En svær europæisk fødsel

Trods uformelle sonderinger lykkedes det ikke at præsentere en direktør for Tænketanken EUROPA, da initiativet i sidste uge blev lanceret. Men startvanskeligheder til trods giver det dog god mening for organisationerne med en ny tænketank.

Det var i sidste øjeblik, at det lykkedes industri og fagbevægelse at etablere Tænketanken EUROPA forleden. Om få uger – i begyndelsen af januar – skydes overenskomstforhandlingerne på industriområdet i gang med et fælles pressemøde med Dansk Industri og CO-industri. Derefter er det tilbage til de sædvanlige skyttegrave mellem arbejdsmarkedets parter, i hvert fald i en rum tid, mens forhandlingerne står på.

Derfor var initiativtagerne – først og fremmest DI, Dansk Metal og 3F – i tidsnød: Ambitiøse fællesprojekter mellem alliancepartnere fra hvert sit verdenshjørne skal lanceres i fredstid, ikke i en krigstilstand.

Planerne havde rumlet i over et halvt år, men det kræver beslutningskraft at gennemføre den slags, når der er så mange aktører involveret. Der var masser af frem og tilbage, og imens tikkede uret.

Mangler direktør

Navnet ”Europa” blev for eksempel først endeligt besluttet i ugen op til pressemødet, og det lykkedes ikke at præsentere en direktør, hvad ærgrede initiativtagerne. Det ville have været en bedre start. Man havde ellers lavet uformelle sonderinger blandt mulige favoritkandidater, men ingen havde for alvor bidt på. Kandidaterne havde hæftet sig ved en usikker økonomi for projektet. Det er så siden faldet på plads, så tænketanken vil få mindst tre år til at operere i på professionelle vilkår.

Følg Peter Mose

Nu er jobbet slået offentligt op, i håbet om at en tænketanksdirektør kan sætte sig i stolen senest 1. marts.

På den korte bane vil det sætte den nye direktør under stort pres, hvis der, som mange regner med, udskrives en folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. En afstemning vil i givet fald finde sted samtidig med europaparlamentsvalget den 25. maj.

Dermed har tænketanken mindre end tre måneder til at sætte en scene og en analytisk ramme for den offentlige debat om domstolen. Men visionen er da også mere langsigtet, nemlig at massere danskernes forståelse for, hvor meget EU gavner Danmark jobmæssigt og økonomisk.

Både fagbevægelsen og DI har en klar interesse i at gøre det tydeligere, hvor mange af Danmarks private arbejdspladser – ikke mindst dem med industriproduktion – der kan tilskrives adgangen til et europæisk marked. Der er stor fokus på turbovækstlandene og de nye økonomier i Asien og Sydamerika, mens det er mindre kendt i befolkningen, at tusindvis af industriarbejdspladser herhjemme afhænger af et velfungerende EU.

Den dagsorden skal tænketanken være med til at tale op.

Svære fødsler

Det er ikke usædvanligt, at tænketanke – et nyere fænomen herhjemme – ikke lige fra dag ét er en bragende succes. Susanne Hegelund og jeg beskriver indgående tænketankenes virke i vores seneste bog, Lobbyistens Lommebog.

[quote align="right" author=""]Man kan spørge sig selv, hvorfor der tilsyneladende er opstået et marked for private tænketanke herhjemme, og hvorfor finansieringsviljen er så relativt stærk? Organisationerne har jo selv masser af analysekraft og spyr den ene rapport efter den anden ud i medierne.[/quote]

Også tænketanken Kraka havde en svær fødsel. Den blev etableret på initiativ af Politiken og fik Peter Mogensen som direktør. Men det var svært at finde engagerede investorer, og desuden var der masser af startrummel om bestyrelsens sammensætning og rolle.

I krogene stod der nok en og anden og frydede sig i Jantelovsdanmark. Initiativer fra Rådhuspladsen må hellere end gerne blive lidt til grin. En døende Tøger Seidenfaden nåede aldrig selv at opleve tænketankens fødsel. Han trak til det sidste på sine mange kontakter for at skaffe bestyrelsesmedlemmer og midler og lå hjemme i sin sygeseng, da Peter Mogensen – dengang redaktionschef i huset – i en statusmail orienterede om, at nu var det knald eller fald. Der var opstået tvivl om, hvorvidt en afgørende sponsor var med eller ej. Mailsvaret fra Tøger var i vanlig stil nøgternt: ”Close, but no cigar!” Sejren var tæt på, men ikke hjemme.

Efter Tøger Seidenfadens død faldt finansieringen endeligt på plads. Pengetanken Realdania lagde med godt to millioner i startåret en økonomisk bund under projektet. Siden blev det til flere millioner fra fondens bugnende kasse. Og så meldte blandt andre Mærsk sig ind i den faste støttekreds og lagde ikke skjul på det over for offentligheden. Der var tale om et virksomhedsengagement i tråd med, at tunge erhvervsorganisationer som bl.a. DI og Dansk Byggeri valgte at spytte et tocifret millionbeløb i Krakas kasse til et regeringsuafhængigt kommissionsarbejde, der skal udrede krisens årsager og ordinere den fremtidige medicin.

”Nyt fra Kreml”

Man kan spørge sig selv, hvorfor der tilsyneladende er opstået et marked for private tænketanke herhjemme, og hvorfor finansieringsviljen er så relativt stærk? Organisationerne har jo selv masser af analysekraft og spyr den ene rapport efter den anden ud i medierne.

Som vi også skriver i Lobbyistens Lommebog, er en af forklaringerne, at organisationsverdenen måske er ved at få sig et afsenderproblem.

[quote align="left" author=""]Selv om initiativtagerne af legitime grunde er for et stærkt medlemskab af EU, vil det øge troværdigheden markant også at påpege de konkrete ting, der ikke fungerer.[/quote]

Nok bider pressen stadig på, når mylderet af organisationer planter endnu en historie baseret på standardkonceptet: ”En ny undersøgelse viser”.

Men på Christiansborg og blandt meningsdannere opfattes det ofte som noget, der er lige så forudsigeligt som ”nyt fra Kreml”, når organisationer som DI og Dansk Erhverv kommer med endnu en rapport, der – igen-igen – viser, at erhvervslivet flygter, hvis ikke rammebetingelserne bliver bedre.

Den kyniske vurdering af erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen er, at de regner baglæns i deres analyser. Organisationerne kender konklusionerne, og så finder de argumenterne, der passer til.

Hverken den liberale tænketank Cepos eller Kraka er bundet af samme taktiske hensyn. De kan fra hver deres ståsted give analyser og forslag kant uden at behøve være bange for, at et eller andet toneangivende medlem i baglandet brokker sig, fordi der bliver trådt på snævre erhvervs- eller fagforeningsinteresser.

Undgå hensynsbetændelse

Her ligger en af tænketanken EUROPA’s fundamentale udfordringer. Den har et erklæret pro-europæisk ståsted, hvad allerede har ført til kritik fra ikke mindst Dansk Folkeparti, der i realiteten hævder, at tænketanken netop vil levere ”nyt fra Kreml”. DF forventer forudsigelige partsindlæg, der starter med EU-venlige konklusioner, hvorefter jagten på de gode argumenter går ind.

Den troværdighedsfælde må den nye tænketanksdirektør ikke falde i. Selv om initiativtagerne af legitime grunde er for et stærkt medlemskab af EU, vil det øge troværdigheden markant også at påpege de konkrete ting, der ikke fungerer.

Tænketanken må ikke lade sig styre af hensynsbetændelse over for baglandet, men i stedet så vidt muligt bygge et uafhængigt image op. Nøgleordene bør være høj faglighed, stærk analysekraft og evnen til at kommunikere – alt det en moderne tænketank skal mestre for at blive en succes og hen ad vejen kunne flytte danskernes holdninger i ønsket retning.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På date med drømmekunden Næste artikel Færre ulykker med crowd-sourcing

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.