Terrorfrygten sætter Danmark på prøve - Fire scenarier for fremtiden efter terrorangrebet

Efter en kortvarig borgfred er den politiske debat om forrige weekends terrorangreb begyndt at rase. Hvad var årsagerne til angrebet forstås? Og hvilke politiske tiltag kan forhindre nye tragedier i fremtiden? Danmarks svar på angrebet vil præge politik og samfundsudvikling i mange år frem. Mandag Morgen har bedt tre eksperter i terrorbekæmpelse, politik og sociologi vurdere, hvad terrorangrebet vil komme til at betyde for den politiske dagsorden og magtspillet på Christiansborg, for den sociale sammenhængskraft, for islams rolle i det danske samfund og for den måde, myndighederne fremover vil bekæmpe og forebygge terror på. På baggrund af samtalerne opstiller Mandag Morgen fire scenarier for Danmarks efter terrorangrebet.

Danmarks politiske partier, myndigheder, religiøse samfund og borgere står med en massiv udfordring: De skal tackle den frygtfaktor, der har ramt landet efter terrorangrebene 14. februar. Angrebet på et offentligt møde om ytringsfrihed og på synagogen i København bekræftede, at der også i Danmark er grupper af stærkt radikaliserede unge mænd, der er faldet for den globale jihad-propaganda.

Efter få dages ”borgfred” bølger den politiske debat om terrorangrebet nu frem og tilbage. Hvordan skal det forstås? Hvad er de bagvedliggende årsager? Og hvilke konkrete politiske tiltag kan minimere risikoen for tilsvarende tragedier i fremtiden?

Hvordan Danmark reagerer på begivenheden i de kommende uger og måneder, kan komme til at præge politik og samfundsudvikling i mange år frem.

Login