Topinvestorer til topchefer: ”Tænk længere”

Aktiemarkedernes tørst efter kortsigtet afkast skal tøjles. Sådan lyder kravet fra topetagerne i nogle af finansverdenens største domiciler. Det kan give direktører rygdækning til investeringer og planer, der rækker længere end til næste kvartal, mener danske finanseksperter.

”Kære topdirektører. Stop venligst jeres fokus på næste kvartals afkast, og fortæl os hellere om de langsigtede planer for udviklingen af jeres virksomheder og de udfordringer, I står over for. Vi investorer har brug for at forstå jeres forretning bedre for at kunne lave langsigtede investeringer.”

Sådan kan man opsummere et opsigtsvækkende brev fra Laurence D. Fink, medstifter af og direktør for verdens største investor, BlackRock, der forvalter investeringer for 4.600 milliarder dollar – det er rundt regnet seks gange så meget som hele den norske oliefond.

Storinvestoren henvendte sig ikke til hvem som helst. Han sendte brevet til direktørerne for 500 af USA’s største virksomheder og bad dem nedprioritere det kortsigtede hysteri og i stedet lægge langsigtede planer, som sikrer en mere bæredygtig og robust vækst.

Finks brev til direktørerne – i 10 citater

”I en tid med så meget nervøsitet og usikkerhed er det afgørende, at særligt investorer hører en fremadskuende vision om jeres virksomheders udsigter,” skriver han mod slutningen af brevet, som blev sendt i begyndelsen af februar.

Kort efter kunne Financial Times desuden afsløre, at kapitalforvalteren også havde mødtes med den succesrige investor og multimilliardær Warren Buffett. ”Oraklet fra Omaha” blev kaldt til undsætning af Jamie Dimon fra JPMorgan Chase, et af verdens førende finanshuse, til hemmelige møder med en række af verdens største kapitalforvaltere. Dagsordenen for mødet var som taget ud af Finks brev: at undersøge mulighederne for at skrive generelle anbefalinger til virksomhedsledelse, der kan modvirke kortsigtet optimering og i stedet fremme investeringer.

Det budskab er der lydhørhed over for i mange virksomheder, fordi investorers fokus på hurtige gevinster gør det svært at satse på de mere langsigtede projekter, mener den danske investor Lars Tvede:

”Jeg kender mange direktører, og jeg ved, at de er frustrerede over, hvor kortsigtet markedet er, og hvor kortsigtet de skal kommunikere. Hvis Larry Finks holdning blev udbredt blandt investorer, så ville det være bedre for virksomheder, for investeringerne og for den økonomisk vækst,” siger Lars Tvede, der udover at være mangeårig professionel investor også er tidl. iværksætter, forretningsmand og forfatter. Se tekstboks.

Han betegner Warren Buffett som ”den ultimative langsigtede investor”.

”Buffetts budskab har altid været, at det gælder om at finde virksomheder med en god forretningsmodel og en god ledelse. Det har han både sagt, skrevet og gjort gennem et langt liv,” siger Lars Tvede.

Han er glad for nyheden om det langsigtede investormøde og glæder sig til at se resultatet:

”Det er fantastisk. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke kommer frem til noget, der er bedre end det nuværende, med den samling folk,” siger han.

Vigtigste diskussion lige nu

Steen Thomsen, professor i virksomhedsledelse på CBS, kalder denne diskussion om begrebetshort-termism for ”en aktuel diskussion lige nu blandt nogle af verdensøkonomiens mest magtfulde aktører,” hvor erkendelsen om de skadelige virkninger ved udelukkende at fokusere på det korte sigt breder sig.

”Særligt i USA er indtrykket, at vi er ved at nå en smertegrænse for, hvor meget man kan spænde virksomheder op på kortsigtede mål såsom stock options, kvartalsregnskaber, share buybacks m.m.,” siger han.

Det er ikke en ny diskussion, og problemet er velbeskrevet i lærebøgerne på handelshøjskolerne. Og det er da heller ikke første gang, Fink skriver et brev til USA’s topdirektører. Denne gang er brevet dog noget skarpere i både indhold og ordvalg. F.eks. vil udtryk som ”kvartalsafkastshysteri” vække opsigt rundt omkring i finansverdenen. Se tekstboks.

Og det er Steen Thomsens indtryk, at både politikere, embedsmænd, virksomheder og investorer alle er nået til den erkendelse, at det kortsigtede hensyn til aktionærerne spiller for stor en rolle. F.eks. nævner han, hvordan den tidligere amerikanske centralbankdirektør Ben Bernanke i sin biografi beskriver, hvordan han har en Bloomberg-terminal med live-adgang til aktiemarkedet på sit bord – og at han bliver i dårligt humør, når kurserne falder.

Tre inspirerende investorer

”Dette fokus på aktiekurserne kan føre til et kortsigtet fokus, og det er investeringsmæssigt ikke enormt smart. En masse adfærdsteori viser f.eks., at man følger markedets stemningsbølger. Det er hverken smart for investorerne selv eller for den overordnede ledelse af et selskab,” fortæller Steen Thomsen, der sammenligner vores nuværende syn på investeringer med den generelle zapperkultur i samfundet.

