Taksøe-Jensen: Vi skal udnytte globaliseringen - ikke frygte den

Mandag offentliggør ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin rapport om Danmarks udenrigspolitik før 2030. Statsministerens ’udenrigspolitiske gransker’ løfter i et interview med Mandag Morgen sløret for hovedpointerne i planen. Danmark har efter hans opfattelse ikke gavn af en værdibaseret, aktivistisk udenrigspolitik, som den man førte i 2000’erne. I stedet bør Danmark forfølge sine nationale interesser ved at bidrage til at styrke EU, ligesom man bør bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital i vækstskabende projekter, der både gavner ulandene og danske erhvervsinteresser. Arktis og Østersøen skal også prioriteres højt, ligesom internationale emner bør flyttes længere op på dagsordenen i regeringens inderkreds.
Claus Kragh

”Det hænger slet ikke sammen, at der er så stor en frygt for, at der kommer folk af anden etnisk baggrund til Danmark, når man ser, hvor store fordele Danmark har draget af globaliseringen. Men frygten er der, fordi der ikke rigtig er nogen, der er i stand til at fortælle historien om, hvor dygtige vi har været. Vi skal som en lille åben økonomi udnytte globaliseringen i stedet for at frygte den.”

Selvom Peter Taksøe-Jensen, der mandag offentliggør sin længe ventede udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende 10-15 år, er diplomat, går han ikke af vejen for at udtale sig på en måde, der i visse sammenhænge vil blive opfattet som mere politisk end diplomatisk.

Taksøe-Jensen, der er Danmarks ambassadør i Indien, blev i september sidste år udpeget af statsministers Lars Løkke Rasmussen til at redegøre for de vigtigste aktuelle internationale udviklingstrends. Se tekstboks.

Udpeget af statsministeren

Peter Taksøe-Jensen, født 1959, er Danmarks ambassadør i Indien. Han blev i september 2015 udpeget af statsminister Lars Løkke Rasmussen til at lede udarbejdelsen af en strategisk analyse af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Taksøe-Jensen er cand.jur. fra 1986. Han var 2010-2015 Danmarks ambassadør i Washington. 2008-2010 var han assisterende generalsekretær for juridiske anliggender i FN. 2004-2008 var han leder af Udenrigsministeriets juridiske tjeneste. I slutningen af 1990’erne arbejdede han ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Uddrag af kommissoriet for Taksøe-Jensens analyse:

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning skal med afsæt i en afdækning af Danmarks strategiske interesser præsentere et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.

Den skal præsentere et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser og skabe grundlag for en øget fokusering og prioritering af Danmarks internationale engagement og varetagelsen af Danmark interesser, herunder de kommercielle. Udredningen vil bl.a. indgå i grundlaget for kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig efter 2017 og i grundlaget for en ny udviklingspolitisk strategi i 2016.

Rapporten bliver fremlagt mandag, og den giver en række bud på, hvordan Danmark bedst ruster sig til de omskifteligheder, de næste 10-15 år vil byde på.

Taksøe-Jensen har forud for offentliggørelsen indvilget i at stille op til interview med Mandag Morgen, der bliver modtaget med kaffe og belgiske chokolader på et lille kontor på sjette sal på Asiatisk Plads. Selvom stemmeføringen er lavmælt, er beslutsomheden ikke til at tage fejl af. Ambassadørens analyse bygger på en nøgtern realisme og på en vilje til at sige nogle sandheder, som uden tvivl vil blive taget ilde op.

Ifølge Taksøe er tiden løbet fra den værdibaserede, aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark førte i 2000’erne. I stedet bør Danmark forfølge sine nationale interesser ved at bidrage til at styrke EU, ligesom man bør bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital i vækstskabende projekter, der både gavner ulandene og danske erhvervsinteresser. Danmarks deltagelse i den militære indsats mod ISIS i Irak og Syrien bør også ses som nøgtern interessevaretagelse i kampen mod terrorisme og nye flygtningestrømme og ikke som et forsøg på at udbrede vestlige værdier.

Derudover bør Danmark i sikkerhedspolitisk henseende besinde sig på, at Ruslands aggressive adfærd truer sikkerheden i vores umiddelbare nærområde omkring Østersøen, og på at danske militære indsatser bør finde sted i de konfliktzoner, hvor der er størst risiko for, at befolkningen flygter til Europa.

Både i regeringstoppen, Dansk Folkeparti, oppositionen, erhvervslivet og Danmarks udviklings- og bistandssektor vil der være elementer af Taksøe-Jensens analyse, som man absolut ikke vil bryde sig om. Men det bekymrer ikke ophavsmanden synderligt. Han håber tværtimod, at rapporten bliver genstand for intense debatter både i regeringen, Folketinget og i den bredere offentlighed.

”Danmark er totalt afhængigt af verden omkring os. Vi bliver nødt til at få lavet en fortælling, der både inkluderer det faktum, at vi er totalt afhængige af omverdenen, og som så samtidig adresserer den frygt for globaliseringen, der tilsyneladende også er i befolkningen. Der er behov for, at der ikke kommer flere grænsekontroller,” siger Taksøe-Jensen.

Taksøe-Jensen er heller ikke bange for at fremføre et synspunkt, der ikke har megen medvind i den danske debat i øjeblikket: at medlemskabet af EU er helt centralt for opretholdelsen af Danmarks velstand og varetagelsen af Danmarks interesser i verden.

”I den her rapport giver jeg indblik i, hvorfor det er meget vigtigt, at vi er medlem af EU. Tag bare handlen. Søjlen over vores eksport til EU er kæmpestor, og så kommer alle de andre halsende bagefter. Eksporten til USA er kun en fjerdedel af, hvad den er til EU. Hvorfor er det sådan? Det er selvfølgelig, fordi det ligger tæt på. Men det er også, fordi vi sammen med de andre har fået skabt et indre marked, der har skabt disse eksportmuligheder for danske virksomheder. Skal vi ikke værne om det? Det skal være den måde, vi tænker over tingene på,” siger Peter Taksøe-Jensen og fortsætter:

”Illusionen om, at disse ting kan klares nationalt er helt forkert. Hvis vi ser EU lukke sig omkring sig selv, og vi oven i købet ser nationalstaterne lukke sig omkring sig selv og hælder de fremskridt, der er sket i de sidste 40 år, ud med badevandet, så er det ikke længere sådan, at det vil være nemt for danskerne at eksportere.”

Undervejs i arbejdet med udarbejdelsen af rapporten har Taksøe-Jensen haft møder med en lang række danske udenrigspolitiske eksperter og organisationsfolk, ligesom han også har givet enkelte interviews i medierne. Et af de elementer, der har været fremme, er et forslag om, at Danmark bør have en national sikkerhedsrådgiver, ligesom den amerikanske præsident har det. Et andet forslag går ud på, at der etableres et centralt regeringsudvalg med større fokus på europæiske og internationale forhold.

”Sådan som det fungerer i dag, indgår de internationale forhold som et dagsordenpunkt ved de ugentlige møder i regeringens koordinationsudvalg (hvor statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren sidder, red.). Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, mener jeg, at der er behov for, at de internationale forhold får en mere fremtrædende placering i regeringstoppens arbejde, end det er tilfældet i dag,” siger Taksøe-Jensen, der i øvrigt konstaterer, at den aktuelt uafklarede situation omkring Danmarks europapolitik er problematisk.

”Det er besværligt at have en regering med et regeringsgrundlag, og så et af partierne i det parlamentariske grundlag ikke går ind for det europæiske samarbejde på samme måde, som regeringen gør,” siger han.

Peter Taksøe-Jensen konstaterer nøgternt, at den værdipolitiske tilgang til udenrigspolitikken i 2000’erne i kølvandet på terrorangrebet 11. september “i hvert fald ikke virkede”.

”Det var den bedste tilgang, vi kunne finde på det tidspunkt. Hvis jeg og mange andre bagefter kunne have valgt anderledes, så havde vi måske valgt nogle andre veje fremad,” siger Taksøe, som dog mener, at Vesten med USA i spidsen burde have grebet tidligere og mere konsekvent ind i Syrien, end USA’s præsident Barack Obama valgte at gøre.

”Når det er sagt, mener jeg, at tiden i dag taler mere for at have en interessebaseret tilgang til verden end at have en værdibaseret tilgang,” siger Peter Taksøe-Jensen.

Udenrigsministeriet skåret en tredjedel

Professor Martin Marcussen, Københavns universitet, har sammenlignet den danske udenrigstjeneste med de øvrige nordiske landes, og han mener, at Danmark i dag driver et discountdiplomati. Se figur 1.

Danmark bruger mindst på udenrigstjenesten

Figur 1 | Forstør   Luk

Udenrigsministeriets budget er reduceret med en tredjedel siden 2000. Dermed er Danmark det land i Norden, der bruger færrest penge på udenrigstjenesten.

Kilde: Professor Martin Marcussen, Københavns Universitet, februar 2016

Peter Taksøe-Jensen lægger på sin side ikke skjul på, at Danmarks udenrigspolitiske indsats fremover må afstemmes i forhold til den økonomiske ramme, som Folketingets flertal har valgt at stille til rådighed.

”Jeg har været i den her branche siden 1987, og jeg har været med i mange eksercitser, hvor man har skullet prøve at fokusere indsatsen. Det har der været brug for, og det har gjort tjeneste langt mere effektiv og professionel. Men faktum er, at tjenesten har en tredjedel færre ressourcer, end den havde i 2000, når vi er færdige med de besparelser, der er i finansloven for 2016.”

Taksøe-Jensen betoner derfor, at det handler om at skabe en bæredygtig prioritering, der bedst muligt tjener Danmarks interesser gennem en sammentænkning af udenrigspolitikken, forsvarspolitikken, udviklingspolitikken og handelspolitikken.

”Grundlaget for Danmarks interesser er sikkerhedspolitikken. Det hele begynder med, at vi gerne skulle have et frit og et selvstændigt Danmark. Derfra kan man så gå videre nedad gennem nogle vitale interesser, der handler om, at vi har en orden i Europa, der stadigvæk tjener vores økonomiske og politiske interesser,” siger han.

Er der mindre værdipolitik i den danske udenrigspolitik, du lægger op til?

”Det spørgsmål kommer jeg til at besvare 30 hvis ikke 50 gange. Det lyder sådan, når man siger, at vi skal have en interessebaseret politik, så smider man værdierne til side. Men det er en helt forkert måde at se det på. De interesser, vi definerer, de er baseret på vores værdier. Men jeg tror, at vi i 2000’erne blev klogere på, at vi uagtet alle de redskaber, vi har i værktøjskassen i den vestlige verden, så kan vi ikke udbrede vores måde at leve på, så det bliver attraktivt for dem, der så at sige bliver den påduttet,” siger Peter Taksøe-Jensen, som mener, at Danmark og Vesten i dag må have en dagsorden, der i højere grad handler om at forsvare og bevare sine værdier på hjemmebane end om at udbrede dem på verdensplan.

Til gengæld glæder han sig meget over de 17 nye såkaldte verdensmål, som FN’s medlemslande vedtog i september sidste år. De 17 mål om at udrydde fattigdom og at skabe social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig vækst bør ifølge Taksøe-Jensen spille en vigtig rolle i Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik.

”Hvis de 17 verdensmål og de 169 delmål bliver implementeret, vil de jo faktisk føre til en nordisk model for, hvordan verden skal indrettes. Det er selvfølgelig en værdidagsorden. Men det er ikke de nordiske lande eller Europa eller den vestlige verden, der siger til resten af verden, hvor vi skal hen. Det er alle verdens lande, der har defineret en vej, som vi i fællesskab skal stræbe efter.”

Ifølge Peter Taksøe-Jensen bør Danmark fremover lave en kobling mellem det økonomiske diplomati og den måde, man ser udviklingspolitikken på. Først og fremmest bør Danmark fortsat bruge ressourcer på at bidrage ti stabilisering af skrøbelige stater, men han påpeger, at man bør reducere antallet af lande, hvor man arbejder på denne dagsorden, og han mener, at det eksempelvis i højere grad vil tjene Danmarks interesser at bidrage til stabilisering af Libyen end ved at deltage i Mali, som det er tilfældet i øjeblikket. Det hænger sammen med det andet forhold, Danmark bør forholde sig til: at ulandsbistanden bør gå til at forebygge fremtidige flygtningestrømme. Det tredje ben handler om at bidrage til den økonomiske vækst i udviklingslandene.

”Vi kan i dag se, at de rige landes ulandsbistand fylder relativt mindre i de fattige lande. Og vi kan se, at de uden sammenligning største resultater i fattigdomsbekæmpelsen er sket gennem den økonomiske vækst i Kina og Indien. Derfor bør vi bruge danske udviklingsmidler som risikovillig kapital i forhold til vækstskabende projekter i udviklingslandene,” siger Taksøe og fortsætter:

”Vi kan ikke løfte på alle 17 verdensmål, men når det gælder vand, grøn energi og fødevarer, har vi stærke kompetencer i erhvervslivet. Tag et land som Indien. Her går 50 pct. af fødevarerne til spilde, inden de når frem til forbrugeren. Her kunne inderne lære meget af danske virksomheder.”

Peter Taksøe-Jensen stiller derfor et helt konkret forslag, der handler om at udstyre den statslige Investeringsfond for Udviklingslande, IFU, med et særlig projektudviklingsenhed, der kan udvikle vækstfremmende og fattigdomsudryddende projekter, som danske virksomheder med privat finansiering kan udføre i ulandene.

”Når jeg taler med danske virksomheder om eksempelvis at deltage i smart city-projekter i Indien, så siger de, at det vil de gerne, men at de samtidig har svært ved selv at betale for projektudviklingen, der er belagt med betydelige risici. Hvis vi havde sådan en enhed hos IFU, og vi lagde udviklingsmidler i som risikovillig kapital, så ville vi kunne arbejde mere katalytisk,” siger Peter Taksøe-Jensen.

Han påpeger, at Danmark i dag både er blandt de fem lande i verden, der bruger relativt mest på ulandsbistand, og at man samtidig er blandt de mest effektive. Vi kunne efter min mening godt bruge mere, men vi bruger det, der er politisk enighed om.

”Med de 17 verdensmål har vi fået en platform for at lave udviklingsbistand 2.0. Dem kan vi bruge til at sikre os, at vi også om 10-15 år er blandt de bedste i verden. Jeg tror ikke, at vi løfter den opgave med effektiv ulandsbistand bedst ved at have programsamarbejdslande, hvor man arbejder snævert i hvert enkelt land. Jeg tror, at vores kræfter er bedre brugt på, at vi arbejder på nogle bestemte dagsordener på tværs af lande.”

På den helt korte bane advarer Peter Taksøe-Jensen danske politikere mod at lade den britiske folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU inspirere den danske stillingtagen, og om at Danmarks EU-forbehold over for euroen og det retlige samarbejde skader danske interesserer.

”Danmarks interesser er bedst tjent ved at være så centralt placeret i EU som muligt. Det, der bekymrer mig, er, at de steder, hvor vi står uden for, er de områder, hvor EU-samarbejdet tager fart i de her år: Eurosamarbejdet og samarbejdet i forhold til flygtninge- og migrationskrisen. Det skader helt klart Danmarks interesser, at vi ikke er med på de områder. Det skader os på den måde, at vi ikke har kunnet være med til at definere, hvordan man skulle håndtere den finansielle krise med den virkning, at det, der bliver vedtaget, kommer til at gælde for os, men at vi ikke har noget indflydelse på, hvordan det bliver vedtaget. Det samme gælder flygtningekrisen,” siger han.

Men mange danskere synes jo, at det var en god ting, at vi ikke var med i euroen, fordi vi så ikke skulle være med til at rydde op. Er det en rigtig opfattelse?

”På kort sigt er det. Men på langt sigt er det ligesom manden, der tisser i bukserne for at holde sig varm.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu