Taiwans udenrigsminister om, hvad der er på spil ved det kommende valg

Afstemningen bliver en front i den globale krig mellem demokrati og autokrati, mener Taiwans udenrigsminister.

Foto: Dan Williams

Mandag Morgen samarbejder med The Economist

Mandag Morgen har indgået en særlig aftale med The Economist om at oversætte og viderebringe udvalgte artikler og kommentarer til vores danske læsere.

Oversat af Mandag Morgen med særlig tilladelse. Den originale artikel på engelsk kan findes på www.economist.com 

© The Economist Newspaper Limited. All rights reserved.

Mens Taiwans vælgere forbereder sig på at afgive deres stemme ved præsidentvalget og parlamentsvalget den 13. januar, vil afstemningen endnu en gang finde sted i skyggen af hybridkrig og slet skjult indflydelse fra Folkerepublikken Kina (PRC), som er motiveret af at sabotere den regelbaserede internationale orden og udvide sin egen globale indflydelse.

Siden Taiwans første direkte præsidentvalg i 1996 har landet afholdt syv runder af præsidentvalg og haft tre fredelige skift af regeringspartier. Efter den vellykkede overgang fra autoritarisme til demokrati er de demokratiske værdier gennem årene styrket i Taiwan, så de i dag er dybt forankret i det taiwanske sind. I en anerkendelse af dette rangerer internationale institutioner da også regelmæssigt Taiwans frihed, demokrati og menneskerettigheder som de bedste i hele Asien.

Ved det kommende valg er der dog mere på spil end nogensinde før – ikke kun for Taiwan, men også for hele det globale demokratiske fællesskab. Mens Taiwans største politiske partier og deres kandidater internt gør sig klar til de sidste dages valgkamp, har PRC samtidig gjort sig hidtil usete anstrengelser for at blande sig i den demokratiske proces i Taiwan. Kinas militærfly fortsætter med at krydse Taiwan-strædet for at minde vælgerne om, at krig stadig er en mulighed. Og lige før jul annoncerede PRC, at de ville annullere planlagte toldnedsættelser på taiwanske petrokemiske produkter som en advarsel til vælgerne om de mulige økonomiske konsekvenser af valget. 

Ved det kommende valg er der dog mere på spil end nogensinde før – ikke kun for Taiwan, men også for hele det globale demokratiske fællesskab.

Joseph Wu
Taiwans udenrigsminister




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu