Talentmanagement
Talenter brænder efter at blive udfordret. . . . . .
men forventer også stor frihed
Det har cheferne svært ved at levere
Lederne i dansk erhvervsliv udgør paradoksalt nok den største barriere for at udvikle de mest talentfulde medarbejdere. I mange tilfælde svigter de talenterne. De mest talentfulde ansatte vurderer, at man nærmest skal være heldig for at møde en motiverende og inspirerende chef på sin vej. Det fastslår en ny interview-undersøgelse af talenters forventninger til deres arbejdsplads hos Coop Danmark. Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at vise talenterne tillid. “I bund og grund ved man godt i organisationen, hvem der er god til at udklække talenter. Det er dem, der har overskud til at se medarbejdere, der kan erstatte dem selv eller endda kan komme til at løfte et endnu større ansvar, ” fastslår personaleudviklingschef i Coop Danmark, Dorte Bruun.