CO2-neutral plastik, bæredygtig aircondition og socialt ansvarlige mobiltelefoner er blandt dette års banebrydende innovationer.  Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia holder for tredje år i træk sin internationale bæredygtighedskonkurrence, hvor ti grønne løsningsforslag den 30. november dyster om den internationale pris Sustainia Award. Se tekstboks.

Dette sker i samme uge, som 500 klimaforskere i fem dage samles på Tivoli Hotel for at afslutte syv års arbejde i FN’s klimapanel, IPCC. Deres arbejde kulminerer med offentliggørelsen af den femte hovedrapport om klodens klima den 2. november i København. Et kig på allerede offentliggjorte dele af rapporten vidner om, at vi kan vente en skræmmende diagnose: Klimaforandringerne bliver ikke virkelighed i morgen, men blev det i går og er det i dag.

I den kontekst aktualiseres det kommende awardshow som et eksempel på, at vi ikke skal lægge kloden i graven. De ti løsninger fortæller en historie om, at der overalt i verden lige nu løbes hurtigt efter nye bæredygtige løsninger, der ikke bare hjælper os til at reducere omfanget af klimaforandringerne, men i høj grad også sigter på tilpasning til klimaforandringerne.

”Sustainia har bevidst valgt at lægge awardshowet i samme uge, som IPCC offentliggør sin state of the planet-rapport. Det gør vi, for at vi ikke bliver efterladt i håbløshed, men derimod også får fortalt historien om den skov af nye og innovative løsninger, som er i verden i dag – og som har kæmpe potentiale i forhold til at kunne takle de udfordringer, som IPCC ridser op. Awardshowet viser, at løsningerne er derude – at de kan komme i et hav af forskellige former, og at flere og flere aktører kommer med,” siger direktør for Sustainia Laura Storm.

Netop bredden og det faktum, at bæredygtighed trænger frem overalt, er også den klare hovedtendens for årets finalefelt, hvor de ti løsninger er karakteriseret ved stor forskellighed på en række parametre som fokus, udformning, skala, målgruppe og producenter. De repræsenterer med andre ord en mainstreaming af grønne løsninger – at denne type løsninger er blevet en hovedstrømning frem for at leve et liv ude på sidelinjen afgrænset til enkelte sektorer eller regioner.

”De ti løsninger har en stærk bredde og en mangfoldighed, som understøtter et billede af, at udviklingen og jagten på de bæredygtige løsninger sker rundt omkring – og at løsningerne er derude,” siger EU’s afgående klimakommissær og medlem af Sustainias dommerkomité Connie Hedegaard.

Ud over bredden viser de ti løsninger også tre andre helt store tendenser, som vinder frem inden for bæredygtighedsdagsordenen i disse år. De ti finalister repræsenterer således løsninger, der opererer inden for emnerne cirkulær økonomi, ressourcebesparelser og digitalisering som et middel til at fremme bæredygtigheden. Affaldsindsamling og -sortering i Nigeria og en mobil-app, der kan mindske den enkelte forbrugers energiforbrug, er blot nogle af eksemplerne.

Det nye klima er virkeligheden for alle

Både i rige og fattige regioner, blandt virksomheder, i den offentlige sektor og blandt forbrugere verden over er hundredvis af bæredygtige løsninger i gang med at transformere vores byer, arbejdspladser, hverdagsteknologier, tøj og fødevarer. Udviklingen sker alle steder og på alle niveauer. Derfor er de 10 løsninger også fundet i 7 forskellige lande – herunder USA, Bangladesh og Nigeria – og de repræsenterer 10 sektorer såsom mode, fødevarer og transport. Produkterne spænder bredt – fra klassisk teknologi til nye systemer, produkter og processer.  Aktuelt er de 10 nominerede løsninger implementeret i 84 lande.

”Bæredygtige løsninger kan komme mange steder fra, have mange forskellige udtryk og repræsentere noget meget forskelligt. Det viser de ti finalister med al tydelighed,” siger Laura Storm.

Dertil kommer, at der blandt de ti både er filantropiske og businessfinansierede løsninger. Bæredygtighed, tilpasning og klimaforandringer er tænkt ind både i flydende skolebåde i oversvømmelsestruede områder i Bangladesh og i den amerikanske virksomhed Newlight Technologies, som har udviklet kulstofnegativt plastik. Inden for businessløsningerne ses eksempler på, at måden, man udvikler, tænker og skaber nye bæredygtige løsninger på, er meget divergerende. Der tænkes i en række forskellige forretningsmodeller fra mikrofinansiering til forretningspartnerskaber mellem mindre og store virksomheder.

Tilsvarende er der store forskelle i de enkelte løsningers målgrupper og markedsfokus. Der er løsninger, som er henvendt til privatforbrugeren, til virksomheder og til offentlige institutioner, og løsninger, som arbejder på vidt forskellige markeder eksempelvis udviklede eller ikke-udviklede lande samt oversvømmelsestruede regioner, fugtige og varme regioner eller tørkeramte regioner.

