Sverige bliver snart som resten af Europa

Det svenske valg er et paradoks. Økonomien er i top – til gengæld er tilliden til politikere og medier i bund. Uanset hvem der vinder, vil Sverige investere massivt i forsvar, i lov og orden og i integration. Svensk samfundsdebat kæmper med både fake news og politisk korrekthed.

For ikke længe siden ville et valg i Sverige være en begivenhed, der ikke satte sig nævneværdige spor i den internationale offentlighed. Sådan er det ikke længere. Det svenske valg til Riksdagen 9. september i år følges med interesse fra Moskva over København til Berlin, Bruxelles og Washington.

Den internationale interesse har umiddelbart ikke noget med økonomi at gøre. Den svenske økonomi er i topform med den laveste statsgæld siden 1977, overskud på de offentlige finanser og et betydeligt råderum for den kommende regering.

Når det svenske valg alligevel er interessant, er det, fordi alt tyder på, at det bliver endnu et eksempel på, hvordan vælgerne vender en globaliseringsentusiastisk, liberal samfundselite ryggen og giver et nationalkonservativt parti stor opbakning.

Den svenske befolknings forestående oprør bliver endnu et kapitel i fortællingen om, hvordan et stort antal borgere i velfungerende vestlige velfærdsstater har fået nok af liberal globalisering og politisk korrekthed og i stedet kaster sig i armene på en oprørsk politisk bevægelse, der nyder støtte fra Europas og USA’s erklærede fjende, Rusland. Putin-regimets indblanding i Sveriges politiske debatter er senest dokumenteret af amerikanske Buzzfeed med citater fra dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium.

Russere puster til uenigheder

Den russiske indblanding sker dels ved at puste til politiske uenigheder på sociale medier og på oppositionelle websites, dels via helt åben intimidering, sådan som det skete i juli i år, da Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, advarede om, at ”Rusland vil være nødt til at tage sine forholdsregler,” hvis Sverige sammen med Finland arbejder tættere sammen med NATO, end man gør i dag. Skiftende svenske regeringer har over de seneste årtier sparet massivt på forsvarsbudgettet, og det bliver der nu lavet radikalt om på, uanset hvem der vinder valget.

Vælgerne er ikke længere tilfredse med, at den økonomiske velstand i Sverige aldrig har været højere, og at statsgælden aldrig har været lavere. På trods af, at Sverige i målinger fra World Economic Forum, Freedom House, OECD og FN er et af verdens mest innovative, frie, produktive og progressive lande inden for klimakamp og ligestilling, agter omkring en femtedel af svenskerne at stemme på Sverigedemokraterna.

Dette skyldes først og fremmest partiets stærkt indvandrerkritiske linje og krav om mere lov og orden. Men man skal samtidig lægge mærke til, at Sverige midt i de fine budget- og væksttal rent faktisk har 6,2 pct. arbejdsløse, hvilket i Nordeuropa kun overgås af Finland.

Den svenske bank SEB påpeger i sit seneste Nordic Outlook, at det haster med strukturreformer på arbejdsmarkedet, når man har så høj ledighed i en tid, hvor arbejdsgiverne rapporterer om rekordhøje rekrutteringsproblemer. Dette paradoks tilsiger samtidig, at svenske virksomheder har gode muligheder for at opsuge meget af den overskydende arbejdskraft, der er blandt de mange flygtninge, indvandrere og efterkommere, som er kommet til Sverige i de seneste årtier.

Sveriges befolkning er i perioden 1990 til 2017 vokset fra 8,6 mio. til 10,1 mio., selv om den svenskfødte del af befolkning ikke på noget tidspunkt i perioden har kunnet reproducere sig selv.

Moderat statsministerfavorit

Sverigedemokraternes fremgang vil blive noteret med tilfredshed i Rusland og blandt de mange succesrige nationalkonservative partier rundt om i EU, fra Polen over Ungarn til Italien, Østrig, Frankrig, Holland, Tyskland og Danmark, ligesom alt-right-medier og meningsdannere i USA med Fox News, Breitbart og Steve Bannon vil konstatere, at nu er også Sverige med dets høje humanitære profil blevet en del af den globale nationalkonservative familie.

Omvendt vil liberale og socialdemokratiske politikere i EU med bekymring konstatere, at endnu et land får et stort højrenationalt parti, der ønsker, at landet skal forlade EU. Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, sagde i sidste uge til altinget.se, at han håber, at en folkeafstemning om et Swexit kan finde sted i slutningen af den kommende valgperiode.

Ulf Kristersson, leder af det konservative Moderaterne, er umiddelbart favorit til at blive Sveriges næste statsminister, selv om de tætte meningsmåler gør det svært at forudse, hvilket flertal han skal være i spidsen for. Partiveteranen Kristersson, der har bakket op om den ultraliberale indvandringspolitik, som partiet førte, da man havde regeringsmagten 2006-2014, har ikke meldt klart ud, om han vil samarbejde med Sverigedemokraterne eller ej. Hans forgænger, Anna Kinberg Batra, måtte i august 2017 gå af, efter hun havde åbnet for et sådant samarbejde. Kristersson går til valg på løfter om en mere håndfast integrationspolitik, flere ressourcer til politiet og en opstramning i de velfærdsydelser, der efter hans opfattelse er så rundhåndede, at de modvirker integrationen. Men Kristersson er også åben om situationens dybe alvor.

”Svenskerne har mistet tilliden til staten. Der er en krise i forhold til, om politikerne er i stand til at løse problemerne,” sagde Kristersson forleden til The Financial Times.

Sandhed ilde hørt

Svenske myndigheder – med opbakning fra EU og USA – kæmper indædt mod de mange falske nyheder, der cirkulerer om Sverige, og som selv USA’s præsident, Donald Trump, bidrog til at udbrede i september 2017. Men problemet er, at disse falske nyheder florerer i en svensk offentlighed, hvor tilliden til traditionelle medier og mange eksperter er svækket, fordi befolkningen oplever, at sandheder forties på grund af politisk korrekthed, især når det gælder debatten om indvandring.

To eksempler er henholdsvis de finanspolitiske konsekvenser af den store indvandring og ikkeindfødte medborgeres overrepræsentation i en række kriminalitetsstatistikker. I sidste uge bragte den dybdeborende redaktion ’Uppdrag granskning’ på SVT en udsendelse, der dokumenterer, at indvandrere og flygtninge er voldsomt overrepræsenterede i statistikken over dømte voldtægtsforbrydere. 58 pct. af 843 dømte for voldtægt eller forsøg på voldtægt i perioden 2012-2017 er født uden for Sverige. I 110 af disse sager er der tale om såkaldt overfaldsvoldtægt, hvor gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, og her er 85 pct. af de dømte født uden for Sverige. Udsendelsen vakte voldsom debat, selv om den er nuanceret, og journalisterne bag den blev efterfølgende beskyldt for at bidrage til at øge spændingerne i det svenske samfund.

En lignende situation har Sverige oplevet i forbindelse med en debat blandt økonomer om forskellige indvandringsgruppers indvirkning på de svenske statsfinanser. Mest optimistisk er Sandro Scocco, tidligere cheføkonom i svensk LO og nu i tænketanken Arena Idé. Han konkluderede i en analyse i 2015, at Sverige har tjent 900 mia. kr. på indvandringen i perioden 1950-2014. Langt fra alle svenske økonomer er enige i de beregninger.

Joakim Ruist, migrationsekspert og nationaløkonom ved universitetet i Göteborg, offentliggjorde i maj i år rapporten ’Tid för integration – en ESO-rapport om flyktingars bakgrund och arbetsmarknadsetablering’. Rapporten, der var lavet på bestilling fra Finansministeriet, konkluderer, at ”flygtningeindvandringen er en offentlig omkostning for Sverige, på både kort og langt sigt”. Rapporten er nøgtern og saglig, og konklusionen ret indlysende, eftersom flygtningene har lavere erhvervsfrekvens og lavere skattebetaling end gennemsnittet af befolkningen.

Ikke desto mindre blev rapporten genstand for en polemik, der kulminerede med, at Joakim Ruist på SVT2 blev spurgt, om han forventede, at rapporten ville blive brugt i den forestående valgkamp, og om det var noget, han havde taget højde for, da han lavede den. Ruist sagde, at det mente han ikke, og blev derefter helt tavs, hvilket fik ham til at virke suspekt, mens intervieweren så ud, som om hun havde vundet en stor sejr.

Efter udsendelsen beklagede Ruist sig på sin blog over, at journalisterne ikke ville lytte til den faktuelle viden i hans rapport, men at de var mere interesserede i at forsøge at inddrage ham i en polemisk debat med Scocco.

Færre danske fordomme

Den danske politolog og tidligere medstifter af Junibevægelsen, Drude Dahlerup, er ansat ved universitetet i Stockholm, hvorfra hun har fulgt danske mediers dækning af valgkampen.

”Jeg synes, at den bliver dækket vældig godt og detaljeret. Der har i en del år været en tendens til, at danske medier nærmest godtede sig over Sverigedemokraternes fremgang, som om det på en eller anden måde legitimerede den hårde indvandrerdebat i Danmark. Jeg synes, at dækningen er bedre denne gang,” siger Dahlerup, der som andre eksperter forudser store problemer med at danne en regering efter valget.

Det førende amerikanske tidsskrift The American Interest, der har den skandinaviskinteresserede politolog og forfatter Francis Fukuyama som drivkraft, har også givet sit bidrag til debatten om, hvad det er der sker i Sverige lige nu. Den skarpe kommentar med titlen Swedish Exceptionalism hits a Wall analyserer, hvordan Olof Palmes socialdemokratiske verdenssolidaritet fra 1980’erne forvandlede sig til den businessorienterede og globaliseringsbegejstrede Tony Blairske tredjevejssocialdemokratisme og siden løb sammen med den lige så globaliseringsentusiastiske konservative partileder Fredrik Reinfeldts reelle superliberalisme i årene 2006-2014.

Forfatteren konstaterer, at Sverige først nu er ved at tage det endelige opgør med den socialdemokratiske ’svenske model’, der over fem årtier har udviklet sig til en hegemonisk statsideologi, der efter skiftende svenske lederes mening skulle være både sovjetkommunismen og USA-kapitalismen moralsk overlegen. Kommentaren er skrevet af en Henrietta Horn, der er et pseudonym for en svensk forfatter, som ikke ønsker at få sit rigtige navn frem. Om vedkommende optræder sådan for at understrege sin pointe om, at det stadig kan koste dyrt at tale magten – og den politiske korrekthed – imod i Sverige, er ikke til sige.

Til gengæld er kernen i analysen uden tvivl korrekt: Det særlige svenske politiske system har ramt muren. Nu bliver Sverige som resten af Europa.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt Næste artikel Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma Tilløbet til den nye verdensorden: Macrons visioner, Løkkes dilemma

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.