Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hjalte Aaberg, afgående regionsdirektør, Region Hovedstaden.
Hjalte Aaberg, afgående regionsdirektør, Region Hovedstaden.Foto: Region Hovedstaden
Klaus Dalgas

52-årige Hjalte Aaberg har haft næsen i den offentlige sektor i hele sit liv.

Først i barndomshjemmet i Albertslund, hvor hans far, Finn Aaberg, sad som borgmester i 31 år. Senere som medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund for Socialdemokratiet og endelig gennem forskellige offentlige lederjobs, senest som regionsdirektør i Region Hovedstaden.

Til nytår forlader han posten som regionsdirektør. Og det sker med en dyb bekymring over udviklingen i den offentlige sektor.

”Jeg mener, vi har en ledelseskrise i det offentlige. Vi har for det første en demokratisk krise, hvor den mediemæssige og politiske virkelighed fjerner sig mere og mere fra den reelle virkelighed i for eksempel sundhedsvæsenet. Og så har vi et kæmpe problem med den detailstyring, der sker via retningslinjer, vejledninger, procesbeskrivelser og kontrol. Rigtig meget af dette skaber ikke værdi for borgerne, men tapper organisationen for ressourcer, og det gør, at offentlige ledere bliver reaktive i stedet for proaktive. Det kommer der ikke megen udvikling ud af,” siger Hjalte Aaberg.

Misforhold

Blå bog – Hjalte Aaberg

Født 11. juli 1966

Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet.

Beskæftigelse:

1996 – 1999: Konsulent for Socialdemokraternes folketingsgruppe og fuldmægtig i Sundhedsministeriet.

1999 – 2006: Miljøkontrollen, udviklingschef og direktør.

2006 – 2012: Direktør for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

2013 – 2018: Regionsdirektør i Region Hovedstaden

2019 – : Selvstændig konsulent

Tillidshverv:

2001 – 2005: Medlem af Albertslund kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

Bopæl:

Bor på Østerbro med frue og to børn

Som et eksempel på den demokratiske krise og misforholdet mellem den politiske medieverden og den reelle virkelighed nævner Aaberg en sag for et år siden, hvor en programdirektør på Sundhedsplatformen fik et engangsvederlag på 100.000 kroner, selv om det gik skidt med det stærkt kritiserede it-system.

”Af en eller anden mærkelig grund blev det kaldt en præstationsløn, og sådan blev det omtalt på Christiansborg. Og så går hele den politiske verden i selvsving. Og det ender med, at på grund af, at et menneske har fået et engangsvederlag, og ikke en resultatløn, så skal alle regioner og kommuner redegøre for, hvordan de anvender dette her løninstrument. For mig viser det noget om, hvor stor afstand der kan være mellem den ene verden og den anden verden engang imellem,” siger Hjalte Aaberg, der understreger, at regionen er ekstremt tilbageholdende med hensyn til at give engangsvederlag.

Den demokratiske krise består ifølge Hjalte Aaberg i, at vi i den offentlige debat ikke snakker om de rigtige ting og ikke på det rigtige grundlag.

”Det kunne jo være en supergod debat at diskutere, hvordan man skal aflønne offentlige chefer, hvis vi gerne vil have et godt velfærdssamfund også om ti år. Skulle vi bruge resultatløn mere eller mindre? Er lønniveauet for højt eller for lavt? Er der for stor risiko forbundet med at være offentlig leder i dag? Der er mange samfundsrelevante diskussioner, man kunne tage i denne forbindelse. Men det er bare ikke denne diskussion, der kommer til at fylde. Den bliver fuldstændig perifer i forhold til et enkelt menneskes vederlag. For mig er det et sygdomstegn,” siger han.

”Vi har en mediemæssig, politisk virkelighed, hvor denne verdens egne logikker råder. Hvor det, man har fokus på, dybest set handler om mediehåndtering. Problemet er, at den logik bliver så stærk, at den ikke har særlig megen forankring i den virkelige virkelighed, og at man ikke er inde og tage livtag med de reelle problemer, fordi det mere handler om, hvordan man håndterer et politisk system og håndterer en pressesituation. De to verdener bliver mere og mere adskilte,” siger han.

Pseudoarbejde

Hjalte Aaberg mener, at det er helt i orden, at både politikere og presse efterprøver sager i den offentlige sektor. Men der bliver ikke tid til ledelse og frugtbare diskussioner om udvikling og innovation, når al fokus handler om brandslukning, mediehåndtering og at vise politisk handlekraft.

”Hele ledelseskraften går på at slukke ildebrande, undgå fejl og sikre sig, at man ikke står sig dårligt i enkeltsager. I stedet for at bruge tid på at tage de store diskussioner, kommer vi til at have enormt meget fokus på det reaktive og meget lidt det proaktive. Der går meget langt imellem, at vi har tiden og rummet til at sige, hvad er egentlig udfordringen i de enkelte, konkrete sager,” siger Hjalte Aaberg.

Når det gælder papirarbejde, kontroller, redegørelser og undersøgelser er Aaberg også bekymret.

”Vi bruger ukristeligt meget tid på at flytte papir rundt og skrive rapporter og redegørelser. Man må spørge sig selv, hvad er det for en værdi, dette her skaber? Og hvis det overhovedet skaber værdi, så er det måske så marginalt, at man hellere skulle bruge kræfterne på noget andet. Hvad vi ikke afleverer af data og årlige redegørelser alverdens steder, som vi ikke føler, at nogen bruger til noget som helst, det er ikke småting,” siger Hjalte Aaberg.

Han har siden ansættelsen i regionen arbejdet målrettet med at få antallet af retningslinjer ned, og han provokerede mange ved at sige, at ledelsesvisionen principielt skal kunne stå på et enkelt A4-papir. Det er endnu ikke lykkedes, selv om antallet af retningslinjer i regionen er faldet fra 31.000, da han startede til nu omkring 22.000. Samtidig er der renset ud i strategier og mål.

”Der er skabt en kultur, hvor man hele tiden skal dække sin ryg af med processikkerhed. Men når det handler om ledelse –  at flytte mennesker og skabe mod til at prøve noget nyt, så halter systemet gevaldigt,” siger Hjalte Aaberg.

Nej tak til staten

Er det derfor, du nu siger farvel til det offentlige for at blive selvstændig? Har du fået nok?

”Jeg vil godt understrege, at jeg er og har været utrolig glad for mine jobs som topleder i det offentlige. Jeg smækker ikke med døren og er ikke sur. Det har virkelig været et privilegie for mig at være med i udviklingen af den offentlige sektor,” siger Hjalte Aaberg, der peger på to grunde til, at han skifter livsbane netop nu.

”Jeg snakkede med en god ven om, hvad jeg drømte om, og hvad jeg kunne tænke mig at bruge mit liv til. Så sagde hun meget sødt til mig, at hvis jeg skulle realisere noget andet i livet end det, jeg laver nu, så skal jeg nok ikke vente 17 år og en sommer. Så det er et eksistentielt valg. Hvis jeg skal prøve mig selv af på andre måder på arbejdsmarkedet end det, der ligger naturligt for, så er det nu,” siger Hjalte Aaberg.

”Samtidig må jeg sige, at jeg synes, jeg sidder i det ultimative job i dag. Det kan godt være lidt svært at se sig videre i det spor, når man har prøvet noget så spændende som at være regionsdirektør i Hovedstaden,” siger han.

Hjalte Aaberg er slet ikke fristet af en karriere i staten som for eksempel departementschef eller styrelsesdirektør.

”Staten frister mig overhovedet ikke. Jeg mener, at de tendenser, som jeg skitserede tidligere, de er stærkest inden for staten. Og det tror jeg ikke er tilfældigt, fordi mediepresset er størst der. Det er i staten, hvor du hurtigst oplever de bevægelser, som vi kommer til at se, når du for eksempel bliver en del af en virkelighed, som handler om stadig flere fake news eller en virkelighed, som handler om stadig større styringsbehov, stadig større frygt for at begå fejl. Mediekadencen stiger med det pres, der ligger, så der, hvor nogle af disse her tegn opstår først – og det har jeg ikke lyst til at være en del af,” siger Hjalte Aaberg.

”Når jeg kigger på departementschefer og styrelsesdirektører, så ser jeg ikke folk, der stortrives i deres jobs og i bund og grund har det ledelsesrum, der er brug for at have som offentlig topleder. Jeg synes, de bruger helt ukristeligt meget tid på at lede opad og håndtere møgsager og med god grund sørge for, at der er en minister, der ikke kommer galt afsted, og alt sådan noget. Og det er der sikkert nogen, der synes er sjovt at være i. Men jeg henter min energi et andet sted,” siger den snart tidligere regionsdirektør.

Mod nye mål

Hjalte Aaberg skal i sit nye arbejdsliv drive en konsulentvirksomhed sammen med Niels Karsvang. Virksomheden skal have fokus på strategisk- og personligt lederskab, udviklingsprogrammer for topledere og talenter og rekruttering.

”Der er en kæmpe forskel på at være leder i det offentlige og i det private. En helt fundamental forskel er, at man som leder i det private har en bestyrelse, som er homogen og enig og er født med den opgave at hjælpe virksomheden så godt som overhovedet muligt – støtte virksomheden i stort og småt. Når man er i det offentlige, i et demokrati, så er det en del af præmissen, at de bestyrelser, vi har, de er født til at være uenige med hinanden. De er født med en naturlig og rigtig ting, som handler om, at de ikke er enige, og at de vil udfordre hinanden på synspunkter. Det skaber en markant anden ramme at være i som offentlig leder,” siger Hjalte Aaberg og understreger, at han stortrives i et sådant system.

”Men nu starter jeg forfra. Når man har været topleder i 25 år og har været omgivet af en hær af dygtige mennesker, der ordner alt det praktiske, så er det en ret frisættende følelse selv at skulle starte med det hele – fedt på det personlige plan. Man skal forstå at sætte sig i nye positioner hele tiden. Bare det at købe sin egen iPad og sætte den op selv, er frisættende, så kan man jo noget,” siger han med et grin.

Omtalte personer

Hjalte Aaberg

Selvstændig konsulent, fhv. direktør, Region Hovedstaden
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu