Tidligere Nokia-topchef: Norden kan blive grøn stormagt

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Nord Pool A/S er en virksomhed, ikke mange danskere kender. Men det burde de. Ikke alene fordi de sammen med skatteyderne i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen er medejere af den.

Men i særdeleshed også fordi statskasserne i de fire største nordiske lande over de seneste 20 år hver for sig har haft fordele til en værdi af omkring 150 milliarder kr. på den handel med elektricitet, som finder sted gennem Nord Pool, der har hovedkvarter i Norge, og som danske Energinet er medejer af.

Det er Jorma Ollila, tidligere topchef i Nokia-koncernen, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen påpeger de kolossale samfundsmæssige gevinster, de nordiske lande har opnået gennem Nord Pool, der blev grundlagt i 2002 på det fundament af intranordisk handel med el, som dengang allerede havde fundet sted i årtier.

Nord Pool er i dag Europas største handelsplatform for elektricitet, og selskabet er et beundret forbillede i Europa og resten af verden.

Jorma Ollila

Født 1950 i Finland

CEO i Nokia 1992-2006

Formand for bestyrelsen i Royal Dutch Shell 2006-2015

Forfatter til rapporten ‘Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, Nordisk Ministerråd 2017

Jorma Ollila er manden, der gjorde finske Nokia til verdens førende producent af mobiltelefoner. Nu har han haft påtaget sig den opgave at fortælle de nordiske landes politikere, hvordan de skal bygge videre på landenes allerede succesrige energimæssige samarbejde, som uanset det offentlige ejerskab er liberalt, transparent, konkurrenceskabende og dermed en formidabel driver af både økonomisk og miljømæssig fordelagtig energieffektivisering.

”Det er et meget stort gode, at man har dette fælles elmarked. Et estimat fra Fortum (børsnoteret finsk energiselskab, red.) anslår, at velfærdsfortjenesterne i de fire store nordiske lande, som har arbejdet sammen, er mindst 20 mia. euro pr. land,” siger Ollila og fortsætter:

”Dette net af fysiske forbindelser og handel er et meget stort aktiv for Norden, og det er det, vi skal bygge videre på, når vi i fremtiden skal have langt mere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.”

25 år foran resten af verden

Det er i kraft af Nord Pool, at de nordiske lande kan forsyne hinanden med energi i store mængder fra CO2-fri vandkraft i Norge og Sverige, fra vindmøller i Danmark, og fra de atomkraftværker, der har gjort Finland uafhængig af gas fra sin utilregnelige russiske nabo.

Denne mulighed for konstant at udveksle energi medvirker til at gøre de nordiske landes energiforsyninger til nogle af de mest omkostningseffektive i verden. Det er den styrke, som Ollila henviser til i rapporten ’Nordic Energy Co-operation: Strong Today – Stronger Tomorrow’, som han udgav på bestilling af Nordisk Ministerråd i sommer.

”De nordiske lande er 25 år foran resten af verden, når det handler om at forholde sig til CO2-intensiteten. Der er ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, men de er komplementære, og derfor er samarbejdet ikke noget, der trækker landene væk fra hinanden. Det fælles elmarked er det lysende eksempel for samarbejde mellem lande, der nationalt set har forskelligt energimix, men som har en fælles filosofi,” siger Ollila, der i sidste uge deltog i de nordiske energiministres møde i Oslo, hvor man vedtog en fælles køreplan for samarbejdet i perioden 2018-2021.

Ollilas grundfilosofi i rapporten er at fokusere på, at beslutningsprocesserne i nordisk sammenhæng bygger på enstemmighed og frivillighed.

Derfor kan man i fremtiden kun drage nye fordele af samarbejdet, hvis man bevæger sig pragmatisk fremad og hele tiden holder sig for øje, at de nationale politikere har fokus på dels de nationale klimamål, de i EU har påtaget sig at nå, og dels de erhvervsøkonomiske fordele, som for hvert enkelt land ligger i at satse på vindkraft, batteriteknologi, smartgrids, eller hvor det nu er, man har sine styrkepositioner.

Her er det netop Ollilas pointe, at de nordiske lande kun kan nå deres ambitiøse mål inden for reduktion af CO2-udledninger fra eksempelvis transport eller boligopvarmning ved at koordinere deres anstrengelser.

Samtidig skal man besinde sig på, at man – hvis man optræder som en samlet nordisk blok – har store muligheder for at præge realiseringen af EU’s store fælles projekt, Den Europæiske Energiunion.

”Man kan undre sig over, hvor lidt andre lande i Europa er i stand til at samarbejde. De har ikke mekanismerne; og har ikke i samme grad veludbyggede elektriske interconnectorer (elforbindelser mellem landene, red.); de har meget forskellig standardisering, og de har vidt forskellige måder at opstille målsætninger på. Der er naturligvis forskelle mellem de nordiske lande, men de er fortsat meget ens, når man sammenligner med resten af Europa,” siger den tidligere Nokia- og Shell-topleder, som i dag er beskæftiget med en række bestyrelsesposter, bl.a. i den finansielle sektor.

Norden kan tredoble sin el-eksport

Figur 1 | Forstør   Luk

Norden er verdens bedst integrerede region, når det gælder elektricitet, og har potentiale til at tredoble sin eksport af elektricitet frem mod 2050. EU-Kommissionen og IEA ser den nordiske elintegration som globalt forbillede.

Kilde: Note1: 1 terawatt-time = 1 mia. kilowatt i en time.
Kilde: ‘Nordic Energy Technology Perspectives 2016 - Cities, flexibility and pathways to carbon-neutrality’, Nordisk Ministerråd og Det Internationale Energiagentur, 2016.

Privat sektor afgørende

Jorma Ollila har arbejdet i den private sektor i hele sin karriere, og han fortæller, at han har fået en hel del advarsler om, at det ikke er let at skabe politisk samarbejde mellem de nordiske lande.

”Jeg har arbejdet med dette i godt 20 måneder. I begyndelsen var der mange, der advarede mig, når de serverede kaffen før vores møder. De sagde typisk: ’Mr. Ollila, jeg håber, at De husker, at beslutningerne træffes på nationalt niveau. Og samarbejdet kommer først derefter’. Så nikkede jeg høfligt og sagde, at jeg netop var i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre sammen,” siger den økonomi- og ingeniøruddannede finne.

Han hæfter sig ved, at de fire store nordiske landes ministre og deres topembedsmænd og ikke mindst repræsentanter fra den private sektor har været positive over for hans initiativ og intentioner.

”Der er en bred forståelse af, at der er mere brug for offentligt-privat samarbejde end nogensinde før, hvis vi skal nå low carbon-målene. Aktørerne i den private sektor har indset, at det er den vej, vi skal, men nu venter de på guidelines i forhold til, hvordan de nordiske lande kan arbejde sammen i fremtiden. Man skal vise dem vejen for, hvordan vi når frem til den CO2-fattige økonomi.”

Ifølge Ollila skal der etableres et rammeværk for, hvordan de nordiske lande driver deres energisamarbejde fremad. Embedsmænd fra det land, der har formandskabet i Nordisk Ministerråd, skal sørge for hele tiden at tage bestik af, hvor langt man er kommet, og af hvordan man kommer videre.

Det gælder både det intranordiske samarbejde, og de nordiske landes fælles positioner i forhold til klima- og energipolitikken på EU-niveau, hvor Sverige, Finland og Danmark efter Ollilas opfattelse bør tale med en stemme.

Samtidig er det planen, at der i forbindelse med det årlige energiministermøde i Nordisk Ministerråd skal afholdes et en-dages Nordic Energy Forum, hvor repræsentanter fra offentlige og private aktører mødes.

Ollila understreger, at de nordiske lande ikke kan tillade sig at hvile på de laurbær, som ambitiøse nationale politikker og stærkt samarbejde har givet.

Han peger på, at der i USA, Kina, Japan og andre asiatiske lande sammen med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i disse år laves meget store investeringer i rene teknologier.

”I det ræs kan Norden kun klare sig, hvis de står sammen med en vægt fra 26 millioner mennesker i stedet for at operere hver for sig. Det virkelige industrielle fremskridt kommer fra øget konkurrenceevne i de teknologier, der tjener energiområdet. Vi har nogle gode positioner, men det er et komplekst område, og vi kan kun udnytte fordelene, hvis vi arbejder sammen på nordisk niveau, hvor vi kan teste i forhold til store volumener osv. Derfra kan man gå videre til et europæisk net og derfra globalt,” siger Ollila.

Han peger på, at det særligt er smv’er inden for intelligente netværk, man skal satse på. Man skal styrke sine kompetencer i forhold til at kunne styre netværk, således at kompetencerne inden for netværksmanagement bliver et eksport-asset.

Den slags virksomheder findes ifølge Ollila i alle lande, og de kan kun udvikle sig, hvis der er tilstrækkelig universitets- og forskningskapacitet til stede.

Han glæder sig over den modtagelse, hans rapport har fået, men han erkender også, at det i sidste ende er den politiske vilje, der afgør, om man kan realisere visionerne.

”Det klart, at alt ikke er plain sailing. Det er åbenlyst, at der er nationale bekymringer. Jeg mener, at vi har gode muligheder for at finde fælles fodslag nu, når vi holder os for øje, at landenes udgangspunkt er nationalt, og når vi ikke laver alt for vilde planer.”

Forrige artikel Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Stilhed før Sundhedsplatformens big bang på Sjælland Næste artikel It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde