Svigt ikke eleverne – red heldagsskolen

Der påhviler regeringen og de borgerlige partier et meget stort ansvar, når de i dag sætter sig til forhandlingsbordet for at diskutere en ny folkeskolereform. Efter en måneds opslidende skolekonflikt, hvor børnene ikke har fået undervisning, er det vigtigt, at den nye reform ikke ender som en forkølet lappeløsning på flere års svigt, nedslidning og dårlige resultater. 

En ting bør være brændt ind i politikernes bevidsthed, når de sidder og forhandler: Svigt ikke eleverne. De fortjener en langt bedre skole. Politikerne burde give hinanden håndslag på at lægge de taktiske drillerier og snævre valgkampsorienterede manøvrer bag sig og sætte helheden og hensynet til eleverne øverst.

Omkring en sjettedel af eleverne forlader skolen uden helt grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik, og den danske folkeskole producerer langt flere sociale tabere end andre nordiske skoler. Det er en skandale så stor, at politikerne burde ryste i hele kroppen af indignation. 

Det er et svigt, som de selv har en væsentlig andel i. Og det værste er, at det har været realiteten i mere end et årti, hvor politikerne har gennemført stribevis af små og halvhjertede skolereformer uden reelt at tage fat på de grundlæggende problemer. 

Den politiske beslutning om at sende alle de adfærdsvanskelige og urolige børn fra specialundervisning og specialskoler tilbage i de ordinære klasser – uden at investere markant mere i tolærerordninger, efteruddannelse af lærere og en langsigtet strategi for at sikre inklusionen – kan i værste fald forværre situationen. Hverdagens barske realiteter med uro og disciplinkrise i klasserne er stadig en enorm udfordring, som politikerne også må forholde sig til på den korte bane.

Et dyrt svigt

For hvert spildt skoleår og for hver funktionel analfabet er der udsigt til stigende sociale udgifter i fremtiden. Bilder regeringen sig ind, at man kan løse dette med f.eks. 1 milliard kr. i efteruddannelse til lærerne – ca. 22.000 kr. til hver folkeskolelærer over syv år  – er den enten vanvittigt naiv eller ekstremt kynisk. 

[quote align="right" author=""]Hvis ikke politikerne og skolelederne på de enkelte skoler får fundet en bedre model for inklusionen af svage og adfærdsvanskelige børn, kan det underminere alle hensigter med en ny skolereform.[/quote]

Lærerne skal gøres langt dygtigere og efteruddannes, hvis drømmen om en bedre skole skal blive til realitet. En naturlig autoritet, høje faglige kompetencer, inspirerende undervisning og god klasseledelse er afgørende succesingredienser. Og hvis ikke politikerne og skolelederne på de enkelte skoler får fundet en bedre model for inklusionen af svage og adfærdsvanskelige børn, kan det underminere alle hensigter med en ny skolereform.

Hver gang det lykkes at sende velfungerende og dygtige elever med høje karakterer videre i uddannelsessystemet, stiger sandsynligheden for at få gjort noget ved den produktivitets- og vækstkrise, som Danmark har kæmpet med i en årrække. Dette er den større og veldokumenterede sammenhæng, som politikerne ikke bør glemme i de sene forhandlingstimer. Intelligente investeringer i en skole i verdensklasse, der løfter resultaterne – fra dansk, matematik og naturfag til digitale og kreativt-innovative kompetencer – bør betragtes som en nødvendig investering i fremtiden. 

Politikerne kan lave nok så mange vækstplaner. Uden markante forbedringer af skolen og elevernes resultater – og uden fremragende, fagligt kompetente og innovative medarbejdere – vil det ikke nytte. 

Det er i elevernes interesse, at skolen giver dem chancen for et rigt arbejdsliv, der bidrager til at styrke velstanden og velfærden i samfundet. Det er i forældrenes interesse, at der også er nogen til at betale velfærdregningen i deres egen alderdom. Og det er i erhvervslivets interesse, at der i fremtiden er adgang til en stor og veluddannet talentmasse.

Et godt udgangspunkt

Regeringens forslag om en “helhedsskole” – der reelt er en heldagsskole for eleverne fra 4. klasse og op – er et rigtig godt udgangspunkt for at modernisere de danske skoler og løfte niveauet over en bred front. Men de borgerlige partier har i ly af lockouten og den opildnede skoledebat forsøgt at torpedere regeringens forslag. De Konservative har af frygt for Liberal Alliance gjort sig til talsmænd for, at heldagsskolen er udtryk for mere institutionalisering og en trussel mod elevernes frihed. 

Lars Barfoed har i debatten vist, at han er til fals for den populisme, som Liberal Alliance allerede har skruet op for: “At lægge aktivitetstimer ind i skolen er en snigende institutionalisering af børnenes hverdag, og det er at røve frihed og fritid fra familierne,” har Barfoed sagt. 

Det er noget sludder. De fleste danske forældre har allerede valgt at institutionalisere børnenes hverdag allerede fra vuggestue- og børnehavealderen. Så hvorfor ikke sikre, at de får mere ud af skoledagen? Hvorfor skal skolen i eftermiddagstimerne være en pasningsanstalt uden mål og mening? Hvorfor ikke se det som en mulighed for at lave en skole i verdensklasse? 

Det var vist ikke så længe siden, at en borgerlig regering havde “verdensklasse” som sit mantra. Så udmeldingerne ligner mest af alt valgflæsk til de danskere, der under indtryk af skolekonflikten har fået kolde fødder med hensyn til heldagsskolen.

Tilbageskuende romantik

Fra flere sider har man – i varierende toneleje – advaret om, at heldagsskolen kan gøre indhug i børnenes “frie tid”. Børn har i medierne bekymret sig over, hvordan det skal gå med idrætsaktiviteter, hundeluftning og avisruter. 

Men det er gammeldags og tilbageskuende romantik at bilde sig ind, at familien genrejses som institution, bare fordi børnene får en-to timer ekstra til at rende rundt på må og få i en SFO eller tage alene hjem til de moder- og faderløse eftermiddagshjem for at spille computer eller Playstation. 

I det moderne Danmark har det store flertal af mænd og kvinder stadig et heldagsarbejde, og det er hykleri, hvis man bilder sig ind, at det vil være bedre for børnene at blive overladt til sig selv i eftermiddagstimerne end at lære noget i skolen. Selv Venstre har nynnet lidt med på den højstemte ideologiske frihedssang og talt om, at det er synd for de ældste elever og fritidslivet, hvis de skal være på skolen til efter kl. 15. Men der er stort set ingen fritidsaktiviteter, der går i gang så tidligt, og de ældste elever vil ikke tage skade af at gå i skole til 15.30, sådan som regeringen har foreslået. 

[quote align="left" author=""]I den seneste tid har markeringslysten været stor på den borgerlige side, men tiden er kommet, hvor man må levere seriøse forhandlingsresultater.[/quote]

I stedet for at sende store og små torpedoer mod ideen om en heldagsskole – eller helhedsskolen, som regeringen ynder at kalde den for at få budskabet til at spinne rigtigt – burde de borgerlige partier omfavne forslaget. Og gerne gøre det endnu bedre. En heldagsskole med en afvekslende og stimulerende skoledag vil kunne bidrage til at løfte de svageste elever og samtidig give de dygtigste elever bedre muligheder for at blive endnu dygtigere. Tyskland har investeret milliarder i at skabe en moderne heldagsskole, og erfaringerne viser, at det er muligt at accelerere og forbedre indlæringen, også for de svageste.

Borgerlige markeringer

I den seneste tid har markeringslysten været stor på den borgerlige side, men tiden er kommet, hvor man må levere seriøse forhandlingsresultater. 

Det er udtryk for den rigtige tænkning, når de borgerlige partier foreslår krav om, at alle børn skal lære at læse og som minimum skal bestå en afgangseksamen, inden de forlader skolen. For det er jo en forudsætning for at kunne være samfundsborger i et demokrati. Her har de sat fingeren på et ømt punkt i regeringens forslag. Formuleringen om, at “mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test”, er en sørgelig og nedslående målsætning. Hvordan skal vi i Danmark blive stolte af en skole, hvor op imod 20 pct. af eleverne ikke er gode til at læse og regne? 

Det er fint, at de borgerlige partier insisterer på at presse regeringen til at løfte de faglige ambitioner, men det er langtfra tilstrækkeligt at indføre en regel om, at man skal bestå en afgangseksamen, før porten til en ungdomsuddannelse åbner sig. Der er brug for et langt mere systematisk og sammenhængende svar på udfordringen. Regeringen har et andet sted i sit reformforslag en god formulering, der kan være et startpunkt for samtalen: “Alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader 2. klasse, og det faglige fokus skal fastholdes hele vejen gennem skolen.”

Det er faktisk et mere ambitiøst mål, end VK-regeringen havde i sin tid. Derfor bør reformaftalen give klare og præcise redskaber, der kan sikre, at man når resultaterne på alle klassetrin og progressivt bygger oven på den viden, som eleverne får. Diskussionen bør ikke bare handle om et afgangsbevis, men om hvordan man langt tidligere kan sætte ind, så elever ikke sejler rundt i årevis, på klassetrin efter klassetrin, uden at kunne afkode de helt basale læringskrav? Det må forhandlingerne give et solidt svar på. I stedet for symbolpolitiske markeringer ved udgangsdøren bør den slags forslag tænkes ind som led i en sammenhængende løsning, der sætter ind på alle klassetrin.

I stedet for at ride den kæphest, at aktivitetstimer ikke tjener noget formål, burde man anerkende værdien i en mere afvekslende skoledag, hvor undervisning og koncentration kan suppleres og beriges af fysisk og kreativ udfoldelse undervejs. Det er f.eks. fint, at De Konservative vil have iværksætteri ind i skolen, så eleverne også kan få en fornemmelse af, at der er andre karrieremuligheder i livet end en lønmodtagertilværelse. Hvis man laver et sådant fag i f.eks. de ældre klasser, bør man nytænke undervisningsformerne, så eleverne i praksis kan arbejde med de mange kompetencer, som det at starte og drive forretning kræver – lige fra matematik og økonomi til kommunikation, kreativitet og innovation.

Kreativitet og selvstændighed

Heldagsskolen er en spændende og rummelig vision, der f.eks. kunne åbne for sammenhængende projektforløb af en art, som stimulerer iværksætteri, kreativitet og og innovationsevne. Danske elever skal være dygtigere og studere mere, men vi skal ikke kopiere kineserne. Fremtidens 9z’ere skal ikke bare terpe og lære at være underkuede autoritetstro individer uden kritisk sans, sådan som de kinesiske konkurrenter i tv-udsendelsen. Ro og respekt for fællesskabet, læringsrummet og lærerens undervisning er en fundamental forudsætning, men der skal meget mere til. 

Den nye danske heldagsskole kan blive et sted, hvor man kan løfte de faglige kompetencer og kreativiteten, samtidig med at man udvikler elevernes samarbejdsevner, selvstændighed og kritiske sans. På fremtidens arbejdsmarked kan vi ikke konkurrere på den laveste fællesnævner eller standardiseret viden. Vi får brug for en ny generation af ambitiøse, selvstændige, dygtige og engagerede medarbejdere. 

En ny dansk heldagsskole bør være stedet, hvor ambitionsniveauet skrues i vejret på alle dimensioner, så vi siger farvel til middelmådigheden og den laveste fællesnævners tyranni og i stedet konstant motiverer eleverne til fremragende præstationer. De skal lære at koncentrere sig og droppe den meningsløse larm. Men de skal også have det skægt og prøve grænser af undervejs. Ellers kommer de ikke til at elske skolen og får den passion for læring, som i det lange løb er den allerbedste gave for ethvert menneske. 

Når borgerlige meningsdannere og politikere går i ideologisk krig imod aktivitetstimer, mere motion i skoledagen osv., har de desværre misforstået, hvad det kræver at lære og arbejde i et moderne samfund, og hvordan man skal få selv de skoletrætte og ikke-boglige drengebørn op i gear.

En mere afvekslende skoledag, hvor mere faglig indlæring i dansk, matematik, naturfag og engelsk kombineres med aktivitetstimer, idræt og musisk udfoldelse, er en forudsætning og ikke en hindring for høje faglige præstationer.

Hjernen fungerer simpelthen bedre og udvikler sig bedre, når man stimulerer sanserne og kroppen på mange dimensioner i løbet af dagen. Eller som en astronaut og internationalt førende robotforsker sagde i torsdags på Vækstfondens årsmøde: “Jeg bevæger mig, ergo tænker jeg”. 

Hjernens udvikling hænger sammen med bevægelse. At forestille sig en skole, der ikke tager udgangspunkt i det hele menneske, vil være institutionaliseret dumhed. Også derfor bør Danmark investere i udviklingen af en moderne heldagsskole.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu