Store virksomheder famler efter morgendagens digitale forretningsmodel

Digital omstilling af forretningen er øverst på agendaen hos landets største selskaber. Men der er langt fra ambitioner til virkelighed, og ingen af de største virksomheder er endnu fuldt digitale, viser undersøgelse.

Det kræver sin kaptajn at lave en u-vending med en supertanker, og det kræver sin topchef at digitalisere en velsmurt milliardforretning med masser af fysisk produktionsudstyr, kunder og produkter. Især når virksomheden i forvejen præsterer godt, og når nye digitale tiltag uundgåeligt vil æde af den eksisterende velindtjenende forretning. Så er det bare lettere at tænke digital forretning, når man er født digital.

Det ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste virksomheder er tvunget til at forholde sig til den digitale udfordring, og hvad den indebærer for deres kerneforretning. Netop hvor meget den digitale omstilling fylder og betyder på direktionsgangene i 20 af landets største virksomheder, har konsulenthuset Qvartz og it-virksomheden Microsoft undersøgt i rapporten ’Digital Transformation Report 2017’. Og her fortæller 18 ud af 20 topledere, at den digitale omstilling står allerøverst på deres dagsorden.

Men selv om der er bred enighed om, at endnu mere af forretningen må og skal digitaliseres, afslører undersøgelsen, at det endnu kun er et fåtal af de allerstørste selskaber, der er nået så langt, at de kan høste synlige resultater af omstillingsprocessen. Og ingen af de deltagende virksomheder kan endnu kalde sig for digitale i den forstand, at både kerneforretning og nye forretningsmuligheder er digitale.

”Det er jo en kæmpe fordel at have mange fysiske aktiver som f.eks. Mærsk med skibe og terminaler. Det er også en kæmpe fordel at have en milliardomsætning og have lige så mange kunder og masser af produkter, der bare sælger. Men hvordan forbinder man det gamle med det nye? Det er den udfordring, som Danmarks største virksomheder står med,” siger Frank Vium, erhvervsdirektør i Microsoft Danmark.

Han er manden, der har den tætte dialog med nogle af landets største selskaber, når det gælder digitalisering og de tjenester, som Microsoft kan tilbyde i den proces. Karakteristisk for hans kunder er, at de sjældent er født digitale, at de har et veletableret it-landskab, og at de med få undtagelser som Saxo Bank og selskabet Zebra, der står bag Tiger-butikkerne, typisk har op mod 100 år på bagen. Det betyder, at det er på ryggen af fortid, aktiver og velfungerende produkter, at der nu skal digitaliseres og disruptes.

”Det er ikke de blanke papirer, vi arbejder med. Det er rygraden i dansk erhvervsliv. Men derfor kan det stadig blive vanvittig disruptivt, som når f.eks. Danske Bank lancerer MobilePay, eller Mærsk erklærer, at de vil digitalisere transportbranchen,” siger Frank Vium, der bl.a. deltog i Microsofts dialog med Mærsk forud for, at rederigiganten i april offentliggjorde et stort samarbejde med netop Microsoft om at digitalisere store dele af Mærsks forretningsmodel.

Lang vej til digital modenhed for de største

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.
| Forstør   Luk

Kun 3 ud af de 20 største danske virksomheder er nået til fase 3 ud af 4 på omstillingen til digital forretning. Ingen er endnu på øverste niveau på den digitale modenhedskurve.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Frank Vium har også været dybt involveret i rapportsamarbejdet med Qvartz, der kortlægger status og analyserer barrierer for digitalisering hos 20 af landets største selskaber. Her fremgår det tydeligt, at alle store virksomheder med respekt for sig selv har set fremtiden i digitaliseringen. Men også at der er en stor kløft mellem, hvor stor opmærksomhed virksomhederne tillægger digitaliseringen, og hvor langt de selv mener at være nået på rejsen mod fuld digitalisering. Se figur 1.

Digital markedsforstørrer

Mens stort set alle erklærer sig enige i, at digital transformation er vigtig, er det i praksis kun 3 ud af de 20 medvirkende virksomheder, der reelt er nået ud over de første digitale erfaringer, og som nu er i gang med at accelerere dem. Og ingen er så langt, at de kan betegnes som digitale, lyder virksomhedernes egne vurderinger. Det billede genkender Frank Vium fra sine dialoger med de største selskaber.

”De fleste selskaber har i dag sat forskellige digitale initiativer i gang, og få er begyndt at give resultater. Men endnu færre har det digitale som en integreret del af forretningen, og ingen i top-20 har en reel digital forretningsmodel,” siger han.

Toppen af dansk erhvervsliv driver ifølge Frank Vium stadig en traditionel forretning, hvor der, når det går vildt for sig, bliver opsendt en række prøveballoner i forhold til at gøre forretningen mere digital.

”De fleste er stadig langt fra at omstille kerneforretningen, hvor det virkelig rykker. Det er bare nemmere at forsøge sig med et digitalt projekt i et randområde af forretningen, hvor man f.eks. kan bestille reservedele digitalt, eller hvor varekataloget ligger digitalt. Men selve vind-, pumpe- eller medicinalbutikken er endnu ikke digital,” konstaterer Frank Vium.

Men hvorfor også pille ved en god forretning, når den nu vokser og præsterer i top år efter år? I undersøgelsen henvises der bl.a. til et studie fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT, der viser, at de mest digitale virksomheder får mere ud af deres fysiske aktiver, er mere profitable og generelt har en højere markedsværdi end tilsvarende virksomheder, der har digitaliseret i mindre grad.

Det er indsigter, som Microsoft selv er et levende eksempel på. I løbet af de seneste tre år er Microsoft gået fra at være en softwarevirksomhed, der sælger produkter – primært Windows-licenser – til, at 80 pct. af omsætningen i 2020 skal komme fra udlejning af serviceydelser i skyen. Her er forretningsmodellen, at virksomheder kan abonnere på det antal licenser, de aktuelt har behov for, og hurtigt skalere op og justere ned, når behovene ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen

Fakta

”Lidt firkantet sagt er det på den korte bane en mindre god forretning (for Microsoft, red.) end den gamle. Alligevel har aktiekursen aldrig været højere, end den er i dag, og det skyldes, at markedspotentialet med den nye forretningsmodel er meget, meget større. Så selv om vi har ædt af den gamle forretning, er muligheden for at udvikle forretningen altså langt bedre på sigt,” siger Frank Vium. Se tekstboks.

Den digitale organisation

Da Frank Vium for fire år siden kom til Microsoft, foregik en typisk dialog om digitalisering med fagfolkene i de store virksomheders it-afdelinger. I dag foregår dialogen med medlemmerne af direktionen. For digital transformation kræver forretningsforståelse, og som Frank Vium udtrykker det, bliver det ikke it-afdelingen i en virksomhed, som forandrer selskabets produkter, salgskanaler og forretningsmodel. Den digitale omstilling skal komme fra ledelsen.

”For fire år siden ville de fleste direktører sige, at Microsoft var noget med Windows og måske PowerPoint. I dag er it en del af produktet og en del af forretningen, og derfor har dialogen rykket sig fra, at vi tidligere talte med de it-kyndige, til at vi i dag taler med topledelsen,” siger Frank Vium.

I undersøgelsen peger topcheferne i landets største virksomheder selv på, at den vigtigste driver for en digital omstilling netop er, at der er engageret støtte og backup fra den øverste ledelse i virksomheden. Transformationsagendaen skal ejes af nogen, og konkret betyder det, at CEO’en bør stå i spidsen som f.eks. hos Mærsk, hvor koncerndirektør Søren Skou åbent har kaldt digitalisering et afgørende fokusområde.

I praksis oplever flere af de største selskaber, at det netop er en af de helt store udfordringer at finde og udvikle lederskikkelser, der både kender til branchen og samtidig har praktisk erfaring med digital omstilling.

Samlet har lederne i undersøgelsen udpeget syv områder, som de mener har afgørende betydning for den digitale omstilling. Se figur 2. Samtidig har virksomhederne vurderet, hvor de på en skala fra 1 til 5 selv aktuelt skal placeres inden for de syv punkter.

Virkeligheden halter efter ambitionerne

Figur 2 | Forstør   Luk

Ledere, der går forrest, er det vigtigste for en virksomhed under digital omstilling. Det vurderer virksomhederne selv. Der er plads til forbedring er over hele linjen, målt på hvad virksomhederne selv anser som vigtigt for en vellykket transformation, sammenlignet med hvor de placerer sig selv i dag.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Næstefter det digitale lederskab er det afgørende for, at en digital omstilling lykkes, at der er fuld klarhed over, hvor i organisationen ansvar og mandat for forandringerne er placeret. Erfaringen fra de 20 virksomheder er, at det alt efter behov skifter mellem at ligge centralt og decentralt i organisationen, således at enkelte afdelinger kan rykke hurtigt og nemmere kan tilpasse sig nye muligheder, når det er påkrævet. Men kun et fåtal af virksomhederne mener selv, at de har fundet en organisering, der virker.

Halter efter ambitionerne

Et tredje vigtigt parameter er, i hvor høj grad nye arbejdsmetoder har vundet indpas i virksomheden. Det handler bl.a. om, i hvor stort omfang de store virksomheder har ladet sig inspirere af ideer og metoder fra iværksætternes foretrukne værktøjskasse, hvor ideer f.eks. hurtigt kan testes i samarbejde med brugerne, og hvor brugernes feedback afgør, om det nye får liv eller hurtigt skal lukkes ned igen – fremgangsmåden er også kendt som lean startup eller sprints.

Mange af de store virksomheder som bl.a. LEO Pharma og Danske Bank har allerede gjort sig erfaringer med iværksætternes metoder, men generelt er metoderne ikke en del af arbejdspraksis på koncernniveau i de medvirkende virksomheder.

”I øjeblikket bruger vi lean startup-metoden på halvdelen af vores udviklingsprojekter. Om to år vil det være op imod 70-80 pct. Det skal det være,” lyder en kommentar fra Danske Bank i rapporten.

På fjerdepladsen over de vigtigste drivere for en vellykket digital transformation placerer lederne selv evnen til at tiltrække, integrere og holde på de mennesker, der har kompetencerne til at transformere virksomheden. Det er særligt designkyndige, antropologer, teknologiudviklere og folk med erfaring fra startups, der vurderes til at være vigtige. Den generelle erfaring er, at det er svært at fastholde medarbejdere med de rette kompetencer og få dem til at passe ind i den etablerede organisation. Kun 4 ud af de 20 virksomheder mener selv, at de har succes med at tiltrække og fastholde personer med afgørende kompetencer.

På en femteplads lander virksomhedens ledelsesstrukturer, der gerne skal understøtte nye arbejdsformer, hurtige beslutningsveje og incitamentsstrukturer, der ikke kun belønner finansielle resultater men også udvikling af digitale initiativer, kundeinvolvering etc. Også her er der også store forskelle på, hvilken betydning virksomhederne tillægger de rette ledelsesstrukturer, og hvor langt de selv mener, at deres virksomhed er kommet. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder er udfordret på at få etableret strukturer og systemer, der er smidige nok til at understøtte transformationen.

På en sjetteplads placerer virksomhederne evnen til at arbejde med teknologi i to tempi. På den ene side kræver digitaliseringen, at der kan rykkes hurtigt, når der skal udvikles nyt. På den anden side må hastigheden ikke overtrumfe koncerntilgangen til f.eks. it, hvor sikkerhed er meget vigtig.

Endelig peger de største virksomheder på, at det er vigtigt at kunne arbejde med åbne økosystemer og samarbejde med eksterne parter som f.eks. leverandører, kunder eller konkurrenter, som kan speede en transformation op. Men også her er der langt fra, hvor vigtig virksomhederne anser punktet for at være, til hvor langt man i praksis selv er nået.

Kunden i centrum

De 20 store virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, er alle organisationer med muskler nok til at kunne rykke på den digitale omstilling. Men deres udfordringer og prioriteringer giver nogle brugbare pejlemærker for mindre og mellemstore virksomheder, der også står over for at skulle transformere en velkørende analog forretning til en digital.

En af de vigtigste erfaringer fra de store selskaber er, at når det gælder digitalisering, er det først og fremmest slutbrugere og kunder, der skal være i fokus. Mange virksomheder har ikke tidligere haft relationer til de mennesker, der i sidste ende bruger deres produkter eller tjenester, fordi de ofte sælges via mellemled. Her åbner digitaliseringen op for nye muligheder for at komme meget tættere på brugerne. Det har medicovirksomheden Coloplast bl.a. benyttet sig af ved at etablere et digitalt kundeunivers, hvor selskabet kan komme i dialog med slutbrugerne af Coloplasts stomiposer. Det har både øget salget og givet adgang til ny innovation.

En anden erfaring, som andre virksomheder kan bruge, handler om at tilføre digitale features til eksisterende produkter og services – det kan f.eks. være produkter, der selv kan fortælle, hvornår de trænger til et servicetjek. På ryggen af erfaringer og nye data herfra giver det mulighed for at udvikle nye produkter, platforme og forretningsmodeller.

En tredje ting, som de store virksomheder har haft gode erfaringer med, er optimering af driften ved hjælp af digitalisering. Ifølge Microsofts danske erhvervsdirektør er optimering ved hjælp af ny teknologi et område, der i øjeblikket får stor opmærksomhed i mange virksomheder. Det fjerde og sidste område, som virksomhederne peger på, er digitalisering i forhold til medarbejderne. Her svarer kun 3 ud af de 20, at det i høj grad er et fokusområde.

Umiddelbart overrasker det ikke Frank Vium, at de store virksomheder ikke er kommet længere med den digitale omstilling, selv om de både har de finansielle muskler og typisk opererer internationalt og dermed er mest konkurrenceudsat. Men han er overbevist om, at meget vil se anderledes ud om bare få år, hvor alle vil have mere erfaring med forandringsprocesserne.

”Det vigtigste er signalet fra toppen, og om tre år er jeg sikker på, at vi vil se markant flere topledere stå på mål for at have sat gang i forandringsledelse og en lærende organisationskultur. Vores største fjende er nutidens gode resultater. Jeg kan godt være bekymret for, om dansk erhvervsliv føler sig for trygge,” siger Frank Vium.

Forrige artikel Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Næste artikel Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.