Tidligere Nokia-topchef: Norden kan blive grøn stormagt

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Nord Pool A/S er en virksomhed, ikke mange danskere kender. Men det burde de. Ikke alene fordi de sammen med skatteyderne i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen er medejere af den.

Men i særdeleshed også fordi statskasserne i de fire største nordiske lande over de seneste 20 år hver for sig har haft fordele til en værdi af omkring 150 milliarder kr. på den handel med elektricitet, som finder sted gennem Nord Pool, der har hovedkvarter i Norge, og som danske Energinet er medejer af.

Det er Jorma Ollila, tidligere topchef i Nokia-koncernen, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen påpeger de kolossale samfundsmæssige gevinster, de nordiske lande har opnået gennem Nord Pool, der blev grundlagt i 2002 på det fundament af intranordisk handel med el, som dengang allerede havde fundet sted i årtier.

Nord Pool er i dag Europas største handelsplatform for elektricitet, og selskabet er et beundret forbillede i Europa og resten af verden.

Jorma Ollila

Jorma Ollila er manden, der gjorde finske Nokia til verdens førende producent af mobiltelefoner. Nu har han haft påtaget sig den opgave at fortælle de nordiske landes politikere, hvordan de skal bygge videre på landenes allerede succesrige energimæssige samarbejde, som uanset det offentlige ejerskab er liberalt, transparent, konkurrenceskabende og dermed en formidabel driver af både økonomisk og miljømæssig fordelagtig energieffektivisering.

”Det er et meget stort gode, at man har dette fælles elmarked. Et estimat fra Fortum (børsnoteret finsk energiselskab, red.) anslår, at velfærdsfortjenesterne i de fire store nordiske lande, som har arbejdet sammen, er mindst 20 mia. euro pr. land,” siger Ollila og fortsætter:

”Dette net af fysiske forbindelser og handel er et meget stort aktiv for Norden, og det er det, vi skal bygge videre på, når vi i fremtiden skal have langt mere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.”

25 år foran resten af verden

Det er i kraft af Nord Pool, at de nordiske lande kan forsyne hinanden med energi i store mængder fra CO2-fri vandkraft i Norge og Sverige, fra vindmøller i Danmark, og fra de atomkraftværker, der har gjort Finland uafhængig af gas fra sin utilregnelige russiske nabo.

Denne mulighed for konstant at udveksle energi medvirker til at gøre de nordiske landes energiforsyninger til nogle af de mest omkostningseffektive i verden. Det er den styrke, som Ollila henviser til i rapporten ’Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, som han udgav på bestilling af Nordisk Ministerråd i sommer.

”De nordiske lande er 25 år foran resten af verden, når det handler om at forholde sig til CO2-intensiteten. Der er ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, men de er komplementære, og derfor er samarbejdet ikke noget, der trækker landene væk fra hinanden. Det fælles elmarked er det lysende eksempel for samarbejde mellem lande, der nationalt set har forskelligt energimix, men som har en fælles filosofi,” siger Ollila, der i sidste uge deltog i de nordiske energiministres møde i Oslo, hvor man vedtog en fælles køreplan for samarbejdet i perioden 2018-2021.

Ollilas grundfilosofi i rapporten er at fokusere på, at beslutningsprocesserne i nordisk sammenhæng bygger på enstemmighed og frivillighed.

Derfor kan man i fremtiden kun drage nye fordele af samarbejdet, hvis man bevæger sig pragmatisk fremad og hele tiden holder sig for øje, at de nationale politikere har fokus på dels de nationale klimamål, de i EU har påtaget sig at nå, og dels de erhvervsøkonomiske fordele, som for hvert enkelt land ligger i at satse på vindkraft, batteriteknologi, smartgrids, eller hvor det nu er, man har sine styrkepositioner.

Her er det netop Ollilas pointe, at de nordiske lande kun kan nå deres ambitiøse mål inden for reduktion af CO2-udledninger fra eksempelvis transport eller boligopvarmning ved at koordinere deres anstrengelser.

Samtidig skal man besinde sig på, at man – hvis man optræder som en samlet nordisk blok – har store muligheder for at præge realiseringen af EU’s store fælles projekt, Den Europæiske Energiunion.

”Man kan undre sig over, hvor lidt andre lande i Europa er i stand til at samarbejde. De har ikke mekanismerne; og har ikke i samme grad veludbyggede elektriske interconnectorer (elforbindelser mellem landene, red.); de har meget forskellig standardisering, og de har vidt forskellige måder at opstille målsætninger på. Der er naturligvis forskelle mellem de nordiske lande, men de er fortsat meget ens, når man sammenligner med resten af Europa,” siger den tidligere Nokia- og Shell-topleder, som i dag er beskæftiget med en række bestyrelsesposter, bl.a. i den finansielle sektor.

Norden kan tredoble sin el-eksport

Figur 1 | Forstør   Luk

Norden er verdens bedst integrerede region, når det gælder elektricitet, og har potentiale til at tredoble sin eksport af elektricitet frem mod 2050. EU-Kommissionen og IEA ser den nordiske elintegration som globalt forbillede.

Kilde: Note1: 1 terawatt-time = 1 mia. kilowatt i en time.
Kilde: ‘Nordic Energy Technology Perspectives 2016 - Cities, flexibility and pathways to carbon-neutrality’, Nordisk Ministerråd og Det Internationale Energiagentur, 2016.

Privat sektor afgørende

Jorma Ollila har arbejdet i den private sektor i hele sin karriere, og han fortæller, at han har fået en hel del advarsler om, at det ikke er let at skabe politisk samarbejde mellem de nordiske lande.

”Jeg har arbejdet med dette i godt 20 måneder. I begyndelsen var der mange, der advarede mig, når de serverede kaffen før vores møder. De sagde typisk: ’Mr. Ollila, jeg håber, at De husker, at beslutningerne træffes på nationalt niveau. Og samarbejdet kommer først derefter’. Så nikkede jeg høfligt og sagde, at jeg netop var i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre sammen,” siger den økonomi- og ingeniøruddannede finne.

Han hæfter sig ved, at de fire store nordiske landes ministre og deres topembedsmænd og ikke mindst repræsentanter fra den private sektor har været positive over for hans initiativ og intentioner.

”Der er en bred forståelse af, at der er mere brug for offentligt-privat samarbejde end nogensinde før, hvis vi skal nå low carbon-målene. Aktørerne i den private sektor har indset, at det er den vej, vi skal, men nu venter de på guidelines i forhold til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen i fremtiden. Man skal vise dem vejen for, hvordan vi når frem til den CO2-fattige økonomi.”

Ifølge Ollila skal der etableres et rammeværk for, hvordan de nordiske lande driver deres energisamarbejde fremad. Embedsmænd fra det land, der har formandskabet i Nordisk Ministerråd, skal sørge for hele tiden at tage bestik af, hvor langt man er kommet, og af hvordan man kommer videre.

Det gælder både det intranordiske samarbejde, og de nordiske landes fælles positioner i forhold til klima- og energipolitikken på EU-niveau, hvor Sverige, Finland og Danmark efter Ollilas opfattelse bør tale med en stemme.

Samtidig er det planen, at der i forbindelse med det årlige energiministermøde i Nordisk Ministerråd skal afholdes et en-dages Nordic Energy Forum, hvor repræsentanter fra offentlige og private aktører mødes.

Ollila understreger, at de nordiske lande ikke kan tillade sig at hvile på de laurbær, som ambitiøse nationale politikker og stærkt samarbejde har givet.

Han peger på, at der i USA, Kina, Japan og andre asiatiske lande sammen med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i disse år laves meget store investeringer i rene teknologier.

”I det ræs kan Norden kun klare sig, hvis de står sammen med en vægt fra 26 millioner mennesker i stedet for at operere hver for sig. Det virkelige industrielle fremskridt kommer fra øget konkurrenceevne i de teknologier, der tjener energiområdet. Vi har nogle gode positioner, men det er et komplekst område, og vi kan kun udnytte fordelene, hvis vi arbejder sammen på nordisk niveau, hvor vi kan teste i forhold til store volumener osv. Derfra kan man gå videre til et europæisk net og derfra globalt,” siger Ollila.

Han peger på, at det særligt er smv’er inden for intelligente netværk, man skal satse på. Man skal styrke sine kompetencer i forhold til at kunne styre netværk, således at kompetencerne inden for netværksmanagement bliver et eksport-asset.

Den slags virksomheder findes ifølge Ollila i alle lande, og de kan kun udvikle sig, hvis der er tilstrækkelig universitets- og forskningskapacitet til stede.

Han glæder sig over den modtagelse, hans rapport har fået, men han erkender også, at det i sidste ende er den politiske vilje, der afgør, om man kan realisere visionerne.

”Det klart, at alt ikke er plain sailing. Det er åbenlyst, at der er nationale bekymringer. Jeg mener, at vi har gode muligheder for at finde fælles fodslag nu, når vi holder os for øje, at landenes udgangspunkt er nationalt, og når vi ikke laver alt for vilde planer.”

Forrige artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Næste artikel It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.