Projektet DigiPippi skal ved hjælp af kvindelige rollemodeller gøre piger i alderen 7 til 13 år interesseret i teknologi.

Drughunters er en naturvidenskabelig konkurrence for gymnasieelever, der med medicinalgiganten Lundbeck i ryggen udfordrer eleverne til selv at skabe nye løsninger til reelle samfundsproblemer.

Og på Københavns Professionshøjskole vil man udvikle et modul til læreruddannelsen om teknologiforståelse og digital dannelse.

Sådan lyder beskrivelserne af tre af de 40 projekter, der allerede er inkluderet under Danmarks nye Teknologipagt, som partnere og ambassadører officielt tiltrådte tirsdag ved en større lancering på Experimentarium i København.

Pagten er i bund og grund en bindende aftale, hvor erhvervsliv, organisationer og lokale myndigheder - og med regeringen for bordenden - forpligter hinanden på at uddanne flere personer med de såkaldte STEM-komptencer (Science, Technology, Engineering og Math).

Idéen stammer fra Holland og har været undervejs i Danmark siden maj 2016, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) greb en opfordring fra flere erhvervsaktører om at stå i spidsen for arbejdet med at skabe en såkaldt teknologipagt. 

Flere skal vælge teknisk karrierevej

Kongstanken i pagt-idéen er at skabe projekter, der gør de unge interesserede i det naturvidenskabelige felt for ad den vej at øge sandsynligheden for, at de senere vælger det som en karrierevej. Og det kan - viser erfaringerne fra Holland - gøres med et forpligtende samarbejde på tværs af samfundet.

LÆS OGSÅ: En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op

Formanden det nye Teknologipagtråd, der skal håndhæve Teknologipagten, bliver CEO i Netcompany André Rogaczewski. Han vil ikke bare vil være en kransekage-figur, men vil stå på mål for en systematisk opfølgning.

“Det er meget vigtigt at sætte en strategisk retning, prioritere og måle på, hvad der virker. Formålet er at skabe flere STEM-kompetencer, og at flere går den vej. Vi skal kunne se effekten,” siger han.

Den første egentlige evaluering af arbejdet finder sted i 2021, men rådet vil løbende have fokus på, hvilke initiativer der virker og ikke virker. Og de vil afrapportere og give en status på de årlige nationale digitale topmøder, som regeringen har bebudet.

“Laver du bare sjove eksperimenter, som ikke flytter mennesker, så kan det være interessant nok, men så er det nok ikke dér, vi skal satse,” siger André Rogaczewski.

Og der ligger nogle ambitiøse mål bag. 150.000 personer og 250 virksomheder skal involveres i projekter under Teknologipagten inden 2020. De endegyldige mål er, at om ti år skal 20 procent flere gennemføre en STEM-uddannelse, hvilket svarer til 10.000 personer.

Akut behov

Behovet er allerede meget tydeligt i dag. Lidt over hvert fjerde nye job, der slås op i den private sektor, kræver STEM-komptencer, og andelen er stigende, viser en ny analyse fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz.

André Rogaczewski tror på, at mekanismen med en forpligtende pagt er det rette værktøj.

“Det at lave en pagt - at vi laver en målsætning, italesætter den og gør den synlig - er en fantastisk platform for, at der rent faktisk sker noget. Fire ministre i regeringen, erhvervsfolk fra både store og mellemstore virksomheder og uddannelsesinstitutioner bakker op og siger, at vi vil gøre noget i fællesskab. Jeg er slet ikke tvivl om, at det er den rigtige mekanisme,” siger den nyslåede formand.

Med det utvetydige og massive fokus på tekniske kompetencer, er der så ikke længere brug for personer med en humanistisk videregående uddannelse?

“Det er ikke enten-eller, men både-og. I virksomhederne er det jo typisk forskellige grupper, der bliver sat sammen. Udfordringen er bare lige nu, at vi ikke har nok med STEM-kompetencer, der kan bidrage i produktionen og idéskabelsen. Det skal vi have gjort noget ved,” siger han.

Hele Danmark skal med

En vigtig faktor for den hollandske succes har været et regionalt og lokalt fokus, fordi de konkrete udfordringer typisk er forskellige rundt omkring i landet, afhængigt af erhvervs- og uddannelsesstrukturen.

En kortlægning af de 40 projekter, der allerede er en del af pakken, giver allerede nu et billede af, at flere store blanke plamager på Danmarks-kortet - ikke mindst udkantsområder som Vestjylland og Lolland-Falster. Her er der indtil videre ikke nogen projekter under den nye teknologipagt. Det skal der gøres noget ved, erkender André Rogaczewski.

“Den eneste måde at gøre det på er at ophøje de projekter, der virker. Når man lykkes med noget, og det er til gavn for det omkringliggende samfund og væksten i området, så vil andre sige, det kan vi også gøre. Vi mangler forbilleder blandt virksomheder med 50-100 ansatte, der er gået fra at være lidt digitale til mere digitale, og som måske har fået 5-10 medarbejdere mere om bord og skabt vækst i lokalområdet,” siger han.

Og hans egen motivation for at kaste sig ud i arbejdet?

“Det er en vigtig agenda for danske virksomheder og Danmark i det hele taget. Jeg følger det på nært hold, hvordan en del digitale initiativer bliver forsinket eller i værste fald flyttet væk fra Danmark, fordi vi mangler kompetencer herhjemme. Derfor er det så utroligt vigtigt at bakke op om denne agenda," siger André Rogaczewski.

"Jeg vil bruge både mit netværk og de dygtige mennesker, vi får involveret i teknologipagten, til at skabe en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er for nationen.”