Dette fortæller ifølge Laura Storm en historie om, at bæredygtighed og klimaforandringerne er blevet virkelighed for alle.

”De ti nominerede løsninger sender et klart signal om, at bæredygtighed ikke kun er cleantechprodukter, men understreger, at der er voksende pres på nye løsninger flere steder fra, og at udvikling og implementering af bæredygtige løsninger sker på mange niveauer og mange steder lige nu.”

Tre globale trends

I IPCC’s 2. delrapport ”Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability” fra marts i år står der direkte, at det at bekæmpe klimaforandringerne vil kræve en bred transformation af ”økonomiske, sociale, teknologiske og politiske beslutninger og handlinger, som kan muliggøre klimarobuste veje” for bæredygtig udvikling.  I tråd med dette forholder de ti løsninger sig ikke kun til klimaforandringerne, men tager også livtag med et bredere bæredygtighedsfokus i forhold til de globale kriser, vi står overfor såsom fødevaremangel, ressourcemangel og fattigdom. Se figur tekstboks.

”Flere og flere aktører tænker bæredygtighed ind på alle niveauer – i hvordan de producerer, udvikler og sælger – som svar på nogle af de store globale udfordringer, vi i dag står overfor. Det er også en hovedoverskrift for udviklingen inden for bæredygtighed i disse år,” siger Laura Storm.

De ti løsninger repræsenterer nogle af de helt store trends, som i disse år udvikler sig inden for bæredygtighedsdagsordenen. De har gennemgående fokus på at fremme bæredygtighed gennem genanvendelse, brug af færre ressourcer og digitalisering.

Den cirkulære økonomi. Den cirkulære økonomi breder sig i disse år, og på globalt plan ser flere og flere produkter og serviceydelser inden for cirkulær økonomi dagens lys. Blandt de ti finalister er således nye produkter, serviceydelser og retursystemer inden for genbrug, genanvendelse og bionedbrydeligt design, der bidrager til at øge genanvendelsen af ressourcer i ny produktion. Det er blandt andet løsningen I:CO, som ud fra præmisserne for den cirkulære økonomi genanvender og genbruger tekstilmaterialer. Læs også ”Globalt retursystem for tekstiler”.  Et andet eksempel er Wecyclers, som muliggør, at befolkningen i lav-indkomstområder – foreløbigt i Nigeria – får del i værdien fra affald ved hjælp af en billig og nem affaldsindsamling. Modellen er affaldscykler, som henter beboernes skrald, der herefter sælges til forbrænding og genanvendelse. Potentialet for denne type løsninger er stort. Verdensbanken estimerer, at kun 10 pct. af den samlede mængde skrald i Afrika i dag indsamles. 

Ressourcebesparelser. Olie, vand, fødevarer – det er blot nogle af de ressourcer, som vi i dag overforbruger på globalt plan. Derfor er netop ressourcebesparelser af blandt andre IPCC også udråbt som helt afgørende for at skabe en mere bæredygtig verden. Blandt de ti finalister leveres en række bud på, hvordan løsninger, der sparer på ressourcerne, vil se ud i fremtiden. Et eksempel på det er den amerikanske virksomhed Advantix, som har udviklet et nyt saltvandsklimaanlæg, hvor energiforbruget reduceres med 40 pct. Læs også ”Klimaanlæg med saltvand sparer energi”. Et andet eksempel er vand, hvor det israelske firma Netafim har udviklet en ny drypvandingsteknologi, som gør det muligt at spare store mængder vand. F.eks. sparer teknologien 60 pct. af vandforbruget i peruvianske bønders dyrkning af sukkerrør.

Digitalisering. De digitale muligheder åbner et vindue for at fremme og styrke en omstilling til mere bæredygtig adfærd. Flere af de nominerede løsninger bruger således også teknologier og software, der fremmer bæredygtig adfærd primært hos den private forbruger. Det gælder f.eks. den gratis delecykels-app Spotcycle, som muliggør, at brugere kan finde positionen på den nærmeste delecykel og kan bruge et kort, der viser vej på cyklen. Et andet eksempel er Opower, der hjælper forbrugere med at følge deres energiforbrug og sammenligne det med naboens.  Læs også ”Data og cloudsoftware sparer energi”.

De ti Sustainia-løsninger trækker således spor ud til den nyeste innovation og udpeger veje, verden kan gå i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Netop heri ligger en positiv historie, som vil stå i skarp kontrast til den kommende diagnose af verdens tilstand fra IPCC – og håbet er, at løsningerne inspirerer til ny handling.

”Det at fokusere på de positive historier er det, der kan være med til at inspirere os og flytte os. Det er den fortælling, Sustainia og de 10 løsninger formidler,” siger Connie Hedegaard.