Topforskere: Kinas sociale kontrol må ikke blokere for samarbejde 

Kinas udfordringer med menneskerettigheder og manglende respekt for individets ret er en udfordring. Men det må ikke bremse vores samarbejde med Kina om kunstig intelligens, mener flere topforskere.

Anders Rostgaard Birkmann

Kinesiske myndigheder er nu i stand til at genkende mennesker alene ved hjælp af deres kropsform og gangart. På den måde kan mennesker genkendes, selv hvis deres ansigt er skjult. 

Teknologien benyttes af politiet i Shanghai og Beijing, og i sidste uge oplyste den kinesiske virksomhed Watrix, at den inden længe også vil sælge det kontroversielle værktøj, der kaldes “gait recognition”, til private.  

Det er ikke første gang, vi hører om stadig mere omfattende overvågning i Kina baseret på nye digitale teknologier. Og benovelsen over Kinas teknologiske udvikling imødegås ofte med spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet ønsker at gå ned ad den vej? Om vi ikke hellere skal være lidt teknologisk tilbageholdne, få etikken med og holde os langt væk fra kineserne?  

Men der er flere argumenter for at udfordre den enten-eller-tankegang, mener flere medlemmer af Akademiet for Tekniske Videnskaber, ATV.  

Vi skal stille krav 

Forskningsdirektør hos Oticon Medical Søren Riis, der for nylig var sammen med Akademiet for Tekniske Videnskaber på en større fact-finding-mission, mener, at et tættere samarbejde kan være et af de nødvendige greb til at sikre en udvikling af kunstig intelligens (forkortet AI for Artificial Intelligence) i tråd med vestlige, demokratiske værdier. Men det skal ske, inden det er for sent, påpeger han. 

“AI italesættes meget positivt, men der er ingen offentlig debat om eventuelle bagsider. Der er mange løsninger, som gør livet lettere men også skræmmende eksempler på, hvordan AI og de mange offentlige kameraer indgår som centralt element i Kinas sociale pointsystem, der overvåger borgerne. Den manglende regulering af f.eks. dataopsamling giver Kina en stor fordel i afprøvning og modning af nye AI-teknologier og platforme. Kina har brug for vores viden på mange områder for at sikre sin fremtid, men vi skal stille krav til et samarbejde. For når først Kina selv kan, har vi ikke en chance for at komme ind og konkurrere.” 

Og han er ikke den eneste af ATVs topforskere, der mener, at det er forsimplet blot at afvise Kina, fordi landet ikke følger vores doktriner. 

Bør vi revurdere vores syn? 

Dels fordi udviklingstoget allerede kører, og Kina inden længe vil være førende på nogle af de nye teknologier. Dels fordi Kina har en anden kultur, som vi er nødt til at forstå og ikke bare afvise.  

Det mener Maja Horst, der er professor i videnskabskommunikation på Københavns Universitet. Hun nævner eksemplet med etablering af højhastighedstogbaner, som lige nu får de danske statsbaner til at minde om togdriften i et uland. 

“Men prisen er naturligvis, at skinnerne er lagt der, hvor de ligger bedst, og at der ikke har været høringer og indtænkt miljø. Det er jo meget i modstrid med vores tilgang – log jeg ser ikke for mig, at vi bevæger os helt derud. Men måske har vi sommetider en tendens til at bevæges os i den anden retning og ikke se nok på det fælles bedste,” siger hun. 

Ifølge forskningsdirektør for Villum Fonden Thomas Bjørnholm er vi også nødt til os at nuancere debatten. 

“Herhjemme er vi nødt til at være lidt kritiske ved os selv. Spørgsmålet er jo, om vi fokuserer lidt for meget på, hvad kineserne gør forkert frem for at se på, om de også gør noget rigtigt,” siger han.  

“Kina har i løbet af de seneste 30 år løftet en milliard mennesker ud af fattigdom. Og det er også en vigtig betragtning at have med, når vi skal vurdere Kina,” siger Thomas Bjørnholm. 

Han medgiver dog, at der er udfordringer i Kina. Bl.a. føler muslimerne i den vestlige provins Xinjiang sig forfulgt af det kinesiske styre. 

“Der er nogle problemer, og dem må vi forholde os til. Men det er ikke min holdning, at man bare skal skubbe kineserne væk – men i stedet forsøge at forstå, at de har et andet udgangspunkt,” siger han. 

Per Falholt, der er CEO for Global R&D Advisory Services og samtidig formand for ATV’s Science & Engineering-komité, mener også, at vi på visse områder bør revidere vores tænkemåde. 

“Her i Danmark tager vi hensyn til det enkelte menneske, men i Kina tager man hensyn til fællesskabet. Så skal 10.000 mennesker ikke stå i vejen for 1,3 mia. mennesker. Sådan tænker de, mens vi tænker meget på individets ret. Der er fordele og ulemper i begge systemer, og jeg vil også gerne værne om ytringsfrihed og menneskerettigheder. Men jeg synes også, at vi skal gøre op med tanken om, at vores model er alle andres overlegen og lade det hæmme samarbejdet,” siger han.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu