Under normale omstændigheder er det svært at hidse sig op over decimalerne i finanslovens procentsatser, men det er lykkedes op til flere, efter regeringen besluttede sig for at spare 1,4 milliarder kr. på forskning næste år. Erhvervslivet, fagbevægelsen, universiteterne og oppositionen er flintrende forbitrede over besparelsen, og forskningsministeren har haft travlt med at forsvare sig: Danmark lever stadig op til regeringens og EU’s mål om, at de offentlige investeringer i forskning udgør 1 pct. af BNP. Forskningsbevillingerne, påpeger han, svarer til 1,09 pct.

At pynte sig med lånte fjer

Professor i økonomi Svend Erik Hougaard Jensen, CBS, mener, at det er en vigtig principiel diskussion, men også en diskussion, hvor man skal være meget præcis, når det kommer til formuleringerne:

”Hvis du kigger på finansieringssiden, har det offentlige ikke bidraget med 1 pct. af BNP. På den anden side kan du sige, at der i regi af den offentlige sektor er blevet forsket for mere end 1 pct. Men man kan med god ret spørge, om man pynter sig med lånte fjer,” siger han og fortsætter:

”Der er brug for et korrektiv, fordi politikerne ikke entydigt kan sige, at de lever op til målsætningen. Det gør de på bevillingssiden og udgiftssiden, men ikke på finansieringssiden,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

I Novo Nordisk Fonden mener de også, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark lever op målet om at investere 1 pct. af BNP i forskning. Det fremgår af et internt notat, som Mandag Morgen er i besiddelse af. Notatet har cirkuleret i fonds- og forskningsmiljøerne, men det har ikke før været omtalt i offentligheden.

Det blev udarbejdet af operativ chef Thomas Alslev Christensen i december sidste år, bekræfter han, men derudover ønsker han ikke at udtale sig eller forholde sig til indholdet.

I notatet laver Novo Nordisk Fonden samme regnestykke for 2012, som vi lige har lavet for 2013. De kommer frem til, at udgifterne til forskning i det offentlige beløb sig til 19,4 milliarder kr., hvilket svarer til 1,06 pct. af BNP. Men det offentlige bidrog kun med 15,5 milliarder eller 0,85 pct. BNP. 

I notatet bemærker Novo Nordisk Fonden:

”På regnskabssiden medtælles alle forskningsmidler hos den udførende sektor, uanset om det er det offentlige eller private der har finansieret.”

[graph title="Pyntet med private penge" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/30890-van_fig03_pyntet-med-private-penge_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f2303-van_fig03_pyntet-med-private-penge_0.png" text="Der blev brugt 21 mia. kr. på forskning og udvikling i den offentlige sektor i 2013, hvilket svarer til 1,11 pct. af BNP. Men det betyder ikke, at det offentlige investerede alle pengene selv. For en del af pengene kom fra erhvervslivet, fonde og EU. Hvis man følger pengestrømmene, ser man, at det offentlige kun bidrog med lidt over 17 mia. kr. Det svarer til 0,91 pct. af BNP"]Note: 1 Pilene på tværs i figuren summer til 100 pct. Figuren inkluderer ikke penge, der sendes fra Danmark til udlandet. Figuren inkluderer både programmidler og basismidler til offentlige institutioner og virksomhedernes egen finansierede FoU. Opgørelsen baserer sig på regnskabstal., Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation; Danmarks Statistik, 2015. [/graph]

Men ikke nok med det:

”Omvendt tælles al forskning udført af virksomheder eller private institutioner, som privat forskning, uanset om den er finansieret af virksomhederne selv eller af EU, statslige offentlige råd og fonde, regioner og private fonde.”

Derfor efterlyser Novo Nordisk Fonden mere gennemsigtige tal.

Uddannelser sluger forskningskroner

Ifølge penneførerne bag notatet er det ikke kun opgørelsesmetoderne, der skaber problemer. Det er også problematisk, at det er svært at følge pengene, når de først er kommet ind i systemet. Om en krone, der er givet til forskning, også går til forskning, er svært at sige.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet moradset. Tidligere på efteråret offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en længe ventet rapport fra konsulenthuset Deloitte, som tilbage i december 2014 blev hyret til at analysere, hvor mange penge universiteterne, professionshøjskolerne og de øvrige videregående uddannelser bruger på at uddanne deres studerende.

Universiteterne kan bruge rapporten som en rambuk, hvis de vil åbne en debat om finansiering af uddannelserne. Ifølge rapporten brugte de 8,4 milliarder kr. på uddannelse i 2013. Men bevillingerne løb kun op i 6,9 milliarder kr., så der manglede halvanden milliard. Regnestykket er kompliceret, men en ting var formanden for Danske Universiteter sikker på:

”Lige nu koster det sektoren penge at uddanne folk, og de penge henter vi fra forskningsmidlerne. Der er ikke så mange andre steder, de kan komme fra. Vi har ikke nogen pengemaskine,” sagde Anders Overgaard Bjarklev dengang og blev bl.a. bakket op af lektor i samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet, Mogens Ove Madsen:

”De underfinansierede uddannelser bliver dækket ind af penge, der burde bruges til at forske for,” sagde han.

Det er et tilbagevendende problem. I 2010 rejste landets universitetsrektorer også kritikken. På Aarhus Universitet kunne daværende rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, berette, at omkring 6 pct. af universitetets omsætning reelt blev flyttet fra forskning til undervisning, mens den daværende formand for rektorkollegiet, Jens Oddershede, samlede op på vegne af sektoren:

”Samlet bliver det omkring 1,2 milliarder, som hvert år går fra forskningen,” sagde han til Politiken.

Novo Nordisk Fonden skønner da også, at en del af de penge, der bliver noteret som forskningsmidler, går til andre formål: Uddannelse, administration, formidling, der ikke har noget med forskning at gøre. Skønnet lyder, at der er tale om en tredjedel af basismidlerne. I 2012 svarede det til 2,7 mia. kr., og hvis man også trækker de penge fra, så lander vi på 0,70 pct. af BNP.