Tidligere Nokia-topchef: Norden kan blive grøn stormagt

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Nord Pool A/S er en virksomhed, ikke mange danskere kender. Men det burde de. Ikke alene fordi de sammen med skatteyderne i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen er medejere af den.

Men i særdeleshed også fordi statskasserne i de fire største nordiske lande over de seneste 20 år hver for sig har haft fordele til en værdi af omkring 150 milliarder kr. på den handel med elektricitet, som finder sted gennem Nord Pool, der har hovedkvarter i Norge, og som danske Energinet er medejer af.

Det er Jorma Ollila, tidligere topchef i Nokia-koncernen, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen påpeger de kolossale samfundsmæssige gevinster, de nordiske lande har opnået gennem Nord Pool, der blev grundlagt i 2002 på det fundament af intranordisk handel med el, som dengang allerede havde fundet sted i årtier.

Nord Pool er i dag Europas største handelsplatform for elektricitet, og selskabet er et beundret forbillede i Europa og resten af verden.

Jorma Ollila

Jorma Ollila er manden, der gjorde finske Nokia til verdens førende producent af mobiltelefoner. Nu har han haft påtaget sig den opgave at fortælle de nordiske landes politikere, hvordan de skal bygge videre på landenes allerede succesrige energimæssige samarbejde, som uanset det offentlige ejerskab er liberalt, transparent, konkurrenceskabende og dermed en formidabel driver af både økonomisk og miljømæssig fordelagtig energieffektivisering.

”Det er et meget stort gode, at man har dette fælles elmarked. Et estimat fra Fortum (børsnoteret finsk energiselskab, red.) anslår, at velfærdsfortjenesterne i de fire store nordiske lande, som har arbejdet sammen, er mindst 20 mia. euro pr. land,” siger Ollila og fortsætter:

”Dette net af fysiske forbindelser og handel er et meget stort aktiv for Norden, og det er det, vi skal bygge videre på, når vi i fremtiden skal have langt mere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.”

25 år foran resten af verden

Det er i kraft af Nord Pool, at de nordiske lande kan forsyne hinanden med energi i store mængder fra CO2-fri vandkraft i Norge og Sverige, fra vindmøller i Danmark, og fra de atomkraftværker, der har gjort Finland uafhængig af gas fra sin utilregnelige russiske nabo.

Denne mulighed for konstant at udveksle energi medvirker til at gøre de nordiske landes energiforsyninger til nogle af de mest omkostningseffektive i verden. Det er den styrke, som Ollila henviser til i rapporten ’Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, som han udgav på bestilling af Nordisk Ministerråd i sommer.

”De nordiske lande er 25 år foran resten af verden, når det handler om at forholde sig til CO2-intensiteten. Der er ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, men de er komplementære, og derfor er samarbejdet ikke noget, der trækker landene væk fra hinanden. Det fælles elmarked er det lysende eksempel for samarbejde mellem lande, der nationalt set har forskelligt energimix, men som har en fælles filosofi,” siger Ollila, der i sidste uge deltog i de nordiske energiministres møde i Oslo, hvor man vedtog en fælles køreplan for samarbejdet i perioden 2018-2021.

Ollilas grundfilosofi i rapporten er at fokusere på, at beslutningsprocesserne i nordisk sammenhæng bygger på enstemmighed og frivillighed.

Derfor kan man i fremtiden kun drage nye fordele af samarbejdet, hvis man bevæger sig pragmatisk fremad og hele tiden holder sig for øje, at de nationale politikere har fokus på dels de nationale klimamål, de i EU har påtaget sig at nå, og dels de erhvervsøkonomiske fordele, som for hvert enkelt land ligger i at satse på vindkraft, batteriteknologi, smartgrids, eller hvor det nu er, man har sine styrkepositioner.

Her er det netop Ollilas pointe, at de nordiske lande kun kan nå deres ambitiøse mål inden for reduktion af CO2-udledninger fra eksempelvis transport eller boligopvarmning ved at koordinere deres anstrengelser.

Samtidig skal man besinde sig på, at man – hvis man optræder som en samlet nordisk blok – har store muligheder for at præge realiseringen af EU’s store fælles projekt, Den Europæiske Energiunion.

”Man kan undre sig over, hvor lidt andre lande i Europa er i stand til at samarbejde. De har ikke mekanismerne; og har ikke i samme grad veludbyggede elektriske interconnectorer (elforbindelser mellem landene, red.); de har meget forskellig standardisering, og de har vidt forskellige måder at opstille målsætninger på. Der er naturligvis forskelle mellem de nordiske lande, men de er fortsat meget ens, når man sammenligner med resten af Europa,” siger den tidligere Nokia- og Shell-topleder, som i dag er beskæftiget med en række bestyrelsesposter, bl.a. i den finansielle sektor.

Norden kan tredoble sin el-eksport

Figur 1 | Forstør   Luk

Norden er verdens bedst integrerede region, når det gælder elektricitet, og har potentiale til at tredoble sin eksport af elektricitet frem mod 2050. EU-Kommissionen og IEA ser den nordiske elintegration som globalt forbillede.

Kilde: Note1: 1 terawatt-time = 1 mia. kilowatt i en time.
Kilde: ‘Nordic Energy Technology Perspectives 2016 - Cities, flexibility and pathways to carbon-neutrality’, Nordisk Ministerråd og Det Internationale Energiagentur, 2016.

Privat sektor afgørende

Jorma Ollila har arbejdet i den private sektor i hele sin karriere, og han fortæller, at han har fået en hel del advarsler om, at det ikke er let at skabe politisk samarbejde mellem de nordiske lande.

”Jeg har arbejdet med dette i godt 20 måneder. I begyndelsen var der mange, der advarede mig, når de serverede kaffen før vores møder. De sagde typisk: ’Mr. Ollila, jeg håber, at De husker, at beslutningerne træffes på nationalt niveau. Og samarbejdet kommer først derefter’. Så nikkede jeg høfligt og sagde, at jeg netop var i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre sammen,” siger den økonomi- og ingeniøruddannede finne.

Han hæfter sig ved, at de fire store nordiske landes ministre og deres topembedsmænd og ikke mindst repræsentanter fra den private sektor har været positive over for hans initiativ og intentioner.

”Der er en bred forståelse af, at der er mere brug for offentligt-privat samarbejde end nogensinde før, hvis vi skal nå low carbon-målene. Aktørerne i den private sektor har indset, at det er den vej, vi skal, men nu venter de på guidelines i forhold til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen i fremtiden. Man skal vise dem vejen for, hvordan vi når frem til den CO2-fattige økonomi.”

Ifølge Ollila skal der etableres et rammeværk for, hvordan de nordiske lande driver deres energisamarbejde fremad. Embedsmænd fra det land, der har formandskabet i Nordisk Ministerråd, skal sørge for hele tiden at tage bestik af, hvor langt man er kommet, og af hvordan man kommer videre.

Det gælder både det intranordiske samarbejde, og de nordiske landes fælles positioner i forhold til klima- og energipolitikken på EU-niveau, hvor Sverige, Finland og Danmark efter Ollilas opfattelse bør tale med en stemme.

Samtidig er det planen, at der i forbindelse med det årlige energiministermøde i Nordisk Ministerråd skal afholdes et en-dages Nordic Energy Forum, hvor repræsentanter fra offentlige og private aktører mødes.

Ollila understreger, at de nordiske lande ikke kan tillade sig at hvile på de laurbær, som ambitiøse nationale politikker og stærkt samarbejde har givet.

Han peger på, at der i USA, Kina, Japan og andre asiatiske lande sammen med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i disse år laves meget store investeringer i rene teknologier.

”I det ræs kan Norden kun klare sig, hvis de står sammen med en vægt fra 26 millioner mennesker i stedet for at operere hver for sig. Det virkelige industrielle fremskridt kommer fra øget konkurrenceevne i de teknologier, der tjener energiområdet. Vi har nogle gode positioner, men det er et komplekst område, og vi kan kun udnytte fordelene, hvis vi arbejder sammen på nordisk niveau, hvor vi kan teste i forhold til store volumener osv. Derfra kan man gå videre til et europæisk net og derfra globalt,” siger Ollila.

Han peger på, at det særligt er smv’er inden for intelligente netværk, man skal satse på. Man skal styrke sine kompetencer i forhold til at kunne styre netværk, således at kompetencerne inden for netværksmanagement bliver et eksport-asset.

Den slags virksomheder findes ifølge Ollila i alle lande, og de kan kun udvikle sig, hvis der er tilstrækkelig universitets- og forskningskapacitet til stede.

Han glæder sig over den modtagelse, hans rapport har fået, men han erkender også, at det i sidste ende er den politiske vilje, der afgør, om man kan realisere visionerne.

”Det klart, at alt ikke er plain sailing. Det er åbenlyst, at der er nationale bekymringer. Jeg mener, at vi har gode muligheder for at finde fælles fodslag nu, når vi holder os for øje, at landenes udgangspunkt er nationalt, og når vi ikke laver alt for vilde planer.”

Forrige artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Næste artikel It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.