Efter storfusionen mellem svenske Telia og norske Telenor vil Tele Danmark forfølge en langt mere aggressiv og ekspansiv strategi i Norden. Norden er ved at udvikle sig til ét sammen-hængende telemarked, hvor det er nødvendigt at være til stede i alle lande. “Mod-sat Telia og Telenor har vi allerede nu handlekraft og råderum. Det vil vi selvfølgelig udnytte. Hvis vi handler klogt og hurtigt, kan vi vende det her til en fordel for os selv,” siger Tele Danmarks koncernchef, Henning Dyremose. Han afviser, at storfusionen vil påvirke Tele Danmarks indtjening negativt inden for de nærmeste år. Snarere tværtimod. Telia og Telenor skal de næste 18-24 måneder gennem en krævende fusionsproces, der vil beslaglægge mange ledelsesressourcer. Det vil give Tele Danmark tid til at skabe en stærk nordisk platform via nye alliancer eller opkøb. Den mest oplagte alliance kunne være partnerskab med Netcom Systems.