Sund aldring på tværs af sundhedssektoren

Der gemmer sig et stort potentiale i at fremme sund aldring og en sund og aktiv alderdom for den voksende gruppe af ældre i det danske samfund. Men det er afgørende, at indsatsen går på tværs af sundhedssektorens mange forskellige enheder og institutioner.

Forbruget af sundheds- og plejeydelser er generelt stigende med alderen. For befolkningen over 65 år var de gennemsnitlige sundhedsudgifter i 2007 over 30.000 kr. pr. indbygger. Det er to gange mere end de 45-64-årige og næsten 4 gange mere end for de 0-44-årige. Dertil kommer, at den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. indbygger over 65 år er steget med 8 pct. i perioden fra 2001-2007. Se også tekstboks.

I de seneste 10-20 år er der i Danmark gennemført en række projekter, som viser, hvordan man kan øge sundhedskvaliteten og opnå økonomiske besparelser. Mandag Morgen har samlet 10 cases på feltet:

Case 1: Længst muligt i eget liv – nytækning af pleje giver besparelser

’Længst muligt i eget liv’, som Fredericia Kommune igangsatte i 2007, har skabt nye måder at tænke ældrepleje og ældreomsorg på. Projektet sigter mod at udskyde ældres behov for egentlig pleje og i højere grad at gøre de ældre selvhjulpne ved at nytænke kommunens rolle og plejende funktion. I stedet for at tilbyde traditionelle plejeydelser, tilbyder kommunen i dag en række initiativer inden for hverdagsrehabilitering, som eksempelvis at henvise den fysisk svage ældre borger til fysisk træning. Målet er at gøre de ældre selvhjulpne ved at styrke deres egen funktionalitet.

Projektet blev i år økonomisk evalueret af DSI og iTracks. Analysen indikerer, at projektet har været både en faglig og økonomisk succes. Der er et fald i det samlede forbrug af plejeydelser efter projektet, og beregninger af de samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp i før- og efter-perioden viser en reduktion på ca. 15 mio. kr. svarende til en på 145.500 kr. om året. pr. borger. I dag har flere kommuner landet over konceptet med hverdagsrehabilitering som led i deres strategi for og tilbud til ældre borgere.

Case 2: Glostrup-modellen – øget samarbejde i rehabiliteringsfasen forhindrer genindlæggelse

Hver femte udskrivning af en ældre medicinsk patient ender som en akut genindlæggelse inden for en måned. Og langt de fleste genindlægges allerede inden for de første tre dage efter udskrivningen.

Glostrup-modellen har vist sig som en farbar vej i forøget på at mindske risikoen for genindlæggelser hos svage ældre. Modellen, som blev igangsat som pilotprojekt på Glostrup Hospital, blev der arbejdet med to overordnede strategier i rehabiliteringen – et sammenhængende patientforløb og en mere struktureret koordineret indsats. I forsøget fik alle patienter over 78 år, der blev udskrevet fra Glostrup Hospital, et opfølgende besøg af deres praktiserende læge og en kommunal hjemmesygeplejerske. Hensigten med besøget var at gennemgå patientens medicinske behandling, sygehusets behandlingsplan og behovet for kommunale hjælpeforanstaltninger for hermed at øge kvaliteten af behandlingen og således forhindre genindlæggelse.

Forsøget med Glostrup-modellen blev igangsat i 2002, og resultaterne og erfaringerne med modellen er særdeles positive. Genindlæggelsen blev nedbragt med 23 pct., regionen sparede ca. 5.000 kr. pr. patient og modellen blev vurderet positivt af både klinikere og patienter. Modellen blev i 2009 efterfølgende bredt ud til 11 andre kommuner på forsøgsbasis og de foreløbige resultater fra disse kommuner er tilsvarende positive.

Case 3: Sundhedsprojekt Ebeltoft – en tidlig forbyggelsesindsats

’Sundhedsprojekt Ebeltoft’ dokumenterer potentialet ved en tidlig forebyggelsesindsats. Projektet sigtede konkret mod at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme gennem en tidlig og målrettet forebyggelsesindsats. Deltagerne i projektet var 30-50-årige mænd og kvinder, som fik tilbudt en helbredsundersøgelse, en vurdering af deres risiko for hjerte-kar-sygdomme og en vejledende samtale med deres egen læge om sundhedsfremme.

Initiativet forløb fra 1991-2009. I løbet af denne periode blev antallet af patienter med høj eller meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme halveret, mens ekstraudgifterne forbundet med undersøgelserne var tjent ind på 6-7 år. Initiativet dokumenterede således entydig gevinst i at tilbyde en tidlig forebyggende indsats i forhold til helbredstilstand senere i livet.

Sundhedsprojekt Ebeltoft har medført større bevidsthed om og brug af forebyggende sundhedstjek. Praktiserende Lægers Organisation og de praktiserende lægers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin fremlagde sidste år sammen med en række forskere en model for, hvordan forebyggende helbredsundersøgelser kan afprøves i stor skala. Forslaget indebærer, at alle 40-60-årige hvert femte år tilbydes en undersøgelse og opfølgende samtaler hos deres læge, hvis de er i fare for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller andre folkesygdomme.

Case 4: Telekat – forebyggende pleje- og behandling til kroniske patienter

Der er 300.000 KOL-patienter på landsplan. Denne patientgruppe tegner sig for 20 pct. af alle akutte medicinske indlæggelser på de danske sygehuse (til en pris på cirka 5.000 kroner pr. døgn) og ligger i top fem over de mest ressourcekrævende sygdomme i det danske sundhedsvæsen.

Projekt ’Telekat’ har ved hjælp af overvågningsudstyr i KOL patienternes eget hjem sat nye standarder for selvbehandling og mindsket risikoen for genindlæggelser betydeligt. I projektet får hver patient installeret udstyr i hjemmet til at måle vægt, iltmætning, lungefunktion, blodtryk og puls. Resultaterne af de daglige målinger kommunikeres afhængig af patientens sygdomsgrad direkte til sundhedspersonalet. Dermed får sundhedspersonalet mulighed for at reagere proaktivt og opsøge den enkelte patient, hvis der er mistanke om tilbagefald og sygdomsforværring.

Projektet igangsat i 2008 af Aalborg Universitet sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Aalborg Sygehus, Region Nordjylland, Aalborg Kommune, og private virksomheder og kører på andet år som pilotprojekt med deltagelse af 50 KOL-patienter. I de seneste to år er antallet af indlæggelser og kontakter til sygehuse på lungeområdet faldet med 556 i Aalborg.

Case 5: Den Fynske Model – self care og shared care

4,3 pct. af befolkningen har fået diagnosen sukkersyge. Dertil går mellem 500.000 og 700.000 danskere ifølge Diabetesforeningen rundt med forstadier til sukkersyge uden at vide det. Af dem vil hver tredje have udviklet type-2 diabetes inden for de næste fire år.

Storforbrugere

Danske ældre er hyppige kunder i butikken i det danske sundhedsvæsen.

  • Sygdom: 94 pct. af alle over 65 år har mindst en kronisk sygdomme som for hovedpartens vedkommende dog ikke er hæmmende for funktionalitets- og aktivitetsevne. Antallet af kroniske sygdomme stiger eksponentielt med alderen. Flere ældre, betyder flere kronikere, da der er en øget hyppighed af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, KOL blandt denne befolkningsgruppe. Flere ældre har et komplekst sygdomsbillede, og patienter over 70 år er i gennemsnit i kontakt med sygehuset med mere end 2,5 forskellige sygdomme på et år.
  • Sygehusforbrug: I 2008 havde de 65-årige eller derover i alt 1,86 mio. ambulante kontakter, 205.000 skadestue kontakter og 542.000 indlæggelser. Antallet af operationer på ældre er stigende – i perioden fra 2001 til 2007 er antallet af ældre, der kommer en tur på operationsbordet, steget med 120.000.
  • Brug af praktiserende læge: I 2007 var 88 pct. af de 60-69-årige, 94 pct. af de 70-79-årige og næsten alle blandt de 80-årige eller derover i kontakt med praktiserende læge.
  • Brug af medicin: 71,1 pct. af de 65-84-årige bruger regelmæssigt medicin. Ældre over 65 år forbruger i dag halvdelen af al den medicin, som sælges i Danmark, til trods for at de kun udgør 15 pct. af befolkningen.
  • Plejeudgifter: I dag er 200.000 ældre borgere over 65 år afhængig af hjælp fra pårørende og hjemmehjælpen. I 2009 blev der i de danske kommuner anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til 62.507 kr. pr. borger over 65 år.

’Den Fynske Model’ viser nye veje for, hvordan man kan reducere omkostningerne ved og øge kvaliteten af behandlingen af sukkersygepatienter. Formålet er at sikre en bedre udnyttelse af den specialiserede lægefaglige kapacitet, forbedre behandlingskvaliteten for patienterne og skabe en mere effektiv ressourceudnyttelse. Initiativet bygger på to overordnede principper: Self-care – at patienten har ansvaret for behandlingen af sin diabetes – og Shared-care – at diabetesambulatorier, egen læge, øjenlæge m.fl. samarbejder om behandlingen af patientens diabetes. Patienten lærer om sin sygdom i diabetesskole og egen læge med personale, hjemmesygeplejersker fodterapeuter og andre behandlere omkring patienten tilbydes ligeledes uddannelse. Derudover arbejder man i en fælles elektronisk database, som både patient og behandlere har adgang.

Initiativet blev igangsat af daværende Fyns amt i 1995 og i 2008 var der 18.000 aktive diabetikere på den fælles database. Indtil videre det lykkes at reducere sengedagsforbruget for fynske diabetikere markant, ligesom antallet af benamputationer og dødeligheden pga. diabetes er reduceret. Flere regioner og kommuner arbejder i dag ud fra self care og shared care principperne, og i 2007 blev der lanceret en national database for diabetes-patienter.

Case 6: Sår i Syd – ny teknologi, nye arbejdsgange, nye resultater

’Sår i Syd’ er et telemedicinsk projekt, som ved hjælp af nye innovative teknologier optimerer både arbejdsproces og behandlingsresultat i forhold til sårbehandling af ældre. Projektet blev igangsat i 2006 af det daværende Sønderjyllands Amt og har til formål at forbedre sårbehandlingen hos ældre i hjemmet. Initiativet er et samarbejde mellem læger og hjemmesygeplejersker i fire kommuner om behandlingen af godt 250 ældre medborgere med kroniske sår. Initiativet består i, at hjemmesygeplejerskerne, når de besøger borgerne, tager billeder af sårenes udvikling og derefter fremsender dem til lægen, som får mulighed for at tage stilling til den videre behandling.

Resultatet af initiativet er, at flere sår heles hurtigere. Det har reduceret antallet af amputationer med en fjerdedel. Det er naturligvis positivt for de ældre borgere, der undgår amputation, og samtidig er det en stor besparelse for det offentlige. Hver eneste amputation medfører omkostninger på 250.000 kr. til operation, protese og genoptræning.

Der er på baggrund af resultaterne fra ’Sår i Syd’ igangsat en række nye testprojekter i forhold til telemedicinsk sårbehandling med henblik på senere national udbredelse. Blandt andet ’Telesårprojektet’, som er et demonstrationsprojekt med udgangspunkt i to spydspidsregioner, Sjælland og Syddanmark, med hver fire kommuner, hhv. Kalundborg, Næstved, Sorø og Guldborgsund og Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Odense og Nordfyns. Projektet er medfinansieret af ABT-fonden og løber fra 1. januar 2010 til 1. april 2011.

Case 7: Det udgående akutteam – akut behandling i hjemmet

‘Det udgående akutteam’ nytænkte rammen, indsatsen og formålet med akut behandling – ved at flytte ydelserne fra hospitalet til hjemmet. Forsøgsprojektet, som blev etableret på Herlev Hospital i 2008, sigtede dels mod at reducere antallet af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved at tilbyde de akut syge ældre de samme sygeplejeydelser i eget hjem eller på plejehjem. Dels mod at styrke indsatsen til akut syge borgere også i primærsektoren, herunder at optimere og kvalitetssikre patientforløbene på tværs af sektorer, således at de ældre borgere kunne blive længst muligt i eget hjem.

Projektet blev igangsat som et 1-årigt samarbejdsprojekt på Herlev Hospital i partnerskab med Gladsaxe kommune, Herlev kommune og Egedal kommune. Beregninger viser, at indsatsen som minimum på årsplan har betydet at de 3 kommuner sparer ca. 139 indlæggelser og 169 skadestuebesøg, svarende til besparelser på 645.000 kr. Indsatsen er i dag nedlagt grundet uenigheder om fremtidig finansieringsmodel.

Case 8: Forebyggelse af ældres faldulykker – forebyggelsesstrategi

Faldulykker er blandt de hyppigste ulykkestyper blandt ældre og udgør et vigtigt folkesundhedsproblem. Hvert år kommer 40.000 ældre over 65 år på skadestuen pga. fald. Hyppigheden er stigende med alderen, ligesom konsekvenserne af faldet ofte bliver mere alvorlige med stigende alder.

Pilotprojektet ’Forebyggelse af ældres faldulykker’ sigter mod at øge ældre borgeres fysiske funktionsniveau og forhindre antallet af faldulykker gennem iværksættelse af 3 måneders aktivitetsforløb for ældre borgere, der er faldet 2 eller flere gange, og som alle modtager visiterede ydelser.

Projekt startede op i 2008 i Sønderborg Kommune, og forløber frem til udgangen af i år. Resultaterne fra de aktivitetsforløb, som er afsluttede, har indtil videre vist, at op mod 45 % af deltagerne forbedrer det fysiske funktionsniveau og således mindsker risikoen for faldulykker i fremtiden.

Case 9: Akutstuer i Ringsted Kommune – ny behandlingsstrategi

Akutstuer præsenterer en ny måde at tænke indlæggelse og behandling på. I Ringsted kommune oprettede man på Knud Lavard Centeret i 2006 akutstuer for ældre, der i en midlertidig periode ikke kunne klare sig selv. Akutstuerne fungerer som et alternativ til hospitalsindlæggelse for ældre borgere med f.eks. smerter, angst eller høj feber. Ideen er at minimere belastningen på hospitalerne, når der ikke er et behov for decideret behandling.

I 2006 var der i alt 130 borgere igennem akut-stue-systemet i Ringsted Kommune, hvoraf de 80 var ældre, der kom i stedet for at blive indlagt på hospitalet. Ca. 13 % måtte alligevel indlægges, da de enten blev dårligere eller fordi andre sygdomme tilstødte. De resterende blev plejet på akutstuerne i op til 2 uger, hvorefter de kunne vende hjem igen.

Projektet kører stadig i Ringsted Kommune. Tilsvarende akutstuer er blevet oprettet i flere kommuner – blandt andet Greve, Herlev og Brønderslev – de seneste år.

Case 10: Heltens rejse – ny tilgang giver forbedret livskvalitet

Mange borgere med KOL føler sig stigmatiseret og isoleret på grund af deres sygdom og omverdenens manglende forståelse for lidelsen. ’Heltens rejse’ introducerer ny strategi til behandling af KOL patienter. Formålet med initiativet er at skabe et sammenhængende patientforløb, hvor borgere med KOL, gennem en ny tilgang til KOL som sygdom, motiveres til at drage omsorg for sig selv og dermed genetablere en velfungerende og indholdsrig hverdag.

Projektet blev igangsat i Frederiksberg Kommune og har indtil sin afslutning i 2009 dokumenteret nogle betydelige potentielle besparelser ved at implementere konceptet. Initiativet viser en årlig besparelse på 300-390 millioner kroner i Frederiksberg Kommune, selv når omkostningerne ved implementering og drift er trukket fra. Konceptet øger således ikke blot det menneskelige overskud, men også det økonomiske.

Frederiksberg Kommune overvejer for øjeblikket, om den skal implementere løsningsforslaget. Efter projektets afslutning har Kommunernes Landsforening samt flere kommuner vist interesse i projektet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu