Tilbagetrækningsreformen bliver ikke den sidste
De næsten to uger lange forhandlinger om efterløn og pensionsalder, som sluttede i fredags med tilbagetrækningsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, bliver ikke de sidste. Selv om aftalen leverer et betydeligt milliardbeløb til forbedring af de offentlige finanser, er der heller ikke i denne omgang sat et endeligt punktum for de seneste 10-20 års diskussion om, hvordan man sikrer holdbarheden i dansk økonomi på lang sigt. Usikkerheden i den type økonomiske beregninger, der ligger til grund for aftalen, er så store, at billedet hurtigt kan skifte og skabe behov for større eller mindre ændringer. Alene den relativt snævre forligskreds betyder, at politikerne med stor sikkerhed skal tilbage til forhandlingsbordet i overskuelig fremtid.
Sådan lyder hovedkonklusionen på Mandag Morgens analyse af den aftale, der blev offentliggjort i fredags. Især fire forhold vil medvirke til at skabe fortsat usikkerhed om dansk økonomis fremtid:
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




