Nye og mere stabile vinde vil efter al sandsynlighed blæse ind over den danske vindmøllesektor efter fyringen af Ditlev Engel som topchef i Vestas. 

Udpegelsen af den tidligere Ericsson-chef, svenskeren Anders Runevad, tyder på, at der er grund til at ånde lettet op i den danske vindmøllesektor – i hvert fald midlertidigt. Vestas synes at være på vej mod at genfinde sine ben og blive en sund forretning, og det er umiddelbart godt nyt for en sektor, der altid har været dybt afhængig af de store vindmølleproducenters velbefindende. Se figur 1 og tekstboks.

[graph title="Leverandører bliver på hjemmebanen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/72ea5-arb_01_stadigmegetsalgtildanskeleverandoerer-1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/01434-arb_01_stadigmegetsalgtildanskeleverandoerer-1.png" text="De fleste underleverandører i den danske vindmølleindustri sælger hovedsagelig til danske producenter."]Kilde: "Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien", Houman & Drejer, 2012. [/graph]

Et af bestyrelsesformand Bert Nordbergs klare mål med at besætte posten med den herhjemme stort set ukendte svensker er nemlig behovet for et kulturskifte.

"Ditlev og jeg har haft et godt samarbejde, og jeg har været tilfreds med de skridt, han har taget. Men efter otte et halvt år på posten er det på tide at ændre kulturen med mere fokus på lønsomhed og en fremtid uden overraskelser," som det lød fra Bert Nordberg på en telekonference om baggrunden for skiftet.

Men selv om den danske vindmøllesektor, der i høj grad er afhængig af Vestas, i går kunne glæde sig over positive takter, er der alligevel grund til at holde den ellevilde begejstring tilbage lidt endnu. 

For nok er den nye svenske ledelsestrojka – bestyrelsesformand Bert Nordberg, CEO Anders Runevad og CFO Marika Fredriksson – ved at få styr på økonomien. Men de problemer, der er akkumuleret i Ditlev Engel-tiden, er ikke udryddet. Og med udgangspunkt i gårsdagens meldinger fra koncernen, der kredsede om stabil og lønsom vækst, er det svært at gennemskue, hvordan Vestas på den længere bane skal genfinde sin rolle som vindmøllebranchens store, globale innovationslokomotiv.

Fundamentet bygges op

Vejen tilbage mod en markedslederrolle kræver under alle omstændigheder, at fundamentet er på plads – et fundament, der nærmest eroderede i Engel-æraen.  

Udskiftningen af Ditlev Engel markerer dermed det sidste, men symbolsk vigtige, skridt væk fra den vidtløftige men kaotiske epoke, hvor Vestas voksede eksplosivt i hele verden og Ditlev Engel turnerede som kongen af global vindenergi. 

Alle klappede i hænderne, men eftertiden viste, at væksten byggede på et meget skrøbeligt fundament af politisk velvilje over for vindenergi rundtom i verden. Da dén forsvandt – bl.a. i USA på grund af skifergas-eventyret m.v. – kunne det mærkes på bundlinjen. 

Fremover kommer den ingeniøruddannede svensker Anders Runevad til at indtage topchefkontoret på øverste etage i Vestas’ glasdomicil i Aarhus. 

Han har drevet en kompleks televirksomhed og i sit tidligere virke vist, at han kan begå sig på et politisk niveau. Men allervigtigst har han demonstreret, at han kan skabe lønsomhed og optimere maskinrummet i en virksomhed.

Opgøret med den ekspansive strategi blev imidlertid allerede taget ved Bert Nordbergs tiltræden som bestyrelsesformand i april i fjor. Fra dag ét kom der fokus på lønsomhed og omkostningsreduktioner, hvilket siden da har ført til stribevis af fyringer. 

At Ditlev Engel trods det ændrede mandat blev siddende på posten, kan forklares med to ting. For det første var han det eneste tilbageværende medlem af direktionen, da Nordberg tiltrådte. Efter fyringen af bl.a. CFO Henrik Nørremark var det kun Ditlev Engel, der havde erfaring med den på mange måder komplekse forretning. For det andet har det taget bestyrelsen tid at finde en kandidat med de helt rette kompetencer. 

Positive takter

Meget tyder på, at Vestas allerede har støbt et mere stabilt fundament. Det længe ventede skifte på topposten blev præsenteret samtidig med et halvårsregnskab, der på flere måder havde et positivt skær – i hvert fald sammenlignet med tidligere.

Efter nogle turbulente år er Vestas ved at få styr på driften. Det såkaldte frie cashflow var for første gang positivt, og driften viste et overskud på 68 millioner kr. Jublende godt var det imidlertid ikke. Omsætningen faldt med 26 pct. i forhold til samme periode i fjor.  

At regnskabets blandede meldinger mestendels blev tolket som lyspunkter, skyldes kontrasten til den kaskade af negative meldinger, der især tog fart i begyndelsen af 2012. Dengang nedjusterede Vestas pludselig et forventet resultat på 125 millioner euro til et rundt nul. 

Forklaringen var hovedsagelig, at produktionsmodningen af det store håb – havvindmøllen V112-3.0 MW – viste sig at være meget dyrere end forventet. Dette fejlslagne jugement førte til en stribe af fyringer på de øverste etager i det nye hovedkvarter. 

Finansdirektør Henrik Nørremark og chef for udviklingsafdelingen Finn Strøm Madsen var blot to af de mange, der måtte forlade selskabet. Kort tid efter måtte bestyrelsesformanden gennem 16 år, Bent Erik Carlsen, også forlade sin post.

Dermed var Ditlev Engel reelt alene om at repræsentere erfaringen på øverste niveau. 

Mange virksomheder afhængige af Vestas

At der efterhånden er ved komme styr på økonomien i en af den danske vindmøllesektors store trækheste – og at den kurs med en ny topchef synes at få nyt momentum – er i bund og grund godt nyt for sektoren. 

Den store underskov af underleverandører er meget afhængige af de store producenters velbefindende. Og sektoren har et ikke uvæsentligt fodaftryk på dansk samfundsøkonomi. Beregninger fra revisionshuset Deloitte viste i 2010, at vindmøllesektoren tegnede sig for godt 1 pct. af Danmarks BNP og beskæftigede godt 37.000 personer.

Der er dog gode grunde til at lægge låg på begejstringen. Bert Nordbergs mission som bestyrelsesformand har indtil nu været at få styr på selskabets bundlinje, mens det endnu er uklart, hvordan toplinjen på længere sigt skal styrkes. Her bliver det interessant at se, hvordan væksten skal skabes – ikke mindst når det gælder havvindmøller. 

Spørgsmålet er stadig, om Vestas formår at koble sig på det vækstmarked for havvindmøller, der virkelig er ved at tage fart. Ifølge det tyske strategikonsulenthus Roland Berger vil markedet for havvindmøller vokse til 120 milliarder kr. i 2020. Størstedelen af væksten ligger i Europa, og det vil dermed ligge ekstra godt til en europæisk funderet producent som Vestas.

Rådet fra konsulenterne er klart: Ret al udviklingsfokus mod at skabe mere omkostningseffektive møller til havet.

Roland Bergers spådomme bygger bl.a. på indikatorer fra energiselskaberne. Et af dem er DONG Energy, der med sit nylige frasalg af landvindmøller i juni har sendt et signal om, at vindmølleslaget skal stå til søs. DONG har allerede installeret havvindmøllekapacitet for 1.700 MW, og målet er en firdobling til 6.500 MW inden 2020. 

Men også andre europæiske energiselskaber har havvindmøller i pipelinen. Svenske Vattenfall skal opføre vindmøller, der kan levere en kapacitet på 4.700 MW, mens tyske E.ON planlægger at bygge kapacitet for 3.400 MW.

Havvindmøller har i lang tid været et problem for Vestas, men koncernen har langt om længe fået hul på bylden. I juli stod den første V112-mølle færdig i forbindelse med et havvindmølleprojekt i Kårehamn i Sverige. Og i 2013 og 2015 vil Vestas efter planen sende 73 V112-møller til England og 72 til Belgien.

Fortsat udviklingslokomotiv?

Om Vestas genfinder sin rolle som et udviklingslokomotiv, der spenderer store summer på forskning og udvikling, er der ingen indikationer på endnu. 

Under Ditlev Engels ledelses brystede Vestas sig ofte af, hvor stor en andel af omsætningen man brugte på forskning og udvikling. Men for et år siden besluttede Vestas sig for at skære dramatisk i udviklingsomkostningerne. Vestas reducerede dem fra 2011 til 2012 til en tredjedel – fra 761 til 286 millioner euro. Og hvis man tager Bert Nordbergs udmeldinger i går for pålydende, tyder intet på, at Anders Runevad fra første dag vil skrue op for udviklingsomkostningerne igen. 

En joker kan dog være Vestas’ forhandlinger med det japanske industrikonglomerat Mitsubishi. Hvis disse fører til en samarbejdsaftale, vil det i alt fald lette mulighederne for at få tilført kapital til at udvikle nye møller.

Netop konglomerat-tanken synes at have været en af styrkerne for Siemens Wind Power i Brande. Trods de samme markedsvilkår som Vestas kører Siemens for fulde omdrejninger og er i dag markedsledende inden for havvindmøller. Og mens Vestas de senere år har haft sparekniven fremme, har man haft spenderbukserne på i Brande. Det seneste halvandet år har Siemens eksempelvis investeret 1 milliard kr. i nye fabriksanlæg i Danmark. 

Det ændrer dog ikke ved, at et sundt og udviklingsorienteret Vestas stadig betyder meget for sektoren. Den nye svenske ledelse mangler endnu et stykke vej for at bevise, at Vestas kan blive morgendagens markedsleder. Men Engels exit er et udtryk for, at det er en forretning på vej ind i en bedre gænge.