Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Der opstod en pudsig situation, da Lars Løkke Ras­mussen (V) for nylig blev spurgt om reglerne for partistøtte i Folketingets spørgetid.

Enhedslistens Pernille Skipper spurgte, om statsministeren mener, det er en god regel, at politikere skal offentliggøre private bidrag over 20.000 kroner.

"Jeg tror, reglen er 20.900 kroner," svarede Lars Løkke Rasmussen – og tilføjede så:

"Altså, jeg kan ikke de regler i hovedet, fordi jeg be­skæftiger mig slet ikke med den side af det politiske liv. Det kan man så tro på eller lade være, men det gør jeg ikke."

Man må stilfærdigt anerkende, at det var flot, at stats­ministeren kendte det præcise beløb, når han nu slet ikke beskæftiger sig med den slags.

Men svaret er desværre betegnende for den ubegribe­lige mængde sort snak, der er strømmet ud af munden på danske politikere, efter at flere medier igen har sat fokus på de private bidrag til de politiske partier.

LAD OS NU af hensyn til statsministeren og andre, der ikke beskæftiger sig med den slags, repetere de regler, som blev enstemmigt vedtaget af Folketinget i 2017.

Når partier eller politikere modtager private bidrag på over 20.900 kroner, skal giverens navn fremgå af regn­skabet. Hvis beløbet modtages anonymt, skal det enten returneres eller overføres til statskassen – og politikere, der undlader at returnere anonyme bidrag, risikerer bøde eller fængsel i op til fire måneder. Reglerne blev udvidet til at omfatte politikere i kommuner og regioner.

Formålet med lovændringen var at "sikre mere åben­hed og gennemsigtighed i støtten til de danske partier fra privatpersoner, virksomheder og organisationer", som Socialdemokratiets ordfører sagde under førstebe­handlingen.

DERFOR VAKTE DET selvsagt opsigt, da Politiken for nylig kunne afsløre, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, har holdt en donation på 100.000 kroner hemme­lig. Ganske vist kom pengene fra én og samme person, men donationen blev delt ud mellem fem forskellige sel­skaber, og dermed bortfalder pligten til at oplyse om do­nationen ifølge Venstre.

Altinget har lige siden forsøgt at få en stribe af Folke­tingets partier til at forklare, om de mener, det er i orden at modtage anonyme bidrag på langt over 20.000 kroner, bare de er delt op i flere portioner.

Svarene fra såvel Venstre som Socialdemokratiet er, for nu at sige det ligeud, en gang pølsesnak om lovens ånd og bogstav. Dog skal Venstres politiske ordfører, Britt Bager, roses for, at hun som en af de få rent ud siger, at det efter hendes mening var meningen med loven i 2017, at man kan dele bidragene op og på den måde holde dono­ren hemmelig.

Endnu længere går det forhenværende folketings­medlem Søren Pind, der på sociale medier argumenterer for, at selve det at kræve donorers navne offentliggjort strider imod grundloven.

De to Venstrepolitikere mangler dog at svare på, hvad i alverden man så skal med den lov om partistøtte, der blev vedtaget i 2017, og som gør det strafbart at modtage anonyme donationer på over 20.900 kroner.

DET ER ELLERS ikke, fordi partierne lider økonomisk nød. Tværtimod. Partierne forbereder den dyreste valg­kamp nogensinde med millioner af offentlige støttekro­ner i kassen.

Mens store dele af den offentlige sektor er underlagt en årlig besparelse på to procent, så sker der præcis det modsatte med den offentlige partistøtte: Den stiger med netop to procent om året.

Ved det forestående folketingsvalg vil hver enkelt stemme således udløse 33 kroner til det parti, vælgeren stemmer på. Sidste år fik partierne 113 millioner kroner i partistøtte. Dertil kommer den såkaldte gruppestøtte, der er hævet betragteligt og udgjorde 179 millioner kro­ner i 2017. Samt den partistøtte, der gives til kommunale og regionale politikere.

Det er sundt for demokratiet, at partierne modtager offentlig støtte, sådan at de ikke er afhængige af private donorer. Men det er usundt, når politikerne samtidig modtager private donationer i kreative konstruktioner, der er designet til at undgå offentlighedens søgelys – og når de folkevalgte politikere bakker op om åbenlys om­gåelse af de regler, de selv har vedtaget.

Det fremmer en folkelig mistillid på et tidspunkt, hvor der er brug for det modsatte. Måske burde statsmi­nisteren sætte sig ind i reglerne.

Forrige artikel Regnearksledelsen har fejlet Regnearksledelsen har fejlet Næste artikel Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.