Taltrylleri for milliarder pynter offentlige forskningspenge

Skiftende danske forskningsministre har stolt brystet sig af, at Danmark i en årrække har levet op til sin egen og EU’s målsætning om, at det offentlige skal investere 1 pct. af BNP i forskning.

Men et indtil nu i offentligheden ukendt notat fra Novo Nordisk Fonden og nye opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at Danmark aldrig har levet op til det ambitiøse mål.

Så sent som i september erklærede Uddannelses- og Forskningsministeriet at den offentlige sektor foretog investeringer på knap 21 milliarder kr., svarende til 1,11 pct. af BNP. Men det kan man ikke udlede af tallene. De siger intet om, hvor pengene kommer fra. Kun noget om, hvor de bliver brugt. Nogle af de 21 milliarder kommer fra erhvervslivet, udlandet og fonde.

Hvis man tager udgangspunkt i, hvor pengene til forskning kommer fra i stedet for, hvor de bliver brugt, er vi nede på 0,91 pct.

Det er en mere korrekt måde at gøre tallet op på, mener professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen:

”Når man taler om at foretage investeringer, må det være et spørgsmål om at tilvejebringe midlerne, altså i dette tilfælde at finansiere forskningen,” siger han. Professor i økonomi ved CBS, Svend Erik Hougaard Jensen, mener, der er brug for et korrektiv i debatten om, hvorvidt vi lever op til investeringsmålet:

”Politikerne kan ikke entydigt sige, at de lever op til målsætningen. Det gør de på bevillingssiden og udgiftssiden, men ikke på finansieringssiden,” siger han. 

Under normale omstændigheder er det svært at hidse sig op over decimalerne i finanslovens procentsatser, men det er lykkedes op til flere, efter regeringen besluttede sig for at spare 1,4 milliarder kr. på forskning næste år. Erhvervslivet, fagbevægelsen, universiteterne og oppositionen er flintrende forbitrede over besparelsen, og forskningsministeren har haft travlt med at forsvare sig: Danmark lever stadig op til regeringens og EU’s mål om, at de offentlige investeringer i forskning udgør 1 pct. af BNP. Forskningsbevillingerne, påpeger han, svarer til 1,09 pct.

Men i stedet for at bryste sig af, hvor mange penge de sætter af til offentlig forskning, burde politikerne forholde til, hvor mange det offentlige bruger på forskning.

De seneste opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og et indtil nu i offentligheden ukendt notat fra Novo Nordisk Fonden sår tvivl om, hvorvidt det offentlige reelt opfylder målsætningen, hvilket skiftende ministre har hævdet.

Login