Syv år med smartphones har ændret verden

Der er gået syv år, siden Apple introducerede sin iPhone, og siden da er vores adfærd og hverdag ændret uforudsigeligt meget. Men udviklingen er først lige gået i gang, og der er stadig markeder, der kan erobres. Vi kan håbe, at fremtiden byder på løsninger, der for alvor hjælper dem, der i dag står uden adgang til internettet.

I 1997 var Ericsson de første til at bruge termen “smartphone”, og der er allerede gået syv år, siden Apples iPhone kom til verden. Smartphones har ikke kun revolutioneret telefonindustrien, men mange andre industrier, herunder kamera-, computer- og internetindustrien. Samtidig er den måde, mange organisationer arbejder på, også forandret. Smartphonens indtog på verdensscenen skabte også en helt ny niche med tablets og phablets (en blanding af smartphone og tablet), der med en lidt større skærm skabte en hybrid mellem mobiltelefoner og bærbare computere. Siden maj 2013 er der flere mobile enheder, der tilgår internettet, end stationære computere, og det giver ikke længere mening at tale om mobil, online eller realtime. Verdenerne er smeltet sammen.

Mens aktieanalytikere og techies utålmodigt venter på den næste nye revolution inden for digitale enheder, har Apple sat datoen for deres næste lanceringsevent, den 9. september 2014, hvor den nye iPhone ventes at blive afsløret. Der er mange spekulationer om, hvad vi skal forvente: Laver Apple en billigere smartphone, en hurtigere med større skærm, eller kommer Apple med en helt tredje overraskelse? Apples Senior Vice President, Eddy Cue, varslede i forsommeren, at Apple kommer med den bedste produktpipeline, han havde set de sidste 25 år. Det mindsker ikke just forventningerne til Apple og deres historiske innovationsevne.

Udviklingen inden for smartphones har de sidste syv år været præget af at få skabt en stabil og funktionel platform og de største konkurrenter inden for smartphonemarkedet – herunder Samsung, Microsoft, Google og Apple – har fulgt hinanden i udviklingen. Hvad de næste syv år byder på, er der mange gisninger om, herunder om Apples iWatch kommer til at ændre markedet for smartphones. Det er dog tvivlsomt, for indtil videre er ure, armbånd, briller og de øvrige wearables snarere tilbehør end primære enheder.

Telefonen er død

Android, der anses for at være den åbne platform, og iOS den lukkede, dominerer tilsammen smartphonemarkedet. Apple er sværvægter i highend-segmentet, hvor de sidder på 50-75 pct. af markedet. Apple har omkring 600 mio. aktive iOS-enheder mod 1 mia. Google Android-enheder, og hvert kvartal står Apple for 10 pct. af det samlede smartphonesalg i verden, men formår samtidig at hente en tredjedel af den samlede omsætning.

På trods af at der er flere aktive Android-enheder på markedet, så høster Apple to tredjedele af app-omsætningen. Det kan virke oplagt, at Apple producerer en billigere smartphone, så de kan indtage nye segmenter, men det vil medføre en risiko for, at de samtidig kannibaliserer deres overskud på highend-produkterne.

Hvor man for to årtier siden så fremtiden inden for mobiltelefoni som centreret omkring tale, så er den funktion, vi mindst anvender på vores smartphones, telefonen. Man kan diskutere, om det giver mening at kalde det for en “phone”, for data og forbundethed er omdrejningspunktet for vores mobile adfærd.

Med udgangen af 2014 ventes det, at to mia. mennesker ejer en smartphone, og at vi bruger over 100 mia. kroner på apps.

Vores smartphone har ændret vores hverdag på utallige fronter – måden, hvorpå vi hører musik, ser film, læser bøger, betaler, bruger apps så naturligt, som vi har brugt browsere. For ikke at tale om, hvordan handel offline som online radikalt ændres med vores smartphones.

Smart data-æra

Vi er stadig i begyndelsen af en “smart data”-æra, for med smartphones og tablets er der etableret en infrastruktur, hvorfra ny innovation kan flyde. Vi kan håbe, at fremtiden byder på horisontale løsninger fremfor vertikale, at data, systemer og hardware vil tale bedre sammen.

Der er fortsat mange industrier, der trænger til en teknologisk opgradering, herunder medicinal- og uddannelsesindustrien.

Potentialet for at indtage nye markeder er også til stede, for selv om de fleste mennesker i Vesten tager internetadgang for givet, så mangler vi stadig at forbinde 60 procent af verdenens befolkning

Når smartphones bliver billigere, kan det samtidig fremskynde udbredelsen af internetadgang til fattigere områder i verden, og gennem denne infrastruktur øge adgangen til lægebehandling, uddannelse, anden vital information og interaktion.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Spørg borgerne og sæt orden i samfundets kaos Næste artikel Papes fornemmelse for kommunikation

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.