Er Danmark en nordisk supermodel? En misforstået succes? Et forsømt foregangsland? Et velfærdssamfund under afvikling? Eller lidt af det hele? Meningerne om Danmark er mange, og mulighederne for at bevise, hvem der har ret, er meget få. Problemet er, at Danmark aldrig har kortlagt sit samfundsøkonomiske DNA –dét, der har gjort os til den nation, vi er. Derfor er det tilsvarende svært at satse på eller videreudvikle vores særlige styrkepositioner. Det kan vise sig at blive den største trussel mod vores fremtidige konkurrenceevne og skabelse af velstand. I en stadig mere globaliseret verden handler det ikke kun om at orientere sig udadtil, men også om at forstå sig selv indadtil. Som en af verdens mindste nationer er det specielt vigtig at kende sine fordele – de kompetencer, der gør os stærkere, end 5 millioner mennesker berettiger til.

[quote align="right" author="“The Fourth Revolution” af John Micklethwait og Adrian Wooldridge"]The Nordic reached the future first, They were forced to change because their old model went bust, and they kept on changing once they discovered that they could produce a better state[/quote]

Igennem 25 år har Mandag Morgen haft som mission at afdække, hvad Danmark kan og kunne leve af – en form for løbende SWOT-analyse. Afsættet har været – og er – en høj ambition på Danmarks vegne. Derfor har vi stædigt forsøgt at identificere en række af de udfordringer og muligheder, vi mener, kan styrke Danmarks position. De er formidlet igennem mere end 7.500 artikler, analyser, rapporter, workshops, konferencer m.v. og begrunder en række fundamentale spørgsmål om Danmarks reelle konkurrenceevne, og hvad der har skabt vores velstand.

Meget kort beskrevet viser alle analyser, at Danmark igennem årene har præsteret resultater, som berettiger en status som en nordisk supermodel. Men de rejser også spørgsmålet, om vi har udnyttet potentialerne, eller om vi simpelthen er en misforstået succes – en succes vi af samme grund har forsømt at udvikle. Risikoen er derfor, at vi underminerer den velfærdsmodel, der har været krumtappen i Danmarks udvikling igennem årtier.

Men der er stor forskel på at være forsømt og at være fortabt. Det er dette debatoplægs påstand, at Danmark – udfordringerne til trods – måske er et af de lande i verden, der er bedst rustet til fremtidens udfordringer. Forudsat at vi starter med at nytænke, hvem vi er, hvad der berettiger til en status som potentiel supermodel, og hvad den kræver. Med andre ord: Hvad er Danmarks vigtigste styrkepositioner i en skærpet global konkurrence? Hvad skal skabe fremtidens velstand? Det er ingen enkel opgave. Men den er lige så nødvendig som svær. 

Velstandsgruppe på sporet af en ny konkurrencemodel

Mandag Morgen har valgt at markere Ugebrevets 25 års jubilæum ved at gøre forsøget. Derfor har vi etableret en Velstandsgruppe med 25 af landets førende samfundsanalytikere, der over det kommende år skal give deres bud på, hvordan det forsømte foregangsland bliver til fremtidens foregangsland. 

Ambitionen er at tegne skitsen til en ny konkurrencemodel – en model der ikke blot inkluderer de traditionelle nationaløkonomiske kriterier, men forsøger at anlægge et langt mere bredspektret syn på, hvad der dybest set skaber en nations velstand.

Den danske velstandsgruppe vil blive suppleret af en eksklusiv kreds af udenlandske eksperter med kendskab til den nordiske model. Den vil have til opgave at teste vores egne forestillinger og tilføre nye perspektiver til den danske debat.

Nye vilkår for at konkurrere

Opgaven aktualiseres af fremtidens krav til konkurrenceevne og økonomisk vækst. Her befinder vi os midt i en omfattende transformation af samfundsøkonomierne. Den styres især af en teknologisk drevet transformation og en værdidrevet transformation. Internettet, mobilteknologien, sociale medier etc. er blot den første spændende begyndelse til en teknologisk revolution, der på alle dimensioner vil ændre vores tilværelse.

Hertil kommer den værdidrevne transformation, der forstærkes af den nye fælles samvittighed, som bl.a. de sociale og mobildrevne medier skaber. Det nye værdikompleks bliver antagelig den største udfordring til det vækstkoncept, det moderne industrisamfund er bygget på. Det skyldes først og fremmest de sammenhængende konsekvenser af en række af globale kriser – bl.a. centreret omkring klimaforandringerne, stigende mangel på fundamentale naturressourcer, herunder rent vand, en dramatisk vækst i klodens befolkning, en markant ændret demografi i en række af de gamle industrisamfund, en accelererende social ulighed, hastig vækst i kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme m.v. 

Foran det store opgør

Det varsler et opgør med de hidtidige kriterier for skabelse af vækst og velstand. Vi bevæger os tilsyneladende fra en ensidig vækstdrevet økonomi til en værdidrevet økonomi. Det vil f.eks. sige, at væksten ud fra alle kriterier skal være bæredygtig – socialt, miljømæssigt og økonomisk – og indebære en ændring af den måde, vi opgør BNP på. Princippet bygger på “true costs” – det vil sige en indregning af de afledte sociale og miljømæssige konsekvenser af enhver form for produktion. 

Læg hertil en af de højest rangerede globale risici: governance failure. Det vil sige stats- og regeringsapparaternes problemer med at håndtere forandringerne og sikre en rettidig transformation af økonomierne til nye vilkår. Tilsammen skaber det en cocktail af opbrud, der i sig selv kræver, at hævdvundne modeller skal nytænkes.

Ændringerne vil påvirke alle dele af samfundet og især accelerere, i takt med at markederne og investorerne erkender, at langsigtet økonomisk vækst bestemmes af graden af bæredygtighed. Den dimension blev bl.a. påvist i rapporten “The Business Case for Saving the Planet”, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia udgav den 29. oktober og omtalte i Ugebrevet den 3. november. En analyse blandt 5.000 internationale virksomheder, udarbejdet af Nykredit, dokumenterer, at de mest bæredygtige virksomheder over en toårig periode havde dobbelt så stort afkast som de mindst bæredygtige målt på tre kriterier: miljømæssigt ansvar, socialt ansvar og ledelsesmæssige kompetencer.

Analysen føjer sig ind i en række andre tilsvarende analyser, der tegner samme billede og forstærker tendensen mod en værdidrevet markedsøkonomi, der netop ændrer de hidtidige kriterier for vækst og konkurrenceevne. Alle er på jagt efter den nye forretningsmodel for at finde svar på, hvad de skal leve af – som nationer og som virksomheder. 

I denne jagt har stadig flere fået færten af den nordiske model som eksponent for den sociale stabilitet, økonomiske råstyrke og bæredygtige energieffektivitet, som bliver et stadig mere åbenlyst konkurrenceparameter. Men i samme takt savnes mere præcise svar på, hvordan nogle af verdens socialt mest avancerede velfærdssamfund også kan være blandt de stærkeste økonomier. Er det korrekt – som fremtrædende internationale samfundsanalytikere påpeger – at de nordiske lande repræsenterer fremtidens samfundsmodel, en model, der netop er tilpasset vilkårene i en værdidrevet markedsøkonomi?

Velstandsgruppens opgave

Det bliver Velstandsgruppens opgave at finde nogle af svarene, men også at identificere de udfordringer, en velfærdsstat som den danske konfronteres med. Hvordan kan vi fastholde og styrke velstanden?

Velstandsgruppen vil i tæt samarbejde med Ugebrevets redaktion og en udvidet researchgruppe af kandidatstuderende løbende præsentere en række analyser af udvalgte udfordringer og muligheder. Ugebrevet vil i det kommende år være dedikeret til at løfte opgaven med ambitionen om at være katalysator for en ny form for samfundsdebat. For at rodfæste debatten mest muligt skal den forankres i en bredere gruppe. Mandag Morgen inviterer omkring 7.500 af samfundets nøglepersoner fra privat og offentlig sektor til at følge og deltage i debatten og dermed sikre, at vi favner så mange synspunkter og ideer som muligt. 

Ugebrevet Mandag Morgen etablerer sig dermed som en åben involverende tænketank om, hvordan Danmark bliver en økonomisk, social og bæredygtig succes de næste 25 år. Vi har lagt fundamentet de foregående 25 år, og hvis vi forstår at bygge videre på det, rette op på svaghederne og bekende os til en ny vision, er vi måske tættere på en status som supermodel, end vi umiddelbart forestiller os. 

På side 14 finder man en nærmere præsentation af Velstandsgruppen og dens opgave. Men lad os først dvæle ved nogle af de muligheder og udfordringer, vi konfronteres med, og som er afsættet for Velstandsgruppens arbejde.

Det nordiske foregangsland 
En gennemgang af forhold, der gør Danmark til en rollemodel for lande verden over.

