Og selv om markedet svinger betragteligt, skal man ikke tage fejl af den langsigtede udvikling: Der er en naturlig stopklods for anvendelsen af fossile brændsler. Dels på grund af de klimapåvirkninger, de medfører, dels fordi det ikke er en uudtømmelig ressource. Olien varer ikke evigt. Derfor er omstillingen til andre energiformer i det lange løb uomgængelig.

”I det store billede ser vi en omstilling i energisektoren hen imod en renere, mere mangfoldig og sikker energiforsyning. Den proces vil ikke stoppe. Der er en form for bølger i denne overgang, og jeg tror, at vi befinder os imellem bølgerne lige nu,” siger Michael Liebreich.

Langsom modning efter boblebrist

Michael Liebreich har en baggrund som iværksætter, konsulent, investor og mediemand. Han har arbejdet for konsulentbureauet McKinsey, mediehuset Associated Press og investeringsvirksomheden Groupe Arnault. I 2004 startede han firmaet New Energy Finance, der leverer pålidelig markedsinformation om vedvarende energiformer.

Firmaet solgte han i 2009 til Bloomberg, som er en af verdens største leverandører af markedsdata, nyheder, analyser og handelsværktøjer til virksomheder og finansfolk. Men Liebreich fortsatte som chef og har i dag omkring 200 ansatte under sig.

Dét illustrerer i sig selv, at markedet for grøn energi og teknologi er ved at blive modnet, og at der er stor efterspørgsel på markedsinformation. Et af virksomhedens mest anvendte redskaber til at måle investeringsklimaet er det såkaldte WilderHill New Energy Global Innovation Index (NEX), som udarbejdes i partnerskab med to amerikanske virksomheder.

Her samles aktiekurserne for 98 virksomheder fra hele verden, som producerer teknologier og serviceydelser til at fremstille og bruge rene energiformer. Det giver et billede af markedsudviklingen i cleantech-branchen – og viser tydeligt, at industrien oplevede en boble frem mod 2008. Se figur 2.

”Der var helt klart en boble i 2008. Dengang var der enorme summer, der flød ind i en sektor, som ikke kunne absorbere dem. Alle investorer måtte bare have en klimafond. Men så ramte virkeligheden,” siger Michael Liebreich.

[graph title="Langsom markedsmodning" caption="Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22d78-aba_figur02_langsom-markedsmodni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/61189-aba_figur02_langsom-markedsmodni.png" text="Det såkaldte NEX-indeks baserer sig på aktiekurser for 98 virksomheder, som arbejder med innovative teknologier og løsninger til at fremstille og bruge rene energiformer. Dermed giver indekset et indblik i markedsudviklingen for den bæredygtige energisektor. Siden lavpunktet i 2012 er det steget langsomt, men støt."]Kilde: WilderHill New Energy Global Innovation Index. [/graph]

Han hæfter sig ved, at boblen medførte en meget langvarig nedkøling af aktiemarkedet. Lavpunktet indtraf faktisk først i juli sidste år, hvor NEX-indekset var nede på samme niveau som i 2003. Men nu ser det også ud til at gå den rigtige vej igen, påpeger han.

”Hvis du ser på indekset nu, er det oppe med 60-70 pct. i forhold til 2012. Markedet vurderer, at den værste omstrukturering af industrien er ved at være ovre. En del solenergiselskaber er gået konkurs, mens eksempelvis danske Vestas har foretaget en stor omstrukturering,” siger han med henvisning til sidste års massefyringer og det nye partnerskab med Mitsubishi.

På sidste års konference for den europæiske vindmølleorganisation, European Wind Energy Association, konstaterede topchefen for Siemens Wind Power, Felix Ferlemann, at ”prisen på vindenergi skal ned”. Samtidig er flere lande i færd med at overveje, hvordan man skal reducere støtten til vedvarende energi for ikke at skævvride energimarkederne, i takt med at sol- og vindenergi bliver mere og mere konkurrencedygtige. Det skærper konkurrencen mellem producenterne.

Store investorer på banen

Mens effektiviseringerne udløser både kursfald, fyringer og konkurser blandt producenterne, gavner prisfaldene og den skærpede konkurrence den anden side af markedet: køberne.

Og her er en interessant udvikling i gang, påpeger Michael Liebreich: Nogle af de helt store investorer er begyndt at melde sig på banen som aftagere af vedvarende energiinfrastruktur.

I Danmark har vi set det med PensionDanmarks milliardinvesteringer i havvindmølleparkerne ved Nysted og Anholt. Og sidste år rykkede den amerikanske kæmpeinvestor Warren Buffett ind og investerede for ca. 2 milliarder dollar i en solcellepark i Californien og 1,9 milliarder dollar i en vindmøllepark i Iowa.

Dalende afkast på statsobligationer har bidraget til at friste store investeringsfonde og pensionskasser til at kigge på mulighederne ved investeringer i energiinfrastruktur.

Det var danskerne nogle af de første til at erkende, siger Michael Liebreich: ”Vi har set nogle meget progressive aftaler, hvor DONG og PensionDanmark har opkøbt vindmølleparker og været på forkant med at eje en infrastruktur, som giver afkast – ikke mindst inden for vedvarende energi. De er virkelig nogle af pionererne,” siger han.

De fleste pensionsselskaber og kapitalfonde er begrænset af, hvor mange investeringer de kan lave i selskaber, som ikke er børsnoterede. Derfor kan de ikke bare lige købe en vindmøllepark. I stedet samles bundter af infrastrukturinvesteringerne i selskaber, der børsnoteres, og som kapitalfonde herefter kan investere i.

Den slags finansielle konstruktioner blev upopulære efter finanskrisen, fordi de blev anset for risikable på et tidspunkt, hvor de store investorer blev mere risikoaverse. Nu er konstruktionerne igen begyndt at vokse frem, fordi de traditionelle investeringer i statsobligationer ikke giver meget afkast. Og hvis pensionskasser og kapitalfonde vil investere mere end et par procent i energiinfrastruktur, er de nødt til at gøre det gennem selskaber, der ejer infrastrukturen og står for driften.

Flere nationale energiselskaber er da også begyndt at satse på opkøb af flere vedvarende energikilder. Et eksempel er det amerikanske energiselskab NRG, som med opkøbet af Green Mountain Energy i 2010 blev landets største udbyder af energi fra vedvarende kilder. I Europa er det portugisiske energiselskab EDP en af de store aktører. En gren af selskabet fokuserer alene på vedvarende energi og ejer en enorm portefølje af energiinfrastruktur i flere europæiske lande samt både USA, Canada og Brasilien.

En anden årsag til den stigende popularitet er, at samlingen af mange investeringer giver bedre muligheder for de store kapitalfonde for at investere i en passende størrelsesorden.

”En investering på 100 millioner euro er en ret lille investering for en stor pensionskasse, som måske sidder på 50 milliarder dollar. Den slags investorer har brug for store bundter af aktiver, hvor man samler investeringerne i nogle attraktive størrelser. Og nu ser vi også, at disse investeringsbundter bliver lavet,” siger Michael Liebreich.