Hvorfor ikke tale øresundsk?

Til trods for den faste forbindelse over Øresund kniber det med integrationen i regionen. Hvis vi vil udnytte synergien på tværs af sundet bedre, kan vi starte med at skabe unge øresundsborgere.

I sidste uge blev eventen ”NextGen 2013” afholdt i Design Society-huset. NG13 er et arrangement i samarbejde med Øresundskomiteen, hvor 120 studerende fra begge sider af Øresund sammen med erhvervslivet og det offentlige udtænker nye ideer til bedre integration og mobilitet på tværs af sundet. Et fantastisk initiativ, hvor unge fra de 14 forskellige universiteter i Øresundsområdet arbejder i grupper for på én dag at skabe nye muligheder for integration.

Resultatet blev syv ideer, der har en god spredning, og som alle skal skærpe indbyggernes opmærksomhed på, hvad der sker på den anden side af sundet. Det er ideer til, hvordan vi kan rykke tættere sammen i dagligdagen, og hvordan vi kan udbygge forståelsen for de forskelle og udfordringer, der er ved at se regionen som en enhed og ikke som to forskellige områder, der tilfældigvis hænger sammen.

For mig var det igen en øjenåbner om, hvor lidt vi ved om hinanden, og hvor langt vi er fra en reel integration mellem de to kulturer. Det er, som om forståelsen og den viden, vi burde have om hinanden, bliver mindre snarere end større – selv om vi fysisk er flyttet tættere og tættere sammen.

Set fra en designsynsvinkel ligger der en kæmpe opgave i at designe denne integration, så vi sammen får meget mere ud af hinandens ligheder og forskelle, end vi gør i dag. Det er, som om det overordnede, politiske er på plads, men at den oplevelse, man har som borger, ikke har forandret sig.

Følg Nille Juul-Sørensen

Vi har fået en bro og offentlig transport, der gør det hele muligt. Og alligevel er der mange af de unge mennesker, der deltog i NG13, som kun har besøgt broderlandet en enkelt gang og ikke har føling med det, der foregår i Malmø eller Lund.

Det er, som om den kulturelle empati er gået tabt i den internationale mediestrøm. Engang havde vi én tv-kanal i Danmark, og det var ganske naturligt, at sjællænderne supplerede med svensk tv og dermed fik en indsigt i, hvad der foregik ovre på den anden side. I dag har alle et væld af tv-kanaler, og de svenske er presset i baggrunden. Dermed hører og forstår vi mindre og mindre svensk, og når en svensker spørger os om vej på gaden, slår vi hurtigt over i engelsk, for vi har ikke ”tid” til at lytte efter og gøre os umage med at forstå, hvad broderfolket siger.

Broen

For et par uger siden skulle jeg til Malmø, og jeg havde derfor downloadet DSB’s mobile app. Men man kan ikke købe en billet mellem København og Malmø, fordi det er en udlandsbillet. Der findes muligvis en anden app, der kan klare det, men det undrer mig, at DSB ikke ser potentialet og er mere bevidste om mobiliteten i regionen.

Dertil kommer problemer med ikke at have samme møntfod, så man skal have både danske og svenske kroner i lommen. Tit kan man se på sin kvittering, hvad beløbet er i euro. Denne service over for turisterne kunne jo også omfatte svenske kroner. Endelig opfatter de fleste mobilselskaber også stadig turen over sundet som en rejse til ”Langtbortistan”.

Vi bliver nødt til at træne vores ører og hjerner til at forstå og kommunikere på hinandens sprog. DR’s dramaserie Broen er jo en fantastisk icebreaker, hvor karaktererne bare taler deres forskellige sprog med de morsomheder, der opstår. Serien foregår på locations på begge sider af Sundet, uden at det vækker undren. Man vænner sig hurtigt til de to sprog, og underteksterne bliver i længden overflødige.

Jeg vil slet ikke komme ind på de problemer, der er med skat, moms, og hvordan man driver virksomhed, hvis man bor på den ene side af sundet, men har indkomst på den anden, for slet ikke at tale om alle mulige andre administrative forviklinger. Det vil tage tid at rydde det af vejen. Jeg ved, at erhvervslivet sammen med Øresundskomiteen arbejder på det, og det skal jo nok lykkes engang.

[quote align="right" author=""]Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København.[/quote]

Unge øresundsborgere

Jeg tror, at det rigtige nu er at fokusere på de unge i Øresundsregionen. Det er blandt dem, ændringerne skal komme, og jeg er overbevist om, at hvis vi starter med at løse alle de små dagligdagsproblemer, så kommer der en langt større forståelse for, hvorfor vi med vores unikke skandinaviske syn på livet kan blive et foregangsområde for hele verden.

Hvis vi kan få de unge til at indtage scenen og starte integrationen, skal alt det andet nok følge efter. Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København. Dermed vil vi naturligt nedbryde den økonomiske barriere, der er for unge mennesker i at tage til en forelæsning på den anden side af sundet eller deltage i kulturlivet på begge sider. Det vil gøre det lettere at se sig selv som Øresundsborger frem for borger i enten Malmø eller København.

Vi kunne også ændre de forskellige uddannelsestilbud, så studerende frit kan shoppe rundt på regionens 14 universiteter. Her bliver Danmark nødt til at ændre ideen om, at man automatisk har ret til en kandidatuddannelse, hvis man har afsluttet sin bachelor. Alle skal have ret til bacheloren, men man burde skulle søge om adgang til kandidatuddannelsen. Så vil flere studerende, der afslutter deres bachelor, overveje, om overbygningen skal foregå på den anden side af sundet. Dermed vil vi få flere crossover-uddannelser, hvor kombinationen af bachelor og kandidat giver nye uddannelser og dermed nye indsigter og videndeling.

Endelig skal kulturinstitutionerne og det fantastiske liv, der foregår på klubber og spillesteder, have støtte og hjælp til at markedsføre sig i hele Øresundsregionen. Det skal være let og ligetil at finde ud af, hvad der foregår i både Lund og København i aften, hvis man for eksempel har lyst til at høre lidt god jazz. Teknologien kan nemt løse den opgave, og med de sociale medier er det blevet meget lettere for os at fortælle om, hvad vi laver, og hvad der sker i regionen. ”Den årlige tivolitur” skal være en del af bevidstheden på begge sider af sundet.

Der er sikkert et væld af andre emner og ideer, der meget let kunne rulles ud til gavn for integrationen – og vi har brug for dem.

Fælles dna

NG13 var et rigtig godt initiativ til at starte denne udrulning, og hvis vi i regionen kunne afsætte økonomi til at få understøttet ideerne, kunne vi komme meget langt.

[quote align="left" author=""]Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.[/quote]

Vi er forskellige, og det er ikke min opfattelse, at vi skal stræbe efter en fælles kultur. Nej, vi skal finde ud af, hvilke ting der er ens og kan styrkes, og så skal vi arbejde med forskellighederne mellem vores kulturer. Det er bl.a. gennem vores kulturelle forskelligheder, at vi kan udvikle en anderledes tilgang til livets udfordringer.

Jeg ser svenskerne som fantastisk gode til at skalere og eksekvere. Sveriges dna ligger jo i industrisamfundet, og igen og igen er de i stand til at skalere og eksekvere på verdensplan.

I Danmark er vores dna mere forankret i landbruget, og dermed er vi hurtigere til at se nye muligheder, og hvordan man kan ”snyde” systemet, så vi kan komme hurtigere frem. Vi er gode til at få ideer, der på en eller anden måde passer ind i de sprækker, systemerne har. Men vi har ikke det samme globale udsyn som svenskerne, og vi stiller os ofte tilfredse, når vi har opnået en stor del af herlighedsværdierne i livet.

Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.

Vinderen af NG13 var ideen om at starte integrationen over sundet ved at lade skolebørn have en del af deres skolegang på den anden side – i starten bare en enkelt dag om ugen eller hver fjortende dag. Dermed vil børnene komme i kontakt med deres naboer og allerede i en tidlig alder forstå og sågar tale ”øresundsk”.

Andre alderstrin til og med gymnasiet kunne få lignende modeller og deraf indsigt i, hvad der foregår i hele regionen. Så vil flere være åbne for at skifte bopæl, studieplads eller arbejdsliv på tværs af sundet.

Jeg tror på, at vi ved at sætte de kreative hjerner i spil i hele Øresundsregionen kan opnå en integration, der om 10 eller 20 år vil være en af driverne i vores samfund. Gennem en langsigtet investering og et bevidst design vil vi helt naturligt kunne have postnumre som Malmø K og København M. Men som med så meget andet er det de små dagligdagsproblemer, der overskygger den vej, vi skal og gerne vil. Så nu gælder det om at designe disse barrierer væk.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efterskoler er gode – for de heldige Næste artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.