Hvorfor ikke tale øresundsk?

Til trods for den faste forbindelse over Øresund kniber det med integrationen i regionen. Hvis vi vil udnytte synergien på tværs af sundet bedre, kan vi starte med at skabe unge øresundsborgere.

I sidste uge blev eventen ”NextGen 2013” afholdt i Design Society-huset. NG13 er et arrangement i samarbejde med Øresundskomiteen, hvor 120 studerende fra begge sider af Øresund sammen med erhvervslivet og det offentlige udtænker nye ideer til bedre integration og mobilitet på tværs af sundet. Et fantastisk initiativ, hvor unge fra de 14 forskellige universiteter i Øresundsområdet arbejder i grupper for på én dag at skabe nye muligheder for integration.

Resultatet blev syv ideer, der har en god spredning, og som alle skal skærpe indbyggernes opmærksomhed på, hvad der sker på den anden side af sundet. Det er ideer til, hvordan vi kan rykke tættere sammen i dagligdagen, og hvordan vi kan udbygge forståelsen for de forskelle og udfordringer, der er ved at se regionen som en enhed og ikke som to forskellige områder, der tilfældigvis hænger sammen.

For mig var det igen en øjenåbner om, hvor lidt vi ved om hinanden, og hvor langt vi er fra en reel integration mellem de to kulturer. Det er, som om forståelsen og den viden, vi burde have om hinanden, bliver mindre snarere end større – selv om vi fysisk er flyttet tættere og tættere sammen.

Set fra en designsynsvinkel ligger der en kæmpe opgave i at designe denne integration, så vi sammen får meget mere ud af hinandens ligheder og forskelle, end vi gør i dag. Det er, som om det overordnede, politiske er på plads, men at den oplevelse, man har som borger, ikke har forandret sig.

Følg Nille Juul-Sørensen

Vi har fået en bro og offentlig transport, der gør det hele muligt. Og alligevel er der mange af de unge mennesker, der deltog i NG13, som kun har besøgt broderlandet en enkelt gang og ikke har føling med det, der foregår i Malmø eller Lund.

Det er, som om den kulturelle empati er gået tabt i den internationale mediestrøm. Engang havde vi én tv-kanal i Danmark, og det var ganske naturligt, at sjællænderne supplerede med svensk tv og dermed fik en indsigt i, hvad der foregik ovre på den anden side. I dag har alle et væld af tv-kanaler, og de svenske er presset i baggrunden. Dermed hører og forstår vi mindre og mindre svensk, og når en svensker spørger os om vej på gaden, slår vi hurtigt over i engelsk, for vi har ikke ”tid” til at lytte efter og gøre os umage med at forstå, hvad broderfolket siger.

Broen

For et par uger siden skulle jeg til Malmø, og jeg havde derfor downloadet DSB’s mobile app. Men man kan ikke købe en billet mellem København og Malmø, fordi det er en udlandsbillet. Der findes muligvis en anden app, der kan klare det, men det undrer mig, at DSB ikke ser potentialet og er mere bevidste om mobiliteten i regionen.

Dertil kommer problemer med ikke at have samme møntfod, så man skal have både danske og svenske kroner i lommen. Tit kan man se på sin kvittering, hvad beløbet er i euro. Denne service over for turisterne kunne jo også omfatte svenske kroner. Endelig opfatter de fleste mobilselskaber også stadig turen over sundet som en rejse til ”Langtbortistan”.

Vi bliver nødt til at træne vores ører og hjerner til at forstå og kommunikere på hinandens sprog. DR’s dramaserie Broen er jo en fantastisk icebreaker, hvor karaktererne bare taler deres forskellige sprog med de morsomheder, der opstår. Serien foregår på locations på begge sider af Sundet, uden at det vækker undren. Man vænner sig hurtigt til de to sprog, og underteksterne bliver i længden overflødige.

Jeg vil slet ikke komme ind på de problemer, der er med skat, moms, og hvordan man driver virksomhed, hvis man bor på den ene side af sundet, men har indkomst på den anden, for slet ikke at tale om alle mulige andre administrative forviklinger. Det vil tage tid at rydde det af vejen. Jeg ved, at erhvervslivet sammen med Øresundskomiteen arbejder på det, og det skal jo nok lykkes engang.

[quote align="right" author=""]Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København.[/quote]

Unge øresundsborgere

Jeg tror, at det rigtige nu er at fokusere på de unge i Øresundsregionen. Det er blandt dem, ændringerne skal komme, og jeg er overbevist om, at hvis vi starter med at løse alle de små dagligdagsproblemer, så kommer der en langt større forståelse for, hvorfor vi med vores unikke skandinaviske syn på livet kan blive et foregangsområde for hele verden.

Hvis vi kan få de unge til at indtage scenen og starte integrationen, skal alt det andet nok følge efter. Vi kunne starte med at give alle, der er indehavere af et gyldigt studiekort, mulighed for at rejse frit mellem Malmø, Lund og København. Dermed vil vi naturligt nedbryde den økonomiske barriere, der er for unge mennesker i at tage til en forelæsning på den anden side af sundet eller deltage i kulturlivet på begge sider. Det vil gøre det lettere at se sig selv som Øresundsborger frem for borger i enten Malmø eller København.

Vi kunne også ændre de forskellige uddannelsestilbud, så studerende frit kan shoppe rundt på regionens 14 universiteter. Her bliver Danmark nødt til at ændre ideen om, at man automatisk har ret til en kandidatuddannelse, hvis man har afsluttet sin bachelor. Alle skal have ret til bacheloren, men man burde skulle søge om adgang til kandidatuddannelsen. Så vil flere studerende, der afslutter deres bachelor, overveje, om overbygningen skal foregå på den anden side af sundet. Dermed vil vi få flere crossover-uddannelser, hvor kombinationen af bachelor og kandidat giver nye uddannelser og dermed nye indsigter og videndeling.

Endelig skal kulturinstitutionerne og det fantastiske liv, der foregår på klubber og spillesteder, have støtte og hjælp til at markedsføre sig i hele Øresundsregionen. Det skal være let og ligetil at finde ud af, hvad der foregår i både Lund og København i aften, hvis man for eksempel har lyst til at høre lidt god jazz. Teknologien kan nemt løse den opgave, og med de sociale medier er det blevet meget lettere for os at fortælle om, hvad vi laver, og hvad der sker i regionen. ”Den årlige tivolitur” skal være en del af bevidstheden på begge sider af sundet.

Der er sikkert et væld af andre emner og ideer, der meget let kunne rulles ud til gavn for integrationen – og vi har brug for dem.

Fælles dna

NG13 var et rigtig godt initiativ til at starte denne udrulning, og hvis vi i regionen kunne afsætte økonomi til at få understøttet ideerne, kunne vi komme meget langt.

[quote align="left" author=""]Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.[/quote]

Vi er forskellige, og det er ikke min opfattelse, at vi skal stræbe efter en fælles kultur. Nej, vi skal finde ud af, hvilke ting der er ens og kan styrkes, og så skal vi arbejde med forskellighederne mellem vores kulturer. Det er bl.a. gennem vores kulturelle forskelligheder, at vi kan udvikle en anderledes tilgang til livets udfordringer.

Jeg ser svenskerne som fantastisk gode til at skalere og eksekvere. Sveriges dna ligger jo i industrisamfundet, og igen og igen er de i stand til at skalere og eksekvere på verdensplan.

I Danmark er vores dna mere forankret i landbruget, og dermed er vi hurtigere til at se nye muligheder, og hvordan man kan ”snyde” systemet, så vi kan komme hurtigere frem. Vi er gode til at få ideer, der på en eller anden måde passer ind i de sprækker, systemerne har. Men vi har ikke det samme globale udsyn som svenskerne, og vi stiller os ofte tilfredse, når vi har opnået en stor del af herlighedsværdierne i livet.

Kunne vi udvikle et fælles dna og forene de danske og svenske kompetencer, vil Øresundsregionen stå meget stærkt i fremtiden – både inden for erhvervslivet og på den måde, vi har arrangeret vores samfund på.

Vinderen af NG13 var ideen om at starte integrationen over sundet ved at lade skolebørn have en del af deres skolegang på den anden side – i starten bare en enkelt dag om ugen eller hver fjortende dag. Dermed vil børnene komme i kontakt med deres naboer og allerede i en tidlig alder forstå og sågar tale ”øresundsk”.

Andre alderstrin til og med gymnasiet kunne få lignende modeller og deraf indsigt i, hvad der foregår i hele regionen. Så vil flere være åbne for at skifte bopæl, studieplads eller arbejdsliv på tværs af sundet.

Jeg tror på, at vi ved at sætte de kreative hjerner i spil i hele Øresundsregionen kan opnå en integration, der om 10 eller 20 år vil være en af driverne i vores samfund. Gennem en langsigtet investering og et bevidst design vil vi helt naturligt kunne have postnumre som Malmø K og København M. Men som med så meget andet er det de små dagligdagsproblemer, der overskygger den vej, vi skal og gerne vil. Så nu gælder det om at designe disse barrierer væk.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efterskoler er gode – for de heldige Næste artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.