Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Erhvervslivet i klimasporet

”Man skal passe på med ikke at reducere erhvervslivet til de 50 virksomheder, der typisk fremgår af Børsens lyserøde sider.”

Advarslen kommer fra vicedirektør Jakob Brandt fra erhvervsorganisationen SMV Danmark. Men det er netop, hvad, han frygter, er resultatet i regeringens klimapartnerskaber.

Vicedirektøren repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, og han sidder med i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, handel samt byggeri og anlæg.

Statsminister Mette Frederiksen inviterede i november erhvervslivet til at være med til at forme fremtidens klimapolitik med 13 klimapartnerskaber fordelt over 13 forskellige sektorer i erhvervslivet.

Men selv om SMV Danmark gennem regeringens kommissorium er blevet inviteret med til bordet, har organisationen nedprioriteret arbejdet i partnerskabet for handel, da de små og mellemstore virksomheder føler sig underrepræsenteret i beslutningsprocesserne.

”De dagsordener, der var sat af formandskabet, var så præget af de store spilleres dagsordener, at det var for langt fra vores hverdag. I det setup, som regeringen har lavet, har vi været nødt til at prioritere vores ressourcer anderledes,” fortæller Jakob Brandt, som i stedet vil fokusere på partnerskaberne for service, it og rådgivning og byggeri og anlæg.

Problematikken bunder ifølge ham først og fremmest i den ramme, som regeringen har sat for partnerskaberne.

De 13 klimapartnerskabers formænd er alle sammen topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder, og det er dem, som har den endelige beslutningskraft for, hvilke anbefalinger der ryger videre til politikerne. Sekretariatsposten, formændenes højre hånd, som skal hjælpe med at udpege, brainstorme og beregne CO2-besparelser, udføres samtidig af de største erhvervsorganisationer.

Og mens en presset Dan Jørgensen afventer klimapartnerskabernes deadline for anbefalingerne 16. marts, kritiserer SMV Danmark tidsfristen for at være for kort til at få det brede erhvervsliv med. Arbejdet med anbefalingerne gik i gang, efter regeringen præsenterede partnerskaberne 13. november 2019.

Administrerende direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd John Wagner har modsat SMV Danmark taget en særlig aktiv rolle i klimapartnerskabet for handel. Og han er enig i kritikken. Der er ifølge ham et misforhold i, hvor meget indflydelse de store virksomheder har i klimapartnerskaberne i forhold til de små og mellemstore virksomheder.

”Den igangværende proces risikerer at blive en politisk gidseltagning af et erhvervsliv, hvor den reelle indflydelse på anbefalingerne kommer fra et mindretal af de største virksomheder,” siger han.

SMV’er skæres fra i fyrtårnsinitiativer

Det er ifølge SMV Danmark og De Samvirkende Købmænd kritisabelt, at samtlige 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topchefer fra det danske erhvervslivs øverste margin.

”Der er jo ikke noget til hindring for, at man havde valgt en formand, der sidder i direktørstolen i en 40-mands-virksomhed fremfor en med 500 ansatte,” siger Jakob Brandt.

Samtidig kritiserer han regeringens ”udlicitering” af en kæmpe sekretariatsopgave, som erhvervsorganisationerne udfører gratis. De små og mellemstore virksomheders mulighed for at tage del i sekretariatsarbejdet vanskeliggøres, da arbejdsbyrden ifølge vicedirektøren er så massiv, at regeringen burde have stillet embedsmænd til rådighed for arbejdet eller økonomi til at købe sig til ekstra støtte.

”Når man laver en proces som denne, så er det kun organisationerne med økonomisk kapital i ryggen – dem med medlemmer, som betaler meget store kontingenter – der kan være med hele vejen,” siger han.

Det er dog ikke i alle partnerskaber, at SMV Danmark oplever den risiko. Men særligt i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, hvor formanden har valgt kun at prioritere udvalgte “fyrtårnsinitiativer”, og handel, hvor konkurrencen mellem store og små virksomheder er særligt udpræget. Klimapartnerskabet for bygge og anlæg fremhæver SMV Danmark for at være bedre til også at medtage initiativer, SMV’erne kan se sig selv i.

Konsekvensen bliver ifølge de to organisationer, at de små og mellemstore virksomheders dagsorden bliver tilsidesat, når anbefalingerne skal udvælges af formændene.

”Jeg kender godt til argumentationen om, at de kan være trækvogn for resten, men det nytter jo ikke, at vi spiller en masse ting ind i diverse undergrupper, men når der så skal træffes en beslutning om, hvad man går videre med, så glemmer man alt om de ordninger, som kan være nødvendige for, at de små og mellemstore virksomheder leverer deres del,” siger John Wagner og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de virkemidler de store virksomheder tager i brug, er forskellige fra vores. De største virksomheder er optagede af finansieringen, hvor vi er mere optagede af, at den enkelte virksomhed får tilskyndelse til virkelig at foretage sig noget.”

Direktøren i De Samvirkende Købmænd erkender, at han ikke kan rette sin kritik imod de stadig upublicerede anbefalinger endnu.

”Men det er en kritik af en proces, som er en for elitær tilgang til politikudvikling,” konstaterer han.

Outsourcing af den politiske proces

John Wagner så derfor hellere, at regeringen havde vendt processen om. Han kalder klimapartnerskabernes sekretariatsorganisering for en outsourcing af den politiske proces.

”Man skulle have sagt, nu beder vi de uafhængige eksperter fra universiteterne, tænketanke og så videre om at komme med en bruttoliste af forslag, hvor de ikke skulle have øjnene rettet mod, om det rammer de store eller små virksomheder. Så kunne man derefter have inddraget erhvervslivet, både de store og små virksomheder, og drøfte, hvad der var godt og skidt, hvorefter regeringen kunne vælge,” fortæller han.

I en kommentar i Mandag Morgen fra januar foreslår John Wagner også, at regeringen kunne have oprettet et særskilt partnerskab for de små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som har ansvar for både klimapartnerskabet for handel og for service, it og rådgivning, oplever derimod, at flere af klimapartnerskaberne har et særligt fokus på de mindre virksomheder.

“Jeg er meget enig i, at de små og mellemstore virksomheder er vigtige for den grønne omstilling. Fra starten af arbejdet med klimapartnerskaberne har vi lagt vægt på, at arbejdet foregår i en åben proces med involvering af virksomheder bredt i erhvervslivet,” siger han i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

“Vi har valgt, at klimapartnerskaberne fokuserer på erhvervslivets forskellige sektorer, og har derfor ikke etableret et særligt klimapartnerskab for de små og mellemstore virksomheder. Når det er sagt, så forventes SMV’erne at blive et tema, når vi i det videre arbejde med klimapartnerskaberne vil kigge mere på tværs af sektorerne.”

Simon Kollerup har for eksempel bedt Erhvervsstyrelsens råd Erhvervslivets EU- og Erhvervsforum om at komme med forslag særligt til SMV-området, som måske ikke er kommet med i klimapartnerskaberne. Desuden lægger ministeren op til, at de små og mellemstore virksomheder sender forslag direkte til ham.

Grøn omstilling fra topchef-perspektiv

Michael Løve, som er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen og formand for handelsklimapartnerskabet kan ikke genkende det billede, som de små og mellemstore virksomheder tegner.

Han erkender, at der vil blive lagt større vægt på et snævert udsnit af de omkring 100 anbefalinger, men han har endnu til gode at se et eksempel på, hvor man ikke har inddraget de små og mellemstore virksomheder.

”Vi har slået dørene op og tænkt, jo flere jo bedre. Vi inviterede alle, vi tænkte kunne have relevante input, og alle har jo været velkomne. Vi har afholdt en lang række workshops, og jeg har virkelig været imponeret over, hvor mange, som har engageret sig i det her,” siger Michael Løve, og fortsætter:

”Vi vil så præsentere omkring 100 initiativer i alt. Men det er klart, at vi heraf har lavet en ret hård prioritering af de initiativer, som vi virkelig synes batter, og som regeringen bør kigge på som det første. Hvis vi overlod al fordøjelsesarbejdet til regeringen, så tror jeg slet ikke det ville være nogen hjælp.”

Ifølge formandens optælling har i alt 165 personer fra 45 virksomheder og 30 organisationer deltaget i partnerskabets proces.

Eva Berneke, som er formand for klimapartnerskabet for service, it og rådgivning og direktør i it-virksomheden KMD, fremhæver også, at balancen mellem initiativer målrettet SMV’erne og det brede erhvervsliv, har været en central del af processen.

”Vi har indsamlet input fra alle kanter – store som små – gennem spørgeskemaer, workshops i brancheforeningerne og rundborgsdiskussioner. De mange værdifulde inputs har vi kogt sammen, men vi har også været nødt til at prioritere benhårdt i, hvor mange forslag, som vi går til regeringen med,” fortæller hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Prioriteringerne er ifølge hende sket ud fra, hvad der giver den største effekt med færrest mulige benspænd. Hun mener også, at der bestemt er forslag, som specifikt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder.



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE



Forrige artikel Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Næste artikel Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.