Sverige bliver snart som resten af Europa

Det svenske valg er et paradoks. Økonomien er i top – til gengæld er tilliden til politikere og medier i bund. Uanset hvem der vinder, vil Sverige investere massivt i forsvar, i lov og orden og i integration. Svensk samfundsdebat kæmper med både fake news og politisk korrekthed.

For ikke længe siden ville et valg i Sverige være en begivenhed, der ikke satte sig nævneværdige spor i den internationale offentlighed. Sådan er det ikke længere. Det svenske valg til Riksdagen 9. september i år følges med interesse fra Moskva over København til Berlin, Bruxelles og Washington.

Den internationale interesse har umiddelbart ikke noget med økonomi at gøre. Den svenske økonomi er i topform med den laveste statsgæld siden 1977, overskud på de offentlige finanser og et betydeligt råderum for den kommende regering.

Når det svenske valg alligevel er interessant, er det, fordi alt tyder på, at det bliver endnu et eksempel på, hvordan vælgerne vender en globaliseringsentusiastisk, liberal samfundselite ryggen og giver et nationalkonservativt parti stor opbakning.

Den svenske befolknings forestående oprør bliver endnu et kapitel i fortællingen om, hvordan et stort antal borgere i velfungerende vestlige velfærdsstater har fået nok af liberal globalisering og politisk korrekthed og i stedet kaster sig i armene på en oprørsk politisk bevægelse, der nyder støtte fra Europas og USA’s erklærede fjende, Rusland. Putin-regimets indblanding i Sveriges politiske debatter er senest dokumenteret af amerikanske Buzzfeed med citater fra dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium.

Russere puster til uenigheder

Den russiske indblanding sker dels ved at puste til politiske uenigheder på sociale medier og på oppositionelle websites, dels via helt åben intimidering, sådan som det skete i juli i år, da Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, advarede om, at ”Rusland vil være nødt til at tage sine forholdsregler,” hvis Sverige sammen med Finland arbejder tættere sammen med NATO, end man gør i dag. Skiftende svenske regeringer har over de seneste årtier sparet massivt på forsvarsbudgettet, og det bliver der nu lavet radikalt om på, uanset hvem der vinder valget.

Vælgerne er ikke længere tilfredse med, at den økonomiske velstand i Sverige aldrig har været højere, og at statsgælden aldrig har været lavere. På trods af, at Sverige i målinger fra World Economic Forum, Freedom House, OECD og FN er et af verdens mest innovative, frie, produktive og progressive lande inden for klimakamp og ligestilling, agter omkring en femtedel af svenskerne at stemme på Sverigedemokraterna.

Dette skyldes først og fremmest partiets stærkt indvandrerkritiske linje og krav om mere lov og orden. Men man skal samtidig lægge mærke til, at Sverige midt i de fine budget- og væksttal rent faktisk har 6,2 pct. arbejdsløse, hvilket i Nordeuropa kun overgås af Finland.

Den svenske bank SEB påpeger i sit seneste Nordic Outlook, at det haster med strukturreformer på arbejdsmarkedet, når man har så høj ledighed i en tid, hvor arbejdsgiverne rapporterer om rekordhøje rekrutteringsproblemer. Dette paradoks tilsiger samtidig, at svenske virksomheder har gode muligheder for at opsuge meget af den overskydende arbejdskraft, der er blandt de mange flygtninge, indvandrere og efterkommere, som er kommet til Sverige i de seneste årtier.

Sveriges befolkning er i perioden 1990 til 2017 vokset fra 8,6 mio. til 10,1 mio., selv om den svenskfødte del af befolkning ikke på noget tidspunkt i perioden har kunnet reproducere sig selv.

Moderat statsministerfavorit

Sverigedemokraternes fremgang vil blive noteret med tilfredshed i Rusland og blandt de mange succesrige nationalkonservative partier rundt om i EU, fra Polen over Ungarn til Italien, Østrig, Frankrig, Holland, Tyskland og Danmark, ligesom alt-right-medier og meningsdannere i USA med Fox News, Breitbart og Steve Bannon vil konstatere, at nu er også Sverige med dets høje humanitære profil blevet en del af den globale nationalkonservative familie.

Omvendt vil liberale og socialdemokratiske politikere i EU med bekymring konstatere, at endnu et land får et stort højrenationalt parti, der ønsker, at landet skal forlade EU. Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, sagde i sidste uge til altinget.se, at han håber, at en folkeafstemning om et Swexit kan finde sted i slutningen af den kommende valgperiode.

Ulf Kristersson, leder af det konservative Moderaterne, er umiddelbart favorit til at blive Sveriges næste statsminister, selv om de tætte meningsmåler gør det svært at forudse, hvilket flertal han skal være i spidsen for. Partiveteranen Kristersson, der har bakket op om den ultraliberale indvandringspolitik, som partiet førte, da man havde regeringsmagten 2006-2014, har ikke meldt klart ud, om han vil samarbejde med Sverigedemokraterne eller ej. Hans forgænger, Anna Kinberg Batra, måtte i august 2017 gå af, efter hun havde åbnet for et sådant samarbejde. Kristersson går til valg på løfter om en mere håndfast integrationspolitik, flere ressourcer til politiet og en opstramning i de velfærdsydelser, der efter hans opfattelse er så rundhåndede, at de modvirker integrationen. Men Kristersson er også åben om situationens dybe alvor.

”Svenskerne har mistet tilliden til staten. Der er en krise i forhold til, om politikerne er i stand til at løse problemerne,” sagde Kristersson forleden til The Financial Times.

Sandhed ilde hørt

Svenske myndigheder – med opbakning fra EU og USA – kæmper indædt mod de mange falske nyheder, der cirkulerer om Sverige, og som selv USA’s præsident, Donald Trump, bidrog til at udbrede i september 2017. Men problemet er, at disse falske nyheder florerer i en svensk offentlighed, hvor tilliden til traditionelle medier og mange eksperter er svækket, fordi befolkningen oplever, at sandheder forties på grund af politisk korrekthed, især når det gælder debatten om indvandring.

To eksempler er henholdsvis de finanspolitiske konsekvenser af den store indvandring og ikkeindfødte medborgeres overrepræsentation i en række kriminalitetsstatistikker. I sidste uge bragte den dybdeborende redaktion ’Uppdrag granskning’ på SVT en udsendelse, der dokumenterer, at indvandrere og flygtninge er voldsomt overrepræsenterede i statistikken over dømte voldtægtsforbrydere. 58 pct. af 843 dømte for voldtægt eller forsøg på voldtægt i perioden 2012-2017 er født uden for Sverige. I 110 af disse sager er der tale om såkaldt overfaldsvoldtægt, hvor gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, og her er 85 pct. af de dømte født uden for Sverige. Udsendelsen vakte voldsom debat, selv om den er nuanceret, og journalisterne bag den blev efterfølgende beskyldt for at bidrage til at øge spændingerne i det svenske samfund.

En lignende situation har Sverige oplevet i forbindelse med en debat blandt økonomer om forskellige indvandringsgruppers indvirkning på de svenske statsfinanser. Mest optimistisk er Sandro Scocco, tidligere cheføkonom i svensk LO og nu i tænketanken Arena Idé. Han konkluderede i en analyse i 2015, at Sverige har tjent 900 mia. kr. på indvandringen i perioden 1950-2014. Langt fra alle svenske økonomer er enige i de beregninger.

Joakim Ruist, migrationsekspert og nationaløkonom ved universitetet i Göteborg, offentliggjorde i maj i år rapporten ’Tid för integration – en ESO-rapport om flyktingars bakgrund och arbetsmarknadsetablering’. Rapporten, der var lavet på bestilling fra Finansministeriet, konkluderer, at ”flygtningeindvandringen er en offentlig omkostning for Sverige, på både kort og langt sigt”. Rapporten er nøgtern og saglig, og konklusionen ret indlysende, eftersom flygtningene har lavere erhvervsfrekvens og lavere skattebetaling end gennemsnittet af befolkningen.

Ikke desto mindre blev rapporten genstand for en polemik, der kulminerede med, at Joakim Ruist på SVT2 blev spurgt, om han forventede, at rapporten ville blive brugt i den forestående valgkamp, og om det var noget, han havde taget højde for, da han lavede den. Ruist sagde, at det mente han ikke, og blev derefter helt tavs, hvilket fik ham til at virke suspekt, mens intervieweren så ud, som om hun havde vundet en stor sejr.

Efter udsendelsen beklagede Ruist sig på sin blog over, at journalisterne ikke ville lytte til den faktuelle viden i hans rapport, men at de var mere interesserede i at forsøge at inddrage ham i en polemisk debat med Scocco.

Færre danske fordomme

Den danske politolog og tidligere medstifter af Junibevægelsen, Drude Dahlerup, er ansat ved universitetet i Stockholm, hvorfra hun har fulgt danske mediers dækning af valgkampen.

”Jeg synes, at den bliver dækket vældig godt og detaljeret. Der har i en del år været en tendens til, at danske medier nærmest godtede sig over Sverigedemokraternes fremgang, som om det på en eller anden måde legitimerede den hårde indvandrerdebat i Danmark. Jeg synes, at dækningen er bedre denne gang,” siger Dahlerup, der som andre eksperter forudser store problemer med at danne en regering efter valget.

Det førende amerikanske tidsskrift The American Interest, der har den skandinaviskinteresserede politolog og forfatter Francis Fukuyama som drivkraft, har også givet sit bidrag til debatten om, hvad det er der sker i Sverige lige nu. Den skarpe kommentar med titlen Swedish Exceptionalism hits a Wall analyserer, hvordan Olof Palmes socialdemokratiske verdenssolidaritet fra 1980’erne forvandlede sig til den businessorienterede og globaliseringsbegejstrede Tony Blairske tredjevejssocialdemokratisme og siden løb sammen med den lige så globaliseringsentusiastiske konservative partileder Fredrik Reinfeldts reelle superliberalisme i årene 2006-2014.

Forfatteren konstaterer, at Sverige først nu er ved at tage det endelige opgør med den socialdemokratiske ’svenske model’, der over fem årtier har udviklet sig til en hegemonisk statsideologi, der efter skiftende svenske lederes mening skulle være både sovjetkommunismen og USA-kapitalismen moralsk overlegen. Kommentaren er skrevet af en Henrietta Horn, der er et pseudonym for en svensk forfatter, som ikke ønsker at få sit rigtige navn frem. Om vedkommende optræder sådan for at understrege sin pointe om, at det stadig kan koste dyrt at tale magten – og den politiske korrekthed – imod i Sverige, er ikke til sige.

Til gengæld er kernen i analysen uden tvivl korrekt: Det særlige svenske politiske system har ramt muren. Nu bliver Sverige som resten af Europa.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Næste artikel Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.