Lars Tvede genkender billedet og peger – ligesom Larry Fink – på mediernes indflydelse: ”Mange finansmedier har en ufattelig kortsigtet tidshorisont. Jeg ser dem slet ikke, for jeg opfatter dem som fuldstændigt irrelevante for en investeringsbeslutning,” siger han.

Virksomheder prøver at finde modsvar

Også fra toppen af konsulentverdenen er der advarsler om, at det kortsigtede fokus har taget overhånd.

”I de sidste 30 år er vi blevet meget mere kortsigtede,” sagde McKinseys globale direktør Dominic Barton for nylig i etinterview med CNBC-18, hvor han karakteriserede vores nuværende økonomiske system som ”kvartalskapitalisme”.

Hans bekymring er, at investeringsmuligheder i vækst og udvikling ikke gribes af hensyn til regnskaberne her og nu. Dominic Barton citerer bl.a. et McKinsey-survey, som viser, at 75 pct. af økonomidirektører vil sige nej til investeringer, der vil give positivt afkast, hvis det også betød, at kvartalsmålet ikke ville blive nået.

Han peger dog også på positive udviklinger, der modvirker jagten på gevinster her og nu. F.eks. nævner han, at HSBC nu udvikler lønpakker for direktører, som udbetales over tid. Direktøren får sin løn på lang sigt, sådan at evt. bonus afhænger af, hvordan virksomheden præsterer over tid – og også efter direktøren har forladt sin stilling. Han nævner eksemplet med en amerikansk farmavirksomhed, hvis direktør let kunne presse aktiekurserne op ved at slække på forskning og udvikling her og nu: ”Det ville han nok kunne slippe af sted med i 3 år,” siger Barton.

Et mere positivt eksempel er Facebook, mener Barton. Virksomheden klarede faktisk at omstille sig fra at være en computerplatform til en mobilbaseret platform midt i sin børsnotering, hvilket Barton tilskriver det faktum, at majoritetsinvestoren Mark Zuckerberg kunne sikre stabiliteten til en sådan omstilling.

Professor Steen Thomsen har også bemærket børsnoteringerne fra både Google og Facebook som interessante fænomener.

”Læg mærke til, at disse innovative virksomheder har valgt en b-aktie-struktur, som isolerer ledelsen fra investorernes indflydelse,” siger han og peger dermed på et af de midler, som virksomheder kan bruge til at sikre sig mod utidig indblanding fra aktionærer.

Der tegner sig også konturerne af nye alliancer. F.eks. er Dominic Barton og Larry Fink begge med i et advisory board for en gruppe store kapitalforvaltere, som under navnet ”Focusing Capital on the Long Term” vil fremme fokus på langsigtede investeringer. Danske ATP er medlem af gruppen med direktør Carsten Stendevad, og på vej til Davos udtrykte Stendevad optimisme over, at de ca. 40.000 milliarder kr., som gruppens medlemmer tilsammen forvalter, formentlig godt kan påvirke markederne til at tænke lidt længere.

Lars Tvede er enig. Selvom han ikke forventer, at virksomhederne nu vil sadle helt om og f.eks. droppe kvartalsrapporteringen, kan udmeldingerne fra storinvestorer give topdirektører støtte til at trodse de kortsigtede aktionærers krav om hurtige gevinster:

”Denne her slags udmeldinger giver virksomheder rygdækning til at forsøge at forfølge mere langsigtede strategier, og det er nok brevets virkelige formål,” vurderer han.

En rationel udmelding

Selv om Lars Tvede er positiv over for budskabet i BlackRocks brev, er han også hurtig til at påpege, at det er en klog udmelding set på baggrund af selskabets egen indtjeningsmodel, fordi selskabet er bannerfører for en omkostningseffektiv investeringsstrategi med automatisk risikospredning og passivt, langsigtet ejerskab, fortæller han.

Ifølge The Economists portræt af virksomheden fra december 2013, var 64 % af den samlede forvaltede kapital investeret i passive produkter. Mandag Morgen har været i kontakt med Blackrock, som bekræfter at de passive investeringer i dag udgør over 80 % af kundernes investeringer i equity, dvs. aktier.

Det betyder, at firmaets forretningsmodel bygger på lavt forbrug af arbejdstimer, hvor BlackRocks afkast dermed bliver bedre, hvis virksomhederne prioriterer den langsigtede udvikling over næste kvartalsregnskab.

Derfor tvivler Lars Tvede på, at brevet skal læses som en proklamering af, at BlackRock i højere grad vil gå ind og tage aktivt ejerskab over sine investeringer. Og den konklusion er Steen Thomsen også nået frem til gennem egne undersøgelser:

”BlackRock har et hold på måske 30 personer i sin corporate governance-afdeling. Selv om det er meget i den verden, så ejer firmaet så mange aktier, at den gennemsnitlige medarbejder skal afgive stemme på seks generalforsamlinger om dagen. Og med virksomheder på størrelse med Mærsk i porteføljen er det urealistisk at tro, at de på en time eller to kan analysere virksomhedens langsigtede strategi ordentligt,” siger Steen Thomsen.