Styrken i den danske velfærdsmodel kan sammenfattes i få sætninger: Danskerne betaler ikke skat, de investerer kollektivt i et bedre samfund. Intet parti kan vinde et valg i Danmark på at sætte skatten ned, hvis det er på bekostning af fælles velfærdsgoder. Danskerne accepterer deres skat, fordi de erkender fordelene og nyder resultaterne. 

[quote align="left" author=""]Forklaringen på den danske supermodel skal bl.a. findes i den række af reformer, som Danmark har gennemført de sidste 25 år, og som placerer Danmark blandt verdens mest solide økonomier.[/quote]

Forklaringen ligger i en kultur, der har udviklet sig over mange årtier, og som er svær at kvantificere i de gængse økonomiske modeller. Den er bl.a. en kombination af fire faktorer: 

Tillidsfaktoren. Vi har en udstrakt tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder.

Involveringsfaktoren. Vi involverer hinanden i alle store beslutninger og transformationer. Danmark er formet på store bevægelser, som andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen, velfærdsbevægelsen, etc.

Solidaritetsfaktoren. Danmark er et meget homogent samfund med korte magtdistancer og en veludviklet solidaritet f.eks. med de svageste grupper.

Miljøfaktoren. Danskerne har historisk interesseret sig for miljøet og for at sikre en optimal økologisk balance.

Uanset hvor meget vi i den danske debat vil udfordre de fire faktorers styrke, er de unikke kvaliteter ved den danske model – i hvert fald vurderet i forhold til andre lande. Den sociale solidaritet og den gensidige tillid kombineret med en stærk miljøbevidsthed er en fundamental, men overset styrke ved den dansk konkurrencemodel. 

De sociale erhvervssucceser

Historisk set har den også skabt grundlaget for en række danske erhvervssucceser. Det kom bl.a. til udtryk i “Den danske ledelseskanon”, som tilbage i 2009 identificerede de 12 største ledelsespræstationer siden Anden Verdenskrig.

Fællesnævneren i de fleste af de 12 eksempler kan betegnes som M-faktoren eller det sociale gen, hvor M står for menneskesynet. Det gælder såvel for den første vinder – etableringen af velfærdsstaten – som for en del af virksomhederne, f.eks. LEGO, ISS og Novo Nordisk. En række af de bedst kendte erhvervsbedrifter har netop social innovation som fokus. Udover de nævnte er det f.eks. Coloplast, Grundfos, Novozymes, Danfoss, høreapparatindustrien m.fl. Hvis ikke det er direkte aflejret i deres produkter, så er det integreret i deres ledelses- og organisationsform. Danske virksomheder har – generelt betragtet – været gode til at forvalte den sociale kapital samt imødekomme menneskers behov for avancerede sociale produkter.

Dette fokus kombineret med en national satsning på miljø og bæredygtig produktion har placeret en række danske virksomheder i front på et af fremtidens mest ekspansive markeder: omstillingen til en ny energi- og ressourceøkonomi. Det er ikke tilfældigt, at Danmark her opfattes som et internationalt foregangsland. Udover at have fostret energikoncerner som Vestas har det skabt en underskov af virksomheder, der har bidraget til et af de største eksporteventyr i nyere tid. 

Det er med andre ord lykkedes Danmark et langt stykke af vejen at omsætte sociale og samfundsmæssige behov til erhvervssucceser. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt i en tid, hvor verdens største kriser forventes at skabe verdens største markeder. Det sker efter devisen “hvis du ønsker at være milliardær, så løs et problem for milliarder af mennesker”.

Ovennævnte er blot eksempler på, hvad der kan benævnes den “kollaborative” samfundsmodel. Det vil sige en model, hvor alle dele af samfundet bidrager til skabelse af den størst mulige konkurrencekraft, herunder at regeringerne gennemfører innovative reguleringer, som inspirerer og tvinger virksomheder til at nytænke løsninger. 

Den nordiske revolution

Forklaringen på den danske supermodel skal bl.a. findes i den række af reformer, som Danmark har gennemført de seneste 25 år, og som placerer Danmark – og de øvrige nordiske lande – blandt verdens mest solide økonomier. Dermed er Danmark en nation, der har en stor modstandskraft over for internationale økonomiske kriser. Den position kan bl.a. aflæses i en række analyser og rapporter. Her skal blot nævnes nogle af de nyeste konklusioner om Danmark:

• Et af de lande, der har tjent flest penge på globaliseringen. Ifølge den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung.
• Det land i Europa, der er nemmest at gøre forretninger i. Internationalt ligger kun Singapore, New Zealand og Hongkong bedre. Ifølge Verdensbanken.
• Verdens fjerdebedste land at leve i. Ifølge den britiske tænketank Legatum Institute.
• Verdens bedste land at arbejde i. Ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC.

