I sidste uge blev eventen ”NextGen 2013” afholdt i Design Society-huset. NG13 er et arrangement i samarbejde med Øresundskomiteen, hvor 120 studerende fra begge sider af Øresund sammen med erhvervslivet og det offentlige udtænker nye ideer til bedre integration og mobilitet på tværs af sundet. Et fantastisk initiativ, hvor unge fra de 14 forskellige universiteter i Øresundsområdet arbejder i grupper for på én dag at skabe nye muligheder for integration.

Resultatet blev syv ideer, der har en god spredning, og som alle skal skærpe indbyggernes opmærksomhed på, hvad der sker på den anden side af sundet. Det er ideer til, hvordan vi kan rykke tættere sammen i dagligdagen, og hvordan vi kan udbygge forståelsen for de forskelle og udfordringer, der er ved at se regionen som en enhed og ikke som to forskellige områder, der tilfældigvis hænger sammen.

For mig var det igen en øjenåbner om, hvor lidt vi ved om hinanden, og hvor langt vi er fra en reel integration mellem de to kulturer. Det er, som om forståelsen og den viden, vi burde have om hinanden, bliver mindre snarere end større – selv om vi fysisk er flyttet tættere og tættere sammen.

Set fra en designsynsvinkel ligger der en kæmpe opgave i at designe denne integration, så vi sammen får meget mere ud af hinandens ligheder og forskelle, end vi gør i dag. Det er, som om det overordnede, politiske er på plads, men at den oplevelse, man har som borger, ikke har forandret sig.

Vi har fået en bro og offentlig transport, der gør det hele muligt. Og alligevel er der mange af de unge mennesker, der deltog i NG13, som kun har besøgt broderlandet en enkelt gang og ikke har føling med det, der foregår i Malmø eller Lund.

Det er, som om den kulturelle empati er gået tabt i den internationale mediestrøm. Engang havde vi én tv-kanal i Danmark, og det var ganske naturligt, at sjællænderne supplerede med svensk tv og dermed fik en indsigt i, hvad der foregik ovre på den anden side. I dag har alle et væld af tv-kanaler, og de svenske er presset i baggrunden. Dermed hører og forstår vi mindre og mindre svensk, og når en svensker spørger os om vej på gaden, slår vi hurtigt over i engelsk, for vi har ikke ”tid” til at lytte efter og gøre os umage med at forstå, hvad broderfolket siger.

Broen

For et par uger siden skulle jeg til Malmø, og jeg havde derfor downloadet DSB’s mobile app. Men man kan ikke købe en billet mellem København og Malmø, fordi det er en udlandsbillet. Der findes muligvis en anden app, der kan klare det, men det undrer mig, at DSB ikke ser potentialet og er mere bevidste om mobiliteten i regionen.

Dertil kommer problemer med ikke at have samme møntfod, så man skal have både danske og svenske kroner i lommen. Tit kan man se på sin kvittering, hvad beløbet er i euro. Denne service over for turisterne kunne jo også omfatte svenske kroner. Endelig opfatter de fleste mobilselskaber også stadig turen over sundet som en rejse til ”Langtbortistan”.

Vi bliver nødt til at træne vores ører og hjerner til at forstå og kommunikere på hinandens sprog. DR’s dramaserie Broen er jo en fantastisk icebreaker, hvor karaktererne bare taler deres forskellige sprog med de morsomheder, der opstår. Serien foregår på locations på begge sider af Sundet, uden at det vækker undren. Man vænner sig hurtigt til de to sprog, og underteksterne bliver i længden overflødige.

Jeg vil slet ikke komme ind på de problemer, der er med skat, moms, og hvordan man driver virksomhed, hvis man bor på den ene side af sundet, men har indkomst på den anden, for slet ikke at tale om alle mulige andre administrative forviklinger. Det vil tage tid at rydde det af vejen. Jeg ved, at erhvervslivet sammen med Øresundskomiteen arbejder på det, og det skal jo nok lykkes engang.

[quote align="right" author=""]Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København.[/quote]

Unge øresundsborgere

Jeg tror, at det rigtige nu er at fokusere på de unge i Øresundsregionen. Det er blandt dem, ændringerne skal komme, og jeg er overbevist om, at hvis vi starter med at løse alle de små dagligdagsproblemer, så kommer der en langt større forståelse for, hvorfor vi med vores unikke skandinaviske syn på livet kan blive et foregangsområde for hele verden.

Hvis vi kan få de unge til at indtage scenen og starte integrationen, skal alt det andet nok følge efter. Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København. Dermed vil vi naturligt nedbryde den økonomiske barriere, der er for unge mennesker i at tage til en forelæsning på den anden side af sundet eller deltage i kulturlivet på begge sider. Det vil gøre det lettere at se sig selv som Øresundsborger frem for borger i enten Malmø eller København.

Vi kunne også ændre de forskellige uddannelsestilbud, så studerende frit kan shoppe rundt på regionens 14 universiteter. Her bliver Danmark nødt til at ændre ideen om, at man automatisk har ret til en kandidatuddannelse, hvis man har afsluttet sin bachelor. Alle skal have ret til bacheloren, men man burde skulle søge om adgang til kandidatuddannelsen. Så vil flere studerende, der afslutter deres bachelor, overveje, om overbygningen skal foregå på den anden side af sundet. Dermed vil vi få flere crossover-uddannelser, hvor kombinationen af bachelor og kandidat giver nye uddannelser og dermed nye indsigter og videndeling.

Endelig skal kulturinstitutionerne og det fantastiske liv, der foregår på klubber og spillesteder, have støtte og hjælp til at markedsføre sig i hele Øresundsregionen. Det skal være let og ligetil at finde ud af, hvad der foregår i både Lund og København i aften, hvis man for eksempel har lyst til at høre lidt god jazz. Teknologien kan nemt løse den opgave, og med de sociale medier er det blevet meget lettere for os at fortælle om, hvad vi laver, og hvad der sker i regionen. ”Den årlige tivolitur” skal være en del af bevidstheden på begge sider af sundet.

Der er sikkert et væld af andre emner og ideer, der meget let kunne rulles ud til gavn for integrationen – og vi har brug for dem.

Fælles dna

NG13 var et rigtig godt initiativ til at starte denne udrulning, og hvis vi i regionen kunne afsætte økonomi til at få understøttet ideerne, kunne vi komme meget langt.

[quote align="left" author=""]Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.[/quote]

Vi er forskellige, og det er ikke min opfattelse, at vi skal stræbe efter en fælles kultur. Nej, vi skal finde ud af, hvilke ting der er ens og kan styrkes, og så skal vi arbejde med forskellighederne mellem vores kulturer. Det er bl.a. gennem vores kulturelle forskelligheder, at vi kan udvikle en anderledes tilgang til livets udfordringer.

Jeg ser svenskerne som fantastisk gode til at skalere og eksekvere. Sveriges dna ligger jo i industrisamfundet, og igen og igen er de i stand til at skalere og eksekvere på verdensplan.

I Danmark er vores dna mere forankret i landbruget, og dermed er vi hurtigere til at se nye muligheder, og hvordan man kan ”snyde” systemet, så vi kan komme hurtigere frem. Vi er gode til at få ideer, der på en eller anden måde passer ind i de sprækker, systemerne har. Men vi har ikke det samme globale udsyn som svenskerne, og vi stiller os ofte tilfredse, når vi har opnået en stor del af herlighedsværdierne i livet.

Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.

Vinderen af NG13 var ideen om at starte integrationen over sundet ved at lade skolebørn have en del af deres skolegang på den anden side – i starten bare en enkelt dag om ugen eller hver fjortende dag. Dermed vil børnene komme i kontakt med deres naboer og allerede i en tidlig alder forstå og sågar tale ”øresundsk”.

Andre alderstrin til og med gymnasiet kunne få lignende modeller og deraf indsigt i, hvad der foregår i hele regionen. Så vil flere være åbne for at skifte bopæl, studieplads eller arbejdsliv på tværs af sundet.

Jeg tror på, at vi ved at sætte de kreative hjerner i spil i hele Øresundsregionen kan opnå en integration, der om 10 eller 20 år vil være en af driverne i vores samfund. Gennem en langsigtet investering og et bevidst design vil vi helt naturligt kunne have postnumre som Malmø K og København M. Men som med så meget andet er det de små dagligdagsproblemer, der overskygger den vej, vi skal og gerne vil. Så nu gælder det om at designe disse barrierer væk.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.