Hvorfor ikke tale øresundsk?

Til trods for den faste forbindelse over Øresund kniber det med integrationen i regionen. Hvis vi vil udnytte synergien på tværs af sundet bedre, kan vi starte med at skabe unge øresundsborgere.

I sidste uge blev eventen ”NextGen 2013” afholdt i Design Society-huset. NG13 er et arrangement i samarbejde med Øresundskomiteen, hvor 120 studerende fra begge sider af Øresund sammen med erhvervslivet og det offentlige udtænker nye ideer til bedre integration og mobilitet på tværs af sundet. Et fantastisk initiativ, hvor unge fra de 14 forskellige universiteter i Øresundsområdet arbejder i grupper for på én dag at skabe nye muligheder for integration.

Resultatet blev syv ideer, der har en god spredning, og som alle skal skærpe indbyggernes opmærksomhed på, hvad der sker på den anden side af sundet. Det er ideer til, hvordan vi kan rykke tættere sammen i dagligdagen, og hvordan vi kan udbygge forståelsen for de forskelle og udfordringer, der er ved at se regionen som en enhed og ikke som to forskellige områder, der tilfældigvis hænger sammen.

For mig var det igen en øjenåbner om, hvor lidt vi ved om hinanden, og hvor langt vi er fra en reel integration mellem de to kulturer. Det er, som om forståelsen og den viden, vi burde have om hinanden, bliver mindre snarere end større – selv om vi fysisk er flyttet tættere og tættere sammen.

Set fra en designsynsvinkel ligger der en kæmpe opgave i at designe denne integration, så vi sammen får meget mere ud af hinandens ligheder og forskelle, end vi gør i dag. Det er, som om det overordnede, politiske er på plads, men at den oplevelse, man har som borger, ikke har forandret sig.

Følg Nille Juul-Sørensen

Vi har fået en bro og offentlig transport, der gør det hele muligt. Og alligevel er der mange af de unge mennesker, der deltog i NG13, som kun har besøgt broderlandet en enkelt gang og ikke har føling med det, der foregår i Malmø eller Lund.

Det er, som om den kulturelle empati er gået tabt i den internationale mediestrøm. Engang havde vi én tv-kanal i Danmark, og det var ganske naturligt, at sjællænderne supplerede med svensk tv og dermed fik en indsigt i, hvad der foregik ovre på den anden side. I dag har alle et væld af tv-kanaler, og de svenske er presset i baggrunden. Dermed hører og forstår vi mindre og mindre svensk, og når en svensker spørger os om vej på gaden, slår vi hurtigt over i engelsk, for vi har ikke ”tid” til at lytte efter og gøre os umage med at forstå, hvad broderfolket siger.

Broen

For et par uger siden skulle jeg til Malmø, og jeg havde derfor downloadet DSB’s mobile app. Men man kan ikke købe en billet mellem København og Malmø, fordi det er en udlandsbillet. Der findes muligvis en anden app, der kan klare det, men det undrer mig, at DSB ikke ser potentialet og er mere bevidste om mobiliteten i regionen.

Dertil kommer problemer med ikke at have samme møntfod, så man skal have både danske og svenske kroner i lommen. Tit kan man se på sin kvittering, hvad beløbet er i euro. Denne service over for turisterne kunne jo også omfatte svenske kroner. Endelig opfatter de fleste mobilselskaber også stadig turen over sundet som en rejse til ”Langtbortistan”.

Vi bliver nødt til at træne vores ører og hjerner til at forstå og kommunikere på hinandens sprog. DR’s dramaserie Broen er jo en fantastisk icebreaker, hvor karaktererne bare taler deres forskellige sprog med de morsomheder, der opstår. Serien foregår på locations på begge sider af Sundet, uden at det vækker undren. Man vænner sig hurtigt til de to sprog, og underteksterne bliver i længden overflødige.

Jeg vil slet ikke komme ind på de problemer, der er med skat, moms, og hvordan man driver virksomhed, hvis man bor på den ene side af sundet, men har indkomst på den anden, for slet ikke at tale om alle mulige andre administrative forviklinger. Det vil tage tid at rydde det af vejen. Jeg ved, at erhvervslivet sammen med Øresundskomiteen arbejder på det, og det skal jo nok lykkes engang.

[quote align="right" author=""]Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København.[/quote]

Unge øresundsborgere

Jeg tror, at det rigtige nu er at fokusere på de unge i Øresundsregionen. Det er blandt dem, ændringerne skal komme, og jeg er overbevist om, at hvis vi starter med at løse alle de små dagligdagsproblemer, så kommer der en langt større forståelse for, hvorfor vi med vores unikke skandinaviske syn på livet kan blive et foregangsområde for hele verden.

Hvis vi kan få de unge til at indtage scenen og starte integrationen, skal alt det andet nok følge efter. Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København. Dermed vil vi naturligt nedbryde den økonomiske barriere, der er for unge mennesker i at tage til en forelæsning på den anden side af sundet eller deltage i kulturlivet på begge sider. Det vil gøre det lettere at se sig selv som Øresundsborger frem for borger i enten Malmø eller København.

Vi kunne også ændre de forskellige uddannelsestilbud, så studerende frit kan shoppe rundt på regionens 14 universiteter. Her bliver Danmark nødt til at ændre ideen om, at man automatisk har ret til en kandidatuddannelse, hvis man har afsluttet sin bachelor. Alle skal have ret til bacheloren, men man burde skulle søge om adgang til kandidatuddannelsen. Så vil flere studerende, der afslutter deres bachelor, overveje, om overbygningen skal foregå på den anden side af sundet. Dermed vil vi få flere crossover-uddannelser, hvor kombinationen af bachelor og kandidat giver nye uddannelser og dermed nye indsigter og videndeling.

Endelig skal kulturinstitutionerne og det fantastiske liv, der foregår på klubber og spillesteder, have støtte og hjælp til at markedsføre sig i hele Øresundsregionen. Det skal være let og ligetil at finde ud af, hvad der foregår i både Lund og København i aften, hvis man for eksempel har lyst til at høre lidt god jazz. Teknologien kan nemt løse den opgave, og med de sociale medier er det blevet meget lettere for os at fortælle om, hvad vi laver, og hvad der sker i regionen. ”Den årlige tivolitur” skal være en del af bevidstheden på begge sider af sundet.

Der er sikkert et væld af andre emner og ideer, der meget let kunne rulles ud til gavn for integrationen – og vi har brug for dem.

Fælles dna

NG13 var et rigtig godt initiativ til at starte denne udrulning, og hvis vi i regionen kunne afsætte økonomi til at få understøttet ideerne, kunne vi komme meget langt.

[quote align="left" author=""]Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.[/quote]

Vi er forskellige, og det er ikke min opfattelse, at vi skal stræbe efter en fælles kultur. Nej, vi skal finde ud af, hvilke ting der er ens og kan styrkes, og så skal vi arbejde med forskellighederne mellem vores kulturer. Det er bl.a. gennem vores kulturelle forskelligheder, at vi kan udvikle en anderledes tilgang til livets udfordringer.

Jeg ser svenskerne som fantastisk gode til at skalere og eksekvere. Sveriges dna ligger jo i industrisamfundet, og igen og igen er de i stand til at skalere og eksekvere på verdensplan.

I Danmark er vores dna mere forankret i landbruget, og dermed er vi hurtigere til at se nye muligheder, og hvordan man kan ”snyde” systemet, så vi kan komme hurtigere frem. Vi er gode til at få ideer, der på en eller anden måde passer ind i de sprækker, systemerne har. Men vi har ikke det samme globale udsyn som svenskerne, og vi stiller os ofte tilfredse, når vi har opnået en stor del af herlighedsværdierne i livet.

Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.

Vinderen af NG13 var ideen om at starte integrationen over sundet ved at lade skolebørn have en del af deres skolegang på den anden side – i starten bare en enkelt dag om ugen eller hver fjortende dag. Dermed vil børnene komme i kontakt med deres naboer og allerede i en tidlig alder forstå og sågar tale ”øresundsk”.

Andre alderstrin til og med gymnasiet kunne få lignende modeller og deraf indsigt i, hvad der foregår i hele regionen. Så vil flere være åbne for at skifte bopæl, studieplads eller arbejdsliv på tværs af sundet.

Jeg tror på, at vi ved at sætte de kreative hjerner i spil i hele Øresundsregionen kan opnå en integration, der om 10 eller 20 år vil være en af driverne i vores samfund. Gennem en langsigtet investering og et bevidst design vil vi helt naturligt kunne have postnumre som Malmø K og København M. Men som med så meget andet er det de små dagligdagsproblemer, der overskygger den vej, vi skal og gerne vil. Så nu gælder det om at designe disse barrierer væk.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efterskoler er gode – for de heldige Næste artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.