I Danske Invest har man i stedet valgt at fokusere på de aktive investeringer, fortæller investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen:

”Vi har valgt en anden vej med grundig udvælgelse af aktier, hvor vi besøger en virksomhed, ser ledelsen i øjnene og stiller dem spørgsmål til det, vi ikke forstår. Det koster selvfølgelig noget at lave det arbejde, og derfor skal vi retfærdiggøre, at vi er vores penge værd på lang sigt,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Denne aktive investeringsstrategi udgør derfor et modspil til både bestyrelse og direktion i en virksomhed, som får kvalitetstestet sine planer.

”Vi tror på, at denne tilgang kan skabe mere værdi end at investere bredt – ikke mindst i en volatil situation som den, vi står i lige nu,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Lars Tvede medgiver, at BlackRocks primære metier ikke er at indgå i tæt dialog med virksomheder. Til gengæld ser han et stort potentiale for den type billigere investeringsmetoder som en erstatning til aktive investorer, hvor porteføljeforvaltere investerer smallere.

”Denne investeringsmetode koster kunderne ca. 1/8. Det er helt ligesom discountudbydere på andre markeder, som måske tjener mindre pr. salg, men de æder andres marked,” siger han.

Steen Thomsen gør dog opmærksom på, at det kan ende med at blive et problem, hvis en forretningsmodel uden aktivt ejerskab sejrer.

”Det er en udbredt diagnose, at et diffust aktiemarked med minoritetsaktionærer ikke giver et ordentligt modspil til bestyrelser og direktioner. De vælger måske særlige aktier til eller fra, men det betyder ikke, at de også direkte ønsker at påvirke virksomheden, og det efterlader et vakuum til f.eks. investorer på jagt efter hurtige gevinster,” siger han.

”Lidt forenklet kan man derfor sige, at BlackRock måske nærmere er en del af problemet end løsningen,” siger Steen Thomsen.

Et populært synspunkt

Både Steen Thomsen og Lars Tvede er ikke bange for at sige, at der også er et element af PR-stunt over Finks brev. Det er nemlig langt fra et upopulært synspunkt, BlackRock-direktøren gør sig til talsmand for.

Christian O. Christiansen, lektor i idéhistorie, har forsket i virksomheders rolle i det amerikanske samfund igennem historien, og hans nyligt udgivne Progressive Business er en historisk påmindelse om, at “nuværende ideer om en selvreformerende kapitalisme er reminiscenser af en række historiske fortilfælde”. I det perspektiv er det ikke overraskende, at en finansvirksomhed som BlackRock betoner langsigtetheden.

”Det, vi kalder finansialiseringen – altså finanssektoren voksende størrelse og betydning for den amerikanske økonomi – voksede for alvor frem fra 70’erne. I kølvandet på denne finansialisering voksede en kritik frem, som meget ofte fokuserede på tidsperspektivet. Det var altså den øgede jagt på de kortsigtede gevinster, som kom under angreb,” fortæller han.

En anden og væsentlig del af kritikken fokuserede på, hvorvidt finanssektoren overhovedet bidrager med noget produktivt til økonomien – en kritik, der bl.a. fik et populærkulturelt udtryk i film som Wall Street fra 1987. ”Derfor har dels det lange sigt og dels det samfundsgavnlige altid været positive værdier, som finanssektoren gerne har villet skrive sig ind i,” fortæller Christian O. Christiansen, der altså sagtens kan forstå, hvorfor BlackRock gerne vil forstås som langsigtede investorer, som er med til at sikre finansiering af bæredygtig vækst.

Der er derfor også en anden væsentlig målgruppe for brevet: politikerne. Fink skitserer den langsigtede erhvervspolitiske agenda, han ønsker sig fra Washington. Her lyder ønskesedlen på investeringer i infrastruktur og skattereformer, der øger incitamenterne til at tænke langsigtet.

Men også selve tonen i brevet kan tolkes som en udstrakt hånd til de store dele af den amerikanske venstrefløj, som siden finanskrisen har haft et mere end anstrengt forhold til finanssektoren. Og måske havde Larry Fink endda én særlig politiker i tankerne, da han skrev brevet. Flere kommentatorer har bemærket, at hans budskab lød meget som en tale fra Hillary Clinton. Det har også Steen Thomsen bemærket.

”Måske skal man nærmere se på Larry Fink som en investor turned politician – men uanset hans motiv, så er det godt, at der er voksende interesse for temaet,” siger han.

Forrige artikel Overblik: Sådan går det væksten verden over Overblik: Sådan går det væksten verden over Næste artikel Digitale virksomheder skaber vækst og job Digitale virksomheder skaber vækst og job
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.