Sustainia Award 2015: Indisk megaby satser på fortove og cykelstier
Carsten Ludwigsen
Hvis Asiens megabyer kopierer de trafikreformer, som fremsynede borgmestre i Paris, London, New York og København har gennemført over de seneste 10 år, vil det være en gave til både lokale borgere og til klodens klima.
Det har man indset i bystyret i millionbyen Chennai – i gamle dage kendt som Madras – på Indiens sydøstlige kyst, hvor byplanlæggerne er i færd med at gennemføre en flerårig plan, der skal føre til langt flere fortove, cykelstier og bedre kollektiv trafik.
Byens ledere har indset, at ubesværet mobilitet for både fattige borgere og erhvervslivet er en grundlæggende forudsætning for økonomisk vækst og dermed i sidste ende social bæredygtighed. Og de har vist, at de mener det alvorligt ved at bruge ikke mindre end 60 pct. af bystyrets transportbudget på at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister.
Resultaterne af arbejdet, der begyndte i 2012, er så lovende, at projektet Chennai Street Design er blevet kåret som vinder af den globale bæredygtighedspris Sustainia Award, der i dag blev uddelt i Paris i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP21.
”Det er en meget stor opmuntring for os, at man ude i verden sætter pris på, hvad vi gør i vores by. Endnu vigtigere er det, at Chennais borgere og erhvervsliv nu kan se, at det er den rigtige vej at gå,” fortæller K.S. Kandasamy, der er næstkommanderende i den afdeling af bystyret, der har ansvaret for fysisk infrastruktur og byplanlægning.
Fra dommerkomiteen bag Sustainia Award er der rosende ord fra formanden, den tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger:
”Byer er ansvarlig for en stor del af udledningerne af drivhusgasser, men Chennai minder os om, at byer også har evnen og magten til at handle hurtigt og skabe de løsninger, som gør gavn for borgere og vores planet. Jeg er vild med den slags løsninger, fordi de inspirerer andre byer til at handle nu i stedet for at vente på, at deres regering gør det for dem,” siger Arnold Schwarzenegger.
FN’s klimachef Christiana Figueres fremhæver ligeledes Chennai-projektet som et forbillede for andre byer:
”Byen viser vejen til en bæredygtig udvikling ved at fokusere på investeringer i de sammenhængende udfordringer, som offentlig sundhed, social mobilitet og ren transport er,” siger hun.
Connie Hedegaard, tidligere energi- og klimaminister og klimakommissær i EU, benyttede lejligheden i Paris til at sende en skarp advarsel til de politikere og erhvervsledere, der endnu ikke er overbeviste om at skabelsen af den fossilfattige økonomi er den rigtige vej at gå.
”Hvis ikke det kapitalistiske system – den fri markedsøkonomi – er i stand til at imødegå udfordringen fra den globale opvarmning, alt imens man skaber vækst, så vil vi se, at det rundt om i verden vil være nødvendigt at gribe til midler, der ikke er vækstvenlige,” sagde Hedegaard, som også påpegede, at klimaforandringer har betydelige sikkerhedspolitiske konsekvenser.
Det har man ifølge Hedegaard set i Syrien, hvor en historisk tørkeperiode for fem år siden skabte store problemer og sendte hundredtusinder af syrere på flugt internt i landet.
Indiens svar på Detroit
Chennai er en af de millionbyer i Asien, hvor indbyggerne lever med stort set alle de ulemper og risici, som en ukontrolleret lokal industriel udvikling og de globale klimaforandringer har at byde på. Lige nu står store dele af den meget lavtliggende deltaby under vand, hvilket har kostet flere hundrede dødsfald. Samtidig har byen, der er Indiens svar på bilbyerne Detroit og Wolfsburg, udviklet sig til et trafikalt skrækscenarie med over 10.000 alvorlige trafikulykker om året og enorme trængselsproblemer med store økonomiske tab til følge.
”Siden 1970’erne er antallet af biler vokset eksplosivt i Chennai, og det har taget tid at overbevise bilindustrien og erhvervslivet i byen om, at man skulle bruge plads til fortove og cykelstier. Men nu har de indset, at man kommer hurtigere frem i bil, hvis ikke fodgængere og cyklister er tvunget til at blande sig med biler, busser og lastbiler,” siger K.S. Kandasamy.
Det var også på høje tid, at man begyndte at gøre noget ved trafikken. På blot ti år er antallet af biler i byen vokset fra 400.000 til 800.000, hvortil kommer tre millioner knallerter. Byen ligger konsekvent i toppen af opgørelserne over trafikdræbte i Indien.
Mere værdighed til cyklister og fodgængere
Planen Chennai Street Design sikrer, at 60 procent af byens transportbudget går til at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere langs byens gader. Før planen blev en tredjedel af alle rejser taget til fods eller på cykel. De fleste gjorde det dog mere af nød end af lyst, da det mest var dem, som ikke havde råd til bil, der begav sig ud på vejene til fods. Med sikrere fortove på mindst 80 procent af gaderne er forhåbningen, at borgere fra alle samfundslag i 2018 vil foretrække en gåtur frem for at tage bilen. Antallet af fodgængere og cyklister skal således øges med 40 pct., samtidig med at antallet af trafikdræbte bringes ned.
Det internationalt anerkendte Gehl Architects fra København, som har stor erfaring med bæredygtig byudvikling i det meste af verdenen, var i starten af projektet med til at undervise Chennais byplanlæggere.
“Ved at forbedre forhold for fodgængere og cyklister bliver tempoet i byen ofte mere adstadigt, og byen bliver mere behagelig. Det giver fodgængere og cyklister mere værdighed, samtidig med at det giver mulighed for at rette fokus mod byens omgivelser og rum i stedet for kun at koncentrere sig om at undgå at blive kørt ned,” sig Jan Gehl, arkitekt, forfatter og grundlægger af Gehl Architects.
Forbillede for hele Indien
Ifølge verdensbanken er Indiens bybefolkning vokset fra at være 222 millioner i 1990 til at være 410 millioner i 2014. Desuden regner man med, at der, hvis tendensen fortsætter, i 2050 vil bo over 800 millioner i Indiens storbyer. Det skønnes, at omkring 3 procent af Indiens BNP bliver spildt på trafikuheld, hvilket i høj grad skyldes, at infrastrukturen ikke er fulgt med befolkningsvæksten, hvor en større andel har fået råd til biler og knallerter.
Men det er ikke kun den økonomiske gevinst ved sikrere gader, der er til at føle på. Når Chennai Street Design er helt udrullet i 2018, forventer byen, at CO2-udslippet fra transportsektoren i byen er faldet med 24 procent. Planen er den første af sin art i Indien, men hos ITDP mener man, at Chennai ved at forbedre livskvaliteten i byen for alle har sat en høj standard og er blevet et eksempel til efterfølgelse for alle Indiske storbyer.
Opbakning fra Colombia
Projektet i Chennai er støttet af den internationale organisation Institute for Transportation and Development Policy, som ledes af den tidligere og kommende borgmester i Colombias hovedstad Bogotá, Enrique Peñalosa.
“En udviklet by er ikke en by, hvor selv de fattige bruger biler. Det er en by, hvor selv de rige bruger offentlig transport,” er ét af hans mange markante udsagn om, hvordan man forbedrer byudviklingen. “Biler parkeret på fortov er et symbol på manglende demokrati”, er et andet.
Netop den colombianske hovedstad peger Jan Gehl på som et forbillede for millionbyer i udviklingslande.
”Erfaringer fra blandt andet Bogotá viser, at det ikke nytter noget blot at hjælpe de rigeste 20 procent hurtigere frem i bil, men at øget mobilitet blandt de fattigste er afgørende for byens udvikling. Det afhjælper ikke kun de fattige med at få arbejde, men også på sikkerhed, kriminalitet, livsstil og meget mere.”
Et andet forbillede er den danske hovedstad.
”København er en stor stjerne ude i verdenen. Byen var blandt de allerførste til at fokusere på gode byrum, da strøget blev fredet for 53 år siden. Sidenhen har man arbejdet støt med at forbedre vilkårene for fodgængere og cyklister, og det har i høj grad påvirket den måde, vi bruger byen på. Det er til stor inspiration for andre byer,” siger Jan Gehl.
