Sustainia Award 2015: Indisk megaby satser på fortove og cykelstier

[graph title="Sustainia Award for 4. år i træk" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/241f3-skaermbillede-2015-10-30-kl-08-48-18.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c9d98-skaermbillede-2015-10-30-kl-08-48-18.jpg" text="Sustainia Award uddeles af Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia."] [/graph]

Hvis Asiens megabyer kopierer de trafikreformer, som fremsynede borgmestre i Paris, London, New York og København har gennemført over de seneste 10 år, vil det være en gave til både lokale borgere og til klodens klima.

Det har man indset i bystyret i millionbyen Chennai – i gamle dage kendt som Madras – på Indiens sydøstlige kyst, hvor byplanlæggerne er i færd med at gennemføre en flerårig plan, der skal føre til langt flere fortove, cykelstier og bedre kollektiv trafik.

Byens ledere har indset, at ubesværet mobilitet for både fattige borgere og erhvervslivet er en grundlæggende forudsætning for økonomisk vækst og dermed i sidste ende social bæredygtighed. Og de har vist, at de mener det alvorligt ved at bruge ikke mindre end 60 pct. af bystyrets transportbudget på at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister.

Resultaterne af arbejdet, der begyndte i 2012, er så lovende, at projektet Chennai Street Design er blevet kåret som vinder af den globale bæredygtighedspris Sustainia Award, der i dag blev uddelt i Paris i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP21.

”Det er en meget stor opmuntring for os, at man ude i verden sætter pris på, hvad vi gør i vores by. Endnu vigtigere er det, at Chennais borgere og erhvervsliv nu kan se, at det er den rigtige vej at gå,” fortæller K.S. Kandasamy, der er næstkommanderende i den afdeling af bystyret, der har ansvaret for fysisk infrastruktur og byplanlægning.

Fra dommerkomiteen bag Sustainia Award er der rosende ord fra formanden, den tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger:

”Byer er ansvarlig for en stor del af udledningerne af drivhusgasser, men Chennai minder os om, at byer også har evnen og magten til at handle hurtigt og skabe de løsninger, som gør gavn for borgere og vores planet. Jeg er vild med den slags løsninger, fordi de inspirerer andre byer til at handle nu i stedet for at vente på, at deres regering gør det for dem,” siger Arnold Schwarzenegger.

FN’s klimachef Christiana Figueres fremhæver ligeledes Chennai-projektet som et forbillede for andre byer:

”Byen viser vejen til en bæredygtig udvikling ved at fokusere på investeringer i de sammenhængende udfordringer, som offentlig sundhed, social mobilitet og ren transport er,” siger hun.

Connie Hedegaard, tidligere energi- og klimaminister og klimakommissær i EU, benyttede lejligheden i Paris til at sende en skarp advarsel til de politikere og erhvervsledere, der endnu ikke er overbeviste om at skabelsen af den fossilfattige økonomi er den rigtige vej at gå.

”Hvis ikke det kapitalistiske system – den fri markedsøkonomi – er i stand til at imødegå udfordringen fra den globale opvarmning, alt imens man skaber vækst, så vil vi se, at det rundt om i verden vil være nødvendigt at gribe til midler, der ikke er vækstvenlige,” sagde Hedegaard, som også påpegede, at klimaforandringer har betydelige sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Det har man ifølge Hedegaard set i Syrien, hvor en historisk tørkeperiode for fem år siden skabte store problemer og sendte hundredtusinder af syrere på flugt internt i landet.

Indiens svar på Detroit

Chennai er en af de millionbyer i Asien, hvor indbyggerne lever med stort set alle de ulemper og risici, som en ukontrolleret lokal industriel udvikling og de globale klimaforandringer har at byde på. Lige nu står store dele af den meget lavtliggende deltaby under vand, hvilket har kostet flere hundrede dødsfald. Samtidig har byen, der er Indiens svar på bilbyerne Detroit og Wolfsburg, udviklet sig til et trafikalt skrækscenarie med over 10.000 alvorlige trafikulykker om året og enorme trængselsproblemer med store økonomiske tab til følge.

”Siden 1970’erne er antallet af biler vokset eksplosivt i Chennai, og det har taget tid at overbevise bilindustrien og erhvervslivet i byen om, at man skulle bruge plads til fortove og cykelstier. Men nu har de indset, at man kommer hurtigere frem i bil, hvis ikke fodgængere og cyklister er tvunget til at blande sig med biler, busser og lastbiler,” siger K.S. Kandasamy.

