Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Erhvervslivet i klimasporet

”Man skal passe på med ikke at reducere erhvervslivet til de 50 virksomheder, der typisk fremgår af Børsens lyserøde sider.”

Advarslen kommer fra vicedirektør Jakob Brandt fra erhvervsorganisationen SMV Danmark. Men det er netop, hvad, han frygter, er resultatet i regeringens klimapartnerskaber.

Vicedirektøren repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, og han sidder med i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, handel samt byggeri og anlæg.

Statsminister Mette Frederiksen inviterede i november erhvervslivet til at være med til at forme fremtidens klimapolitik med 13 klimapartnerskaber fordelt over 13 forskellige sektorer i erhvervslivet.

Men selv om SMV Danmark gennem regeringens kommissorium er blevet inviteret med til bordet, har organisationen nedprioriteret arbejdet i partnerskabet for handel, da de små og mellemstore virksomheder føler sig underrepræsenteret i beslutningsprocesserne.

”De dagsordener, der var sat af formandskabet, var så præget af de store spilleres dagsordener, at det var for langt fra vores hverdag. I det setup, som regeringen har lavet, har vi været nødt til at prioritere vores ressourcer anderledes,” fortæller Jakob Brandt, som i stedet vil fokusere på partnerskaberne for service, it og rådgivning og byggeri og anlæg.

Problematikken bunder ifølge ham først og fremmest i den ramme, som regeringen har sat for partnerskaberne.

De 13 klimapartnerskabers formænd er alle sammen topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder, og det er dem, som har den endelige beslutningskraft for, hvilke anbefalinger der ryger videre til politikerne. Sekretariatsposten, formændenes højre hånd, som skal hjælpe med at udpege, brainstorme og beregne CO2-besparelser, udføres samtidig af de største erhvervsorganisationer.

Og mens en presset Dan Jørgensen afventer klimapartnerskabernes deadline for anbefalingerne 16. marts, kritiserer SMV Danmark tidsfristen for at være for kort til at få det brede erhvervsliv med. Arbejdet med anbefalingerne gik i gang, efter regeringen præsenterede partnerskaberne 13. november 2019.

Administrerende direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd John Wagner har modsat SMV Danmark taget en særlig aktiv rolle i klimapartnerskabet for handel. Og han er enig i kritikken. Der er ifølge ham et misforhold i, hvor meget indflydelse de store virksomheder har i klimapartnerskaberne i forhold til de små og mellemstore virksomheder.

”Den igangværende proces risikerer at blive en politisk gidseltagning af et erhvervsliv, hvor den reelle indflydelse på anbefalingerne kommer fra et mindretal af de største virksomheder,” siger han.

SMV’er skæres fra i fyrtårnsinitiativer

Det er ifølge SMV Danmark og De Samvirkende Købmænd kritisabelt, at samtlige 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topchefer fra det danske erhvervslivs øverste margin.

”Der er jo ikke noget til hindring for, at man havde valgt en formand, der sidder i direktørstolen i en 40-mands-virksomhed fremfor en med 500 ansatte,” siger Jakob Brandt.

Samtidig kritiserer han regeringens ”udlicitering” af en kæmpe sekretariatsopgave, som erhvervsorganisationerne udfører gratis. De små og mellemstore virksomheders mulighed for at tage del i sekretariatsarbejdet vanskeliggøres, da arbejdsbyrden ifølge vicedirektøren er så massiv, at regeringen burde have stillet embedsmænd til rådighed for arbejdet eller økonomi til at købe sig til ekstra støtte.

”Når man laver en proces som denne, så er det kun organisationerne med økonomisk kapital i ryggen – dem med medlemmer, som betaler meget store kontingenter – der kan være med hele vejen,” siger han.

Det er dog ikke i alle partnerskaber, at SMV Danmark oplever den risiko. Men særligt i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, hvor formanden har valgt kun at prioritere udvalgte “fyrtårnsinitiativer”, og handel, hvor konkurrencen mellem store og små virksomheder er særligt udpræget. Klimapartnerskabet for bygge og anlæg fremhæver SMV Danmark for at være bedre til også at medtage initiativer, SMV’erne kan se sig selv i.

Konsekvensen bliver ifølge de to organisationer, at de små og mellemstore virksomheders dagsorden bliver tilsidesat, når anbefalingerne skal udvælges af formændene.

”Jeg kender godt til argumentationen om, at de kan være trækvogn for resten, men det nytter jo ikke, at vi spiller en masse ting ind i diverse undergrupper, men når der så skal træffes en beslutning om, hvad man går videre med, så glemmer man alt om de ordninger, som kan være nødvendige for, at de små og mellemstore virksomheder leverer deres del,” siger John Wagner og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de virkemidler de store virksomheder tager i brug, er forskellige fra vores. De største virksomheder er optagede af finansieringen, hvor vi er mere optagede af, at den enkelte virksomhed får tilskyndelse til virkelig at foretage sig noget.”

Direktøren i De Samvirkende Købmænd erkender, at han ikke kan rette sin kritik imod de stadig upublicerede anbefalinger endnu.

”Men det er en kritik af en proces, som er en for elitær tilgang til politikudvikling,” konstaterer han.

Outsourcing af den politiske proces

John Wagner så derfor hellere, at regeringen havde vendt processen om. Han kalder klimapartnerskabernes sekretariatsorganisering for en outsourcing af den politiske proces.

”Man skulle have sagt, nu beder vi de uafhængige eksperter fra universiteterne, tænketanke og så videre om at komme med en bruttoliste af forslag, hvor de ikke skulle have øjnene rettet mod, om det rammer de store eller små virksomheder. Så kunne man derefter have inddraget erhvervslivet, både de store og små virksomheder, og drøfte, hvad der var godt og skidt, hvorefter regeringen kunne vælge,” fortæller han.

I en kommentar i Mandag Morgen fra januar foreslår John Wagner også, at regeringen kunne have oprettet et særskilt partnerskab for de små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som har ansvar for både klimapartnerskabet for handel og for service, it og rådgivning, oplever derimod, at flere af klimapartnerskaberne har et særligt fokus på de mindre virksomheder.

“Jeg er meget enig i, at de små og mellemstore virksomheder er vigtige for den grønne omstilling. Fra starten af arbejdet med klimapartnerskaberne har vi lagt vægt på, at arbejdet foregår i en åben proces med involvering af virksomheder bredt i erhvervslivet,” siger han i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

“Vi har valgt, at klimapartnerskaberne fokuserer på erhvervslivets forskellige sektorer, og har derfor ikke etableret et særligt klimapartnerskab for de små og mellemstore virksomheder. Når det er sagt, så forventes SMV’erne at blive et tema, når vi i det videre arbejde med klimapartnerskaberne vil kigge mere på tværs af sektorerne.”

Simon Kollerup har for eksempel bedt Erhvervsstyrelsens råd Erhvervslivets EU- og Erhvervsforum om at komme med forslag særligt til SMV-området, som måske ikke er kommet med i klimapartnerskaberne. Desuden lægger ministeren op til, at de små og mellemstore virksomheder sender forslag direkte til ham.

Grøn omstilling fra topchef-perspektiv

Michael Løve, som er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen og formand for handelsklimapartnerskabet kan ikke genkende det billede, som de små og mellemstore virksomheder tegner.

Han erkender, at der vil blive lagt større vægt på et snævert udsnit af de omkring 100 anbefalinger, men han har endnu til gode at se et eksempel på, hvor man ikke har inddraget de små og mellemstore virksomheder.

”Vi har slået dørene op og tænkt, jo flere jo bedre. Vi inviterede alle, vi tænkte kunne have relevante input, og alle har jo været velkomne. Vi har afholdt en lang række workshops, og jeg har virkelig været imponeret over, hvor mange, som har engageret sig i det her,” siger Michael Løve, og fortsætter:

”Vi vil så præsentere omkring 100 initiativer i alt. Men det er klart, at vi heraf har lavet en ret hård prioritering af de initiativer, som vi virkelig synes batter, og som regeringen bør kigge på som det første. Hvis vi overlod al fordøjelsesarbejdet til regeringen, så tror jeg slet ikke det ville være nogen hjælp.”

Ifølge formandens optælling har i alt 165 personer fra 45 virksomheder og 30 organisationer deltaget i partnerskabets proces.

Eva Berneke, som er formand for klimapartnerskabet for service, it og rådgivning og direktør i it-virksomheden KMD, fremhæver også, at balancen mellem initiativer målrettet SMV’erne og det brede erhvervsliv, har været en central del af processen.

”Vi har indsamlet input fra alle kanter – store som små – gennem spørgeskemaer, workshops i brancheforeningerne og rundborgsdiskussioner. De mange værdifulde inputs har vi kogt sammen, men vi har også været nødt til at prioritere benhårdt i, hvor mange forslag, som vi går til regeringen med,” fortæller hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Prioriteringerne er ifølge hende sket ud fra, hvad der giver den største effekt med færrest mulige benspænd. Hun mener også, at der bestemt er forslag, som specifikt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder.



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE



Forrige artikel Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet Næste artikel Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.