Topchefer efterlyser en langsigtet erhvervsstrategi

Sjældent har dansk erhvervsliv haft så mange roser til et regeringsinitiativ som Vækstplan DK. Men den brede politiske opbakning bør udnyttes til at tage det næste skridt, lyder opfordringen fra en række topchefer. Danmark har brug for fastlægge en langsigtet kurs for den fremtidige erhvervspolitik. Konsistens og politisk forudsigelighed er helt afgørende for at sikre morgendagens vækst og job gennem ny innovation.
 

Anders Rostgaard Birkmann

Det brede politiske forlig om Vækstplan DK bør være begyndelsen til en ny erhvervspolitisk æra. Den brede forståelse for, at virksomhedernes velbefindende er en vigtig faktor, når det gælder om at skabe en sund offentlig økonomi, bør udnyttes offensivt til at tage det næste skridt: At fastlægge en kurs for, hvor Danmark vil hen.

Sådan lyder den rosende reaktion fra en række topchefer i dansk erhvervsliv.

“Vækstplan DK har en række gode takter – og i virkeligheden er det vigtigste, at man har etableret en forståelse for, at makroøkonomien kun fungerer, når der er en respekt for erhvervslivet. Men vi er ikke i mål. Helt konkret er der fortsat brug for lavere omkostninger og bedre betingelser for at forbedre konkurrenceevnen,” siger Jeff Gravenhorst, der er administrerende direktør i facilityvirksomheden ISS.

[quote align="right" author="Thomas Kähler, Rockwool"]Skal vi have succes, er vi nødt til at have en langsigtet strategi. Det fungerer heller ikke, hvis en virksomhed hele tiden skifter mission eller vision.[/quote]

De senere år har været præget af en slingrekurs, der har gjort det svært for en virksomhed at træffe strategiske valg og investere i den fornødne og langsigtede innovation, som Danmark skal leve af i morgen. Derfor er der behov for at tænde det lange lys og svare på spørgsmål som: Hvor skal Danmark hen? Hvad satser vi på? Og hvordan understøtter vi den mission?

Det mener bl.a. Thomas Kähler, der står i spidsen for Rockwool i Skandinavien:

“For to-tre år siden var alle på miljødagsordenen, og nu handler det om produktivitet og om at skabe arbejdspladser. Men om et par år handler det nok om miljø igen. Og det er en udfordring, når politikerne kun taler om det, der optager befolkningen her og nu. Skal vi have succes, er vi nødt til at have langsigtet strategi. Det fungerer heller ikke, hvis en virksomhed hele tiden skifter mission eller vision,” siger han.

Koncernchef i grovvarevirksomheden DLG, Asbjørn Børsting, plæderer også for, at regeringen tænder det lange lys, og at den – som med Vækstplan DK – indgår et bredt forlig for at sikre holdbarheden:

“Vi skal kunne have tillid til at foretage investeringer i forvisning om, at der ikke kommer en særlig dansk beskatning – som afgifter eller på anden måde – så vi tør investere langsigtet i Danmark,” siger han.

[quote align="left" author="Peder Holk Nielsen, Novozymes"]Folketinget bør hurtigst muligt gå sammen med arbejdsmarkedets parter for at skabe et nationalt kompromis om en ny industripolitisk vision for Danmark, som rækker mindst ti år frem.[/quote]

Koncernchef hos Arla Foods, Peder Tuborgh, argumenterer også for et langsigtet perspektiv:

“Der er brug for fokus og retning, og derfor er jeg også meget glad for, at man turde sammensætte vækstteams, hvor det handler om at fremme det, vi allerede er dygtige til. Og for mig at se er det ikke vanskeligere end at drive sin virksomhed – for så cykler man heller ikke rundt,” lyder det fra Peder Tuborgh, der var formand for regeringens Vækstteam for Fødevarer.

Den nye topchef i Novozymes, Peder Holk Nielsen, har flere gange talt for det, han betegner som et nationalt kompromis om en industripolitisk vision:

“Folketinget bør hurtigst muligt gå sammen med arbejdsmarkedets parter for at skabe et nationalt kompromis om en ny industripolitisk vision for Danmark, som rækker mindst ti år frem. Jeg tror, den politiske vilje til at gøre det i sig selv vil have en stor og positiv effekt.”

Han ønsker ikke at sætte en tidsfrist for, hvornår den skal være på plads, for grundigheden er afgørende:

“Jeg tror, at dybt er mere vigtigt end snart,” siger han.

Danmark stadig udfordret

Meldingen om en præcis kurs kommer samtidig med, at analyserne af Danmarks position i den internationale konkurrence fortsat viser, at vi er under pres.

Ifølge DI’s årlige globaliseringsredegørelse, der kom i forrige uge, er Danmark faldet bagud i konkurrencen med udlandet. Kun gældstyngede lande som Grækenland, Spanien og Italien klarer sig dårligere end Danmark, der siden 2008 har oplevet en gennemsnitligt negativ vækst på 0,7 pct. om året.

Produktivitetskommissionens seneste rapport bød også på kritik af bl.a. de serviceerhverv, der er rettet mod hjemmemarkedet, og pegede i det hele taget på, at mangel på dynamik i dansk erhvervsliv er en kæmpe udfordring.

Samtidig tyder de første uafhængige vurderinger af Vækstplan DK på, at den slet ikke bliver den jobgenerator, som regeringen hævder.

Advarer mod laveste fællesnævner

Netop Produktivitetskommissionens anbefalinger følges tæt og kan blive en rettesnor for en kommende erhvervspolitik. Regeringen bør imidlertid ikke kun fortabe sig i kommissionens forslag som eneste rettesnor for en ny vækstkurs, mener flere topchefer.

Det er nemlig kun en side af Danmarks vækstproblem. En anden er at træffe klare politiske beslutninger på andre områder, som virksomhederne kan navigere efter. Og det gør ikke nødvendigvis noget, at det sker i form af særregler for Danmark.

[quote align="right" author="Peder Tuborgh, Arla Foods"]Med de forskellige vækstteams dykker man ned i de enkelte styrkesektorer. Vores arbejde i fødevareteamet viser, at vi kan gøre en masse ting reguleringsmæssigt for at forbedre sektoren.[/quote]

Det er ifølge Thomas Kähler fra Rockwool ikke et decideret onde:

“Man skal ikke være så bange for enegang og særregler. Det vigtige er bare, at der er en konsistens,” siger han.

Kähler henviser til, at klare langsigtede politikker kan være med til at skabe nye løsninger, der senere kan eksporteres. Rockwools nuværende stærke position i den globale konkurrence skyldes f.eks., at Danmark i mange har stillet krav om, at isoleringsmaterialer ikke måtte være brændbare.

Rockwool er ikke det eneste eksempel, for de fleste af de store toneangivende erhvervsvirksomheder bygger nemlig på langsigtede politiske beslutninger. Danfoss er på mange måder et resultat af en offentlig satsning på fjernvarme, Vestas et resultat af en offensiv enegang på området for vedvarende energi, mens Arla Foods har rod i en mangeårig dansk landbrugstradition.

Innovationsevne afgørende

Peder Tuborgh fra Arla Foods mener heller ikke, at der er noget forgjort i at satse på at udvikle sektorer, der allerede er stærke. Fødevareerhvervet har f.eks. en over 100-årig historie. Men indsatsen bør fokusere på de i forvejen kendte styrkepositioner, mener han:

“Med de forskellige vækstteams dykker man ned i de enkelte styrkesektorer. Vores arbejde i fødevareteamet viser, at vi kan gøre en masse ting reguleringsmæssigt for at forbedre sektoren,” siger han.

For en virksomhed som Arla Foods er en generel forbedring af Danmarks konkurrenceevne heller ikke noget, der flytter ret meget, vurderer Peder Tuborgh:

“Som jeg plejer at sige: Vores produktion ligger i Sverige, England og Tyskland. Og det er ikke de billigste steder, så vi kan alligevel aldrig tillade os at have en industri, der handler om at frembringe de billigste varer. Vi skal have en væsentlig og betydelig innovationsevne for at hente præmien hjem,” siger han.

Forholdsvis ny forskning viser også, at en generel forbedring af Danmarks konkurrenceevne aldrig alene kan være nøglen til mere vækst. Ifølge forskningsprojektet “Made in Denmark”, som professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet står bag, er der inden for de enkelte sektorer og brancher en produktivitetsforskel på 35 pct. Konklusionen er derfor, at det sagtens kan lade sig gøre at være blandt de førende isbrydere i en global økonomi på trods af en dårligere konkurrenceevne.
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu