Store virksomheder famler efter morgendagens digitale forretningsmodel

Digital omstilling af forretningen er øverst på agendaen hos landets største selskaber. Men der er langt fra ambitioner til virkelighed, og ingen af de største virksomheder er endnu fuldt digitale, viser undersøgelse.

Det kræver sin kaptajn at lave en u-vending med en supertanker, og det kræver sin topchef at digitalisere en velsmurt milliardforretning med masser af fysisk produktionsudstyr, kunder og produkter. Især når virksomheden i forvejen præsterer godt, og når nye digitale tiltag uundgåeligt vil æde af den eksisterende velindtjenende forretning. Så er det bare lettere at tænke digital forretning, når man er født digital.

Det ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste virksomheder er tvunget til at forholde sig til den digitale udfordring, og hvad den indebærer for deres kerneforretning. Netop hvor meget den digitale omstilling fylder og betyder på direktionsgangene i 20 af landets største virksomheder, har konsulenthuset Qvartz og it-virksomheden Microsoft undersøgt i rapporten ’Digital Transformation Report 2017’. Og her fortæller 18 ud af 20 topledere, at den digitale omstilling står allerøverst på deres dagsorden.

Men selv om der er bred enighed om, at endnu mere af forretningen må og skal digitaliseres, afslører undersøgelsen, at det endnu kun er et fåtal af de allerstørste selskaber, der er nået så langt, at de kan høste synlige resultater af omstillingsprocessen. Og ingen af de deltagende virksomheder kan endnu kalde sig for digitale i den forstand, at både kerneforretning og nye forretningsmuligheder er digitale.

”Det er jo en kæmpe fordel at have mange fysiske aktiver som f.eks. Mærsk med skibe og terminaler. Det er også en kæmpe fordel at have en milliardomsætning og have lige så mange kunder og masser af produkter, der bare sælger. Men hvordan forbinder man det gamle med det nye? Det er den udfordring, som Danmarks største virksomheder står med,” siger Frank Vium, erhvervsdirektør i Microsoft Danmark.

Han er manden, der har den tætte dialog med nogle af landets største selskaber, når det gælder digitalisering og de tjenester, som Microsoft kan tilbyde i den proces. Karakteristisk for hans kunder er, at de sjældent er født digitale, at de har et veletableret it-landskab, og at de med få undtagelser som Saxo Bank og selskabet Zebra, der står bag Tiger-butikkerne, typisk har op mod 100 år på bagen. Det betyder, at det er på ryggen af fortid, aktiver og velfungerende produkter, at der nu skal digitaliseres og disruptes.

”Det er ikke de blanke papirer, vi arbejder med. Det er rygraden i dansk erhvervsliv. Men derfor kan det stadig blive vanvittig disruptivt, som når f.eks. Danske Bank lancerer MobilePay, eller Mærsk erklærer, at de vil digitalisere transportbranchen,” siger Frank Vium, der bl.a. deltog i Microsofts dialog med Mærsk forud for, at rederigiganten i april offentliggjorde et stort samarbejde med netop Microsoft om at digitalisere store dele af Mærsks forretningsmodel.

Lang vej til digital modenhed for de største

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.
| Forstør   Luk

Kun 3 ud af de 20 største danske virksomheder er nået til fase 3 ud af 4 på omstillingen til digital forretning. Ingen er endnu på øverste niveau på den digitale modenhedskurve.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Frank Vium har også været dybt involveret i rapportsamarbejdet med Qvartz, der kortlægger status og analyserer barrierer for digitalisering hos 20 af landets største selskaber. Her fremgår det tydeligt, at alle store virksomheder med respekt for sig selv har set fremtiden i digitaliseringen. Men også at der er en stor kløft mellem, hvor stor opmærksomhed virksomhederne tillægger digitaliseringen, og hvor langt de selv mener at være nået på rejsen mod fuld digitalisering. Se figur 1.

Digital markedsforstørrer

Mens stort set alle erklærer sig enige i, at digital transformation er vigtig, er det i praksis kun 3 ud af de 20 medvirkende virksomheder, der reelt er nået ud over de første digitale erfaringer, og som nu er i gang med at accelerere dem. Og ingen er så langt, at de kan betegnes som digitale, lyder virksomhedernes egne vurderinger. Det billede genkender Frank Vium fra sine dialoger med de største selskaber.

”De fleste selskaber har i dag sat forskellige digitale initiativer i gang, og få er begyndt at give resultater. Men endnu færre har det digitale som en integreret del af forretningen, og ingen i top-20 har en reel digital forretningsmodel,” siger han.

Toppen af dansk erhvervsliv driver ifølge Frank Vium stadig en traditionel forretning, hvor der, når det går vildt for sig, bliver opsendt en række prøveballoner i forhold til at gøre forretningen mere digital.

”De fleste er stadig langt fra at omstille kerneforretningen, hvor det virkelig rykker. Det er bare nemmere at forsøge sig med et digitalt projekt i et randområde af forretningen, hvor man f.eks. kan bestille reservedele digitalt, eller hvor varekataloget ligger digitalt. Men selve vind-, pumpe- eller medicinalbutikken er endnu ikke digital,” konstaterer Frank Vium.

Men hvorfor også pille ved en god forretning, når den nu vokser og præsterer i top år efter år? I undersøgelsen henvises der bl.a. til et studie fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT, der viser, at de mest digitale virksomheder får mere ud af deres fysiske aktiver, er mere profitable og generelt har en højere markedsværdi end tilsvarende virksomheder, der har digitaliseret i mindre grad.

Det er indsigter, som Microsoft selv er et levende eksempel på. I løbet af de seneste tre år er Microsoft gået fra at være en softwarevirksomhed, der sælger produkter – primært Windows-licenser – til, at 80 pct. af omsætningen i 2020 skal komme fra udlejning af serviceydelser i skyen. Her er forretningsmodellen, at virksomheder kan abonnere på det antal licenser, de aktuelt har behov for, og hurtigt skalere op og justere ned, når behovene ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen

Fakta

”Lidt firkantet sagt er det på den korte bane en mindre god forretning (for Microsoft, red.) end den gamle. Alligevel har aktiekursen aldrig været højere, end den er i dag, og det skyldes, at markedspotentialet med den nye forretningsmodel er meget, meget større. Så selv om vi har ædt af den gamle forretning, er muligheden for at udvikle forretningen altså langt bedre på sigt,” siger Frank Vium. Se tekstboks.

Den digitale organisation

Da Frank Vium for fire år siden kom til Microsoft, foregik en typisk dialog om digitalisering med fagfolkene i de store virksomheders it-afdelinger. I dag foregår dialogen med medlemmerne af direktionen. For digital transformation kræver forretningsforståelse, og som Frank Vium udtrykker det, bliver det ikke it-afdelingen i en virksomhed, som forandrer selskabets produkter, salgskanaler og forretningsmodel. Den digitale omstilling skal komme fra ledelsen.

”For fire år siden ville de fleste direktører sige, at Microsoft var noget med Windows og måske PowerPoint. I dag er it en del af produktet og en del af forretningen, og derfor har dialogen rykket sig fra, at vi tidligere talte med de it-kyndige, til at vi i dag taler med topledelsen,” siger Frank Vium.

I undersøgelsen peger topcheferne i landets største virksomheder selv på, at den vigtigste driver for en digital omstilling netop er, at der er engageret støtte og backup fra den øverste ledelse i virksomheden. Transformationsagendaen skal ejes af nogen, og konkret betyder det, at CEO’en bør stå i spidsen som f.eks. hos Mærsk, hvor koncerndirektør Søren Skou åbent har kaldt digitalisering et afgørende fokusområde.

I praksis oplever flere af de største selskaber, at det netop er en af de helt store udfordringer at finde og udvikle lederskikkelser, der både kender til branchen og samtidig har praktisk erfaring med digital omstilling.

Samlet har lederne i undersøgelsen udpeget syv områder, som de mener har afgørende betydning for den digitale omstilling. Se figur 2. Samtidig har virksomhederne vurderet, hvor de på en skala fra 1 til 5 selv aktuelt skal placeres inden for de syv punkter.

Virkeligheden halter efter ambitionerne

Figur 2 | Forstør   Luk

Ledere, der går forrest, er det vigtigste for en virksomhed under digital omstilling. Det vurderer virksomhederne selv. Der er plads til forbedring er over hele linjen, målt på hvad virksomhederne selv anser som vigtigt for en vellykket transformation, sammenlignet med hvor de placerer sig selv i dag.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Næstefter det digitale lederskab er det afgørende for, at en digital omstilling lykkes, at der er fuld klarhed over, hvor i organisationen ansvar og mandat for forandringerne er placeret. Erfaringen fra de 20 virksomheder er, at det alt efter behov skifter mellem at ligge centralt og decentralt i organisationen, således at enkelte afdelinger kan rykke hurtigt og nemmere kan tilpasse sig nye muligheder, når det er påkrævet. Men kun et fåtal af virksomhederne mener selv, at de har fundet en organisering, der virker.

Halter efter ambitionerne

Et tredje vigtigt parameter er, i hvor høj grad nye arbejdsmetoder har vundet indpas i virksomheden. Det handler bl.a. om, i hvor stort omfang de store virksomheder har ladet sig inspirere af ideer og metoder fra iværksætternes foretrukne værktøjskasse, hvor ideer f.eks. hurtigt kan testes i samarbejde med brugerne, og hvor brugernes feedback afgør, om det nye får liv eller hurtigt skal lukkes ned igen – fremgangsmåden er også kendt som lean startup eller sprints.

Mange af de store virksomheder som bl.a. LEO Pharma og Danske Bank har allerede gjort sig erfaringer med iværksætternes metoder, men generelt er metoderne ikke en del af arbejdspraksis på koncernniveau i de medvirkende virksomheder.

”I øjeblikket bruger vi lean startup-metoden på halvdelen af vores udviklingsprojekter. Om to år vil det være op imod 70-80 pct. Det skal det være,” lyder en kommentar fra Danske Bank i rapporten.

På fjerdepladsen over de vigtigste drivere for en vellykket digital transformation placerer lederne selv evnen til at tiltrække, integrere og holde på de mennesker, der har kompetencerne til at transformere virksomheden. Det er særligt designkyndige, antropologer, teknologiudviklere og folk med erfaring fra startups, der vurderes til at være vigtige. Den generelle erfaring er, at det er svært at fastholde medarbejdere med de rette kompetencer og få dem til at passe ind i den etablerede organisation. Kun 4 ud af de 20 virksomheder mener selv, at de har succes med at tiltrække og fastholde personer med afgørende kompetencer.

På en femteplads lander virksomhedens ledelsesstrukturer, der gerne skal understøtte nye arbejdsformer, hurtige beslutningsveje og incitamentsstrukturer, der ikke kun belønner finansielle resultater men også udvikling af digitale initiativer, kundeinvolvering etc. Også her er der også store forskelle på, hvilken betydning virksomhederne tillægger de rette ledelsesstrukturer, og hvor langt de selv mener, at deres virksomhed er kommet. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder er udfordret på at få etableret strukturer og systemer, der er smidige nok til at understøtte transformationen.

På en sjetteplads placerer virksomhederne evnen til at arbejde med teknologi i to tempi. På den ene side kræver digitaliseringen, at der kan rykkes hurtigt, når der skal udvikles nyt. På den anden side må hastigheden ikke overtrumfe koncerntilgangen til f.eks. it, hvor sikkerhed er meget vigtig.

Endelig peger de største virksomheder på, at det er vigtigt at kunne arbejde med åbne økosystemer og samarbejde med eksterne parter som f.eks. leverandører, kunder eller konkurrenter, som kan speede en transformation op. Men også her er der langt fra, hvor vigtig virksomhederne anser punktet for at være, til hvor langt man i praksis selv er nået.

Kunden i centrum

De 20 store virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, er alle organisationer med muskler nok til at kunne rykke på den digitale omstilling. Men deres udfordringer og prioriteringer giver nogle brugbare pejlemærker for mindre og mellemstore virksomheder, der også står over for at skulle transformere en velkørende analog forretning til en digital.

En af de vigtigste erfaringer fra de store selskaber er, at når det gælder digitalisering, er det først og fremmest slutbrugere og kunder, der skal være i fokus. Mange virksomheder har ikke tidligere haft relationer til de mennesker, der i sidste ende bruger deres produkter eller tjenester, fordi de ofte sælges via mellemled. Her åbner digitaliseringen op for nye muligheder for at komme meget tættere på brugerne. Det har medicovirksomheden Coloplast bl.a. benyttet sig af ved at etablere et digitalt kundeunivers, hvor selskabet kan komme i dialog med slutbrugerne af Coloplasts stomiposer. Det har både øget salget og givet adgang til ny innovation.

En anden erfaring, som andre virksomheder kan bruge, handler om at tilføre digitale features til eksisterende produkter og services – det kan f.eks. være produkter, der selv kan fortælle, hvornår de trænger til et servicetjek. På ryggen af erfaringer og nye data herfra giver det mulighed for at udvikle nye produkter, platforme og forretningsmodeller.

En tredje ting, som de store virksomheder har haft gode erfaringer med, er optimering af driften ved hjælp af digitalisering. Ifølge Microsofts danske erhvervsdirektør er optimering ved hjælp af ny teknologi et område, der i øjeblikket får stor opmærksomhed i mange virksomheder. Det fjerde og sidste område, som virksomhederne peger på, er digitalisering i forhold til medarbejderne. Her svarer kun 3 ud af de 20, at det i høj grad er et fokusområde.

Umiddelbart overrasker det ikke Frank Vium, at de store virksomheder ikke er kommet længere med den digitale omstilling, selv om de både har de finansielle muskler og typisk opererer internationalt og dermed er mest konkurrenceudsat. Men han er overbevist om, at meget vil se anderledes ud om bare få år, hvor alle vil have mere erfaring med forandringsprocesserne.

”Det vigtigste er signalet fra toppen, og om tre år er jeg sikker på, at vi vil se markant flere topledere stå på mål for at have sat gang i forandringsledelse og en lærende organisationskultur. Vores største fjende er nutidens gode resultater. Jeg kan godt være bekymret for, om dansk erhvervsliv føler sig for trygge,” siger Frank Vium.

Forrige artikel Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Næste artikel Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.