Thornings barske virkelighedstjek

Den forløbne uge har leveret mange vidnesbyrd om, at 2013 kan blive endnu et barsk år for regeringen. Håbet om, at statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale kunne bidrage til at rette op på regeringens vælgerkrise og lægge låg på den ulmende uro i baglandet, blev hurtigt gjort til skamme.

En meningsmåling fra Greens Analyseinstitut, som Børsen offentliggjorde forleden, viser, at Socialdemokratiet igen mister opbakning blandt vælgerne efter en kortvarig optur sidst på året. Partiet står nu til 18,5 pct. af stemmerne. Regeringspartneren SF har det endnu værre og må med 5,5 pct. konstatere, at efterårets formandsvalg af Annette Vilhelmsen ikke har været nogen genvej til ny succes.

Alene af den grund må Helle Thorning-Schmidt håbe på et snarligt økonomisk opsving, der skaber fornyet vækst og, ikke mindst, arbejdspladser. Var der valg i morgen, ville Venstre og Dansk Folkeparti alene kunne mønstre hele 48,6 pct. af vælgernes opbakning.

Men den danske regering, såvel som regeringerne i de andre europæiske lande, kan meget vel komme til at opleve, at 2013 bliver sværere end 2012.

Der er udsigt til fortsat lavvækst og stagnation, der kan vare flere år frem. Det sætter virksomheder og nationer under maksimalt pres. I mange vestlige lande er beslutningstagerne handlingslammede og springer fra krisepakke til krisepakke.

Vælgernes tillid til de politiske ledere er på et historisk lavpunkt. Tysklands kansler, Angela Merkel, er eneste markante undtagelse fra billedet. Merkel, der oplever kraftig vælgerfremgang og nu har opbakning fra 42 pct. af tyskerne, er en af de få europæiske ledere, der virkelig har turdet se de barske realiteter i øjnene. ”Krisen er langtfra ovre,” sagde hun i sin nytårstale og spåede, at de økonomiske udfordringer ikke bliver mindre i 2013, men kun større.

Forbundne kriser

Årsagerne stikker dog langt dybere, end hvad der kan forklares af de traditionelle økonomiske modeller.

I en ny stor analyse, De syv forbundne megakriser, beskriver Mandag Morgen, hvordan en række globale megatrends griber ind i hinanden og ændrer de grundlæggende betingelser for den globale økonomi og politik fundamentalt.

Læs hele Intelligencesektionen "De syv forbundne megakriser 2013"

Et eksempel er finanskrisen. Børskurserne har i de første uger af det nye år taget en tur opad. Men det kan vise sig at være en midlertidig fornøjelse. Reelt er finanskrisen langtfra overstået. Bankernes indtjening i de europæiske lande er stadig ringe, og på boligmarkederne lurer under overfladen store risici der hurtigt vil eskalere, hvis renten igen stiger.

Dertil kommer, at de vestlige landes samlede gæld i forhold til bruttonationalproduktet er vokset til 314 pct., hvilket vil lægge en kraftig bremse på væksten i årene fremover. De finansielle markeder er stadig præget af ekstrem volatilitet, og politikerne mangler at gennemføre en række afgørende strukturelle reformer af finanssektoren.

I den forløbne uge valgte chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, at fastholde den lave rente, og i samme åndedrag advarede han om, at den største risikofaktor er ”manglende handlekraft hos regeringerne”.

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, advarede om, at kombinationen af den europæiske statsgældskrise og den fortsat uløste gældskrise i USA kan udløse en langt større økonomisk krise.

De økonomiske udfordringer forstærkes ikke mindst af klimakrisen, ressourcekrisen og fattigdomskrisen.

I 2025 skal kloden brødføde yderligere en milliard mennesker, og en ny global middelklasse vil efterspørge flere varer. Det vil i de kommende år presse energi- og fødevarepriserne i vejret. Og selv om den opstigende middelklasse udgør en historisk stor forretningsmulighed for verdens virksomheder, skal man ikke undervurdere de negative feedback-loops, der spiller ind i økonomien.

USA’s National Security Council har vurderet, at efterspørgslen efter fødevarer, vand og energi vil stige med henholdsvis 35, 40 og 50 pct. frem til 2030.

Der kan ventes store prisstigninger på energi i de kommende år, og selv om USA, Kina og flere andre økonomier knytter store forhåbninger til et nyt skifergas-eventyr, vil det kun levere få procent af den samlede energiforsyning.

Også fødevarepriserne kan forudses at stige kraftigt. Allerede i dag er de globale fødevarepriser tilbage på samme høje niveau, som da finanskrisen brød ud for over fire år siden. Lav produktivitet, mangel på frugtbar jord, erosion, tørke og stigende vandmangel er kritiske faktorer, der i løbet af få år kan føre til, at stigende priser og knaphed på fødevarer kommer til at diktere de geopolitiske brudflader og konflikter, på samme måde som olien gjorde det op gennem det 20. århundrede.

Den perfekte storm

De nationale beslutningstagere gør klogt i at få en dybere forståelse af de megakræfter, der vil forme de globale vilkår, som de skal handle under i de kommende år.

I stedet for kun at støtte sig til usikre prognoser og modelregnskaber udarbejdet i Finansministeriet på baggrund af fortidens aggregerede tal og modeller, må de have blik for de skarpe hjørner og risici, der lurer på både kort og længere sigt.

Tvivler man på nødvendigheden af at gøre noget ved klimaforandringerne, kan man tage et kig på Australien, der i den forløbne uge oplevede historisk høje temperaturer på op til 54 grader celsius.

Den slags ekstreme temperaturstigninger kan i de kommende år blive den nye normaltilstand for mange lande, også i Europa, hvis man skal tro en række af verdens førende klimaforskere og den klimarapport, ”Turn down the heat”, som det anerkendte Potsdam-institut udarbejdede for Verdensbanken i efteråret.

Man kan også spørge de amerikanske bønder, der sidste år oplevede det varmeste år nogensinde. Eller man kan læse den globale risikorapport, som World Economic Forum udsendte i sidste uge: To store systemer – den økonomiske krise og de voksende klimaproblemer – er ved at støde ind i hinanden og skabe en perfect storm.

De kortsigtede økonomiske indgreb, der sigter på at stimulere økonomien, og eksperimenterne med en slap pengepolitik kan lede ressourcer væk fra de langsigtede investeringer i ny infrastruktur og grøn omstilling. Det kan føre til langt større økonomiske tab på længere sigt.

Uklar retning

Den politiske erkendelse af, hvor dybt den økonomiske krise og de tilstødende kriser stikker, har tilsyneladende ikke indfundet sig endnu. Nok siger statsministeren, at Danmark befinder sig i en ny virkelighed, og at der kun findes et langt og slidsomt træk ud af krisen. Men hvornår omsættes det i handlinger, der gør en reel forskel?

Statsministeren refererede i sin nytårstale til energikrisen, der i 1970’erne fik os til at rykke sammen som fællesskab og vende forandringerne til nye muligheder. Men talen manglede svar på, hvordan den grønne omstilling af økonomien kan gennemføres, og hvordan Danmarks pressede konkurrenceevne skal genoprettes.

Fraværet af overbevisende og sammenhængende svar på de fremvoksende udfordringer kan meget vel bidrage til at uddybe den vælgerkrise, som regeringen oplever. Den forløbne uges meldinger fra den økonomiske frontlinje giver ikke anledning til den store optimisme: Eksporten er i de sidste tre måneder faldet med 2,9 pct., arbejdsløsheden er angiveligt 20.000 højere end i den officielle ledighedsstatistik, og i første halvår af 2013 vil mellem 17.000 og 23.000 personer falde ud af dagpengesystemet, skønner regeringen nu.

Den berømte kickstart er slået fejl, og efterårets akutpakke er langtfra blevet den redningsplan, som regeringen håbede på. Man hopper fra krisepakke til krisepakke, men den strategiske retning er ikke videre klar for den bredere offentlighed – bortset fra at regeringen agter at føre en stram finanspolitik og presse kommunerne, lærerne, SAS-medarbejderne og alle andre til at acceptere nye skrappe økonomiske realiteter.

Det trækker hårde veksler på tålmodigheden hos vælgerne, der kan have svært ved at se et overbevisende og fremsynet svar på, hvordan Danmark skal komme ud af krisen.

Kortsigtede kriseløsninger

I den forløbne uge kunne man registrere endnu et markant stemningsskift hos vælgerne: I en ny måling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen svarede hele 67 pct. af danskerne, at det er en god idé med nye afgiftslettelser for at sikre danske arbejdspladser. 59 pct. er klar til at skære ned på de offentlige udgifter for at finde pengene.

Det kan være et forvarsel om et større liberalt holdningsskred i vælgerbefolkningen, hvor man vil se langt mere kritisk på velfærdsudgifterne og aktivt støtte forslag om omkostningslettelser for erhvervslivet. Lavere afgifter kan være med til at støtte erhvervslivets konkurrenceevne på kort sigt, og i den forløbne uge efterlyste erhvervsorganisationerne afgiftslettelser for 9 milliarder kr.

Men er det den rigtige opskrift at fjerne kørselsafgifter, NOx-afgifter, spildevandsafgifter osv. for at styrke den kortsigtede konkurrenceevne?

De nævnte afgifter er med til at presse erhvervslivet og danskerne til at ændre adfærd og øge investeringerne i den grønne omstilling. Og det er i høj grad den, vi skal leve af i fremtiden.

Historien giver mange eksempler på, at skrappe miljøkrav fra myndighedernes side har været med til at styrke nationers konkurrenceevne. Det har bl.a. Harvard-professor Michael Porter dokumenteret i flere analyser.

Men i Danmark risikerer en kraftig kampagnevirksomhed fra erhvervsorganisationerne at skabe en folkestemning for at rulle miljø- og energiafgifterne tilbage. Når synspunktet har vind i sejlene, er det bl.a., fordi regeringen ikke har leveret et solidt, troværdigt og sammenhængende alternativ.

Problemet er bare, at det kan ende i en meget kortsigtet kriseopskrift. Høje miljø- og energiafgifter styrker faktisk den langsigtede konkurrenceevne, og skulle man endelig sænke erhvervslivets skattebelastning, så ville det være meget bedre at lave en kraftig beskæring af den generelle selskabsskat.

I de kommende år vil ressourcebevidsthed og ressourceproduktivitet nemlig blive en af de kritiske konkurrencefaktorer for nationer og virksomheder, der konkurrerer i den dyre ende af skalaen, dvs. på høj værditilvækst. Løfter man blikket over de aktuelle konjunkturmeldinger og betragter udviklingen i det nye globale risikolandskab, vil man se, at der er brug for andet og mere end de kriseløsninger, der for tiden vinder frem i offentligheden.

Danmark og danske virksomheder har en række styrkepositioner, der gør det muligt at blive en global frontløber i omstillingen til en mere ressourceproduktiv og innovativ økonomi. Men forudsætningen for at realisere disse nye muligheder er, at politikerne og erhvervslivet får etableret et stærkt og fremsynet partnerskab om nye løsninger, der kan blive en motor for en mere bæredygtig vækst og fremtidens job.

Det grundlæggende spørgsmål er ikke så meget, hvad Danmark skal skære ned på for at styrke den kortsigtede konkurrenceevne, men hvordan man gennem en fornyelse af den danske model kan få del i de store forretningsmuligheder, der i de kommende år vil åbne sig på det globale marked. Her handler det frem for alt om at satse på de innovative forretningskoncepter, serviceløsninger og produkter, der kan være med til at løse de forbundne megakriser.

Forrige artikel Grønlands råstofeventyr kan gøre Danmark til uraneksportør Næste artikel Bankernes storhedstid er forbi Bankernes storhedstid er forbi
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.