Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Peter Hesseldahl

MM Special: Højteknologi til lavpris

Brugen af ny digital teknologi er en forudsætning for at nå FNs verdensmål

Teknologi falder så hurtigt i pris, at også de fattigste lande får adgang til nye og avancerede funktioner

Til udviklingslande skal fokus være på need to have, ikke nice to have

En række danske virksomheder har succes med at udvikle digitale løsninger til lave priser

Verden har brug for højteknologi til lavpris

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Optikere i felten laver synstest for fattige med en smartphone

Dansk app hjælper tusinder af fødende kvinder i udviklingslande

Nokia-spinoff laver billige høreapparater til verdens fattige

Reverse innovation: Når teknologi til ulande sælges i Vesten

Ifølge Verdensbanken er der flere husholdninger i verden, der har adgang til mobiltelefon, end til toiletter og rent vand. To tredjedele af klodens befolkning har nu en mobiltelefon – det er over 5 milliarder mennesker – og af dem har 3 milliarder mobil adgang til internettet.

Det skal vi selvfølgelig udnytte, når vi laver udviklingsindsatser, mener den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V):

”Jeg ser teknologi og digitalisering som en gamechanger for udviklingslande og for indsatsen i humanitære krisesituationer. Det giver udviklingslande nye muligheder for at løse deres udfordringer inden for områder som energi, vand, byer og miljø, uddannelse og sundhed. Jeg er overbevist om, at vi ved at bruge ny teknologi kan være mere effektive og nå hurtigere frem til bæredygtige løsninger,” siger ministeren.

For hende er brugen af avanceret teknologi i udviklingsindsatsen en forudsætning for at nå de mål, verdenssamfundet har sat sig.

”Hvis vi ikke formår at bruge ny teknologi til udvikling, kan vi ikke nå verdensmålene i 2030,” siger Ulla Tørnæs om baggrunden for, at Udenrigsministeriet fremover vil benytte en ’techvelopment-tilgang’ til bistand. 

Elektroniske penge i flygtningelejrene

Dén tilgang arbejder Folkekirkens Nødhjælp allerede meget konkret med. I flygtningelejre bruger nødhjælpsorganisationerne i stigende grad ’cash response’, hvor man i stedet for at udlevere mad, tøj og lignende, udbetaler penge til folk, så de selv kan købe det, de skal bruge, i de lokale butikker og markeder.

I stedet for kontanter er det langt enklere at udbetale pengene elektronisk, både for donororganisationen, der slipper for at holde styr på lange lister, og for modtagerne, der ikke behøver at stå i kø for at få sedler og mønter udleveret. 

Christer Lænkholm har ansvaret for at udvikle den type digitale løsninger for Folkekirkens Nødhjælp, og han har efterhånden erfaret, at man godt kan bruge avanceret teknologi, men den skal være nøje tilpasset de lokale forhold:

”Når nogen foreslår en smart ny løsning, skal man lige overveje, at den også skal kunne fungere, når der ikke er noget internet og ingen strøm, enormt støvet og 45 graders varme. Virker den så?” spørger Lænkholm.

To løsninger i brug allerede

I øjeblikket er der to former for elektroniske penge i brug i flygtningelejrene. Den ene er e-vouchers. Det er baseret på et chip-kort, ligesom det, der bruges til Rejsekortet i Danmark.

Man får indsat et beløb på kortet, og derefter kan pengene bruges i de butikker, der er tilknyttet systemet. E-vouchers giver en høj grad af kontrol med, hvor pengene kan bruges, og det gør det muligt for hjælpeorganisationer at følge meget detaljeret med i, hvad pengene anvendes til.

Den anden løsning er at bruge et af de mobilbetalingssystemer, som i forvejen er meget udbredte i Afrika. Det fungerer ved, at hjælpeorganisationen overfører penge til teleselskabet med en liste over, hvem der skal have adgang til dem. Brugerne kan derefter enten bruge dem til at betale direkte med mobilen, eller de kan gå til en agent og hæve pengene som kontanter. Pengene er sikret, fordi man skal kunne den rette pinkode for at foretage en betaling. Selv hvis mobiltelefonen går i stykker, kan man alligevel få pengene, så længe man har SIM-kortet. 

Nødhjælpsorganisationer deler mobiltelefoner ud

At mobiltelefonen er et helt centralt værktøj, også i de fattiges hverdag, illustreres af, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med en gruppe andre hjælpeorganisationer har været med til at uddele 17.000 mobiltelefoner i det nordlige Uganda. Modtagerne skulle selv betale 25 pct. af mobilens pris, men der var tale om meget simple modeller, så udgiften for modtageren var helt nede på to en halv dollar.

”Hvis du ikke har noget at spise, er det nok ikke en mobil, du beder om,” siger Morten Högnesen, der er seniorrådgiver for innovation i Folkekirkens Nødhjælp:

”Men det er meget forskellige situationer, folk befinder sig i. Vi vil gerne hjælpe folk med hurtigt at kunne klare sig selv, og dér er telefonen et afgørende redskab. Ligesom du og jeg, har flygtninge brug for at kommunikere og finde deres familie, mobilisere deres netværk og række ud til folk, der måske kan hjælpe, og finde information om, hvor de skal hen, og hvordan det går der, hvor de kommer fra,” siger Morten Högnesen. 

Danske Bluetown forbinder de fjerneste egne til internettet

Et andet eksempel på techvelopment er den danske virksomhed Bluetown, der har formået at gøre kombinationen af digital teknologi og udvikling til en voksende forretning. Bluetown opstiller wifi-hotspots i små byer i yderområder, der ellers ikke har internetforbindelse. Det kan være løsninger, som dækker et kommunalt kontor eller en politistation, eller det kan være offentlige løsninger, der er opstillet på et samlingspunkt i byen, og hvor beboerne betaler for at komme online.

I det nordlige Indien har virksomheden netop afsluttet sit hidtil største projekt med at opstille 782 hotspots. Ud over Indien er der også kontorer i Ghana, Tanzania og Peru, fortæller Bluetowns direktør, Peter Ib, der tidligere var CEO for Nokia i Danmark.

Bluetowns enkle løsninger betyder, at brugerne kan få langt billigere internet. Men når man har meget lave indkomster, fylder det alligevel en del i budgettet.

”Folk bruger en meget større del af deres rådighedsbeløb på connectivity, end vi gør i Danmark, hvilket gør brugerne meget prisbevidste og kritiske over for, hvad de får for pengene,” fortæller Nick Pallesen, kommerciel chef i Bluetown. Han ser det som et tegn på, at man også i udviklingslande opfatter det som en basal nødvendighed at være tilsluttet internettet.

”Ligesom herhjemme er underholdning det første, folk bruger internettet til, men så finder farmerne ud af, at de kan se vejrudsigter og hente YouTube-videoer, der lærer dem at dyrke mere effektivt. De kan også tjekke markedspriserne på afgrøder og dyr, så de ikke bliver snydt af lokale opkøbere. Den lokale sygeplejerske kan finde information om behandling og forebyggelse af sygdomme. Og det bliver lettere at få adgang til undervisningsmaterialer – også for piger, som mange gange er afskåret fra uddannelse,” forklarer Nick Pallesen.

Man er nødt til at få hele værdikæden til at fungere

Ligesom Christer Lænkholm fra Folkekirkens Nødhjælp understreger Nick Pallesen, at man er nødt til at tilpasse løsningerne til de lokale forhold:

”Danske virksomheder kan godt levere teknologi til udviklingslandene, men i mange tilfælde går det galt. Det kan godt være, at den pumpe, man sælger, fungerer fint, men hvad nu, hvis der ikke er strøm, eller der ikke er nogen, der ved, hvordan man skal reparere den?”

Dette kan godt være en udfordring for danske virksomheder, der i højere grad er vant til at levere en delløsning.  

”Her er man nødt til at overveje hele værdikæden. I Bluetown er vi involveret hele vejen fra design af systemerne til opsætning, drift og vedligeholdelse. Vi gør også meget ud af at uddanne brugerne i nettets muligheder. Derudover har vi udviklet en fleksibel løsning, som gør, at vi med solceller og batteri-backup kan sikre, at vores hotspots også fungerer steder, hvor strøm ikke er tilgængelig. Det skal være end-to-end-løsninger, for at det virker,” fastslår Nick Pallesen. 

Virksomhedens ”Local cloud” er et eksempel på, hvordan teknologien kan tilpasses forholdene. I mange lande har man en strategi om at bruge internettet til løsninger vedrørende e-learning, e-health og e-government, men mange brugere er udelukket fra at bruge det, fordi forbindelsen til internettet er dyr.

I stedet etablerer Bluetown en lokal server, der kan afvikle tjenesterne og give beboerne adgang til informationer, som er opbevaret på serveren. På den måde slipper man for at skulle betale for at hente informationerne ude fra internettet. Man kan nøjes med gratis at koble sig på den lokale server gennem wifi. 

Vi skal udnytte eksponentielle løsninger

FN’s Global Compact samler virksomheder fra hele verden, som ønsker, at deres forretning skal føre mod en bæredygtig verden.

Sara Krüger Falk, der er sekretariatschef for den danske afdeling af Global Compact, mener, at techvelopment både rummer meget store, nye markeder for danske virksomheder og en mulighed for at gøre en stor forskel i forhold til verdensmålene:

”Der er et kæmpe potentiale, hvis danske virksomheder tænker lidt ud af boksen og overvejer, om de kunne målrette deres løsninger mod befolkninger, der ikke har så stor købekraft, men hvor der bor mange mennesker.”

Der er behov for at bruge eksponentielle teknologier, der kan skabe radikale gennembrud, mener Sara Krüger Falk:

”Verdensmålene og teknologi passer perfekt sammen. Men hvis vi skal løse globale udfordringer inden for eksempelvis ernæring eller sundhed, så er det ikke nok at tage små skridt. Vi skal tænke i løsninger, der kan levere ti gange så meget som nu, fordi de udvikler sig eksponentielt – sådan som man kan se i udviklingen af solceller, robotter, kunstig intelligens eller bioteknologi,” siger Sara Krüger Falk.

For at skabe opmærksomhed om mulighederne for at bruge radikale nye teknologier til at nå verdensmålene har Global Compact startet ”Project Breakthrough” med et omfattende website, der samler eksempler på teknologier, der kan ændre verden til det bedre i en fart.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu