Sverige bliver snart som resten af Europa

Det svenske valg er et paradoks. Økonomien er i top – til gengæld er tilliden til politikere og medier i bund. Uanset hvem der vinder, vil Sverige investere massivt i forsvar, i lov og orden og i integration. Svensk samfundsdebat kæmper med både fake news og politisk korrekthed.

For ikke længe siden ville et valg i Sverige være en begivenhed, der ikke satte sig nævneværdige spor i den internationale offentlighed. Sådan er det ikke længere. Det svenske valg til Riksdagen 9. september i år følges med interesse fra Moskva over København til Berlin, Bruxelles og Washington.

Den internationale interesse har umiddelbart ikke noget med økonomi at gøre. Den svenske økonomi er i topform med den laveste statsgæld siden 1977, overskud på de offentlige finanser og et betydeligt råderum for den kommende regering.

Når det svenske valg alligevel er interessant, er det, fordi alt tyder på, at det bliver endnu et eksempel på, hvordan vælgerne vender en globaliseringsentusiastisk, liberal samfundselite ryggen og giver et nationalkonservativt parti stor opbakning.

Den svenske befolknings forestående oprør bliver endnu et kapitel i fortællingen om, hvordan et stort antal borgere i velfungerende vestlige velfærdsstater har fået nok af liberal globalisering og politisk korrekthed og i stedet kaster sig i armene på en oprørsk politisk bevægelse, der nyder støtte fra Europas og USA’s erklærede fjende, Rusland. Putin-regimets indblanding i Sveriges politiske debatter er senest dokumenteret af amerikanske Buzzfeed med citater fra dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium.

Russere puster til uenigheder

Den russiske indblanding sker dels ved at puste til politiske uenigheder på sociale medier og på oppositionelle websites, dels via helt åben intimidering, sådan som det skete i juli i år, da Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, advarede om, at ”Rusland vil være nødt til at tage sine forholdsregler,” hvis Sverige sammen med Finland arbejder tættere sammen med NATO, end man gør i dag. Skiftende svenske regeringer har over de seneste årtier sparet massivt på forsvarsbudgettet, og det bliver der nu lavet radikalt om på, uanset hvem der vinder valget.

Vælgerne er ikke længere tilfredse med, at den økonomiske velstand i Sverige aldrig har været højere, og at statsgælden aldrig har været lavere. På trods af, at Sverige i målinger fra World Economic Forum, Freedom House, OECD og FN er et af verdens mest innovative, frie, produktive og progressive lande inden for klimakamp og ligestilling, agter omkring en femtedel af svenskerne at stemme på Sverigedemokraterna.

Dette skyldes først og fremmest partiets stærkt indvandrerkritiske linje og krav om mere lov og orden. Men man skal samtidig lægge mærke til, at Sverige midt i de fine budget- og væksttal rent faktisk har 6,2 pct. arbejdsløse, hvilket i Nordeuropa kun overgås af Finland.

Den svenske bank SEB påpeger i sit seneste Nordic Outlook, at det haster med strukturreformer på arbejdsmarkedet, når man har så høj ledighed i en tid, hvor arbejdsgiverne rapporterer om rekordhøje rekrutteringsproblemer. Dette paradoks tilsiger samtidig, at svenske virksomheder har gode muligheder for at opsuge meget af den overskydende arbejdskraft, der er blandt de mange flygtninge, indvandrere og efterkommere, som er kommet til Sverige i de seneste årtier.

Sveriges befolkning er i perioden 1990 til 2017 vokset fra 8,6 mio. til 10,1 mio., selv om den svenskfødte del af befolkning ikke på noget tidspunkt i perioden har kunnet reproducere sig selv.

Moderat statsministerfavorit

Sverigedemokraternes fremgang vil blive noteret med tilfredshed i Rusland og blandt de mange succesrige nationalkonservative partier rundt om i EU, fra Polen over Ungarn til Italien, Østrig, Frankrig, Holland, Tyskland og Danmark, ligesom alt-right-medier og meningsdannere i USA med Fox News, Breitbart og Steve Bannon vil konstatere, at nu er også Sverige med dets høje humanitære profil blevet en del af den globale nationalkonservative familie.

Omvendt vil liberale og socialdemokratiske politikere i EU med bekymring konstatere, at endnu et land får et stort højrenationalt parti, der ønsker, at landet skal forlade EU. Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, sagde i sidste uge til altinget.se, at han håber, at en folkeafstemning om et Swexit kan finde sted i slutningen af den kommende valgperiode.

Ulf Kristersson, leder af det konservative Moderaterne, er umiddelbart favorit til at blive Sveriges næste statsminister, selv om de tætte meningsmåler gør det svært at forudse, hvilket flertal han skal være i spidsen for. Partiveteranen Kristersson, der har bakket op om den ultraliberale indvandringspolitik, som partiet førte, da man havde regeringsmagten 2006-2014, har ikke meldt klart ud, om han vil samarbejde med Sverigedemokraterne eller ej. Hans forgænger, Anna Kinberg Batra, måtte i august 2017 gå af, efter hun havde åbnet for et sådant samarbejde. Kristersson går til valg på løfter om en mere håndfast integrationspolitik, flere ressourcer til politiet og en opstramning i de velfærdsydelser, der efter hans opfattelse er så rundhåndede, at de modvirker integrationen. Men Kristersson er også åben om situationens dybe alvor.

”Svenskerne har mistet tilliden til staten. Der er en krise i forhold til, om politikerne er i stand til at løse problemerne,” sagde Kristersson forleden til The Financial Times.

Sandhed ilde hørt

Svenske myndigheder – med opbakning fra EU og USA – kæmper indædt mod de mange falske nyheder, der cirkulerer om Sverige, og som selv USA’s præsident, Donald Trump, bidrog til at udbrede i september 2017. Men problemet er, at disse falske nyheder florerer i en svensk offentlighed, hvor tilliden til traditionelle medier og mange eksperter er svækket, fordi befolkningen oplever, at sandheder forties på grund af politisk korrekthed, især når det gælder debatten om indvandring.

To eksempler er henholdsvis de finanspolitiske konsekvenser af den store indvandring og ikkeindfødte medborgeres overrepræsentation i en række kriminalitetsstatistikker. I sidste uge bragte den dybdeborende redaktion ’Uppdrag granskning’ på SVT en udsendelse, der dokumenterer, at indvandrere og flygtninge er voldsomt overrepræsenterede i statistikken over dømte voldtægtsforbrydere. 58 pct. af 843 dømte for voldtægt eller forsøg på voldtægt i perioden 2012-2017 er født uden for Sverige. I 110 af disse sager er der tale om såkaldt overfaldsvoldtægt, hvor gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, og her er 85 pct. af de dømte født uden for Sverige. Udsendelsen vakte voldsom debat, selv om den er nuanceret, og journalisterne bag den blev efterfølgende beskyldt for at bidrage til at øge spændingerne i det svenske samfund.

En lignende situation har Sverige oplevet i forbindelse med en debat blandt økonomer om forskellige indvandringsgruppers indvirkning på de svenske statsfinanser. Mest optimistisk er Sandro Scocco, tidligere cheføkonom i svensk LO og nu i tænketanken Arena Idé. Han konkluderede i en analyse i 2015, at Sverige har tjent 900 mia. kr. på indvandringen i perioden 1950-2014. Langt fra alle svenske økonomer er enige i de beregninger.

Joakim Ruist, migrationsekspert og nationaløkonom ved universitetet i Göteborg, offentliggjorde i maj i år rapporten ’Tid för integration – en ESO-rapport om flyktingars bakgrund och arbetsmarknadsetablering’. Rapporten, der var lavet på bestilling fra Finansministeriet, konkluderer, at ”flygtningeindvandringen er en offentlig omkostning for Sverige, på både kort og langt sigt”. Rapporten er nøgtern og saglig, og konklusionen ret indlysende, eftersom flygtningene har lavere erhvervsfrekvens og lavere skattebetaling end gennemsnittet af befolkningen.

Ikke desto mindre blev rapporten genstand for en polemik, der kulminerede med, at Joakim Ruist på SVT2 blev spurgt, om han forventede, at rapporten ville blive brugt i den forestående valgkamp, og om det var noget, han havde taget højde for, da han lavede den. Ruist sagde, at det mente han ikke, og blev derefter helt tavs, hvilket fik ham til at virke suspekt, mens intervieweren så ud, som om hun havde vundet en stor sejr.

Efter udsendelsen beklagede Ruist sig på sin blog over, at journalisterne ikke ville lytte til den faktuelle viden i hans rapport, men at de var mere interesserede i at forsøge at inddrage ham i en polemisk debat med Scocco.

Færre danske fordomme

Den danske politolog og tidligere medstifter af Junibevægelsen, Drude Dahlerup, er ansat ved universitetet i Stockholm, hvorfra hun har fulgt danske mediers dækning af valgkampen.

”Jeg synes, at den bliver dækket vældig godt og detaljeret. Der har i en del år været en tendens til, at danske medier nærmest godtede sig over Sverigedemokraternes fremgang, som om det på en eller anden måde legitimerede den hårde indvandrerdebat i Danmark. Jeg synes, at dækningen er bedre denne gang,” siger Dahlerup, der som andre eksperter forudser store problemer med at danne en regering efter valget.

Det førende amerikanske tidsskrift The American Interest, der har den skandinaviskinteresserede politolog og forfatter Francis Fukuyama som drivkraft, har også givet sit bidrag til debatten om, hvad det er der sker i Sverige lige nu. Den skarpe kommentar med titlen Swedish Exceptionalism hits a Wall analyserer, hvordan Olof Palmes socialdemokratiske verdenssolidaritet fra 1980’erne forvandlede sig til den businessorienterede og globaliseringsbegejstrede Tony Blairske tredjevejssocialdemokratisme og siden løb sammen med den lige så globaliseringsentusiastiske konservative partileder Fredrik Reinfeldts reelle superliberalisme i årene 2006-2014.

Forfatteren konstaterer, at Sverige først nu er ved at tage det endelige opgør med den socialdemokratiske ’svenske model’, der over fem årtier har udviklet sig til en hegemonisk statsideologi, der efter skiftende svenske lederes mening skulle være både sovjetkommunismen og USA-kapitalismen moralsk overlegen. Kommentaren er skrevet af en Henrietta Horn, der er et pseudonym for en svensk forfatter, som ikke ønsker at få sit rigtige navn frem. Om vedkommende optræder sådan for at understrege sin pointe om, at det stadig kan koste dyrt at tale magten – og den politiske korrekthed – imod i Sverige, er ikke til sige.

Til gengæld er kernen i analysen uden tvivl korrekt: Det særlige svenske politiske system har ramt muren. Nu bliver Sverige som resten af Europa.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Næste artikel Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.