Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Rebecca Holck RosenbergJeppe Sahlholdt

Erhvervslivet i klimasporet

Dansk erhvervsliv har sammen med regeringen forpligtet sig til et helt unikt samarbejde om at tage fælles ansvar for de klimaløsninger, der skal bringe Danmarks CO2-udledninger ned med 70 procent. Men hvordan skal det konkret ske? Hvem sidder tungest på klimamagten i de enkelte partnerskaber, og hvilke svære spørgsmål skal besvares, for at målet kan lykkes? I de kommende uger kortlægger Mandag Morgen udfordringer, løsninger og dilemmaer på hver af de 13 klimapartnerskabers områder.

Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

”Man skal passe på med ikke at reducere erhvervslivet til de 50 virksomheder, der typisk fremgår af Børsens lyserøde sider.”

Advarslen kommer fra vicedirektør Jakob Brandt fra erhvervsorganisationen SMV Danmark. Men det er netop, hvad, han frygter, er resultatet i regeringens klimapartnerskaber.

Vicedirektøren repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, og han sidder med i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, handel samt byggeri og anlæg.

Statsminister Mette Frederiksen inviterede i november erhvervslivet til at være med til at forme fremtidens klimapolitik med 13 klimapartnerskaber fordelt over 13 forskellige sektorer i erhvervslivet.

Men selv om SMV Danmark gennem regeringens kommissorium er blevet inviteret med til bordet, har organisationen nedprioriteret arbejdet i partnerskabet for handel, da de små og mellemstore virksomheder føler sig underrepræsenteret i beslutningsprocesserne.

”De dagsordener, der var sat af formandskabet, var så præget af de store spilleres dagsordener, at det var for langt fra vores hverdag. I det setup, som regeringen har lavet, har vi været nødt til at prioritere vores ressourcer anderledes,” fortæller Jakob Brandt, som i stedet vil fokusere på partnerskaberne for service, it og rådgivning og byggeri og anlæg.

Problematikken bunder ifølge ham først og fremmest i den ramme, som regeringen har sat for partnerskaberne.

De 13 klimapartnerskabers formænd er alle sammen topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder, og det er dem, som har den endelige beslutningskraft for, hvilke anbefalinger der ryger videre til politikerne. Sekretariatsposten, formændenes højre hånd, som skal hjælpe med at udpege, brainstorme og beregne CO2-besparelser, udføres samtidig af de største erhvervsorganisationer.

Og mens en presset Dan Jørgensen afventer klimapartnerskabernes deadline for anbefalingerne 16. marts, kritiserer SMV Danmark tidsfristen for at være for kort til at få det brede erhvervsliv med. Arbejdet med anbefalingerne gik i gang, efter regeringen præsenterede partnerskaberne 13. november 2019.

Administrerende direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd John Wagner har modsat SMV Danmark taget en særlig aktiv rolle i klimapartnerskabet for handel. Og han er enig i kritikken. Der er ifølge ham et misforhold i, hvor meget indflydelse de store virksomheder har i klimapartnerskaberne i forhold til de små og mellemstore virksomheder.

”Den igangværende proces risikerer at blive en politisk gidseltagning af et erhvervsliv, hvor den reelle indflydelse på anbefalingerne kommer fra et mindretal af de største virksomheder,” siger han.

SMV’er skæres fra i fyrtårnsinitiativer

Det er ifølge SMV Danmark og De Samvirkende Købmænd kritisabelt, at samtlige 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topchefer fra det danske erhvervslivs øverste margin.

”Der er jo ikke noget til hindring for, at man havde valgt en formand, der sidder i direktørstolen i en 40-mands-virksomhed fremfor en med 500 ansatte,” siger Jakob Brandt.

Samtidig kritiserer han regeringens ”udlicitering” af en kæmpe sekretariatsopgave, som erhvervsorganisationerne udfører gratis. De små og mellemstore virksomheders mulighed for at tage del i sekretariatsarbejdet vanskeliggøres, da arbejdsbyrden ifølge vicedirektøren er så massiv, at regeringen burde have stillet embedsmænd til rådighed for arbejdet eller økonomi til at købe sig til ekstra støtte.

”Når man laver en proces som denne, så er det kun organisationerne med økonomisk kapital i ryggen – dem med medlemmer, som betaler meget store kontingenter – der kan være med hele vejen,” siger han.

Det er dog ikke i alle partnerskaber, at SMV Danmark oplever den risiko. Men særligt i klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, hvor formanden har valgt kun at prioritere udvalgte “fyrtårnsinitiativer”, og handel, hvor konkurrencen mellem store og små virksomheder er særligt udpræget. Klimapartnerskabet for bygge og anlæg fremhæver SMV Danmark for at være bedre til også at medtage initiativer, SMV’erne kan se sig selv i.

Konsekvensen bliver ifølge de to organisationer, at de små og mellemstore virksomheders dagsorden bliver tilsidesat, når anbefalingerne skal udvælges af formændene.

”Jeg kender godt til argumentationen om, at de kan være trækvogn for resten, men det nytter jo ikke, at vi spiller en masse ting ind i diverse undergrupper, men når der så skal træffes en beslutning om, hvad man går videre med, så glemmer man alt om de ordninger, som kan være nødvendige for, at de små og mellemstore virksomheder leverer deres del,” siger John Wagner og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de virkemidler de store virksomheder tager i brug, er forskellige fra vores. De største virksomheder er optagede af finansieringen, hvor vi er mere optagede af, at den enkelte virksomhed får tilskyndelse til virkelig at foretage sig noget.”

Direktøren i De Samvirkende Købmænd erkender, at han ikke kan rette sin kritik imod de stadig upublicerede anbefalinger endnu.

”Men det er en kritik af en proces, som er en for elitær tilgang til politikudvikling,” konstaterer han.

Outsourcing af den politiske proces

John Wagner så derfor hellere, at regeringen havde vendt processen om. Han kalder klimapartnerskabernes sekretariatsorganisering for en outsourcing af den politiske proces.

”Man skulle have sagt, nu beder vi de uafhængige eksperter fra universiteterne, tænketanke og så videre om at komme med en bruttoliste af forslag, hvor de ikke skulle have øjnene rettet mod, om det rammer de store eller små virksomheder. Så kunne man derefter have inddraget erhvervslivet, både de store og små virksomheder, og drøfte, hvad der var godt og skidt, hvorefter regeringen kunne vælge,” fortæller han.

I en kommentar i Mandag Morgen fra januar foreslår John Wagner også, at regeringen kunne have oprettet et særskilt partnerskab for de små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som har ansvar for både klimapartnerskabet for handel og for service, it og rådgivning, oplever derimod, at flere af klimapartnerskaberne har et særligt fokus på de mindre virksomheder.

“Jeg er meget enig i, at de små og mellemstore virksomheder er vigtige for den grønne omstilling. Fra starten af arbejdet med klimapartnerskaberne har vi lagt vægt på, at arbejdet foregår i en åben proces med involvering af virksomheder bredt i erhvervslivet,” siger han i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

“Vi har valgt, at klimapartnerskaberne fokuserer på erhvervslivets forskellige sektorer, og har derfor ikke etableret et særligt klimapartnerskab for de små og mellemstore virksomheder. Når det er sagt, så forventes SMV’erne at blive et tema, når vi i det videre arbejde med klimapartnerskaberne vil kigge mere på tværs af sektorerne.”

Simon Kollerup har for eksempel bedt Erhvervsstyrelsens råd Erhvervslivets EU- og Erhvervsforum om at komme med forslag særligt til SMV-området, som måske ikke er kommet med i klimapartnerskaberne. Desuden lægger ministeren op til, at de små og mellemstore virksomheder sender forslag direkte til ham.

Grøn omstilling fra topchef-perspektiv

Michael Løve, som er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen og formand for handelsklimapartnerskabet kan ikke genkende det billede, som de små og mellemstore virksomheder tegner.

Han erkender, at der vil blive lagt større vægt på et snævert udsnit af de omkring 100 anbefalinger, men han har endnu til gode at se et eksempel på, hvor man ikke har inddraget de små og mellemstore virksomheder.

”Vi har slået dørene op og tænkt, jo flere jo bedre. Vi inviterede alle, vi tænkte kunne have relevante input, og alle har jo været velkomne. Vi har afholdt en lang række workshops, og jeg har virkelig været imponeret over, hvor mange, som har engageret sig i det her,” siger Michael Løve, og fortsætter:

”Vi vil så præsentere omkring 100 initiativer i alt. Men det er klart, at vi heraf har lavet en ret hård prioritering af de initiativer, som vi virkelig synes batter, og som regeringen bør kigge på som det første. Hvis vi overlod al fordøjelsesarbejdet til regeringen, så tror jeg slet ikke det ville være nogen hjælp.”

Ifølge formandens optælling har i alt 165 personer fra 45 virksomheder og 30 organisationer deltaget i partnerskabets proces.

Eva Berneke, som er formand for klimapartnerskabet for service, it og rådgivning og direktør i it-virksomheden KMD, fremhæver også, at balancen mellem initiativer målrettet SMV’erne og det brede erhvervsliv, har været en central del af processen.

”Vi har indsamlet input fra alle kanter – store som små – gennem spørgeskemaer, workshops i brancheforeningerne og rundborgsdiskussioner. De mange værdifulde inputs har vi kogt sammen, men vi har også været nødt til at prioritere benhårdt i, hvor mange forslag, som vi går til regeringen med,” fortæller hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Prioriteringerne er ifølge hende sket ud fra, hvad der giver den største effekt med færrest mulige benspænd. Hun mener også, at der bestemt er forslag, som specifikt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu