En svær europæisk fødsel

Trods uformelle sonderinger lykkedes det ikke at præsentere en direktør for Tænketanken EUROPA, da initiativet i sidste uge blev lanceret. Men startvanskeligheder til trods giver det dog god mening for organisationerne med en ny tænketank.

Det var i sidste øjeblik, at det lykkedes industri og fagbevægelse at etablere Tænketanken EUROPA forleden. Om få uger – i begyndelsen af januar – skydes overenskomstforhandlingerne på industriområdet i gang med et fælles pressemøde med Dansk Industri og CO-industri. Derefter er det tilbage til de sædvanlige skyttegrave mellem arbejdsmarkedets parter, i hvert fald i en rum tid, mens forhandlingerne står på.

Derfor var initiativtagerne – først og fremmest DI, Dansk Metal og 3F – i tidsnød: Ambitiøse fællesprojekter mellem alliancepartnere fra hvert sit verdenshjørne skal lanceres i fredstid, ikke i en krigstilstand.

Planerne havde rumlet i over et halvt år, men det kræver beslutningskraft at gennemføre den slags, når der er så mange aktører involveret. Der var masser af frem og tilbage, og imens tikkede uret.

Mangler direktør

Navnet ”Europa” blev for eksempel først endeligt besluttet i ugen op til pressemødet, og det lykkedes ikke at præsentere en direktør, hvad ærgrede initiativtagerne. Det ville have været en bedre start. Man havde ellers lavet uformelle sonderinger blandt mulige favoritkandidater, men ingen havde for alvor bidt på. Kandidaterne havde hæftet sig ved en usikker økonomi for projektet. Det er så siden faldet på plads, så tænketanken vil få mindst tre år til at operere i på professionelle vilkår.

Følg Peter Mose

Nu er jobbet slået offentligt op, i håbet om at en tænketanksdirektør kan sætte sig i stolen senest 1. marts.

På den korte bane vil det sætte den nye direktør under stort pres, hvis der, som mange regner med, udskrives en folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. En afstemning vil i givet fald finde sted samtidig med europaparlamentsvalget den 25. maj.

Dermed har tænketanken mindre end tre måneder til at sætte en scene og en analytisk ramme for den offentlige debat om domstolen. Men visionen er da også mere langsigtet, nemlig at massere danskernes forståelse for, hvor meget EU gavner Danmark jobmæssigt og økonomisk.

Både fagbevægelsen og DI har en klar interesse i at gøre det tydeligere, hvor mange af Danmarks private arbejdspladser – ikke mindst dem med industriproduktion – der kan tilskrives adgangen til et europæisk marked. Der er stor fokus på turbovækstlandene og de nye økonomier i Asien og Sydamerika, mens det er mindre kendt i befolkningen, at tusindvis af industriarbejdspladser herhjemme afhænger af et velfungerende EU.

Den dagsorden skal tænketanken være med til at tale op.

Svære fødsler

Det er ikke usædvanligt, at tænketanke – et nyere fænomen herhjemme – ikke lige fra dag ét er en bragende succes. Susanne Hegelund og jeg beskriver indgående tænketankenes virke i vores seneste bog, Lobbyistens Lommebog.

[quote align="right" author=""]Man kan spørge sig selv, hvorfor der tilsyneladende er opstået et marked for private tænketanke herhjemme, og hvorfor finansieringsviljen er så relativt stærk? Organisationerne har jo selv masser af analysekraft og spyr den ene rapport efter den anden ud i medierne.[/quote]

Også tænketanken Kraka havde en svær fødsel. Den blev etableret på initiativ af Politiken og fik Peter Mogensen som direktør. Men det var svært at finde engagerede investorer, og desuden var der masser af startrummel om bestyrelsens sammensætning og rolle.

I krogene stod der nok en og anden og frydede sig i Jantelovsdanmark. Initiativer fra Rådhuspladsen må hellere end gerne blive lidt til grin. En døende Tøger Seidenfaden nåede aldrig selv at opleve tænketankens fødsel. Han trak til det sidste på sine mange kontakter for at skaffe bestyrelsesmedlemmer og midler og lå hjemme i sin sygeseng, da Peter Mogensen – dengang redaktionschef i huset – i en statusmail orienterede om, at nu var det knald eller fald. Der var opstået tvivl om, hvorvidt en afgørende sponsor var med eller ej. Mailsvaret fra Tøger var i vanlig stil nøgternt: ”Close, but no cigar!” Sejren var tæt på, men ikke hjemme.

Efter Tøger Seidenfadens død faldt finansieringen endeligt på plads. Pengetanken Realdania lagde med godt to millioner i startåret en økonomisk bund under projektet. Siden blev det til flere millioner fra fondens bugnende kasse. Og så meldte blandt andre Mærsk sig ind i den faste støttekreds og lagde ikke skjul på det over for offentligheden. Der var tale om et virksomhedsengagement i tråd med, at tunge erhvervsorganisationer som bl.a. DI og Dansk Byggeri valgte at spytte et tocifret millionbeløb i Krakas kasse til et regeringsuafhængigt kommissionsarbejde, der skal udrede krisens årsager og ordinere den fremtidige medicin.

”Nyt fra Kreml”

Man kan spørge sig selv, hvorfor der tilsyneladende er opstået et marked for private tænketanke herhjemme, og hvorfor finansieringsviljen er så relativt stærk? Organisationerne har jo selv masser af analysekraft og spyr den ene rapport efter den anden ud i medierne.

Som vi også skriver i Lobbyistens Lommebog, er en af forklaringerne, at organisationsverdenen måske er ved at få sig et afsenderproblem.

[quote align="left" author=""]Selv om initiativtagerne af legitime grunde er for et stærkt medlemskab af EU, vil det øge troværdigheden markant også at påpege de konkrete ting, der ikke fungerer.[/quote]

Nok bider pressen stadig på, når mylderet af organisationer planter endnu en historie baseret på standardkonceptet: ”En ny undersøgelse viser”.

Men på Christiansborg og blandt meningsdannere opfattes det ofte som noget, der er lige så forudsigeligt som ”nyt fra Kreml”, når organisationer som DI og Dansk Erhverv kommer med endnu en rapport, der – igen-igen – viser, at erhvervslivet flygter, hvis ikke rammebetingelserne bliver bedre.

Den kyniske vurdering af erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen er, at de regner baglæns i deres analyser. Organisationerne kender konklusionerne, og så finder de argumenterne, der passer til.

Hverken den liberale tænketank Cepos eller Kraka er bundet af samme taktiske hensyn. De kan fra hver deres ståsted give analyser og forslag kant uden at behøve være bange for, at et eller andet toneangivende medlem i baglandet brokker sig, fordi der bliver trådt på snævre erhvervs- eller fagforeningsinteresser.

Undgå hensynsbetændelse

Her ligger en af tænketanken EUROPA’s fundamentale udfordringer. Den har et erklæret pro-europæisk ståsted, hvad allerede har ført til kritik fra ikke mindst Dansk Folkeparti, der i realiteten hævder, at tænketanken netop vil levere ”nyt fra Kreml”. DF forventer forudsigelige partsindlæg, der starter med EU-venlige konklusioner, hvorefter jagten på de gode argumenter går ind.

Den troværdighedsfælde må den nye tænketanksdirektør ikke falde i. Selv om initiativtagerne af legitime grunde er for et stærkt medlemskab af EU, vil det øge troværdigheden markant også at påpege de konkrete ting, der ikke fungerer.

Tænketanken må ikke lade sig styre af hensynsbetændelse over for baglandet, men i stedet så vidt muligt bygge et uafhængigt image op. Nøgleordene bør være høj faglighed, stærk analysekraft og evnen til at kommunikere – alt det en moderne tænketank skal mestre for at blive en succes og hen ad vejen kunne flytte danskernes holdninger i ønsket retning.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På date med drømmekunden Næste artikel Færre ulykker med crowd-sourcing

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.