I 2008 var der 649 danske virksomheder med 250 eller flere fuldtidsansatte. I dag er antallet svundet ind med mere end 100 til 538. Nogle er fusioneret, men mange er slet og ret blevet mindre og falder i dag i kategorien af mellemstore virksomheder. Samtidig er antallet af nye højvækstvirksomheder halveret fra 326 til 164. Se figur 1.

Det viser de seneste erhvervsstatistikker fra Danmarks Statistik, og udviklingen bekymrer partner og direktør i BCG Mai-Britt Poulsen.

”Danmarks manglende evne til at skabe nye og store virksomheder kan blive et alvorligt problem for den fremadrettede vækst,” siger hun.

Tallene fra Danmarks Statistik underbygger pointerne i en ny undersøgelse af den skandinaviske økonomi, som BCG offentliggjorde i november. Rapporten ’Nordic Agenda 2016’ udpeger bl.a. evnen til at skabe nye store multinationale selskaber som en afgørende vækstdriver for de skandinaviske lande. Og undersøgelsen afslører i den sammenhæng Danmark som nordisk bundskraber i forhold til at skabe og udvikle nye virksomheder.

Kun 8 procent af de store danske virksomheder er skabt inden for de seneste 20 år, mens 15 pct. af vores nordiske storebror Sveriges største virksomheder er stiftet efter 1995. Og både Sverige og Norge har siden 2008 generelt været bedre til både at skabe nye startups og til at få smv’er til at vokse. Se figur 2.

”Specielt Sverige er meget bedre til at bruge teknologi og digitalisering til at skabe og vækste virksomheder,” siger Mai-Britt Poulsen.

Hun mener, at det er en stor del af årsagen til, at Sverige som det eneste nordiske land har haft en vækst over OECD-gennemsnittet de sidste 10 år, mens dansk økonomi ikke er vokset i reelle termer siden 2006.

”Danmark har tabt ti års vækst. Hvis vi ikke snart får transformeret nationen ind i et vækstforløb, kommer vi til at få mange flere problemer fremadrettet,” siger Mai-Britt Poulsen.

På det punkt er Sverige en stor skandinavisk dynamo for såvel produktion som digitalisering.

”Kigger vi på sektormikset i Sverige, er Sverige en stor tech-nation med store dynamoer som f.eks. Ericsson. De har en historik for at arbejde med teknologi og produktion og er derfor på forkant med at bruge digitalisering til at effektivisere og skabe nye forretningsmuligheder,” siger hun.

Enhjørningernes hemmelighed

Et eksempel på Sveriges digitale styrker og evne til at skalere virksomheder er, at svenskerne siden 2000 har formået at skabe seks tech-startups, der har opnået en markedsværdi på over 1 milliard dollar. På startup-lingo kaldes sådanne virksomheder for enhjørninger, fordi de er så sjældne.

En ny kortlægning foretaget af den britiske investeringsbank GP Bullhound viser således, at der i Europa kun findes 40 startups, der har udviklet sig til enhjørninger. Sverige fremstår med seks, næst efter England, som den europæiske nation, der er bedst til at producere enhjørninger. Til sammenligning har Tyskland og Rusland kun produceret fire enhjørninger siden 2000, Frankrig tre og Finland to, mens Norge og Danmark slet ikke er på listen. Se figur 3.

Selv om det kan diskuteres, om Danmark burde krediteres for to enhjørninger – dansk-svenske Skype, som kun er noteret under Sverige, og Just Eat, som er noteret under England, hvor hovedkvarteret i dag ligger – er det indiskutabelt, at svenskerne er blandt Europas bedste til at skalere nye virksomheder op til internationale milliardforretninger. Det er en disciplin, som danskerne skal blive meget bedre til, hvis vi skal sparke den danske vækstmaskine i gang igen og transformere Danmark fra en ’startup-nation’ til en ’scaleup-nation’.

I den sammenhæng bliver vi nødt til at revurdere vilkårene for at løfte startups til højvækstvirksomheder. Og her peger BCG og Mai-Britt Poulsen bl.a. på markedet for venturekapital som en af forklaringerne på, at svenskerne giver Danmark baghjul.

[graph title="Teknologiske enhjørninger som vækstdrivere" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8612f-bw_fig03_teknologiske-enhjoerninger-som-vaekstdrivere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/292d9-bw_fig03_teknologiske-enhjoerninger-som-vaekstdrivere.png" text="Europæiske techstartups stiftet efter år 2000, der har opnået en markedsværdi på mindst 1 milliard dollar, fordelt på nationer, antal enhjørninger"]Kilde: GP Bullhound [/graph]

”Vi ved, at venturekapital er et supervigtigt vilkår, når nye virksomheder skal udvikles og vækste. Her viser vores undersøgelse, at Danmark kun har halvt så meget venturekapital til rådighed som Sverige målt i forhold til BNP. I det hele taget er det danske kapitalmarkeds risikovillighed og virksomhedernes evne til at skabe noget stort langt under, hvad vi ser i både Sverige og USA,” siger Mai-Britt Poulsen.

Investeringsbanken GP Bullhounds kortlægning viser i den sammenhæng, at en ’enhjørning’ typisk har behov for investeringer i størrelsen 900 millioner kr. for at kunne udvikle sig til en milliardforretning. I øvrigt ser et andet succeskriterium ud til at være, at stifterne forbliver i virksomheden. Således er 35 af de 40 europæiske ’enhjørninger’ fortsat ledet af mindst en af selskabets stiftere. På det punkt skiller både Just Eat og Skype sig ud, og muligvis derfor betragtes de ikke længere som danske virksomheder.

Talent, arbejdskraft og innovation

En anden afgørende ingrediens i forhold til vækstskabelse og udvikling af ’enhjørninger’ er innovation, og i den forbindelse evnen til at udvikle og tiltrække talent samt iværksættere med globale vækstambitioner og evner.

”Innovation er et gennemgående tema på tværs af det hele. Både i forhold til udviklingen af nye startups med højvækstpotentiale, i forhold til at udvikle og udnytte ny teknologi, producere mere effektivt og i forhold til at tiltrække talenter,” siger Mai-Britt Poulsen.

Hun peger på, at Danmark i særlig grad har behov for at være mere innovativ i forhold til at skabe et bedre brand, så vi kan tiltrække de kompetencer og talenter, der er helt nødvendige for at innovere og skabe nye store virksomheder.

Også her får vi baghjul af Sverige, der som det eneste nordiske land kommer ind på BCG’s top-10 over verdens mest attraktive nationer at arbejde i. Listen er blevet til på baggrund af interview med 200.000 ingeniører og andre højtuddannede fra hele verden.

”Det er meget afgørende, at Danmark kommer med på den liste, eller i hvert fald bliver bedre til at tiltrække talenter, for de er afgørende for vores evne til at udnytte nye teknologier og for vores innovationsniveau. Erfaringen viser desværre, at vi ikke selv kan producere nok talenter,” siger Mai-Britt Poulsen.

I World Economic Forums Global Competitiveness Report 2015-2016 scorer Danmark således kun en 35.-plads i forhold til tilgængeligheden af forskere og ingeniører. Samme rapport har fra 2007 til 2015 degraderet os fra en 4.- til en 10.-plads i forhold til konkurrencedygtighed, og i Inseads Global Innovation Index er vi blevet degraderet fra en 3.- til en 7.-plads, mens Sverige stadig holder sig på en top-3.

En af årsagerne er, at Danmark ikke er lige så dygtig som Sverige til at udvikle og tiltrække de talenter, som virksomhederne har brug for til at vokse. Derudover står vi over for en alvorlig, delvist demografisk betinget arbejdskraftkrise. En ny analyse fra brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, DVCA, viser således, at hele 60 pct. af de kapitalfondsejede virksomheder forventer, at de vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for de næste år. Og det er et alvorligt budskab, da kapitalfondsejede virksomheder hører til Danmarks stærkeste vækstskabere. Således havde DVCA’s medlemmer sidste år en gennemsnitlig vækst på 13,7 pct., mens dansk erhvervsliv bredt set kun havde en vækst på 1,2 pct.

I BCG’s skandinaviske analyse vurderes det, at Danmark i 2030 i en fremskrivning kan komme til at mangle op mod 300.000 medarbejdere. Og Dansk Industri og øvrige erhvervsorganisationer har flere gange påpeget, at arbejdskraftmangel kan blive en af Danmarks alvorligste barrierer for vækst.

”Derfor er det vigtigt, at man ser talent, innovation og arbejdskraft i en sammenhæng. Mere intelligent udnyttelse af digitalisering, teknologi og automatisering kan på nogle områder afhjælpe arbejdskraftudfordringen. Omvendt har vi brug for mange flere talenter, der har kompetencer inden for digital forretningsskabelse, teknologiudvikling og automatisering af processer,” siger Mai-Britt Poulsen.

Positive toner

Trods Danmarks åbenlyse udfordringer med at udvikle sig til en scaleup-nation er der også positive toner at spore i BCG’s rapport. På områder som arbejdsmarkedets fleksibilitet og reformer, der skal motivere folk til at arbejde mere, vurderes Danmark således at være foran Sverige.

Ligeledes antyder en spritny rapport fra EY, ”EY Entrepreneurskab Barometer”, at underskoven af danske vækstvirksomheder er voksende. Mens laget af højvækstvirksomheder, defineret som virksomheder der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en 3-årig periode, ifølge Danmarks Statistik er for nedadgående, er antallet af virksomheder med mindst 15 procents vækst og en medarbejderstab på mindst 20 ifølge EY for opadgående.

Dermed viser ”EY Entrepreneurskab Barometer”, at der i år er 28 pct. flere virksomheder end sidste år, der kan opfylde det kriterium, svarende til 1.041. Efter flere års fald bringer det antallet af danske vækstvirksomheder på niveau med 2012, men det er stadig et godt stykke fra de knap 1.500 virksomheder, der opfyldte EY vækstvirksomhedskriterier i 2008, før finanskrisen satte ind.

Konklusionerne i ”EY Entrepreneurskab Barometer” er godt nyt, men Danmarks udfordringer med at skabe nye store virksomheder består.

”Derudover er der behov for et attitudeskift omkring iværksætteri og vækst. Det skal være meget mere anerkendt i såvel uddannelsessektoren som på arbejdsmarkedet at være vækstiværksætter med ambitioner,” siger Mai-Britt Poulsen.

Den anbefaling vækker ifølge EY’s undersøgelse bred opbakning fra laget af danske vækstvirksomheder. Over halvdelen af virksomhederne mener, at det danske skolesystem kun i ”lav” eller ”meget lav” grad aktivt fremmer entreprenørskab og iværksætterlyst. Og hele 81 pct. mener, at dansk erhvervsliv i ”høj” eller ”meget høj” grad burde gøre mere for at fremme entreprenørskab og iværksætterlyst.