Taksøe-Jensen: Vi skal udnytte globaliseringen - ikke frygte den

Mandag offentliggør ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin rapport om Danmarks udenrigspolitik før 2030. Statsministerens ’udenrigspolitiske gransker’ løfter i et interview med Mandag Morgen sløret for hovedpointerne i planen. Danmark har efter hans opfattelse ikke gavn af en værdibaseret, aktivistisk udenrigspolitik, som den man førte i 2000’erne. I stedet bør Danmark forfølge sine nationale interesser ved at bidrage til at styrke EU, ligesom man bør bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital i vækstskabende projekter, der både gavner ulandene og danske erhvervsinteresser. Arktis og Østersøen skal også prioriteres højt, ligesom internationale emner bør flyttes længere op på dagsordenen i regeringens inderkreds.

”Det hænger slet ikke sammen, at der er så stor en frygt for, at der kommer folk af anden etnisk baggrund til Danmark, når man ser, hvor store fordele Danmark har draget af globaliseringen. Men frygten er der, fordi der ikke rigtig er nogen, der er i stand til at fortælle historien om, hvor dygtige vi har været. Vi skal som en lille åben økonomi udnytte globaliseringen i stedet for at frygte den.”

Selvom Peter Taksøe-Jensen, der mandag offentliggør sin længe ventede udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende 10-15 år, er diplomat, går han ikke af vejen for at udtale sig på en måde, der i visse sammenhænge vil blive opfattet som mere politisk end diplomatisk.

Taksøe-Jensen, der er Danmarks ambassadør i Indien, blev i september sidste år udpeget af statsministers Lars Løkke Rasmussen til at redegøre for de vigtigste aktuelle internationale udviklingstrends. Se tekstboks.

Udpeget af statsministeren

Rapporten bliver fremlagt mandag, og den giver en række bud på, hvordan Danmark bedst ruster sig til de omskifteligheder, de næste 10-15 år vil byde på.

Taksøe-Jensen har forud for offentliggørelsen indvilget i at stille op til interview med Mandag Morgen, der bliver modtaget med kaffe og belgiske chokolader på et lille kontor på sjette sal på Asiatisk Plads. Selvom stemmeføringen er lavmælt, er beslutsomheden ikke til at tage fejl af. Ambassadørens analyse bygger på en nøgtern realisme og på en vilje til at sige nogle sandheder, som uden tvivl vil blive taget ilde op.

Ifølge Taksøe er tiden løbet fra den værdibaserede, aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark førte i 2000’erne. I stedet bør Danmark forfølge sine nationale interesser ved at bidrage til at styrke EU, ligesom man bør bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital i vækstskabende projekter, der både gavner ulandene og danske erhvervsinteresser. Danmarks deltagelse i den militære indsats mod ISIS i Irak og Syrien bør også ses som nøgtern interessevaretagelse i kampen mod terrorisme og nye flygtningestrømme og ikke som et forsøg på at udbrede vestlige værdier.

Derudover bør Danmark i sikkerhedspolitisk henseende besinde sig på, at Ruslands aggressive adfærd truer sikkerheden i vores umiddelbare nærområde omkring Østersøen, og på at danske militære indsatser bør finde sted i de konfliktzoner, hvor der er størst risiko for, at befolkningen flygter til Europa.

Både i regeringstoppen, Dansk Folkeparti, oppositionen, erhvervslivet og Danmarks udviklings- og bistandssektor vil der være elementer af Taksøe-Jensens analyse, som man absolut ikke vil bryde sig om. Men det bekymrer ikke ophavsmanden synderligt. Han håber tværtimod, at rapporten bliver genstand for intense debatter både i regeringen, Folketinget og i den bredere offentlighed.

”Danmark er totalt afhængigt af verden omkring os. Vi bliver nødt til at få lavet en fortælling, der både inkluderer det faktum, at vi er totalt afhængige af omverdenen, og som så samtidig adresserer den frygt for globaliseringen, der tilsyneladende også er i befolkningen. Der er behov for, at der ikke kommer flere grænsekontroller,” siger Taksøe-Jensen.

Taksøe-Jensen er heller ikke bange for at fremføre et synspunkt, der ikke har megen medvind i den danske debat i øjeblikket: at medlemskabet af EU er helt centralt for opretholdelsen af Danmarks velstand og varetagelsen af Danmarks interesser i verden.

”I den her rapport giver jeg indblik i, hvorfor det er meget vigtigt, at vi er medlem af EU. Tag bare handlen. Søjlen over vores eksport til EU er kæmpestor, og så kommer alle de andre halsende bagefter. Eksporten til USA er kun en fjerdedel af, hvad den er til EU. Hvorfor er det sådan? Det er selvfølgelig, fordi det ligger tæt på. Men det er også, fordi vi sammen med de andre har fået skabt et indre marked, der har skabt disse eksportmuligheder for danske virksomheder. Skal vi ikke værne om det? Det skal være den måde, vi tænker over tingene på,” siger Peter Taksøe-Jensen og fortsætter:

”Illusionen om, at disse ting kan klares nationalt er helt forkert. Hvis vi ser EU lukke sig omkring sig selv, og vi oven i købet ser nationalstaterne lukke sig omkring sig selv og hælder de fremskridt, der er sket i de sidste 40 år, ud med badevandet, så er det ikke længere sådan, at det vil være nemt for danskerne at eksportere.”

Undervejs i arbejdet med udarbejdelsen af rapporten har Taksøe-Jensen haft møder med en lang række danske udenrigspolitiske eksperter og organisationsfolk, ligesom han også har givet enkelte interviews i medierne. Et af de elementer, der har været fremme, er et forslag om, at Danmark bør have en national sikkerhedsrådgiver, ligesom den amerikanske præsident har det. Et andet forslag går ud på, at der etableres et centralt regeringsudvalg med større fokus på europæiske og internationale forhold.

”Sådan som det fungerer i dag, indgår de internationale forhold som et dagsordenpunkt ved de ugentlige møder i regeringens koordinationsudvalg (hvor statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren sidder, red.). Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, mener jeg, at der er behov for, at de internationale forhold får en mere fremtrædende placering i regeringstoppens arbejde, end det er tilfældet i dag,” siger Taksøe-Jensen, der i øvrigt konstaterer, at den aktuelt uafklarede situation omkring Danmarks europapolitik er problematisk.

”Det er besværligt at have en regering med et regeringsgrundlag, og så et af partierne i det parlamentariske grundlag ikke går ind for det europæiske samarbejde på samme måde, som regeringen gør,” siger han.

Peter Taksøe-Jensen konstaterer nøgternt, at den værdipolitiske tilgang til udenrigspolitikken i 2000’erne i kølvandet på terrorangrebet 11. september “i hvert fald ikke virkede”.

”Det var den bedste tilgang, vi kunne finde på det tidspunkt. Hvis jeg og mange andre bagefter kunne have valgt anderledes, så havde vi måske valgt nogle andre veje fremad,” siger Taksøe, som dog mener, at Vesten med USA i spidsen burde have grebet tidligere og mere konsekvent ind i Syrien, end USA’s præsident Barack Obama valgte at gøre.

”Når det er sagt, mener jeg, at tiden i dag taler mere for at have en interessebaseret tilgang til verden end at have en værdibaseret tilgang,” siger Peter Taksøe-Jensen.

Udenrigsministeriet skåret en tredjedel

Professor Martin Marcussen, Københavns universitet, har sammenlignet den danske udenrigstjeneste med de øvrige nordiske landes, og han mener, at Danmark i dag driver et discountdiplomati. Se figur 1.

Danmark bruger mindst på udenrigstjenesten

Figur 1 | Forstør   Luk

Udenrigsministeriets budget er reduceret med en tredjedel siden 2000. Dermed er Danmark det land i Norden, der bruger færrest penge på udenrigstjenesten.

Kilde: Professor Martin Marcussen, Københavns Universitet, februar 2016

Peter Taksøe-Jensen lægger på sin side ikke skjul på, at Danmarks udenrigspolitiske indsats fremover må afstemmes i forhold til den økonomiske ramme, som Folketingets flertal har valgt at stille til rådighed.

”Jeg har været i den her branche siden 1987, og jeg har været med i mange eksercitser, hvor man har skullet prøve at fokusere indsatsen. Det har der været brug for, og det har gjort tjeneste langt mere effektiv og professionel. Men faktum er, at tjenesten har en tredjedel færre ressourcer, end den havde i 2000, når vi er færdige med de besparelser, der er i finansloven for 2016.”

Taksøe-Jensen betoner derfor, at det handler om at skabe en bæredygtig prioritering, der bedst muligt tjener Danmarks interesser gennem en sammentænkning af udenrigspolitikken, forsvarspolitikken, udviklingspolitikken og handelspolitikken.

”Grundlaget for Danmarks interesser er sikkerhedspolitikken. Det hele begynder med, at vi gerne skulle have et frit og et selvstændigt Danmark. Derfra kan man så gå videre nedad gennem nogle vitale interesser, der handler om, at vi har en orden i Europa, der stadigvæk tjener vores økonomiske og politiske interesser,” siger han.

Er der mindre værdipolitik i den danske udenrigspolitik, du lægger op til?

”Det spørgsmål kommer jeg til at besvare 30 hvis ikke 50 gange. Det lyder sådan, når man siger, at vi skal have en interessebaseret politik, så smider man værdierne til side. Men det er en helt forkert måde at se det på. De interesser, vi definerer, de er baseret på vores værdier. Men jeg tror, at vi i 2000’erne blev klogere på, at vi uagtet alle de redskaber, vi har i værktøjskassen i den vestlige verden, så kan vi ikke udbrede vores måde at leve på, så det bliver attraktivt for dem, der så at sige bliver den påduttet,” siger Peter Taksøe-Jensen, som mener, at Danmark og Vesten i dag må have en dagsorden, der i højere grad handler om at forsvare og bevare sine værdier på hjemmebane end om at udbrede dem på verdensplan.

Til gengæld glæder han sig meget over de 17 nye såkaldte verdensmål, som FN’s medlemslande vedtog i september sidste år. De 17 mål om at udrydde fattigdom og at skabe social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig vækst bør ifølge Taksøe-Jensen spille en vigtig rolle i Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik.

”Hvis de 17 verdensmål og de 169 delmål bliver implementeret, vil de jo faktisk føre til en nordisk model for, hvordan verden skal indrettes. Det er selvfølgelig en værdidagsorden. Men det er ikke de nordiske lande eller Europa eller den vestlige verden, der siger til resten af verden, hvor vi skal hen. Det er alle verdens lande, der har defineret en vej, som vi i fællesskab skal stræbe efter.”

Ifølge Peter Taksøe-Jensen bør Danmark fremover lave en kobling mellem det økonomiske diplomati og den måde, man ser udviklingspolitikken på. Først og fremmest bør Danmark fortsat bruge ressourcer på at bidrage ti stabilisering af skrøbelige stater, men han påpeger, at man bør reducere antallet af lande, hvor man arbejder på denne dagsorden, og han mener, at det eksempelvis i højere grad vil tjene Danmarks interesser at bidrage til stabilisering af Libyen end ved at deltage i Mali, som det er tilfældet i øjeblikket. Det hænger sammen med det andet forhold, Danmark bør forholde sig til: at ulandsbistanden bør gå til at forebygge fremtidige flygtningestrømme. Det tredje ben handler om at bidrage til den økonomiske vækst i udviklingslandene.

”Vi kan i dag se, at de rige landes ulandsbistand fylder relativt mindre i de fattige lande. Og vi kan se, at de uden sammenligning største resultater i fattigdomsbekæmpelsen er sket gennem den økonomiske vækst i Kina og Indien. Derfor bør vi bruge danske udviklingsmidler som risikovillig kapital i forhold til vækstskabende projekter i udviklingslandene,” siger Taksøe og fortsætter:

”Vi kan ikke løfte på alle 17 verdensmål, men når det gælder vand, grøn energi og fødevarer, har vi stærke kompetencer i erhvervslivet. Tag et land som Indien. Her går 50 pct. af fødevarerne til spilde, inden de når frem til forbrugeren. Her kunne inderne lære meget af danske virksomheder.”

Peter Taksøe-Jensen stiller derfor et helt konkret forslag, der handler om at udstyre den statslige Investeringsfond for Udviklingslande, IFU, med et særlig projektudviklingsenhed, der kan udvikle vækstfremmende og fattigdomsudryddende projekter, som danske virksomheder med privat finansiering kan udføre i ulandene.

”Når jeg taler med danske virksomheder om eksempelvis at deltage i smart city-projekter i Indien, så siger de, at det vil de gerne, men at de samtidig har svært ved selv at betale for projektudviklingen, der er belagt med betydelige risici. Hvis vi havde sådan en enhed hos IFU, og vi lagde udviklingsmidler i som risikovillig kapital, så ville vi kunne arbejde mere katalytisk,” siger Peter Taksøe-Jensen.

Han påpeger, at Danmark i dag både er blandt de fem lande i verden, der bruger relativt mest på ulandsbistand, og at man samtidig er blandt de mest effektive. Vi kunne efter min mening godt bruge mere, men vi bruger det, der er politisk enighed om.

”Med de 17 verdensmål har vi fået en platform for at lave udviklingsbistand 2.0. Dem kan vi bruge til at sikre os, at vi også om 10-15 år er blandt de bedste i verden. Jeg tror ikke, at vi løfter den opgave med effektiv ulandsbistand bedst ved at have programsamarbejdslande, hvor man arbejder snævert i hvert enkelt land. Jeg tror, at vores kræfter er bedre brugt på, at vi arbejder på nogle bestemte dagsordener på tværs af lande.”

På den helt korte bane advarer Peter Taksøe-Jensen danske politikere mod at lade den britiske folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU inspirere den danske stillingtagen, og om at Danmarks EU-forbehold over for euroen og det retlige samarbejde skader danske interesserer.

”Danmarks interesser er bedst tjent ved at være så centralt placeret i EU som muligt. Det, der bekymrer mig, er, at de steder, hvor vi står uden for, er de områder, hvor EU-samarbejdet tager fart i de her år: Eurosamarbejdet og samarbejdet i forhold til flygtninge- og migrationskrisen. Det skader helt klart Danmarks interesser, at vi ikke er med på de områder. Det skader os på den måde, at vi ikke har kunnet være med til at definere, hvordan man skulle håndtere den finansielle krise med den virkning, at det, der bliver vedtaget, kommer til at gælde for os, men at vi ikke har noget indflydelse på, hvordan det bliver vedtaget. Det samme gælder flygtningekrisen,” siger han.

Men mange danskere synes jo, at det var en god ting, at vi ikke var med i euroen, fordi vi så ikke skulle være med til at rydde op. Er det en rigtig opfattelse?

”På kort sigt er det. Men på langt sigt er det ligesom manden, der tisser i bukserne for at holde sig varm.”

Forrige artikel Ny analyse: Danmark mangler et børsmarked for de små Ny analyse: Danmark mangler et børsmarked for de små Næste artikel Brikkerne til en ny vækstplan Brikkerne til en ny vækstplan

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.