Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

I kapløbet om at undgå klimakatastrofer er udviklingen og udbygningen af vedvarende energi kommet godt op i fart. Sol- og vindkraft er i dag billigere at installere end kul- og naturgaskraftværker, og priserne falder hastigt. Fremtiden byder på en overflod af billig og ren energi, hvis vi altså når at omstille i tide, siger amerikansk fremtidsforsker.

Udviklingen af vind-, sol- og batteriteknologi er eksponentiel – det går hurtigere og hurtigere. Gennem de sidste 20 år er produktionsomkostningerne for vindenergi faldet til under en femtedel. Prisen på strøm fra solceller falder med over 10 pct. om året, og prisen for lithium-ion-batterier er faldet til en femtedel i løbet af de seneste fem år.

De teknologiske forbedringer sænker priserne, og derfor vokser efterspørgslen. Større volumen i produktionen sænker priserne yderligere og tiltrækker flere investeringer til udviklingen. Og så fremdeles i en selvforstærkende proces.

Over hele verden ser man et stigende antal meget store installationer af vindmøller og solceller, som uden særlige tilskud kan konkurrere prismæssigt med nye kraftværker til kul og naturgas. Det gælder også på vores egne breddegrader, hvor Ørsted, det tidligere DONG Energy, i 2017 tegnede kontrakt på at opføre to havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen uden tilskud.

Samtidig med at udbygningen med vedvarende energi accelererer, kan man se en stigende udfasning eller aflysning af planer om fossile kraftværker. Kina, der for få år siden åbnede et nyt kulkraftværk om ugen, aflyste tidligere i år planer om 103 kulfyrede kraftværker, hvoraf mange allerede var under konstruktion. Indien har i 2017 aflyst etableringen af kulkraftværker med en kapacitet på næsten 14 gigawatt – svarende til den samlede kulkraftkapacitet i Storbritannien.

Omstilling vs. klimaforandringer

Den amerikanske fremtidsforsker Ramez Naam, der for nylig var i Danmark for at tale ved Singularity University-topmødet i Operaen, påpeger, at vedvarende energi vil blive endda meget billigere i de kommende år samtidig med, at bevidstheden om problemerne ved at bruge fossile brændsler vil vokse.

Alt i alt er vi nået til the crossover, dvs. det punkt, hvor vedvarende energi vil overtage rollen som den toneangivende teknologi, hvad priser og investeringer angår. Energipriserne vil endda falde mest i de egne af kloden, hvor der er mest sol, og derfor vil områder, der i dag mangler elektricitet, lettere kunne få rigeligt med strøm og dermed energi til at rense vand, fødevare- og landbrugsproduktion og til transport, siger Ramez Naam.

Det store spørgsmål er imidlertid, om det går stærkt nok til, at verden kan nå at begrænse CO2-niveauerne i atmosfæren til de 450 milliontedele eller mindre, der er forudsætningen for at holde den globale opvarmning på under to grader.

De nyeste tal viser, at niveauet siden industrialderens begyndelse og til nu er steget fra 280 milliontedele til 403. Klimaforskerne skønner, at vi har 25-30 år med det nuværende niveau af udledninger, før vi rammer 450 milliontedele. I betragtning af, hvor massiv en ombygning af den globale infrastruktur det vil kræve at standse CO2-udledningen, er det meget kort tid – også selv om vedvarende energi udvikler sig eksponentielt.

Gode nyheder og hastige fremskridt

Ramez Naams budskab er grundlæggende optimistisk. Han har stor tiltro til teknologien, og han har en stor samling af opmuntrende fakta, der viser, at det går overraskende hurtigt fremad med omstillingen. Naam påpeger, at der stadig er masser af muligheder for yderligere teknologiske forbedringer:

Vindmøller: Teknologi og logistik til havvindmøller udvikles og bliver billigere. Længere ude i horisonten vil forbedringer komme fra flyvende vindmøller, der som drager sendes op i 500 meters højde, hvor vinden er kraftigere og mere stabil. 

Solceller: Solcelleteknologien forbedres konstant, og priserne falder, fordi der udvikles bedre systemer til at installere cellerne hurtigt og nemt på hustage. Ramez Naam fremhæver, at IKEA nu sælger færdige solcelleanlæg i foreløbig tre lande: Storbritannien, Holland og Belgien. I USA er Solarcity, et selskab, der ejes af Tesla, blevet den største installatør af solceller ved at tilbyde kunderne en økonomisk model, hvor solcellerne betales via besparelser på elregningerne. Med andre ord skal kunderne ikke have penge op af lommen for at få solpaneler på taget.

Batterier: Igen er det Elon Musk og Tesla, der viser vejen. Tesla er begyndt at producere lithium-ion-batterier på fabrikken Gigafactory 1, som selskabet er i gang med at opføre i Nevada i samarbejde med Panasonic. Fabrikken vil, når den er færdig, være verdens største bygning, og den vil kunne producere lige så mange batterier, som der produceres i hele resten af verden. Tesla har planer om at opføre 4-5 lignende fabrikker i de kommende år, og man forventer, at det vil betyde, at prisen på batterier vil falde til en femtedel i løbet af fem år. Batterier gør det muligt at udjævne belastningen i elnettet, så man ikke behøver at bruge fossile kraftværker til at producere strøm i de perioder, hvor der ikke er tilstrækkeligt strøm fra sol og vind.

Smart grid: Vil gøre det muligt at udjævne belastningen af elnettet. Elbiler, vandvarmere, afsaltningsanlæg til vand, datacentre og andre energitunge anlæg kan styres, så de opsamler strøm eller arbejder på fuld kraft, når strømmen er rigelig og billigst.

Elbiler: Køretøjer drevet af vedvarende energi kan mindske både CO2-udslip og luftforurening. Og igen går udviklingen meget hurtigt. Senest har General Motors, verdens største bilproducent, annonceret, at de på sigt vil gå helt over til elektriske biler. Kina, der er det største marked for biler, har varslet, at man i den nærmeste fremtid vil forbyde nye benzin- og dieseldrevne biler. Storbritannien og Frankrig vil forbyde dem fra 2040, og Indien allerede i 2030.

Gamle investeringer

Selv om der altså foregår en rivende teknologisk udvikling inden for alle mulige områder, er det alligevel ikke sikkert, at det går stærkt nok til at afværge katastrofale ændringer af klimaet.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi har løst problemet,” siger Ramez Naam og citerer Microsoft-stifter Bill Gates, som har sagt, at vi med lethed ville kunne løse klimaproblemet på 100 år, men at det nu skal ske på 30.

”Spørgsmålet er derfor ikke, om vi teknisk kan gå til ren energi, men om i hvor høj grad den nuværende energiindustri vil forhale og forsinke overgangen,” siger Naam.

Ifølge Ramez Naam er det største problem de såkaldte sunk costs – dvs. alle de penge, der allerede er investeret i den gammeldags teknologi, og som investorerne forventer at få afkast fra. Olieselskaberne har enorme værdier bogført i form af deres olie- og gasreserver, men hvis vi skal redde klimaet, skal de brændsler blive i jorden – og så mister de selvsagt deres værdi. Det har også store politiske konsekvenser for lande som Rusland og Saudi-Arabien.

Tilsvarende er der enorme investeringer i infrastruktur, som ikke kan blive tjent ind. Sol og vind er billigere at installere end et nyt kul- eller naturgasværk, men vedvarende energi kan ikke konkurrere mod et eksisterende, nyere fossilt kraftværk, siger Ramez Naam: 

”Vi er nødt til at finde måder at afskrive de gamle aktiver på, selv om de på papiret stadig tjener penge. Vi skal lukke kraftværker, der kunne holde 30-40 år endnu, vi skal fremskynde udskiftningen af en milliard benzindrevne biler.”

Politik som kickstarter

”Det er ikke nok med bedre teknologi, det vil også kræve markante politiske tiltag, der kan sætte skub i de selvforstærkende positive udviklingstendenser,” mener Ramez Naam og nævner Tyskland som et eksempel:

”Allerede i 2000 besluttede den tyske regering at støtte udbredelsen af solceller, selv om prisen dengang var over 10 gange så høj som nu. Det satte gang i den udvikling og det marked, der nu vokser langt over forventning.” 

Men fører den nuværende amerikanske politik ikke den stik modsatte vej? Donald Trump gik til valg på at redde kulminerne, han vil droppe klimaaftalen fra Paris 2015, og han har udnævnt den tidligere administrerende direktør for olie- og benzinselskabet ExxonMobil til udenrigsminister. 

”Trump kan reelt ikke gøre den store forskel,” siger Ramez Naam og uddyber:

”De vigtigste tiltag i USA sker på delstatsniveau. Alle de største tech-selskaber er dybt engagerede i ren energi, og selv i republikanske stater er der stor opbakning til investeringer i sol og vind. Alle elsker ren og billig energi, men ordet ’klimaforandringer’ splitter folk. Når Trump siger, at han vil skaffe job tilbage i kulindustrien, er det et signal, der viser, at han holder med en bestemt type vælgere, men reelt har han ikke magt til at holde liv i en døende industri,” siger Naam. 

Han mener derfor, at Trump højst er en sten i skoen på vejen mod endnu mere grøn omstilling, men så heller ikke mere. 

”Trump kan ikke forhindre omstillingen, men han er ikke til nogen hjælp, og han sætter ikke fart på udviklingen. Og derfor er det op til Europa at gå forrest, indtil USA kommer back on track,” slutter Ramez Naam.

 

Forrige artikel I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.