Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Erhvervslivet i klimasporet

”Man skal passe på med ikke at reducere erhvervslivet til de 50 virksomheder, der typisk fremgår af Børsens lyserøde sider.”

Advarslen kommer fra vicedirektør Jakob Brandt fra erhvervsorganisationen SMV Danmark. Men det er netop, hvad, han frygter, er resultatet i regeringens klimapartnerskaber.

Vicedirektøren repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, og han sidder med i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, handel samt byggeri og anlæg.

Statsminister Mette Frederiksen inviterede i november erhvervslivet til at være med til at forme fremtidens klimapolitik med 13 klimapartnerskaber fordelt over 13 forskellige sektorer i erhvervslivet.

Men selv om SMV Danmark gennem regeringens kommissorium er blevet inviteret med til bordet, har organisationen nedprioriteret arbejdet i partnerskabet for handel, da de små og mellemstore virksomheder føler sig underrepræsenteret i beslutningsprocesserne.

”De dagsordener, der var sat af formandskabet, var så præget af de store spilleres dagsordener, at det var for langt fra vores hverdag. I det setup, som regeringen har lavet, har vi været nødt til at prioritere vores ressourcer anderledes,” fortæller Jakob Brandt, som i stedet vil fokusere på partnerskaberne for service, it og rådgivning og byggeri og anlæg.

Problematikken bunder ifølge ham først og fremmest i den ramme, som regeringen har sat for partnerskaberne.

De 13 klimapartnerskabers formænd er alle sammen topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder, og det er dem, som har den endelige beslutningskraft for, hvilke anbefalinger der ryger videre til politikerne. Sekretariatsposten, formændenes højre hånd, som skal hjælpe med at udpege, brainstorme og beregne CO2-besparelser, udføres samtidig af de største erhvervsorganisationer.

Og mens en presset Dan Jørgensen afventer klimapartnerskabernes deadline for anbefalingerne 16. marts, kritiserer SMV Danmark tidsfristen for at være for kort til at få det brede erhvervsliv med. Arbejdet med anbefalingerne gik i gang, efter regeringen præsenterede partnerskaberne 13. november 2019.

Administrerende direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd John Wagner har modsat SMV Danmark taget en særlig aktiv rolle i klimapartnerskabet for handel. Og han er enig i kritikken. Der er ifølge ham et misforhold i, hvor meget indflydelse de store virksomheder har i klimapartnerskaberne i forhold til de små og mellemstore virksomheder.

”Den igangværende proces risikerer at blive en politisk gidseltagning af et erhvervsliv, hvor den reelle indflydelse på anbefalingerne kommer fra et mindretal af de største virksomheder,” siger han.

SMV’er skæres fra i fyrtårnsinitiativer

Det er ifølge SMV Danmark og De Samvirkende Købmænd kritisabelt, at samtlige 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topchefer fra det danske erhvervslivs øverste margin.

”Der er jo ikke noget til hindring for, at man havde valgt en formand, der sidder i direktørstolen i en 40-mands-virksomhed fremfor en med 500 ansatte,” siger Jakob Brandt.

Samtidig kritiserer han regeringens ”udlicitering” af en kæmpe sekretariatsopgave, som erhvervsorganisationerne udfører gratis. De små og mellemstore virksomheders mulighed for at tage del i sekretariatsarbejdet vanskeliggøres, da arbejdsbyrden ifølge vicedirektøren er så massiv, at regeringen burde have stillet embedsmænd til rådighed for arbejdet eller økonomi til at købe sig til ekstra støtte.

”Når man laver en proces som denne, så er det kun organisationerne med økonomisk kapital i ryggen – dem med medlemmer, som betaler meget store kontingenter – der kan være med hele vejen,” siger han.

Det er dog ikke i alle partnerskaber, at SMV Danmark oplever den risiko. Men særligt i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, hvor formanden har valgt kun at prioritere udvalgte “fyrtårnsinitiativer”, og handel, hvor konkurrencen mellem store og små virksomheder er særligt udpræget. Klimapartnerskabet for bygge og anlæg fremhæver SMV Danmark for at være bedre til også at medtage initiativer, SMV’erne kan se sig selv i.

Konsekvensen bliver ifølge de to organisationer, at de små og mellemstore virksomheders dagsorden bliver tilsidesat, når anbefalingerne skal udvælges af formændene.

”Jeg kender godt til argumentationen om, at de kan være trækvogn for resten, men det nytter jo ikke, at vi spiller en masse ting ind i diverse undergrupper, men når der så skal træffes en beslutning om, hvad man går videre med, så glemmer man alt om de ordninger, som kan være nødvendige for, at de små og mellemstore virksomheder leverer deres del,” siger John Wagner og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de virkemidler de store virksomheder tager i brug, er forskellige fra vores. De største virksomheder er optagede af finansieringen, hvor vi er mere optagede af, at den enkelte virksomhed får tilskyndelse til virkelig at foretage sig noget.”

Direktøren i De Samvirkende Købmænd erkender, at han ikke kan rette sin kritik imod de stadig upublicerede anbefalinger endnu.

”Men det er en kritik af en proces, som er en for elitær tilgang til politikudvikling,” konstaterer han.

Outsourcing af den politiske proces

John Wagner så derfor hellere, at regeringen havde vendt processen om. Han kalder klimapartnerskabernes sekretariatsorganisering for en outsourcing af den politiske proces.

”Man skulle have sagt, nu beder vi de uafhængige eksperter fra universiteterne, tænketanke og så videre om at komme med en bruttoliste af forslag, hvor de ikke skulle have øjnene rettet mod, om det rammer de store eller små virksomheder. Så kunne man derefter have inddraget erhvervslivet, både de store og små virksomheder, og drøfte, hvad der var godt og skidt, hvorefter regeringen kunne vælge,” fortæller han.

I en kommentar i Mandag Morgen fra januar foreslår John Wagner også, at regeringen kunne have oprettet et særskilt partnerskab for de små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som har ansvar for både klimapartnerskabet for handel og for service, it og rådgivning, oplever derimod, at flere af klimapartnerskaberne har et særligt fokus på de mindre virksomheder.

“Jeg er meget enig i, at de små og mellemstore virksomheder er vigtige for den grønne omstilling. Fra starten af arbejdet med klimapartnerskaberne har vi lagt vægt på, at arbejdet foregår i en åben proces med involvering af virksomheder bredt i erhvervslivet,” siger han i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

“Vi har valgt, at klimapartnerskaberne fokuserer på erhvervslivets forskellige sektorer, og har derfor ikke etableret et særligt klimapartnerskab for de små og mellemstore virksomheder. Når det er sagt, så forventes SMV’erne at blive et tema, når vi i det videre arbejde med klimapartnerskaberne vil kigge mere på tværs af sektorerne.”

Simon Kollerup har for eksempel bedt Erhvervsstyrelsens råd Erhvervslivets EU- og Erhvervsforum om at komme med forslag særligt til SMV-området, som måske ikke er kommet med i klimapartnerskaberne. Desuden lægger ministeren op til, at de små og mellemstore virksomheder sender forslag direkte til ham.

Grøn omstilling fra topchef-perspektiv

Michael Løve, som er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen og formand for handelsklimapartnerskabet kan ikke genkende det billede, som de små og mellemstore virksomheder tegner.

Han erkender, at der vil blive lagt større vægt på et snævert udsnit af de omkring 100 anbefalinger, men han har endnu til gode at se et eksempel på, hvor man ikke har inddraget de små og mellemstore virksomheder.

”Vi har slået dørene op og tænkt, jo flere jo bedre. Vi inviterede alle, vi tænkte kunne have relevante input, og alle har jo været velkomne. Vi har afholdt en lang række workshops, og jeg har virkelig været imponeret over, hvor mange, som har engageret sig i det her,” siger Michael Løve, og fortsætter:

”Vi vil så præsentere omkring 100 initiativer i alt. Men det er klart, at vi heraf har lavet en ret hård prioritering af de initiativer, som vi virkelig synes batter, og som regeringen bør kigge på som det første. Hvis vi overlod al fordøjelsesarbejdet til regeringen, så tror jeg slet ikke det ville være nogen hjælp.”

Ifølge formandens optælling har i alt 165 personer fra 45 virksomheder og 30 organisationer deltaget i partnerskabets proces.

Eva Berneke, som er formand for klimapartnerskabet for service, it og rådgivning og direktør i it-virksomheden KMD, fremhæver også, at balancen mellem initiativer målrettet SMV’erne og det brede erhvervsliv, har været en central del af processen.

”Vi har indsamlet input fra alle kanter – store som små – gennem spørgeskemaer, workshops i brancheforeningerne og rundborgsdiskussioner. De mange værdifulde inputs har vi kogt sammen, men vi har også været nødt til at prioritere benhårdt i, hvor mange forslag, som vi går til regeringen med,” fortæller hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Prioriteringerne er ifølge hende sket ud fra, hvad der giver den største effekt med færrest mulige benspænd. Hun mener også, at der bestemt er forslag, som specifikt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder.



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE



Forrige artikel Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Næste artikel Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.