Denne valgkamp er ingen undtagelse. Regeringens store plan om at bygge nye supersygehuse for godt 40 milliarder kr., der blev solgt som et stort slagnummer under den sidste valgkamp, er igen trukket ind i valgkampen. Sagen er, at regionerne angiveligt ikke har fået penge fra staten til at bygge sygehusene, og at regeringens egne tidsplaner skrider. Det har Socialdemokraterne gjort til en sag, og det skete her mandag på forsiden af Berlingske Tidende. Formanden for Danske Regioner, socialdemokraten Bent Hansen, siger direkte, at ”vi har endnu ikke set én eneste krone fra staten, selv om hele landet står og sukker efter at få de byggerier i gang.”

Til regeringens forsvar kan siges, at pengene er afsat og foreløbig 16 projekter har fået tilsagn om støtte fra den kvalitetsfondspulje, hvor staten dækker 25 af de 41,4 milliarder kr. Tidsplanen er forsinket med foreløbig 3 år ift. de oprindelige løfter fra Lars Løkke Rasmussens side, og det er måske slet ikke politisk ubelejligt for Løkke. Vælgerne kan derfor i denne valgkamp atter engang høre regeringen henvise til bl.a. byggeriet af supersygehusene som et eksempel på, at også regeringen laver store offentlige anlægsinvesteringer. Men man skynder sig bestemt ikke.

Det er et år siden, at regeringens ekspertudvalg kom med sine anbefalinger, og alle de formelle procedurer tager sin tid. Budgetstyringen er f.eks. meget stram fra statens side, og regionerne oplever, at den er alt for stram og for bureaukratisk. Den kritik har tidligere været fremme - se bl.a. i MM18. Regionerne vil derfor gerne have lov til at låne til yderligere anlæg, hvor det kan føre til endnu mere effektiv drift og et lavere energiforbrug. Det er bl.a. læren fra Skejby, hvor budgettet blev barberet ned med et par milliarder kr. Den socialdemokratiske finansordfører Morten Bødskov har derfor lovet, at en ny regering vil give regionerne lettere adgang til at låne til forbedringer af supersygehusene og deres anlæg.

Både regeringen og oppositionen er tilhængere af de nye supersygehuse, som er et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Den ideologiske forskel mellem de to blokke er svær at få øje på, og det er tvivlsomt, at det kan gøres til en vindersag i valgkampen. På den anden side kan regeringen med sine henvisninger til supersygehusene, den nye Fehmernbæltforbindelse og de nye motorveje præsentere sig som dem, der – præcis som den socialdemokratisk ledede opposition – vil skabe vækst gennem store offentlige anlægsinvesteringer. Hvis vælgerne er forvirrede over, hvem der er mest offensive på den front, er det måske ikke så mærkeligt. For der er tale om små nuanceforskelle. Og Socialdemokratiets forsøg på at definere forskellen – anført af Morten Bødskov – kan foreløbig sammenfattes til et lidt højere tempo og lidt forbedrede lånevilkår.