Tegneseriedreng med Væxt-Factor

Da Bjarke Ingels var 16 år gammel, indsendte han en ti-siders tegneserie til en konkurrence på Gyldendal. Det var tegningerne, formerne og farverne, der var i fokus for den unge tegneserieentusiast. Han vandt ikke konkurrencen.

Dommeren roste hans streg, men kritiserede, at karaktererne var underudviklede og historien så godt som fraværende.

”Det var den måske mest kedelige tegneserie i verden, fordi der manglede en grundlæggende idé. Den kritik tog jeg til mig,” siger Bjarke Ingels.

I dag, 20 år senere, står han i spidsen for Danmarks mest succesfulde arkitektfirma, BIG, der i disse måneder er ved at drukne i opmærksomhed.

Meget af sin tid tilbringer han i udlandet, men for nylig var han hjemme for at modtage den prestigefyldte Beton-element-Pris 2011, og BIG har allerede vundet fire konkurrencer i år: en ny stor forbrændingsanstalt på Amager, et nationalgalleri i Nuuk, et bæredygtigt byggesystem i Finland og en ny byport i Stockholm. Desuden har BIG for nylig fået til opgave at tegne et nyt højhus på Manhattan.

Bjarke Ingels har så meget væxt-factor, at arkitektbranchen er ved at kaste op, som Svend Blem, der har stået i spidsen for BIG-projekterne i Ørestaden fortalte i et interview tidligere på foråret.

Da Bjarke Ingels i 1993 begyndte på Kunstakademiets arkitektskole, kunne han ellers kun nævne navnet på en eneste arkitekt i verden: Jørgen Utzon.

“Jeg var fuldstændig forudsætningsløs inden for arkitektur,” siger han.

Derfor blev det altafgørende at finde ud af, hvilke historier der ligger bag, hvilke idéer der styrer projekterne:

“Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man bare prøver at tegne det samme som alle andre, men med et personligt twist, ender man med at lægge makeup på en indholdsløs tegneseriekarakter. Formerne skal udtrykke noget større,” siger han.

Netop den idédrevne arkitektur er blevet varemærket for Bjarke Ingels og hans tegnestue. Som han ser det, er arkitekturen i den vestlige verden over de seneste 10 år blevet reduceret til en æstetisk praksis – en øvelse i at få tingene til at se godt ud. BIGs mission er at tilføre en økologisk og social dimension, så bygningerne også bidrager til omgivelserne. Det skal være idéen og ikke kun æstetikken, der driver værket.

Mange arkitektvirksomheder har ifølge Bjarke Ingels svært ved at vokse, fordi de er baseret på et en enkelt person, der er firmaets kreative geni. Vedkommende er måske nok verdens bedste tegner, men dårlig til at kommunikere sin idé og forstå de kritiske kriterier for, at et projekt i sidste ende kan komme i hus.

På BIG forsøger Bjarke Ingels altid fra begyndelsen af et projekt at afklare og kommunikere den grundlæggende idé: Hvad er de største potentialer, succeskriterier og kritiske barrierer, mens de æstetiske detaljer kommer hen ad vejen. Det gør, at medarbejderne selv kan arbejde videre ud fra den konceptuelle ramme, og at ejerskabet til projekterne bliver bredt mere ud.

“Det gør måske BIG bedre i stand til at vokse mere end vores kolleger i branchen. Vi starter med at stille alle de spørgsmål, som andre måske glemmer at stille, og som senere blokerer for projektet,” siger han.

Et af mantraerne er, at man ikke behøver at vælge mellem umiddelbart modstridende forhold. “Bigami – du kan få begge dele,” er navnet på et nyt manifest, som Bjarke Ingels sender ud næste år. Hvis man prøver at sætte sig ud over de snærende begrænsninger i enten-eller, kan man forløse langt mere kreative projekter, mener han.

“Vi prøver hele tiden på at kombinere ting, der normalt er modsætninger. For hvorfor skal man vælge mellem hus med have og en beliggenhed i byen. Jeg tror på, at man i mange tilfælde faktisk godt kan få det hele,” siger han.

I 2008 stod Bjarke Ingels bag Bjerget i Ørestaden, hvor han gjorde, hvad ingen andre i verden før havde gjort: anbragte en bjerglandsby med 80 gårdhavehuse oven på og ned ad siden på et stort parkeringshus. Siden er en lang række lignende projekter med mødet mellem modsætninger i fokus, sprunget frem.

Bjerget blev hans gennembrud, men før det var den unge arkitekt gennem en lang periode med masser af anerkendelse og priser, men ingen realiserede projekter. De projektløse år slog dog ikke Bjarke Ingels ud af kurs:

“Bjarke går altid meget langt for at opnå succes, men han dvæler aldrig ved fiasko,” siger Sheela Søgaard, Administrerende Direktør i BIG.

“Hans særlige væxt-factor består i, at han er modig, visionær – og samtidig pragmatisk. Han tør udfordre det eksisterende og tænke skøre tanker. Men målet er altid at finde frem til en løsning, der er bedre end status quo. Han stopper aldrig ved provokationen eller kritikken,” siger hun.

[quote align="left" author=""]Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man bare prøver at tegne det samme som alle andre, men med et personligt twist, ender man med at lægge makeup på en indholdsløs tegneseriekarakter. Formerne skal udtrykke noget større.[/quote]

Selv undrer Bjarke Ingels sig over, at han er blevet døbt provokatør. I virkeligheden opfatter han sig selv som det nøjagtig modsatte. Kendetegnet ved mange af BIGs projekter er ifølge ham, at de er “uhæmmet imødekommende”. Det radikale ved de arkitektoniske projekter er ikke, at de er revolutionære og går i mod samfundet, men at de er så evolutionære ved at tage hensyn til alle elementer i omgivelserne, mener han.

“Som arkitekt får du målt og vejet alle dine ideer, før de overhovedet bliver opført. Derfor gør jeg næsten alt, hvad jeg kan, for at undgå at provokere,” siger han.

Han beskriver sit arbejde som en art “arkitektonisk twister” – spillet, hvor det gælder om at flytte hænder og fødder hen på de felter, pilen viser. Fordi han reelt forsøger at tage hensyn til så mange forskellige parter, bliver resultatet nogle gange twistet og skørt. Men udgangspunktet er aldrig provokationen.

“Jeg tror i virkeligheden, at en af mine stærkeste kvaliteter er min empati. Jeg har nemt ved at forstå, hvor folk kommer fra, og hvad de vil. Hvis folk er sure på hinanden, kan jeg ofte forstå begge synspunkter og mærke, hvor skoen trykker. Derfor har jeg også nemmere ved at se en tredje vej – formulere en mulighed, hvor alle parter får opfyldt deres drømme. Det kan være en ekstremt givtig evne, når man arbejder for andre mennesker.”

Det er netop i jagten på den bedste løsning, drivkraften hos Bjarke Ingels ligger. Derfor har tegnestuen ingen specifikke mål for, hvor store de skal være, blot en strategi om at være et sundt og veldrevet arkitektfirma uanset størrelsen. Man tager bare imod alle de chancer og muligheder, der byder sig. Arkitektens rolle er at tegne rammerne for det liv, vi gerne vil leve i fremtiden, mener han.

“Vi har ikke bygget vores internationale opmærksomhed på baggrund af kulturpaladser eller operahuse, men relativt billige boliger. Det vil jeg gerne blive ved med. Kunne det ikke være cool, hvis Københavns varetegn var et kraft-varme-værk, der skaber energi ved at brænde affald af og samtidig har en skibakke på toppen?”

Det projekt ser nu ud til at blive til virkelighed inden længe.