”Kære topdirektører. Stop venligst jeres fokus på næste kvartals afkast, og fortæl os hellere om de langsigtede planer for udviklingen af jeres virksomheder og de udfordringer, I står over for. Vi investorer har brug for at forstå jeres forretning bedre for at kunne lave langsigtede investeringer.”

Sådan kan man opsummere et opsigtsvækkende brev fra Laurence D. Fink, medstifter af og direktør for verdens største investor, BlackRock, der forvalter investeringer for 4.600 milliarder dollar – det er rundt regnet seks gange så meget som hele den norske oliefond.

Storinvestoren henvendte sig ikke til hvem som helst. Han sendte brevet til direktørerne for 500 af USA’s største virksomheder og bad dem nedprioritere det kortsigtede hysteri og i stedet lægge langsigtede planer, som sikrer en mere bæredygtig og robust vækst.

”I en tid med så meget nervøsitet og usikkerhed er det afgørende, at særligt investorer hører en fremadskuende vision om jeres virksomheders udsigter,” skriver han mod slutningen af brevet, som blev sendt i begyndelsen af februar.

Kort efter kunne Financial Times desuden afsløre, at kapitalforvalteren også havde mødtes med den succesrige investor og multimilliardær Warren Buffett. ”Oraklet fra Omaha” blev kaldt til undsætning af Jamie Dimon fra JPMorgan Chase, et af verdens førende finanshuse, til hemmelige møder med en række af verdens største kapitalforvaltere. Dagsordenen for mødet var som taget ud af Finks brev: at undersøge mulighederne for at skrive generelle anbefalinger til virksomhedsledelse, der kan modvirke kortsigtet optimering og i stedet fremme investeringer.

Det budskab er der lydhørhed over for i mange virksomheder, fordi investorers fokus på hurtige gevinster gør det svært at satse på de mere langsigtede projekter, mener den danske investor Lars Tvede:

”Jeg kender mange direktører, og jeg ved, at de er frustrerede over, hvor kortsigtet markedet er, og hvor kortsigtet de skal kommunikere. Hvis Larry Finks holdning blev udbredt blandt investorer, så ville det være bedre for virksomheder, for investeringerne og for den økonomisk vækst,” siger Lars Tvede, der udover at være mangeårig professionel investor også er tidl. iværksætter, forretningsmand og forfatter. Se tekstboks.

Han betegner Warren Buffett som ”den ultimative langsigtede investor”.

”Buffetts budskab har altid været, at det gælder om at finde virksomheder med en god forretningsmodel og en god ledelse. Det har han både sagt, skrevet og gjort gennem et langt liv,” siger Lars Tvede.

Han er glad for nyheden om det langsigtede investormøde og glæder sig til at se resultatet:

”Det er fantastisk. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke kommer frem til noget, der er bedre end det nuværende, med den samling folk,” siger han.

Vigtigste diskussion lige nu

Steen Thomsen, professor i virksomhedsledelse på CBS, kalder denne diskussion om begrebetshort-termism for ”en aktuel diskussion lige nu blandt nogle af verdensøkonomiens mest magtfulde aktører,” hvor erkendelsen om de skadelige virkninger ved udelukkende at fokusere på det korte sigt breder sig.

”Særligt i USA er indtrykket, at vi er ved at nå en smertegrænse for, hvor meget man kan spænde virksomheder op på kortsigtede mål såsom stock options, kvartalsregnskaber, share buybacks m.m.,” siger han.

Det er ikke en ny diskussion, og problemet er velbeskrevet i lærebøgerne på handelshøjskolerne. Og det er da heller ikke første gang, Fink skriver et brev til USA’s topdirektører. Denne gang er brevet dog noget skarpere i både indhold og ordvalg. F.eks. vil udtryk som ”kvartalsafkastshysteri” vække opsigt rundt omkring i finansverdenen. Se tekstboks.

Og det er Steen Thomsens indtryk, at både politikere, embedsmænd, virksomheder og investorer alle er nået til den erkendelse, at det kortsigtede hensyn til aktionærerne spiller for stor en rolle. F.eks. nævner han, hvordan den tidligere amerikanske centralbankdirektør Ben Bernanke i sin biografi beskriver, hvordan han har en Bloomberg-terminal med live-adgang til aktiemarkedet på sit bord – og at han bliver i dårligt humør, når kurserne falder.

”Dette fokus på aktiekurserne kan føre til et kortsigtet fokus, og det er investeringsmæssigt ikke enormt smart. En masse adfærdsteori viser f.eks., at man følger markedets stemningsbølger. Det er hverken smart for investorerne selv eller for den overordnede ledelse af et selskab,” fortæller Steen Thomsen, der sammenligner vores nuværende syn på investeringer med den generelle zapperkultur i samfundet.