Det var også på høje tid, at man begyndte at gøre noget ved trafikken. På blot ti år er antallet af biler i byen vokset fra 400.000 til 800.000, hvortil kommer tre millioner knallerter. Byen ligger konsekvent i toppen af opgørelserne over trafikdræbte i Indien.

Mere værdighed til cyklister og fodgængere

Planen Chennai Street Design sikrer, at 60 procent af byens transportbudget går til at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere langs byens gader. Før planen blev en tredjedel af alle rejser taget til fods eller på cykel. De fleste gjorde det dog mere af nød end af lyst, da det mest var dem, som ikke havde råd til bil, der begav sig ud på vejene til fods. Med sikrere fortove på mindst 80 procent af gaderne er forhåbningen, at borgere fra alle samfundslag i 2018 vil foretrække en gåtur frem for at tage bilen. Antallet af fodgængere og cyklister skal således øges med 40 pct., samtidig med at antallet af trafikdræbte bringes ned.

Det internationalt anerkendte Gehl Architects fra København, som har stor erfaring med bæredygtig byudvikling i det meste af verdenen, var i starten af projektet med til at undervise Chennais byplanlæggere.

“Ved at forbedre forhold for fodgængere og cyklister bliver tempoet i byen ofte mere adstadigt, og byen bliver mere behagelig. Det giver fodgængere og cyklister mere værdighed, samtidig med at det giver mulighed for at rette fokus mod byens omgivelser og rum i stedet for kun at koncentrere sig om at undgå at blive kørt ned,” sig Jan Gehl, arkitekt, forfatter og grundlægger af Gehl Architects.

Forbillede for hele Indien

Ifølge verdensbanken er Indiens bybefolkning vokset fra at være 222 millioner i 1990 til at være 410 millioner i 2014. Desuden regner man med, at der, hvis tendensen fortsætter, i 2050 vil bo over 800 millioner i Indiens storbyer. Det skønnes, at omkring 3 procent af Indiens BNP bliver spildt på trafikuheld, hvilket i høj grad skyldes, at infrastrukturen ikke er fulgt med befolkningsvæksten, hvor en større andel har fået råd til biler og knallerter.

Men det er ikke kun den økonomiske gevinst ved sikrere gader, der er til at føle på. Når Chennai Street Design er helt udrullet i 2018, forventer byen, at CO2-udslippet fra transportsektoren i byen er faldet med 24 procent. Planen er den første af sin art i Indien, men hos ITDP mener man, at Chennai ved at forbedre livskvaliteten i byen for alle har sat en høj standard og er blevet et eksempel til efterfølgelse for alle Indiske storbyer.

Opbakning fra Colombia

Projektet i Chennai er støttet af den internationale organisation Institute for Transportation and Development Policy, som ledes af den tidligere og kommende borgmester i Colombias hovedstad Bogotá, Enrique Peñalosa.

“En udviklet by er ikke en by, hvor selv de fattige bruger biler. Det er en by, hvor selv de rige bruger offentlig transport,” er ét af hans mange markante udsagn om, hvordan man forbedrer byudviklingen. “Biler parkeret på fortov er et symbol på manglende demokrati”, er et andet.

Netop den colombianske hovedstad peger Jan Gehl på som et forbillede for millionbyer i udviklingslande.

”Erfaringer fra blandt andet Bogotá viser, at det ikke nytter noget blot at hjælpe de rigeste 20 procent hurtigere frem i bil, men at øget mobilitet blandt de fattigste er afgørende for byens udvikling. Det afhjælper ikke kun de fattige med at få arbejde, men også på sikkerhed, kriminalitet, livsstil og meget mere.”

Et andet forbillede er den danske hovedstad.

”København er en stor stjerne ude i verdenen. Byen var blandt de allerførste til at fokusere på gode byrum, da strøget blev fredet for 53 år siden. Sidenhen har man arbejdet støt med at forbedre vilkårene for fodgængere og cyklister, og det har i høj grad påvirket den måde, vi bruger byen på. Det er til stor inspiration for andre byer,” siger Jan Gehl.

Forrige artikel Danmark i Europas udkant Danmark i Europas udkant Næste artikel Vil du opgive din morgenkaffe til klimaforandringerne?

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.