Annonce
Historien i tal

Trængsel på vejene ønskes løst med fleksibelt arbejde

25. juni 2017 kl. 20.47

Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Dansk Industri. Den peger også på, at fleksible arbejdstider, bedre veje og bedre kollektiv transport kan få flere til at takke ja til et job længere væk fra deres hjem.

I top på listen over danskernes transportudfordringer kommer trængsel på vejene. Nummer to og tre er omkostningerne ved henholdsvis bilkørsel og kollektiv transport.

Spørgsmål "Hvad oplever du som den største transportmæssige udfordring i forbindelse med transporten til og fra dit nuværende job?". Pct.
FigurA

Mobilitet på arbejdsmarkedet er hæmmet af, at de fleste foretrækker at bruge så lidt tid som muligt på transport. Undersøgelsen viser, at fleksibel arbejdstid er den vigtigste faktor, hvis man vil have hver fjerde dansker (24 pct.) til at pendle længere.

Hvad skal der til for, at du vil takke ja til et job, der ligger længere væk? Pct.
figurB

Undersøgelsen er lavet af Epinion for Dansk Industri. Dataindsamlingen er sket via Epinions Danmarkspanel  ebpanel i perioden den 14.–28. marts 2017. 2.012 danskere i beskæftigelse har afgivet svar.

Ifølge branchedirektør i DI Transport Michael Svane er trængselsproblemerne både en udfordring for pendlere og virksomheder.

"Harmonikakørsel og koblingsgymnastik er sjældent sjovt. Og hvad værre er, så får det folk til at tænke sig om to gange før, at de vælger at tage et job længere væk. Det er dårligt nyt i en tid, hvor rigtig mange virksomheder har svært ved at tiltrække medarbejdere," siger Michael Svane og henviser til, at en anden rundspørge til DI’s medlemsvirksomheder netop har vist, at 36 procent af virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere inden for det seneste år.

Hent PDF
Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026