Tidligere Nokia-topchef: Norden kan blive grøn stormagt

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Nord Pool A/S er en virksomhed, ikke mange danskere kender. Men det burde de. Ikke alene fordi de sammen med skatteyderne i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen er medejere af den.

Men i særdeleshed også fordi statskasserne i de fire største nordiske lande over de seneste 20 år hver for sig har haft fordele til en værdi af omkring 150 milliarder kr. på den handel med elektricitet, som finder sted gennem Nord Pool, der har hovedkvarter i Norge, og som danske Energinet er medejer af.

Det er Jorma Ollila, tidligere topchef i Nokia-koncernen, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen påpeger de kolossale samfundsmæssige gevinster, de nordiske lande har opnået gennem Nord Pool, der blev grundlagt i 2002 på det fundament af intranordisk handel med el, som dengang allerede havde fundet sted i årtier.

Nord Pool er i dag Europas største handelsplatform for elektricitet, og selskabet er et beundret forbillede i Europa og resten af verden.

Jorma Ollila

Jorma Ollila er manden, der gjorde finske Nokia til verdens førende producent af mobiltelefoner. Nu har han haft påtaget sig den opgave at fortælle de nordiske landes politikere, hvordan de skal bygge videre på landenes allerede succesrige energimæssige samarbejde, som uanset det offentlige ejerskab er liberalt, transparent, konkurrenceskabende og dermed en formidabel driver af både økonomisk og miljømæssig fordelagtig energieffektivisering.

”Det er et meget stort gode, at man har dette fælles elmarked. Et estimat fra Fortum (børsnoteret finsk energiselskab, red.) anslår, at velfærdsfortjenesterne i de fire store nordiske lande, som har arbejdet sammen, er mindst 20 mia. euro pr. land,” siger Ollila og fortsætter:

”Dette net af fysiske forbindelser og handel er et meget stort aktiv for Norden, og det er det, vi skal bygge videre på, når vi i fremtiden skal have langt mere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.”

25 år foran resten af verden

Det er i kraft af Nord Pool, at de nordiske lande kan forsyne hinanden med energi i store mængder fra CO2-fri vandkraft i Norge og Sverige, fra vindmøller i Danmark, og fra de atomkraftværker, der har gjort Finland uafhængig af gas fra sin utilregnelige russiske nabo.

Denne mulighed for konstant at udveksle energi medvirker til at gøre de nordiske landes energiforsyninger til nogle af de mest omkostningseffektive i verden. Det er den styrke, som Ollila henviser til i rapporten ’Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, som han udgav på bestilling af Nordisk Ministerråd i sommer.

”De nordiske lande er 25 år foran resten af verden, når det handler om at forholde sig til CO2-intensiteten. Der er ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, men de er komplementære, og derfor er samarbejdet ikke noget, der trækker landene væk fra hinanden. Det fælles elmarked er det lysende eksempel for samarbejde mellem lande, der nationalt set har forskelligt energimix, men som har en fælles filosofi,” siger Ollila, der i sidste uge deltog i de nordiske energiministres møde i Oslo, hvor man vedtog en fælles køreplan for samarbejdet i perioden 2018-2021.

Ollilas grundfilosofi i rapporten er at fokusere på, at beslutningsprocesserne i nordisk sammenhæng bygger på enstemmighed og frivillighed.

Derfor kan man i fremtiden kun drage nye fordele af samarbejdet, hvis man bevæger sig pragmatisk fremad og hele tiden holder sig for øje, at de nationale politikere har fokus på dels de nationale klimamål, de i EU har påtaget sig at nå, og dels de erhvervsøkonomiske fordele, som for hvert enkelt land ligger i at satse på vindkraft, batteriteknologi, smartgrids, eller hvor det nu er, man har sine styrkepositioner.

Her er det netop Ollilas pointe, at de nordiske lande kun kan nå deres ambitiøse mål inden for reduktion af CO2-udledninger fra eksempelvis transport eller boligopvarmning ved at koordinere deres anstrengelser.

Samtidig skal man besinde sig på, at man – hvis man optræder som en samlet nordisk blok – har store muligheder for at præge realiseringen af EU’s store fælles projekt, Den Europæiske Energiunion.

”Man kan undre sig over, hvor lidt andre lande i Europa er i stand til at samarbejde. De har ikke mekanismerne; og har ikke i samme grad veludbyggede elektriske interconnectorer (elforbindelser mellem landene, red.); de har meget forskellig standardisering, og de har vidt forskellige måder at opstille målsætninger på. Der er naturligvis forskelle mellem de nordiske lande, men de er fortsat meget ens, når man sammenligner med resten af Europa,” siger den tidligere Nokia- og Shell-topleder, som i dag er beskæftiget med en række bestyrelsesposter, bl.a. i den finansielle sektor.

Norden kan tredoble sin el-eksport

Figur 1 | Forstør   Luk

Norden er verdens bedst integrerede region, når det gælder elektricitet, og har potentiale til at tredoble sin eksport af elektricitet frem mod 2050. EU-Kommissionen og IEA ser den nordiske elintegration som globalt forbillede.

Kilde: Note1: 1 terawatt-time = 1 mia. kilowatt i en time.
Kilde: ‘Nordic Energy Technology Perspectives 2016 - Cities, flexibility and pathways to carbon-neutrality’, Nordisk Ministerråd og Det Internationale Energiagentur, 2016.

Privat sektor afgørende

Jorma Ollila har arbejdet i den private sektor i hele sin karriere, og han fortæller, at han har fået en hel del advarsler om, at det ikke er let at skabe politisk samarbejde mellem de nordiske lande.

”Jeg har arbejdet med dette i godt 20 måneder. I begyndelsen var der mange, der advarede mig, når de serverede kaffen før vores møder. De sagde typisk: ’Mr. Ollila, jeg håber, at De husker, at beslutningerne træffes på nationalt niveau. Og samarbejdet kommer først derefter’. Så nikkede jeg høfligt og sagde, at jeg netop var i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre sammen,” siger den økonomi- og ingeniøruddannede finne.

Han hæfter sig ved, at de fire store nordiske landes ministre og deres topembedsmænd og ikke mindst repræsentanter fra den private sektor har været positive over for hans initiativ og intentioner.

”Der er en bred forståelse af, at der er mere brug for offentligt-privat samarbejde end nogensinde før, hvis vi skal nå low carbon-målene. Aktørerne i den private sektor har indset, at det er den vej, vi skal, men nu venter de på guidelines i forhold til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen i fremtiden. Man skal vise dem vejen for, hvordan vi når frem til den CO2-fattige økonomi.”

Ifølge Ollila skal der etableres et rammeværk for, hvordan de nordiske lande driver deres energisamarbejde fremad. Embedsmænd fra det land, der har formandskabet i Nordisk Ministerråd, skal sørge for hele tiden at tage bestik af, hvor langt man er kommet, og af hvordan man kommer videre.

Det gælder både det intranordiske samarbejde, og de nordiske landes fælles positioner i forhold til klima- og energipolitikken på EU-niveau, hvor Sverige, Finland og Danmark efter Ollilas opfattelse bør tale med en stemme.

Samtidig er det planen, at der i forbindelse med det årlige energiministermøde i Nordisk Ministerråd skal afholdes et en-dages Nordic Energy Forum, hvor repræsentanter fra offentlige og private aktører mødes.

Ollila understreger, at de nordiske lande ikke kan tillade sig at hvile på de laurbær, som ambitiøse nationale politikker og stærkt samarbejde har givet.

Han peger på, at der i USA, Kina, Japan og andre asiatiske lande sammen med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i disse år laves meget store investeringer i rene teknologier.

”I det ræs kan Norden kun klare sig, hvis de står sammen med en vægt fra 26 millioner mennesker i stedet for at operere hver for sig. Det virkelige industrielle fremskridt kommer fra øget konkurrenceevne i de teknologier, der tjener energiområdet. Vi har nogle gode positioner, men det er et komplekst område, og vi kan kun udnytte fordelene, hvis vi arbejder sammen på nordisk niveau, hvor vi kan teste i forhold til store volumener osv. Derfra kan man gå videre til et europæisk net og derfra globalt,” siger Ollila.

Han peger på, at det særligt er smv’er inden for intelligente netværk, man skal satse på. Man skal styrke sine kompetencer i forhold til at kunne styre netværk, således at kompetencerne inden for netværksmanagement bliver et eksport-asset.

Den slags virksomheder findes ifølge Ollila i alle lande, og de kan kun udvikle sig, hvis der er tilstrækkelig universitets- og forskningskapacitet til stede.

Han glæder sig over den modtagelse, hans rapport har fået, men han erkender også, at det i sidste ende er den politiske vilje, der afgør, om man kan realisere visionerne.

”Det klart, at alt ikke er plain sailing. Det er åbenlyst, at der er nationale bekymringer. Jeg mener, at vi har gode muligheder for at finde fælles fodslag nu, når vi holder os for øje, at landenes udgangspunkt er nationalt, og når vi ikke laver alt for vilde planer.”

Forrige artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Næste artikel It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.