Fællesnævneren i de danske reformer og i de beslutninger, der er truffet igennem de seneste årtier, er kombinationen af nytænkning og samtænkning. Fornyelserne sker ikke altid hurtigt, men de sker i en fælles forståelse, ofte på tværs af de politiske blokke og partier. Det giver stabilitet og holdbarhed, og det reducerer risici for åbne konflikter, samtidig med at det har skabt solide økonomiske resultater, uanset hvilken regering der har haft magten. Den relativt stærke konkurrenceevne bygger især på kombinationen af gode makroøkonomiske rammebetingelser, løbende politiske reguleringer og generelt velfungerende offentlige institutioner. Det vil sige, at det danske statsapparat er effektivt, og det politiske lederskab er det samme, vurderet med en international målestok.

Det er resultater som disse, der har pirret udlandets nysgerrighed til at se Norden som en gruppe lande, der har fundet en vinderopskrift. Det kommer meget markant til udtryk i bogen “The Fourth Revolution”, der er skrevet af chefredaktøren på The Economist, John Micklethwait, og Adrian Wooldridge, der er ledelsesredaktør på bladet. Bogen udkom tidligere i år og leverer en dybtgående analyse af verdens forskellige regeringsformer og retter især stærk kritik mod de vestlige landes formåen.

Men der er en undtagelse: de nordiske lande. Under overskriften “I have seen the future and it is blond” fremhæver bogen de nordiske samfund og herunder Danmark for at være de lande, der bedst har forstået at tilpasse sig fremtidens vilkår. “The Fourth Revolution” hæfter sig ved, hvordan de nordiske lande i 1990’erne var ved at blive økonomisk kvalt i et overforbrug af velfærd, men igennem det seneste årti har tilpasset og effektiviseret velfærden til et konkurrencedygtigt niveau og dermed bevist en interessant sammenhæng mellem høj velfærd og stærk konkurrenceevne.

Denne vurdering føjer sig ind i rækken af tilsvarende vurderinger, som i det mindste burde inspirere til, at vi udvikler vores egne svar på paradokset, bl.a. for at afgøre, om det er udlandet eller os selv, der har misforstået noget.

Det forsømte foregangsland
Fire udfordringer, der truer supermodellen og kræver nye svar.

Hvis man skal fæstne lid til summen af internationale analyser og observationer, er det mest interessante ikke placeringen i den enkelte undersøgelse, men at Danmark ligger højt i så mange forskellige undersøgelser. Danmark kan betegnes som et udpræget “nichesamfund”. Det vil sige et samfund, der igennem årene har opbygget særlige kulturelt betingede kompetencer og differentieret sig på et sæt af kriterier, det ikke umiddelbart er nemt at konkurrere med. Den udvikling gælder ikke alene Danmark, men især mange mindre nationer, der netop af historiske, geopolitiske og geografiske grunde har været tvunget til at finde og udvikle deres egen rolle. Det kan vise sig at være en stor styrke, forudsat at man forstår, hvilket DNA nichen er bygget af. Det vil sige, at man forstår at prioritere initiativer, der specielt fremmer spidskompetencerne.

Det er her, Danmark konfronteres med en markant udfordring. Vi mangler fortsat en kvalificeret kortlægning af vores samfundsøkonomiske DNA. Det vil sige en dyb forståelse af de kræfter, der har formet den succes, som andre lande har fået øje på, og som – i deres øjne – er med til at gøre os til et foregangsland. Forenklet udtrykt er vi et nichesamfund, der forfølger mainstreamteorier. I samme takt forsømmer vi at udnytte mulighederne som et potentielt foregangsland.

Et bærende synspunkt i den generelle økonomiske debat er, at Danmark blot skal konkurrere på generelle rammevilkår, så klarer markedet resten. Spørgsmålet er imidlertid, om de er tilstrækkelige til at sikre en stærk konkurrenceevne for en nichenation som den danske. Har vi misforstået os selv og de behandlinger, der bedst kan udfolde vore styrkepositioner. Og er det en medvirkende årsag til, at velstanden er under pres?

Hvis det er korrekt, at Danmark har skabt en niche, der gør os til en vigtig leverandør af løsninger på globale, værdiskabte udfordringer, må den danske vækststrategi prioriteres herefter. Da der i betydeligt omfang er tale om politisk skabte markeder, kan det være formålstjenligt at skabe de bedst tænkelige institutionelle betingelser for de målrettede satsninger, f.eks. i form af vidensopbygning og offentlig-private partnerskaber.

[quote align="right" author=""]Vi har brug for en ny fortælling der både rummer de enorme muligheder vi har udviklet, og de udfordringer, vi konfronteres med.[/quote]

Det var også intentionen, da regeringen efter sin tiltræden etablerede syv vækstteam. De havde til formål at kortlægge Danmarks særlige styrkepositioner og havde netop fokus på de globale markeder – såsom sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme- og oplevelsesøkonomien, vand, bio- og miljøløsninger, kreative erhverv m.fl. Fællesnævneren for mange af satsningerne er med andre ord “det gode liv” eller værdidrevne markeder. Det gennemgående træk i alle rapporterne fra de syv vækstteam er, at Danmark har gode forudsætninger for at udvikle nye vækstsektorer, men det kræver hurtige og ambitiøse satsninger, et tæt offentligt-privat samarbejde og stærk politisk opbakning. 

Omkring 100 af landets førende erhvervsledere, eksperter m.fl. dokumenterede de danske potentialer, men de ambitiøse satsninger mangler stadig. Alt for ofte når den slags gode intentioner ikke meget længere end til erkendelses- og rapportstadiet, og derfor udløses de potentielle vækstmuligheder ikke. Hvorfor?

På den ene side har Danmark altså alle forudsætninger for at konsolidere sig som et bæredygtigt og socialt stabilt foregangsland – og sådan opfattes vi også allerede internationalt. På den anden side skal man heller ikke bruge mange statistikker og analyser for at konstatere, at det er et foregangsland under et stigende pres. Og det pres bliver fortsat stærkere, i takt med at vi ikke erkender og anerkender vores egne vinderchancer. 

De fire udfordringer
Danmarks velstand udfordres af fire vigtige v’er: 

Vækst: Danmark har ikke været i stand til at præstere den nødvendige vækst, som skal til for at øge velstanden. Derfor er velstanden under pres, det samme er vores position som et af verdens rigeste lande. Spørgsmålet er bl.a., om Danmarks nichekompetencer kan bryde igennem vækstmuren, forudsat de får bedre betingelser. Eller skal såvel årsager som initiativer afsløres helt andre steder – f.eks. i vores kultur eller mindset?

Velfærd: Det bliver stadig sværere at opretholde et højt generelt velfærdsniveau i Danmark. Bl.a. stiller den hastigt voksende ældrebefolkning krav om en række ydelser, som enten ikke kan imødekommes eller fører til nedprioriteringer på andre velfærdsområder. Spørgsmålet er, om finansieringen, styringen og disponeringen af velfærdsydelserne skal nytænkes for at kunne forbedre velfærden uden at øge de offentlige budgetter. Skal vi innovere mere og investere mindre i velfærden?

Viden: Et gennemgående træk i en række af de analyser, Mandag Morgen har gennemført over årene, er, at vi ikke får nok ud af de menneskelige kompetencer. Vi ligger i top med investeringer i uddannelse i middelklassen, men ikke på resultater. Omkring 50.000 mangler f.eks. fortsat en uddannelse. Det er i sig selv udtryk for et talentspild, der er for stort til så lille et land. Spørgsmålet er, om der er behov for en gennemgribende reform af hele uddannelsessystemet for at tilpasse det til fremtidens globale krav.

Værdier: Danmark er kendt som en værdidrevet nation – et velfærdssamfund med respekt for individets behov. Spørgsmålet er, om vi på alle planer lever op til de værdier, vi bekender os til, og som omverdenen kender os for? Integrationen af fremmede har f.eks. stillet spørgsmålstegn ved, hvor åbent et kompetenceland, vi dybest set er, og derfor ved, om vi kan forvalte en multikulturel fremtid?

De fire v’er skal udvikles ud fra et femte v, nemlig en samlet vision for, hvad vi vil med Danmark. Vi har brug for en ny fortælling om Danmark – en fortælling, der både rummer de enorme muligheder, vi har udviklet, og de udfordringer, vi konfronteres med. Det forudsætter bl.a. et politisk lederskab, der både har evnen og modet til at bekende sig til en langsigtet ambition på samfundets vegne og kan sikre den nødvendige opbakning – måske ikke så meget fra andre partier som fra befolkningen. På trods af umiddelbare problemer og udfordringer rummer Danmark en spændende og på mange måder fascinerende fortælling. Den er på vej til at blive en international bestseller blandt politikere og eksperter. 

Det bliver Velstandsgruppens opgave at oversætte den til dansk.