Tinglysningsskandale bremser kickstart af økonomien

Justitsminister Brian Mikkelsen har nok at se til for tiden. Ligesom han overtog den omstridte politireform og dom­stolsreform fra sin forgænger, den konservative leder Lene Espersen, fik han også overdraget reformen af tinglysningen.

Siden september er den ene skandale efter den anden dukket op i kølvandet på digitaliseringen af tinglysningen. Seneste eksempel er 40.000 ejerlejligheder, der i fire måneder har stået med forkerte gældsposter pga. en fejl i konverteringen af data i det nye digitale system. Det har været med til at sætte salget af ejerlejligheder yderligere i stå.

De første to reformer har Brian Mikkelsen forsøgt at rette op med store krisepakker. Alene forsøget på at komme problemerne med politireformen til livs krævede en ekstracheck på 850 millioner kr. Hvordan skaderne skal rettes op efter den nyeste tingslysningsskandale, mangler danskerne fortsat at få svar på. En ting er sikkert – problemerne er næppe løst før til sommer.

Imens vrider advokater, ejendomsmæglere, boligkøbere- og sælgere sig i frustration.Tusindvis af boligkøbere og -sælgere bliver flået økonomisk i øjeblikket. De må betale høje renter til den såkaldte mellemfinansiering, mens de venter på, at bolighandlen bliver tinglyst. Regningen kan løbe helt op på en halv milliard kr., viser beregninger, som formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, har lavet for Børsen.

Kun bankerne vinder på problemerne. Og på den måde har Lene Espersen været med til at lave en slags alternativ krisepakke til bankerne.
Indefrysningen af de store friværdier spænder samtidig ben for den kickstart af samfundsøkonomien, som regeringen ønsker sig.

For når milliarder af kroner ikke kan skifte hænder fra huskøber til        -sælger, lægger det en vis dæmper på det vigtige boligmarked. Hvor store de samfundsøkonomiske konsekvenser bliver, er endnu ikke gjort op, men intet tyder dog på, at de bolighandlende kan få erstatning for deres tab.