Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost

Danske tv-seere kan ikke få nok dækning fra de nationale valg i Holland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland. ”Det er simpelthen godt stof med store dramaer,” siger nyhedschef Mikkel Hertz, TV 2. ”Det europæiske skæbnefællesskab optager danskerne,” lyder det fra DR’s nyhedsdirektør Naja Nielsen.
Claus Kragh

Det franske præsidentvalg er – som det hedder i en vittighed, der florerer på sociale medier i Frankrig og omegn – et freudiansk drama mellem en kvinde, der har slået sin far ihjel, og en mand, der har giftet sig med sin mor.

Og så er det et politisk drama med potentielt store konsekvenser for Danmark.

Valget i Frankrig er del af ’det europæiske supervalgår’ 2017, som er gået hen og har fået nærmest eksistentiel betydning for det europæiske samarbejde, efter at et flertal af den britiske befolkning sendte chokbølger gennem Europa ved at stemme ’leave’.

De storpolitiske rystelser – som også inkluderer valget af Donald Trump som USA’s præsident – er blevet en påmindelse om, at europæisk og globalt samarbejde ikke er stærkere, end hvad nationale regeringer gør det til.

Det mærkes hos de danske tv-medier, hvor dramaerne på godt og ondt har sat Europa højt på redaktionernes dagsorden – og på seernes.

Den aktuelle duel mellem supereuropæeren Emmanuel Macron, som er gift med sin 24 år ældre tidligere skolelærerinde, og EU-modstanderen Marine Le Pen, som har slået hånden af sin far, er på flere måder godt stof for de store danske tv-kanaler DR og TV 2, der da også begge dækker det franske præsidentvalg i et omfang, der aldrig tidligere er set.

På samme måde var det hollandske valg i marts genstand for en hidtil uset medieopmærksom. Og når Storbritannien og Tyskland går til valg i juni og september vil tv-seerne også opleve en massiv satsning fra Danmarks to store nationale tv-kanaler.

”Danskerne kommer til at se os skrue op på en måde, som man ikke har set tidligere,” siger Naja Nielsen, konstitueret nyhedsdirektør i DR.

”Det franske valg dækker vi meget intenst, fordi det er afgørende for hele EU’s fremtid. Men vi dækkede også det hollandske valg tæt. Og det gør vi, fordi Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump i USA har vist, at der er et stort opbrud i gang i hele Vesten. De gamle partier går tilbage, og det går godt for nye bevægelser både til højre, til venstre og på midten,” siger Naja Nielsen og tilføjer:

”Samtidig står landene i Europa med mange af de samme udfordringer. Vi har indset, at vi befinder os i et skæbnefællesskab i Europa.”

Spirende europæisk offentlighed

Mikkel Hertz, nyhedschef på TV 2, har også konstateret, at tv-seernes interesse for politiske udviklinger i andre europæiske lande er vokset markant siden den britiske folkeafstemning i juni 2016, som førte til, at Storbritannien nu er på vej ud af EU.

”TV 2 har særligt på News en lang tradition for at dække valg i de store europæiske lande ret tæt. Men det er rigtigt, at der er sket et markant skifte i retning af større interesse for politisk stof fra andre lande – både i USA og Europa,” siger Hertz, der eksempelvis konstaterede, at seertallene skød kraftig i vejret søndag 23. april, da folk vidste, at de første exit polls fra Frankrig ville komme.

”Danskerne interesserer sig simpelthen for det, ligesom de også gjorde ved det amerikanske valg, hvor der var en giga-interesse for det,” siger Hertz.

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, glæder sig over den store interesse, de danske medier udviser over for de mange nationale valg i Europa i år.

”Man har i mange år talt om, at der ikke eksisterer en egentlig europæisk offentlighed, fordi folk og medier mest har interesseret sig for de nationale valg i deres egne lande, men ikke for valgene i nabolandene. Det ser ud til at skifte nu,” siger Bjarke Møller.

Doven journalistik om Wilders

I enkelte tilfælde har dækningen dog været mere farverig, end virkeligheden har kunnet retfærdiggøre, påpeger Bjarke Møller.

”Det er glædeligt, at man interesserer sig mere for hinanden. Det styrker den demokratiske debat og dermed sammenhængskraften i EU. Men samtidig må man konstatere, at interessen i høj grad er skabt ved hjælp af et falsk narrativ. Tag Holland. Næsten alle internationale medier tog udgangspunkt i Geert Wilders i deres dækning af det hollandske valg, selvom det længe før valget stod klart, at Wilders ikke ville få politisk indflydelse. Og at han ikke ville kunne omsætte sig EU-skepsis til virkelighed,” siger Bjarke Møller.

Henk Swarttouw, Hollands ambassadør i Danmark, bekræfter, at interessen for parlamentsvalget i marts var endog meget stor. Det er der efter hans opfattelse to grunde til.

”Efter Brexit og valget af Trump i USA ville tilfældet, at valget hos os var det første i en række af valg i Europa. Derfor kom der mange internationale journalister til Holland. Samtidig har vi i Holland en politiker, der er mere kendt uden for landets grænser, end vores premierminister er. Men jeg synes, at mange udenlandske journalister lavede doven journalistik,” siger ambassadøren og uddyber:

”De udenlandske medier gav et helt andet billede af valget med deres stærke fokus på Wilders. Det fyldte ikke nær så meget i de hollandske medier, hvor det mest handlede om velfærd og sundhed og økonomi,” siger Swarttouw, der glæder sig over, at valget understregede en markant øget interesse fra borgernes side.

Således stemte 81,9 pct. af hollænderne ved valget i 2017, mens kun 74,6 pct. benyttede sig af deres stemme i 2012.

Nick Ottens, hollandsk filosof og politisk analytiker bosat i Barcelona, mener, at Brexit og valget af Trump i USA nærmest har givet hollænderne et slags demokratisk elektrochok.

”Hollænderne har i mange år gået og kritiseret EU for alle dets fejl, og det har man gjort, fordi man har taget EU for givet. Men pludselig gik det op for dem, at det faktisk kunne gå galt. Man har genopdaget vigtigheden af EU, og meningsmålinger viser, at støtte til EU er vokset markant,” siger Ottens.

Forskellige lande, ens udfordringer

Ottens påpeger i øvrigt, at den politiske udvikling i EU-landene ligner hinanden stadig mere, og at den er præget af det nybrud, at skillelinjen ikke længere går mellem de røde og de blå, men derimod mellem kosmopolitter og nationalister.

”Vi ser den samme udvikling. At de gamle partier mister tilslutning – både fordi vælgere, der er angste for globaliseringen, søger mod de nationalistiske bevægelser, og fordi vælgere på midten søger mod nye og mere kosmopolitiske bevægelser. Og dette føder igen ind i en mere paneuropæisk debat om vores kollektive udfordringer,” siger Ottens.

I DR har man ifølge Naja Nielsen bevidst valgt at lave en markant oprustning af dækningen af, hvad der foregår i Europa.

”Det gælder på flere niveauer. Både Europa som kontinent, i forhold til EU og i forhold til de enkelte lande. Der er tale om en massiv oprustning med flere korrespondenter i Berlin, Bruxelles, London, Paris, som suppleres af vores rejsende Europa-korrespondent og af Europa-kyndige medarbejdere hjemme i København. Vi har lavet denne oprustning, fordi vi som institution gerne vil være med til at kvalificere debatten i Danmark. Og fordi vi mærker, at der er en større interesse,” siger Naja Nielsen.

”Ud over de politiske historier laver vi også flere historier om, hvordan man i andre europæiske lande tackler de udfordringer, som vi også har i Danmark. Det er derfor, vi også laver historier om hospicer i Schweiz, om plejehjem i Holland og om skoler i Sverige.”

Globalisering på godt og ondt

DR har som institution valgt at supplere med andre udsendelser end klassisk nyhedsjournalistik. Det gælder både i form af fransk fiktion og i form af dokumentarudsendelser, der ifølge Naja Nielsen giver en anden og supplerende indsigt i den anden kultur – i dette tilfælde den franske.

”Overordnet set handler de forandringer, vi ser for tiden, om globalisering på godt og ondt, og om at hele Europa er i færd med at omdefinere EU. Hvordan skal vi arbejde sammen i Europa i fremtiden? Og seerne og lytterne tager det virkelig til sig. Vi kan mærke, at desto mere vi dækker de her ting, desto mere vil folk gerne have,” siger hun.

Ifølge Bjarke Møller fra Tænketanken Europa vil den voksende grænseoverskridende dækning af de politiske udviklinger i forskellige EU-lande sætte sig spor på den lange bane.

”Vi kan bestemt ikke sige, at vi endnu er ved et sted, hvor folk interesserer sig lige så meget for europæisk politik, som de interesserer sig for national politik. Men der tages nogle vigtige skridt i disse måneder, og det hænger efter min mening sammen med, at danskerne i stigende grad indser, at det rent faktisk kan have konkret betydning for dem, hvordan den politiske situation udvikler sig i andre EU-lande,” siger Bjarke Møller.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu