Store virksomheder famler efter morgendagens digitale forretningsmodel

Digital omstilling af forretningen er øverst på agendaen hos landets største selskaber. Men der er langt fra ambitioner til virkelighed, og ingen af de største virksomheder er endnu fuldt digitale, viser undersøgelse.

Det kræver sin kaptajn at lave en u-vending med en supertanker, og det kræver sin topchef at digitalisere en velsmurt milliardforretning med masser af fysisk produktionsudstyr, kunder og produkter. Især når virksomheden i forvejen præsterer godt, og når nye digitale tiltag uundgåeligt vil æde af den eksisterende velindtjenende forretning. Så er det bare lettere at tænke digital forretning, når man er født digital.

Det ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste virksomheder er tvunget til at forholde sig til den digitale udfordring, og hvad den indebærer for deres kerneforretning. Netop hvor meget den digitale omstilling fylder og betyder på direktionsgangene i 20 af landets største virksomheder, har konsulenthuset Qvartz og it-virksomheden Microsoft undersøgt i rapporten ’Digital Transformation Report 2017’. Og her fortæller 18 ud af 20 topledere, at den digitale omstilling står allerøverst på deres dagsorden.

Men selv om der er bred enighed om, at endnu mere af forretningen må og skal digitaliseres, afslører undersøgelsen, at det endnu kun er et fåtal af de allerstørste selskaber, der er nået så langt, at de kan høste synlige resultater af omstillingsprocessen. Og ingen af de deltagende virksomheder kan endnu kalde sig for digitale i den forstand, at både kerneforretning og nye forretningsmuligheder er digitale.

”Det er jo en kæmpe fordel at have mange fysiske aktiver som f.eks. Mærsk med skibe og terminaler. Det er også en kæmpe fordel at have en milliardomsætning og have lige så mange kunder og masser af produkter, der bare sælger. Men hvordan forbinder man det gamle med det nye? Det er den udfordring, som Danmarks største virksomheder står med,” siger Frank Vium, erhvervsdirektør i Microsoft Danmark.

Han er manden, der har den tætte dialog med nogle af landets største selskaber, når det gælder digitalisering og de tjenester, som Microsoft kan tilbyde i den proces. Karakteristisk for hans kunder er, at de sjældent er født digitale, at de har et veletableret it-landskab, og at de med få undtagelser som Saxo Bank og selskabet Zebra, der står bag Tiger-butikkerne, typisk har op mod 100 år på bagen. Det betyder, at det er på ryggen af fortid, aktiver og velfungerende produkter, at der nu skal digitaliseres og disruptes.

”Det er ikke de blanke papirer, vi arbejder med. Det er rygraden i dansk erhvervsliv. Men derfor kan det stadig blive vanvittig disruptivt, som når f.eks. Danske Bank lancerer MobilePay, eller Mærsk erklærer, at de vil digitalisere transportbranchen,” siger Frank Vium, der bl.a. deltog i Microsofts dialog med Mærsk forud for, at rederigiganten i april offentliggjorde et stort samarbejde med netop Microsoft om at digitalisere store dele af Mærsks forretningsmodel.

Lang vej til digital modenhed for de største

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.
| Forstør   Luk

Kun 3 ud af de 20 største danske virksomheder er nået til fase 3 ud af 4 på omstillingen til digital forretning. Ingen er endnu på øverste niveau på den digitale modenhedskurve.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Frank Vium har også været dybt involveret i rapportsamarbejdet med Qvartz, der kortlægger status og analyserer barrierer for digitalisering hos 20 af landets største selskaber. Her fremgår det tydeligt, at alle store virksomheder med respekt for sig selv har set fremtiden i digitaliseringen. Men også at der er en stor kløft mellem, hvor stor opmærksomhed virksomhederne tillægger digitaliseringen, og hvor langt de selv mener at være nået på rejsen mod fuld digitalisering. Se figur 1.

Digital markedsforstørrer

Mens stort set alle erklærer sig enige i, at digital transformation er vigtig, er det i praksis kun 3 ud af de 20 medvirkende virksomheder, der reelt er nået ud over de første digitale erfaringer, og som nu er i gang med at accelerere dem. Og ingen er så langt, at de kan betegnes som digitale, lyder virksomhedernes egne vurderinger. Det billede genkender Frank Vium fra sine dialoger med de største selskaber.

”De fleste selskaber har i dag sat forskellige digitale initiativer i gang, og få er begyndt at give resultater. Men endnu færre har det digitale som en integreret del af forretningen, og ingen i top-20 har en reel digital forretningsmodel,” siger han.

Toppen af dansk erhvervsliv driver ifølge Frank Vium stadig en traditionel forretning, hvor der, når det går vildt for sig, bliver opsendt en række prøveballoner i forhold til at gøre forretningen mere digital.

”De fleste er stadig langt fra at omstille kerneforretningen, hvor det virkelig rykker. Det er bare nemmere at forsøge sig med et digitalt projekt i et randområde af forretningen, hvor man f.eks. kan bestille reservedele digitalt, eller hvor varekataloget ligger digitalt. Men selve vind-, pumpe- eller medicinalbutikken er endnu ikke digital,” konstaterer Frank Vium.

Men hvorfor også pille ved en god forretning, når den nu vokser og præsterer i top år efter år? I undersøgelsen henvises der bl.a. til et studie fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT, der viser, at de mest digitale virksomheder får mere ud af deres fysiske aktiver, er mere profitable og generelt har en højere markedsværdi end tilsvarende virksomheder, der har digitaliseret i mindre grad.

Det er indsigter, som Microsoft selv er et levende eksempel på. I løbet af de seneste tre år er Microsoft gået fra at være en softwarevirksomhed, der sælger produkter – primært Windows-licenser – til, at 80 pct. af omsætningen i 2020 skal komme fra udlejning af serviceydelser i skyen. Her er forretningsmodellen, at virksomheder kan abonnere på det antal licenser, de aktuelt har behov for, og hurtigt skalere op og justere ned, når behovene ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen

Fakta

”Lidt firkantet sagt er det på den korte bane en mindre god forretning (for Microsoft, red.) end den gamle. Alligevel har aktiekursen aldrig været højere, end den er i dag, og det skyldes, at markedspotentialet med den nye forretningsmodel er meget, meget større. Så selv om vi har ædt af den gamle forretning, er muligheden for at udvikle forretningen altså langt bedre på sigt,” siger Frank Vium. Se tekstboks.

Den digitale organisation

Da Frank Vium for fire år siden kom til Microsoft, foregik en typisk dialog om digitalisering med fagfolkene i de store virksomheders it-afdelinger. I dag foregår dialogen med medlemmerne af direktionen. For digital transformation kræver forretningsforståelse, og som Frank Vium udtrykker det, bliver det ikke it-afdelingen i en virksomhed, som forandrer selskabets produkter, salgskanaler og forretningsmodel. Den digitale omstilling skal komme fra ledelsen.

”For fire år siden ville de fleste direktører sige, at Microsoft var noget med Windows og måske PowerPoint. I dag er it en del af produktet og en del af forretningen, og derfor har dialogen rykket sig fra, at vi tidligere talte med de it-kyndige, til at vi i dag taler med topledelsen,” siger Frank Vium.

I undersøgelsen peger topcheferne i landets største virksomheder selv på, at den vigtigste driver for en digital omstilling netop er, at der er engageret støtte og backup fra den øverste ledelse i virksomheden. Transformationsagendaen skal ejes af nogen, og konkret betyder det, at CEO’en bør stå i spidsen som f.eks. hos Mærsk, hvor koncerndirektør Søren Skou åbent har kaldt digitalisering et afgørende fokusområde.

I praksis oplever flere af de største selskaber, at det netop er en af de helt store udfordringer at finde og udvikle lederskikkelser, der både kender til branchen og samtidig har praktisk erfaring med digital omstilling.

Samlet har lederne i undersøgelsen udpeget syv områder, som de mener har afgørende betydning for den digitale omstilling. Se figur 2. Samtidig har virksomhederne vurderet, hvor de på en skala fra 1 til 5 selv aktuelt skal placeres inden for de syv punkter.

Virkeligheden halter efter ambitionerne

Figur 2 | Forstør   Luk

Ledere, der går forrest, er det vigtigste for en virksomhed under digital omstilling. Det vurderer virksomhederne selv. Der er plads til forbedring er over hele linjen, målt på hvad virksomhederne selv anser som vigtigt for en vellykket transformation, sammenlignet med hvor de placerer sig selv i dag.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Næstefter det digitale lederskab er det afgørende for, at en digital omstilling lykkes, at der er fuld klarhed over, hvor i organisationen ansvar og mandat for forandringerne er placeret. Erfaringen fra de 20 virksomheder er, at det alt efter behov skifter mellem at ligge centralt og decentralt i organisationen, således at enkelte afdelinger kan rykke hurtigt og nemmere kan tilpasse sig nye muligheder, når det er påkrævet. Men kun et fåtal af virksomhederne mener selv, at de har fundet en organisering, der virker.

Halter efter ambitionerne

Et tredje vigtigt parameter er, i hvor høj grad nye arbejdsmetoder har vundet indpas i virksomheden. Det handler bl.a. om, i hvor stort omfang de store virksomheder har ladet sig inspirere af ideer og metoder fra iværksætternes foretrukne værktøjskasse, hvor ideer f.eks. hurtigt kan testes i samarbejde med brugerne, og hvor brugernes feedback afgør, om det nye får liv eller hurtigt skal lukkes ned igen – fremgangsmåden er også kendt som lean startup eller sprints.

Mange af de store virksomheder som bl.a. LEO Pharma og Danske Bank har allerede gjort sig erfaringer med iværksætternes metoder, men generelt er metoderne ikke en del af arbejdspraksis på koncernniveau i de medvirkende virksomheder.

”I øjeblikket bruger vi lean startup-metoden på halvdelen af vores udviklingsprojekter. Om to år vil det være op imod 70-80 pct. Det skal det være,” lyder en kommentar fra Danske Bank i rapporten.

På fjerdepladsen over de vigtigste drivere for en vellykket digital transformation placerer lederne selv evnen til at tiltrække, integrere og holde på de mennesker, der har kompetencerne til at transformere virksomheden. Det er særligt designkyndige, antropologer, teknologiudviklere og folk med erfaring fra startups, der vurderes til at være vigtige. Den generelle erfaring er, at det er svært at fastholde medarbejdere med de rette kompetencer og få dem til at passe ind i den etablerede organisation. Kun 4 ud af de 20 virksomheder mener selv, at de har succes med at tiltrække og fastholde personer med afgørende kompetencer.

På en femteplads lander virksomhedens ledelsesstrukturer, der gerne skal understøtte nye arbejdsformer, hurtige beslutningsveje og incitamentsstrukturer, der ikke kun belønner finansielle resultater men også udvikling af digitale initiativer, kundeinvolvering etc. Også her er der også store forskelle på, hvilken betydning virksomhederne tillægger de rette ledelsesstrukturer, og hvor langt de selv mener, at deres virksomhed er kommet. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder er udfordret på at få etableret strukturer og systemer, der er smidige nok til at understøtte transformationen.

På en sjetteplads placerer virksomhederne evnen til at arbejde med teknologi i to tempi. På den ene side kræver digitaliseringen, at der kan rykkes hurtigt, når der skal udvikles nyt. På den anden side må hastigheden ikke overtrumfe koncerntilgangen til f.eks. it, hvor sikkerhed er meget vigtig.

Endelig peger de største virksomheder på, at det er vigtigt at kunne arbejde med åbne økosystemer og samarbejde med eksterne parter som f.eks. leverandører, kunder eller konkurrenter, som kan speede en transformation op. Men også her er der langt fra, hvor vigtig virksomhederne anser punktet for at være, til hvor langt man i praksis selv er nået.

Kunden i centrum

De 20 store virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, er alle organisationer med muskler nok til at kunne rykke på den digitale omstilling. Men deres udfordringer og prioriteringer giver nogle brugbare pejlemærker for mindre og mellemstore virksomheder, der også står over for at skulle transformere en velkørende analog forretning til en digital.

En af de vigtigste erfaringer fra de store selskaber er, at når det gælder digitalisering, er det først og fremmest slutbrugere og kunder, der skal være i fokus. Mange virksomheder har ikke tidligere haft relationer til de mennesker, der i sidste ende bruger deres produkter eller tjenester, fordi de ofte sælges via mellemled. Her åbner digitaliseringen op for nye muligheder for at komme meget tættere på brugerne. Det har medicovirksomheden Coloplast bl.a. benyttet sig af ved at etablere et digitalt kundeunivers, hvor selskabet kan komme i dialog med slutbrugerne af Coloplasts stomiposer. Det har både øget salget og givet adgang til ny innovation.

En anden erfaring, som andre virksomheder kan bruge, handler om at tilføre digitale features til eksisterende produkter og services – det kan f.eks. være produkter, der selv kan fortælle, hvornår de trænger til et servicetjek. På ryggen af erfaringer og nye data herfra giver det mulighed for at udvikle nye produkter, platforme og forretningsmodeller.

En tredje ting, som de store virksomheder har haft gode erfaringer med, er optimering af driften ved hjælp af digitalisering. Ifølge Microsofts danske erhvervsdirektør er optimering ved hjælp af ny teknologi et område, der i øjeblikket får stor opmærksomhed i mange virksomheder. Det fjerde og sidste område, som virksomhederne peger på, er digitalisering i forhold til medarbejderne. Her svarer kun 3 ud af de 20, at det i høj grad er et fokusområde.

Umiddelbart overrasker det ikke Frank Vium, at de store virksomheder ikke er kommet længere med den digitale omstilling, selv om de både har de finansielle muskler og typisk opererer internationalt og dermed er mest konkurrenceudsat. Men han er overbevist om, at meget vil se anderledes ud om bare få år, hvor alle vil have mere erfaring med forandringsprocesserne.

”Det vigtigste er signalet fra toppen, og om tre år er jeg sikker på, at vi vil se markant flere topledere stå på mål for at have sat gang i forandringsledelse og en lærende organisationskultur. Vores største fjende er nutidens gode resultater. Jeg kan godt være bekymret for, om dansk erhvervsliv føler sig for trygge,” siger Frank Vium.

Forrige artikel Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Næste artikel Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget Flere kolde hænder skal frigøre varme hænder på Riget

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.