Hvorfor ikke tale øresundsk?

Til trods for den faste forbindelse over Øresund kniber det med integrationen i regionen. Hvis vi vil udnytte synergien på tværs af sundet bedre, kan vi starte med at skabe unge øresundsborgere.

I sidste uge blev eventen ”NextGen 2013” afholdt i Design Society-huset. NG13 er et arrangement i samarbejde med Øresundskomiteen, hvor 120 studerende fra begge sider af Øresund sammen med erhvervslivet og det offentlige udtænker nye ideer til bedre integration og mobilitet på tværs af sundet. Et fantastisk initiativ, hvor unge fra de 14 forskellige universiteter i Øresundsområdet arbejder i grupper for på én dag at skabe nye muligheder for integration.

Resultatet blev syv ideer, der har en god spredning, og som alle skal skærpe indbyggernes opmærksomhed på, hvad der sker på den anden side af sundet. Det er ideer til, hvordan vi kan rykke tættere sammen i dagligdagen, og hvordan vi kan udbygge forståelsen for de forskelle og udfordringer, der er ved at se regionen som en enhed og ikke som to forskellige områder, der tilfældigvis hænger sammen.

For mig var det igen en øjenåbner om, hvor lidt vi ved om hinanden, og hvor langt vi er fra en reel integration mellem de to kulturer. Det er, som om forståelsen og den viden, vi burde have om hinanden, bliver mindre snarere end større – selv om vi fysisk er flyttet tættere og tættere sammen.

Set fra en designsynsvinkel ligger der en kæmpe opgave i at designe denne integration, så vi sammen får meget mere ud af hinandens ligheder og forskelle, end vi gør i dag. Det er, som om det overordnede, politiske er på plads, men at den oplevelse, man har som borger, ikke har forandret sig.

Følg Nille Juul-Sørensen

Vi har fået en bro og offentlig transport, der gør det hele muligt. Og alligevel er der mange af de unge mennesker, der deltog i NG13, som kun har besøgt broderlandet en enkelt gang og ikke har føling med det, der foregår i Malmø eller Lund.

Det er, som om den kulturelle empati er gået tabt i den internationale mediestrøm. Engang havde vi én tv-kanal i Danmark, og det var ganske naturligt, at sjællænderne supplerede med svensk tv og dermed fik en indsigt i, hvad der foregik ovre på den anden side. I dag har alle et væld af tv-kanaler, og de svenske er presset i baggrunden. Dermed hører og forstår vi mindre og mindre svensk, og når en svensker spørger os om vej på gaden, slår vi hurtigt over i engelsk, for vi har ikke ”tid” til at lytte efter og gøre os umage med at forstå, hvad broderfolket siger.

Broen

For et par uger siden skulle jeg til Malmø, og jeg havde derfor downloadet DSB’s mobile app. Men man kan ikke købe en billet mellem København og Malmø, fordi det er en udlandsbillet. Der findes muligvis en anden app, der kan klare det, men det undrer mig, at DSB ikke ser potentialet og er mere bevidste om mobiliteten i regionen.

Dertil kommer problemer med ikke at have samme møntfod, så man skal have både danske og svenske kroner i lommen. Tit kan man se på sin kvittering, hvad beløbet er i euro. Denne service over for turisterne kunne jo også omfatte svenske kroner. Endelig opfatter de fleste mobilselskaber også stadig turen over sundet som en rejse til ”Langtbortistan”.

Vi bliver nødt til at træne vores ører og hjerner til at forstå og kommunikere på hinandens sprog. DR’s dramaserie Broen er jo en fantastisk icebreaker, hvor karaktererne bare taler deres forskellige sprog med de morsomheder, der opstår. Serien foregår på locations på begge sider af Sundet, uden at det vækker undren. Man vænner sig hurtigt til de to sprog, og underteksterne bliver i længden overflødige.

Jeg vil slet ikke komme ind på de problemer, der er med skat, moms, og hvordan man driver virksomhed, hvis man bor på den ene side af sundet, men har indkomst på den anden, for slet ikke at tale om alle mulige andre administrative forviklinger. Det vil tage tid at rydde det af vejen. Jeg ved, at erhvervslivet sammen med Øresundskomiteen arbejder på det, og det skal jo nok lykkes engang.

[quote align="right" author=""]Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København.[/quote]

Unge øresundsborgere

Jeg tror, at det rigtige nu er at fokusere på de unge i Øresundsregionen. Det er blandt dem, ændringerne skal komme, og jeg er overbevist om, at hvis vi starter med at løse alle de små dagligdagsproblemer, så kommer der en langt større forståelse for, hvorfor vi med vores unikke skandinaviske syn på livet kan blive et foregangsområde for hele verden.

Hvis vi kan få de unge til at indtage scenen og starte integrationen, skal alt det andet nok følge efter. Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København. Dermed vil vi naturligt nedbryde den økonomiske barriere, der er for unge mennesker i at tage til en forelæsning på den anden side af sundet eller deltage i kulturlivet på begge sider. Det vil gøre det lettere at se sig selv som Øresundsborger frem for borger i enten Malmø eller København.

Vi kunne også ændre de forskellige uddannelsestilbud, så studerende frit kan shoppe rundt på regionens 14 universiteter. Her bliver Danmark nødt til at ændre ideen om, at man automatisk har ret til en kandidatuddannelse, hvis man har afsluttet sin bachelor. Alle skal have ret til bacheloren, men man burde skulle søge om adgang til kandidatuddannelsen. Så vil flere studerende, der afslutter deres bachelor, overveje, om overbygningen skal foregå på den anden side af sundet. Dermed vil vi få flere crossover-uddannelser, hvor kombinationen af bachelor og kandidat giver nye uddannelser og dermed nye indsigter og videndeling.

Endelig skal kulturinstitutionerne og det fantastiske liv, der foregår på klubber og spillesteder, have støtte og hjælp til at markedsføre sig i hele Øresundsregionen. Det skal være let og ligetil at finde ud af, hvad der foregår i både Lund og København i aften, hvis man for eksempel har lyst til at høre lidt god jazz. Teknologien kan nemt løse den opgave, og med de sociale medier er det blevet meget lettere for os at fortælle om, hvad vi laver, og hvad der sker i regionen. ”Den årlige tivolitur” skal være en del af bevidstheden på begge sider af sundet.

Der er sikkert et væld af andre emner og ideer, der meget let kunne rulles ud til gavn for integrationen – og vi har brug for dem.

Fælles dna

NG13 var et rigtig godt initiativ til at starte denne udrulning, og hvis vi i regionen kunne afsætte økonomi til at få understøttet ideerne, kunne vi komme meget langt.

[quote align="left" author=""]Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.[/quote]

Vi er forskellige, og det er ikke min opfattelse, at vi skal stræbe efter en fælles kultur. Nej, vi skal finde ud af, hvilke ting der er ens og kan styrkes, og så skal vi arbejde med forskellighederne mellem vores kulturer. Det er bl.a. gennem vores kulturelle forskelligheder, at vi kan udvikle en anderledes tilgang til livets udfordringer.

Jeg ser svenskerne som fantastisk gode til at skalere og eksekvere. Sveriges dna ligger jo i industrisamfundet, og igen og igen er de i stand til at skalere og eksekvere på verdensplan.

I Danmark er vores dna mere forankret i landbruget, og dermed er vi hurtigere til at se nye muligheder, og hvordan man kan ”snyde” systemet, så vi kan komme hurtigere frem. Vi er gode til at få ideer, der på en eller anden måde passer ind i de sprækker, systemerne har. Men vi har ikke det samme globale udsyn som svenskerne, og vi stiller os ofte tilfredse, når vi har opnået en stor del af herlighedsværdierne i livet.

Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.

Vinderen af NG13 var ideen om at starte integrationen over sundet ved at lade skolebørn have en del af deres skolegang på den anden side – i starten bare en enkelt dag om ugen eller hver fjortende dag. Dermed vil børnene komme i kontakt med deres naboer og allerede i en tidlig alder forstå og sågar tale ”øresundsk”.

Andre alderstrin til og med gymnasiet kunne få lignende modeller og deraf indsigt i, hvad der foregår i hele regionen. Så vil flere være åbne for at skifte bopæl, studieplads eller arbejdsliv på tværs af sundet.

Jeg tror på, at vi ved at sætte de kreative hjerner i spil i hele Øresundsregionen kan opnå en integration, der om 10 eller 20 år vil være en af driverne i vores samfund. Gennem en langsigtet investering og et bevidst design vil vi helt naturligt kunne have postnumre som Malmø K og København M. Men som med så meget andet er det de små dagligdagsproblemer, der overskygger den vej, vi skal og gerne vil. Så nu gælder det om at designe disse barrierer væk.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efterskoler er gode – for de heldige Næste artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.