Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Peter Hesseldahl

Det gør et vist indtryk at se en ung saudiarabisk kvinde fortælle, hvordan styret i hendes land kvæler kritisk debat på de sociale medier med en syndflod af automatiske posts og systematisk spredning af fake news, bagvaskelse og hadefulde beskeder.

Da Manal Al-Sharif i 2011 postede en video på YouTube af sig selv bag rattet på en bil, var hun med til at starte en oprørsbevægelse blandt saudiske kvinder, der for nylig førte til, at kvinderne nu må køre.

Dengang følte hun, at Twitter, Facebook og YouTube var fantastiske redskaber til at skabe opmærksomhed og kæmpe for sine rettigheder. Men siden er balancen skiftet.

"I dag er de sociale medier blevet værktøjer for magthaverne til at undertrykke, overvåge og manipulere,” siger Al-Sharif.

Da Manal Al-Sharif stod på scenen i Stockholm og fortalte sin historie, var hun tydeligvis udmattet og stresset. Selv efter mange år i mediestormen har den seneste bølge af had og løgne mod alle, der skriver kritisk om mordet på journalisten Jamal Khashoggi, slidt på hende.

”Hver gang, jeg går ind på de sociale medier og forsøger at fortælle om det, der er sket, bliver jeg bare så deprimeret,” sagde Al-Sharif.

Hendes konklusion var, at det var på tide at melde sig ud og finde andre veje at påvirke debatten. Hvorefter hun på scenen foran de 1.000 tilskuere gik ind på sin Twitter-konto og slettede den.

295 K followers – are you sure you want to de-activate? Yes.

Det er stærkt at overvære den form for personligt mod og konsekvens.


Buzzwords i hastigt tempo

Der er blandede meninger om Singularity University.

Mange synes, at den amerikanske innovations-skole minder om en sekt. Dens medlemmer har en klippefast tro på, at teknologi kan frelse verden, og hvis vi forstår at hoppe med på de eksponentielle udviklingskurver, kan vi ikke alene bringe menneskeheden til et nyt niveau, vi kan også blive stenrige.

Jeg kan også selv blive lidt træt af den overfriske stil, hvor alt er beyond awesome, og hvor buzzwords serveres i hastigt tempo. Men jeg synes alligevel, at det nordiske Singularity University Summit var virkelig godt, inspirerende og informativt.

Selvfølgelig bliver man præsenteret for masser af radikale fremtidsvisioner, á la ”maskiner, der kan lave mad af den blå luft og solskin” – men det er jo også derfor, vi er kommet: For at se det vilde nye; the next next.

Det overraskende positive var, at en stor del af præsentationerne handlede lige så meget om den etik og regulering, der skal til i forhold til de store forandringer, vi skal igennem de kommende årtier.

En sætning, der gik igen var at ”vi kan ikke gå baglæns."

Vi kommer ikke tilbage til en verden uden kunstig intelligens, gensplejsning, virtuelle verdener og klimaforandringer. Det kommer kun til at gå hurtigere og hurtigere i takt med, at teknologierne forstærker hinanden. Hvis vi vil have en bedre verden, vil det være en form for fremskridt, der er gennemsyret af højteknologi.

Sat lidt på spidsen møder man en gennemgående tro på, at hvis vi skal løse verdens udfordringer, så skal vi ikke holde igen og være forskrækkede over radikalt nye teknologier som genmanipulation eller kvantecomputere – tværtimod, vi skal trykke i speederen i bund.

Hop på den eksponentielle kurve

Singularity University er grundlæggende en kursusvirksomhed. Hvis man kan skaffe penge til kursusgebyret, kan man komme på ugelange executive kurser ved hovedkvarteret i Silicon Valley.

Men der er også underafdelinger rundt om i verden, og den største er den nordiske, der samler deltagere fra Skandinavien til lederkurser, udviklingsworkshops, startup-forløb osv.

Singularity University Nordic har et ”innovation campus” på 7.000 kvadratmeter på Nørrebro. De har en stab på 25 personer og et fakultet af tilknyttede undervisere, som typisk er folk med solid erfaring og stor viden, fordi de samtidig driver virksomhed eller forsker.

Det gennemgående fokus er på teknologier, der udvikler sig eksponentielt, og det helt centrale budskab er, at for at kunne lave innovation og strategi, er man selv nødt til at tænke eksponentielt.

I den fremtid, hvor ens forretningsmodel skal fungere, vil de teknologier, som vi kender i dag, ikke bare være noget bedre, men rigtig meget bedre, billigere og vidt udbredte.

Det gælder om at identificere nye teknologier og hoppe med på at udvikle og udnytte dem, så man kan ride med på bølgen, når de for alvor accelererer.

Kvantecomputere med uoverskuelige konsekvenser

Et eksempel på en teknologi, der udvikler sig eksponentielt, og som om nogle år kan blive revolutionerende, er kvantecomputere.

Det er stort set så eksotisk, som det kan blive. Computerne fungerer ved at udnytte kvantemekaniske fænomener som superposition og entanglement.

For at skabe de helt specielle tilstande, hvor computeren kan fungere, skal den nedkøles næsten ned til det absolutte nulpunkt, og der må ikke være nogen form for rystelser eller stråling. Det er ikke en teknologi, der egner sig at gå rundt med i lommen.

Men når det kører, kører det virkelig stærkt. Kvantecomputere er formentlig ikke egnet til alle former for opgaver, men til nogle typer ekstremt omfattende beregninger, kan de være tusinder eller millioner gange hurtigere end konventionelle computere.

Et af de områder er at afkode krypterede data. Den kryptering, vi i dag bruger til at sikre data, er ekstremt svær for almindelige computere at bryde - men det er netop den form for beregninger, kvantecomputere er gode til.

Konsekvensen er ikke alene, at krypteringen af de data, vi overfører og lagrer i dag, vil kunne afkodes, men også at alle de data fra fortiden, som er lagret i krypteret form, vil kunne låse op, hvis man har en kvantecomputer. Oh-oh.

Det går faktisk fremad

Gennemgående er Singularity University præget af en høj grad af optimisme i forhold til teknologien. Som det svenske medlem af lærerstaben, Hannes Sjöblad siger, så fører den teknologiske udvikling til et ”race towards zero”:

Teknologier, som i dag er kostbare og forbeholdt nogle få, bliver hastigt demokratiseret. For alt, hvad der er digitalt, gælder det, at den marginale omkostning ved at give endnu en bruger adgang, går mod nul.

Den tid, som det tager at få løst et problem, at finde information eller at ekspedere en ordre går også mod nul. Grejet bliver lettere og lettere at betjene. Og det gab, der har været mellem eksperters og menigmands viden og adgang til information, bliver stadig mindre, siger Sjöblad.
 
Steven Pinker taler på Singularity University Summit i Stockholm (Foto: Peter Hesseldahl)

Steven Pinker, den amerikanske professor i psykologi ved Harvard, sluttede konferencen med et indlæg, hvor han viste, at på en lang række af de væsentligste parametre for fremskridt, går det faktisk fremad for menneskeheden.

Vi lever længere, der er mindre sult og fattigdom, mindre krig og vold, og der er langt flere demokratiske lande, siger Pinker.

Man tror det dårligt, når man læser de daglige nyheder, men når man træder lidt tilbage og ser på udviklingen over årtier, ser det forbløffende godt ud.

Steven Pinker ved godt, at det er kontroversielt at være optimist. Han konkluderer, at oplysningstidens værdier – fornuft, videnskab og humanisme – er det, der skaber fremskridt. Og det, der også vil gøre os i stand til at møde de store udfordringer vi står overfor.

Konferencen leverede selv et godt eksempel.

Jeg kan ikke mindes at have været til en teknologikonference tidligere, hvor halvdelen af talerne var kvinder. En af dem var konferencieren, Singularity University Nordics CEO og ”peptalker in chief” Laila Pawlak, der med stor højgravid mave styrede showet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu