Tidligere Nokia-topchef: Norden kan blive grøn stormagt

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Nord Pool A/S er en virksomhed, ikke mange danskere kender. Men det burde de. Ikke alene fordi de sammen med skatteyderne i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen er medejere af den.

Men i særdeleshed også fordi statskasserne i de fire største nordiske lande over de seneste 20 år hver for sig har haft fordele til en værdi af omkring 150 milliarder kr. på den handel med elektricitet, som finder sted gennem Nord Pool, der har hovedkvarter i Norge, og som danske Energinet er medejer af.

Det er Jorma Ollila, tidligere topchef i Nokia-koncernen, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen påpeger de kolossale samfundsmæssige gevinster, de nordiske lande har opnået gennem Nord Pool, der blev grundlagt i 2002 på det fundament af intranordisk handel med el, som dengang allerede havde fundet sted i årtier.

Nord Pool er i dag Europas største handelsplatform for elektricitet, og selskabet er et beundret forbillede i Europa og resten af verden.

Jorma Ollila

Jorma Ollila er manden, der gjorde finske Nokia til verdens førende producent af mobiltelefoner. Nu har han haft påtaget sig den opgave at fortælle de nordiske landes politikere, hvordan de skal bygge videre på landenes allerede succesrige energimæssige samarbejde, som uanset det offentlige ejerskab er liberalt, transparent, konkurrenceskabende og dermed en formidabel driver af både økonomisk og miljømæssig fordelagtig energieffektivisering.

”Det er et meget stort gode, at man har dette fælles elmarked. Et estimat fra Fortum (børsnoteret finsk energiselskab, red.) anslår, at velfærdsfortjenesterne i de fire store nordiske lande, som har arbejdet sammen, er mindst 20 mia. euro pr. land,” siger Ollila og fortsætter:

”Dette net af fysiske forbindelser og handel er et meget stort aktiv for Norden, og det er det, vi skal bygge videre på, når vi i fremtiden skal have langt mere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.”

25 år foran resten af verden

Det er i kraft af Nord Pool, at de nordiske lande kan forsyne hinanden med energi i store mængder fra CO2-fri vandkraft i Norge og Sverige, fra vindmøller i Danmark, og fra de atomkraftværker, der har gjort Finland uafhængig af gas fra sin utilregnelige russiske nabo.

Denne mulighed for konstant at udveksle energi medvirker til at gøre de nordiske landes energiforsyninger til nogle af de mest omkostningseffektive i verden. Det er den styrke, som Ollila henviser til i rapporten ’Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, som han udgav på bestilling af Nordisk Ministerråd i sommer.

”De nordiske lande er 25 år foran resten af verden, når det handler om at forholde sig til CO2-intensiteten. Der er ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, men de er komplementære, og derfor er samarbejdet ikke noget, der trækker landene væk fra hinanden. Det fælles elmarked er det lysende eksempel for samarbejde mellem lande, der nationalt set har forskelligt energimix, men som har en fælles filosofi,” siger Ollila, der i sidste uge deltog i de nordiske energiministres møde i Oslo, hvor man vedtog en fælles køreplan for samarbejdet i perioden 2018-2021.

Ollilas grundfilosofi i rapporten er at fokusere på, at beslutningsprocesserne i nordisk sammenhæng bygger på enstemmighed og frivillighed.

Derfor kan man i fremtiden kun drage nye fordele af samarbejdet, hvis man bevæger sig pragmatisk fremad og hele tiden holder sig for øje, at de nationale politikere har fokus på dels de nationale klimamål, de i EU har påtaget sig at nå, og dels de erhvervsøkonomiske fordele, som for hvert enkelt land ligger i at satse på vindkraft, batteriteknologi, smartgrids, eller hvor det nu er, man har sine styrkepositioner.

Her er det netop Ollilas pointe, at de nordiske lande kun kan nå deres ambitiøse mål inden for reduktion af CO2-udledninger fra eksempelvis transport eller boligopvarmning ved at koordinere deres anstrengelser.

Samtidig skal man besinde sig på, at man – hvis man optræder som en samlet nordisk blok – har store muligheder for at præge realiseringen af EU’s store fælles projekt, Den Europæiske Energiunion.

”Man kan undre sig over, hvor lidt andre lande i Europa er i stand til at samarbejde. De har ikke mekanismerne; og har ikke i samme grad veludbyggede elektriske interconnectorer (elforbindelser mellem landene, red.); de har meget forskellig standardisering, og de har vidt forskellige måder at opstille målsætninger på. Der er naturligvis forskelle mellem de nordiske lande, men de er fortsat meget ens, når man sammenligner med resten af Europa,” siger den tidligere Nokia- og Shell-topleder, som i dag er beskæftiget med en række bestyrelsesposter, bl.a. i den finansielle sektor.

Norden kan tredoble sin el-eksport

Figur 1 | Forstør   Luk

Norden er verdens bedst integrerede region, når det gælder elektricitet, og har potentiale til at tredoble sin eksport af elektricitet frem mod 2050. EU-Kommissionen og IEA ser den nordiske elintegration som globalt forbillede.

Kilde: Note1: 1 terawatt-time = 1 mia. kilowatt i en time.
Kilde: ‘Nordic Energy Technology Perspectives 2016 - Cities, flexibility and pathways to carbon-neutrality’, Nordisk Ministerråd og Det Internationale Energiagentur, 2016.

Privat sektor afgørende

Jorma Ollila har arbejdet i den private sektor i hele sin karriere, og han fortæller, at han har fået en hel del advarsler om, at det ikke er let at skabe politisk samarbejde mellem de nordiske lande.

”Jeg har arbejdet med dette i godt 20 måneder. I begyndelsen var der mange, der advarede mig, når de serverede kaffen før vores møder. De sagde typisk: ’Mr. Ollila, jeg håber, at De husker, at beslutningerne træffes på nationalt niveau. Og samarbejdet kommer først derefter’. Så nikkede jeg høfligt og sagde, at jeg netop var i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre sammen,” siger den økonomi- og ingeniøruddannede finne.

Han hæfter sig ved, at de fire store nordiske landes ministre og deres topembedsmænd og ikke mindst repræsentanter fra den private sektor har været positive over for hans initiativ og intentioner.

”Der er en bred forståelse af, at der er mere brug for offentligt-privat samarbejde end nogensinde før, hvis vi skal nå low carbon-målene. Aktørerne i den private sektor har indset, at det er den vej, vi skal, men nu venter de på guidelines i forhold til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen i fremtiden. Man skal vise dem vejen for, hvordan vi når frem til den CO2-fattige økonomi.”

Ifølge Ollila skal der etableres et rammeværk for, hvordan de nordiske lande driver deres energisamarbejde fremad. Embedsmænd fra det land, der har formandskabet i Nordisk Ministerråd, skal sørge for hele tiden at tage bestik af, hvor langt man er kommet, og af hvordan man kommer videre.

Det gælder både det intranordiske samarbejde, og de nordiske landes fælles positioner i forhold til klima- og energipolitikken på EU-niveau, hvor Sverige, Finland og Danmark efter Ollilas opfattelse bør tale med en stemme.

Samtidig er det planen, at der i forbindelse med det årlige energiministermøde i Nordisk Ministerråd skal afholdes et en-dages Nordic Energy Forum, hvor repræsentanter fra offentlige og private aktører mødes.

Ollila understreger, at de nordiske lande ikke kan tillade sig at hvile på de laurbær, som ambitiøse nationale politikker og stærkt samarbejde har givet.

Han peger på, at der i USA, Kina, Japan og andre asiatiske lande sammen med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i disse år laves meget store investeringer i rene teknologier.

”I det ræs kan Norden kun klare sig, hvis de står sammen med en vægt fra 26 millioner mennesker i stedet for at operere hver for sig. Det virkelige industrielle fremskridt kommer fra øget konkurrenceevne i de teknologier, der tjener energiområdet. Vi har nogle gode positioner, men det er et komplekst område, og vi kan kun udnytte fordelene, hvis vi arbejder sammen på nordisk niveau, hvor vi kan teste i forhold til store volumener osv. Derfra kan man gå videre til et europæisk net og derfra globalt,” siger Ollila.

Han peger på, at det særligt er smv’er inden for intelligente netværk, man skal satse på. Man skal styrke sine kompetencer i forhold til at kunne styre netværk, således at kompetencerne inden for netværksmanagement bliver et eksport-asset.

Den slags virksomheder findes ifølge Ollila i alle lande, og de kan kun udvikle sig, hvis der er tilstrækkelig universitets- og forskningskapacitet til stede.

Han glæder sig over den modtagelse, hans rapport har fået, men han erkender også, at det i sidste ende er den politiske vilje, der afgør, om man kan realisere visionerne.

”Det klart, at alt ikke er plain sailing. Det er åbenlyst, at der er nationale bekymringer. Jeg mener, at vi har gode muligheder for at finde fælles fodslag nu, når vi holder os for øje, at landenes udgangspunkt er nationalt, og når vi ikke laver alt for vilde planer.”

Forrige artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Næste artikel It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.