Lars Tvede genkender billedet og peger – ligesom Larry Fink – på mediernes indflydelse: ”Mange finansmedier har en ufattelig kortsigtet tidshorisont. Jeg ser dem slet ikke, for jeg opfatter dem som fuldstændigt irrelevante for en investeringsbeslutning,” siger han.

Virksomheder prøver at finde modsvar

Også fra toppen af konsulentverdenen er der advarsler om, at det kortsigtede fokus har taget overhånd.

”I de sidste 30 år er vi blevet meget mere kortsigtede,” sagde McKinseys globale direktør Dominic Barton for nylig i etinterview med CNBC-18, hvor han karakteriserede vores nuværende økonomiske system som ”kvartalskapitalisme”.

Hans bekymring er, at investeringsmuligheder i vækst og udvikling ikke gribes af hensyn til regnskaberne her og nu. Dominic Barton citerer bl.a. et McKinsey-survey, som viser, at 75 pct. af økonomidirektører vil sige nej til investeringer, der vil give positivt afkast, hvis det også betød, at kvartalsmålet ikke ville blive nået.

Han peger dog også på positive udviklinger, der modvirker jagten på gevinster her og nu. F.eks. nævner han, at HSBC nu udvikler lønpakker for direktører, som udbetales over tid. Direktøren får sin løn på lang sigt, sådan at evt. bonus afhænger af, hvordan virksomheden præsterer over tid – og også efter direktøren har forladt sin stilling. Han nævner eksemplet med en amerikansk farmavirksomhed, hvis direktør let kunne presse aktiekurserne op ved at slække på forskning og udvikling her og nu: ”Det ville han nok kunne slippe af sted med i 3 år,” siger Barton.

Et mere positivt eksempel er Facebook, mener Barton. Virksomheden klarede faktisk at omstille sig fra at være en computerplatform til en mobilbaseret platform midt i sin børsnotering, hvilket Barton tilskriver det faktum, at majoritetsinvestoren Mark Zuckerberg kunne sikre stabiliteten til en sådan omstilling.

Professor Steen Thomsen har også bemærket børsnoteringerne fra både Google og Facebook som interessante fænomener.

”Læg mærke til, at disse innovative virksomheder har valgt en b-aktie-struktur, som isolerer ledelsen fra investorernes indflydelse,” siger han og peger dermed på et af de midler, som virksomheder kan bruge til at sikre sig mod utidig indblanding fra aktionærer.

Der tegner sig også konturerne af nye alliancer. F.eks. er Dominic Barton og Larry Fink begge med i et advisory board for en gruppe store kapitalforvaltere, som under navnet ”Focusing Capital on the Long Term” vil fremme fokus på langsigtede investeringer. Danske ATP er medlem af gruppen med direktør Carsten Stendevad, og på vej til Davos udtrykte Stendevad optimisme over, at de ca. 40.000 milliarder kr., som gruppens medlemmer tilsammen forvalter, formentlig godt kan påvirke markederne til at tænke lidt længere.

Lars Tvede er enig. Selvom han ikke forventer, at virksomhederne nu vil sadle helt om og f.eks. droppe kvartalsrapporteringen, kan udmeldingerne fra storinvestorer give topdirektører støtte til at trodse de kortsigtede aktionærers krav om hurtige gevinster:

”Denne her slags udmeldinger giver virksomheder rygdækning til at forsøge at forfølge mere langsigtede strategier, og det er nok brevets virkelige formål,” vurderer han.

En rationel udmelding

Selv om Lars Tvede er positiv over for budskabet i BlackRocks brev, er han også hurtig til at påpege, at det er en klog udmelding set på baggrund af selskabets egen indtjeningsmodel, fordi selskabet er bannerfører for en omkostningseffektiv investeringsstrategi med automatisk risikospredning og passivt, langsigtet ejerskab, fortæller han.

Ifølge The Economists portræt af virksomheden fra december 2013, var 64 % af den samlede forvaltede kapital investeret i passive produkter. Mandag Morgen har været i kontakt med Blackrock, som bekræfter at de passive investeringer i dag udgør over 80 % af kundernes investeringer i equity, dvs. aktier.

Det betyder, at firmaets forretningsmodel bygger på lavt forbrug af arbejdstimer, hvor BlackRocks afkast dermed bliver bedre, hvis virksomhederne prioriterer den langsigtede udvikling over næste kvartalsregnskab.

Derfor tvivler Lars Tvede på, at brevet skal læses som en proklamering af, at BlackRock i højere grad vil gå ind og tage aktivt ejerskab over sine investeringer. Og den konklusion er Steen Thomsen også nået frem til gennem egne undersøgelser:

”BlackRock har et hold på måske 30 personer i sin corporate governance-afdeling. Selv om det er meget i den verden, så ejer firmaet så mange aktier, at den gennemsnitlige medarbejder skal afgive stemme på seks generalforsamlinger om dagen. Og med virksomheder på størrelse med Mærsk i porteføljen er det urealistisk at tro, at de på en time eller to kan analysere virksomhedens langsigtede strategi ordentligt,” siger Steen Thomsen.

I Danske Invest har man i stedet valgt at fokusere på de aktive investeringer, fortæller investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen:

”Vi har valgt en anden vej med grundig udvælgelse af aktier, hvor vi besøger en virksomhed, ser ledelsen i øjnene og stiller dem spørgsmål til det, vi ikke forstår. Det koster selvfølgelig noget at lave det arbejde, og derfor skal vi retfærdiggøre, at vi er vores penge værd på lang sigt,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Denne aktive investeringsstrategi udgør derfor et modspil til både bestyrelse og direktion i en virksomhed, som får kvalitetstestet sine planer.

”Vi tror på, at denne tilgang kan skabe mere værdi end at investere bredt – ikke mindst i en volatil situation som den, vi står i lige nu,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Lars Tvede medgiver, at BlackRocks primære metier ikke er at indgå i tæt dialog med virksomheder. Til gengæld ser han et stort potentiale for den type billigere investeringsmetoder som en erstatning til aktive investorer, hvor porteføljeforvaltere investerer smallere.

”Denne investeringsmetode koster kunderne ca. 1/8. Det er helt ligesom discountudbydere på andre markeder, som måske tjener mindre pr. salg, men de æder andres marked,” siger han.

Steen Thomsen gør dog opmærksom på, at det kan ende med at blive et problem, hvis en forretningsmodel uden aktivt ejerskab sejrer.

”Det er en udbredt diagnose, at et diffust aktiemarked med minoritetsaktionærer ikke giver et ordentligt modspil til bestyrelser og direktioner. De vælger måske særlige aktier til eller fra, men det betyder ikke, at de også direkte ønsker at påvirke virksomheden, og det efterlader et vakuum til f.eks. investorer på jagt efter hurtige gevinster,” siger han.

”Lidt forenklet kan man derfor sige, at BlackRock måske nærmere er en del af problemet end løsningen,” siger Steen Thomsen.

Et populært synspunkt

Både Steen Thomsen og Lars Tvede er ikke bange for at sige, at der også er et element af PR-stunt over Finks brev. Det er nemlig langt fra et upopulært synspunkt, BlackRock-direktøren gør sig til talsmand for.

Christian O. Christiansen, lektor i idéhistorie, har forsket i virksomheders rolle i det amerikanske samfund igennem historien, og hans nyligt udgivne ”Progressive Business” er en historisk påmindelse om, at “nuværende ideer om en selvreformerende kapitalisme er reminiscenser af en række historiske fortilfælde”. I det perspektiv er det ikke overraskende, at en finansvirksomhed som BlackRock betoner langsigtetheden.

”Det, vi kalder finansialiseringen – altså finanssektoren voksende størrelse og betydning for den amerikanske økonomi – voksede for alvor frem fra 70’erne. I kølvandet på denne finansialisering voksede en kritik frem, som meget ofte fokuserede på tidsperspektivet. Det var altså den øgede jagt på de kortsigtede gevinster, som kom under angreb,” fortæller han.

En anden og væsentlig del af kritikken fokuserede på, hvorvidt finanssektoren overhovedet bidrager med noget produktivt til økonomien – en kritik, der bl.a. fik et populærkulturelt udtryk i film som Wall Street fra 1987. ”Derfor har dels det lange sigt og dels det samfundsgavnlige altid været positive værdier, som finanssektoren gerne har villet skrive sig ind i,” fortæller Christian O. Christiansen, der altså sagtens kan forstå, hvorfor BlackRock gerne vil forstås som langsigtede investorer, som er med til at sikre finansiering af bæredygtig vækst.

Der er derfor også en anden væsentlig målgruppe for brevet: politikerne. Fink skitserer den langsigtede erhvervspolitiske agenda, han ønsker sig fra Washington. Her lyder ønskesedlen på investeringer i infrastruktur og skattereformer, der øger incitamenterne til at tænke langsigtet.

Men også selve tonen i brevet kan tolkes som en udstrakt hånd til de store dele af den amerikanske venstrefløj, som siden finanskrisen har haft et mere end anstrengt forhold til finanssektoren. Og måske havde Larry Fink endda én særlig politiker i tankerne, da han skrev brevet. Flere kommentatorer har bemærket, at hans budskab lød meget som en tale fra Hillary Clinton. Det har også Steen Thomsen bemærket.

”Måske skal man nærmere se på Larry Fink som en investor turned politician – men uanset hans motiv, så er det godt, at der er voksende interesse for temaet,” siger han.