To partier i Folketinget formår for alvor at flytte vælgere hen over midten og kan dermed afgøre valget i næste uge. Det ene er De Radikale. Det andet Dansk Folkeparti. Nu er begge partier involveret i forslag om bredt samarbejde over midten, hvis politiske indhold er omvendt proportionalt med opmærksomheden i medierne.

SFs leder, Villy Søvndal, har inviteret Dansk Folkeparti til bredt samarbejde om syv konkrete velfærdsløfter som at bevare efterlønnen og droppe den kortere dagpengeperiode. Hvis Pia Kjærsgaard virkelig er en ”ægte socialdemokrat” og ”så socialt indigneret”, som hun siger, vil Søvndal gerne hjælpe hende til politisk syndsforladelse for at have "taget efterløn og dagpenge fra dem, der står svagest på arbejdsmarkedet, støtte regeringens nulvækst og se tavse til, mens de ældres hjemmehjælp forringes samt støtte topskattelettelser til de rigeste på bekostning af f.eks. højere pensionisttillæg" som han skriver slet ironisk på sin blog.

Invitationen er imidlertid ikke nogen fremstrakt hånd men en krigserklæring og et forsøg på at lukke det blødende sår, som Villy Søvndal kom til at pådrage sig selv ved bringe udlændingepolitikken ind i valgkampen. Nu forsøger han at flytte krigen over i fjendens lejr, åbne en ny front og udstille Pia Kjærsgaards ”sociale indignation” som hyklerisk.

Invitationen kommer på et tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti for alvor er begyndt at få fodfæste i valgkampen. Partiet kom ligesom Venstre og De Konservative kaotisk ud af starthullerne, men boltrer sig nu i hele rød bloks interne splittelse om udlændinge.

Dansk Folkeparti har aldrig tabt en valgkamp. Hvis partiet fortsætter sin optur, kan det bane vej for, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister. Derfor har Villy Søvndal så travlt med at lukke udlændingefronten og flytte diskussionen hen på velfærdsområdet. Det politiske indhold i invitationen er stort set lig 0. Til gengæld er spinfaktoren høj. Foreløbig har han fået medierne til at hoppe med på legen.