Aktivering
Billig kommunehjælp til pensionister i strid med loven
Konsekvens: Tusindvis af ledige risikerer udstødning
Kommunernes mulighed for at sluse tusindvis af samfundets svageste tilbage i job får et skud for boven. En dødsdom hviler over en særdeles populær aktiveringsordning. Gennem flere år har pensionister fået gjort rent, ordnet have og ryddet sne for typisk 50 kr. i timen. Men nu viser en principiel sag mellem Hjemmeserviceforeningen Danmark og Århus Kommune, at ordningen sandsynligvis er i strid med loven og må afskaffes. “Hvis man stopper ordningen, er der stor risiko for, at mange ledige ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet, ” siger Frank Ebsen fra Center for Forskning i Socialt Arbejde. Marianne Jelved har en anden opfattelse. “Hvis disse folk i aktivering er i stand til at udføre dette arbejde, er de også i stand til at udføre det på det almindelige arbejdsmarked. ” Dommen kommer efter en valgkamp, hvor ældrepleje var et dominerende tema.