Tre offentlige ledere i nye roller

Vi skal ikke tro at vi har alle svarene

Per Christensen er leder af Korsløkke Ungdomsskole i Odense Kommune. Han oplever, at hans ry som en åben samarbejdspartner er helt centralt for, at han kan etablere frugtbare samarbejder.

“Der er ingen, der gider samarbejde, hvis de føler, at de bliver spændt for en andens vogn. Jeg skal kunne gå ind til samarbejdet med ydmyghed og med den indstilling, at vi som offentlig organisation ikke ved det hele,” siger han.

Korsløkke Ungdomsskole samarbejder blandt andet med erhvervsskoler og arbejdsgiverorganisationer omkring 10. klasse. Startskuddet til ungdomsskolens fokus på eksternt samarbejde lød, da Odense Kommune stod over for store nedskæringer for ca. 10 år siden. Det satte gang i en proces, der for Per Christensen betød, at en af hans store ledelsesopgaver blev at vise politikere i Odense Kommune, at ungdomsskolen var villig til at gribe kommunens udfordringer, f.eks. med frafald på ungdomsuddannelserne.

“Der er kommet en ny dimension til min lederrolle, som handler om, at jeg skal være i stand til at gribe den slags dagsordener. Jeg skal simpelthen vise, at vi er relevant som partner i opgaven med at udvikle vores lokalsamfund, og at vi kan bidrage til at løse udfordringer, som egentlig ligger ud over en ungdomsskoles klassiske opgaveportefølje,” siger Per Christensen.

I sit samarbejde med arbejdsgiverforeninger og erhvervsskoler har Per Christensen været opmærksom på at sætte sig i sine samarbejdspartneres sted.

“Vi skal ikke være belærende, og vi skal gå ind i samarbejdet med åbenhed og forståelse for de udgangspunkter og behov, som vores samarbejdspartnere har," siger Per Christensen.

“Når vi f.eks. samarbejder med erhvervsskolerne, så handler det jo om, at vi har en fælles udfordring: 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. På ungdomsskolen vil vi gerne bidrage, uden at vi sådan skal komme og kloge os på, hvordan de gør tingene på erhvervsskolerne. Det er en indstilling, jeg som leder både skal bære ud af organisationen og indad i forhold til mine medarbejdere,” mener Per Christensen.

Kolding Kommune afgiver serve-retten

Birte Muhs er udviklingschef i Kolding Kommune. Hendes erfaring er, at når kommunen skal etablere samarbejde med virksomheder, så skal den godt nok sætte rammerne, men i øvrigt være meget åben over for de løsningsforslag, der kommer fra virksomhederne.

[quote align="right" author=""]Kommunens primære rolle i det her var at skabe rammerne – i helt bogstavelig forstand som at invitere indenfor og servere noget kaffe.[/quote]

“Jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor mange virksomheder der gerne vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer, Kolding har på beskæftigelses- og socialområdet,” siger hun.

Det gælder f.eks. på det meget konkrete niveau, hvor hoteller f.eks. laver mad til væresteder for unge eller virksomhedsledere tilbyder ledige træning i at gå til jobsamtale. Men det gælder også på det mere strategiske niveau, hvor nogle virksomheder f.eks. bidrager til at udvikle en strategi for iværksætteri i kommunen. 

Koldings samarbejde med virksomheder blev skudt i gang ved et møde, hvor lokale virksomheder blev præsenteret for kommunens udfordringer på beskæftigelsesområdet. Herefter blev virksomhederne opfordret til at byde ind på problemer, som de mente, de kunne bidrage til at løse.

“Kommunens primære rolle i det her var at skabe rammerne – i helt bogstavelig forstand som at invitere indenfor og servere noget kaffe. Vi gav noget input, men så stod det ellers virksomhederne ret frit for at byde ind med det, de havde lyst til. Det, tror jeg, er en vigtig årsag til, at samarbejdet har været så stor en succes,” mener Birte Muhs.

Jeg har et ansvar for lokalsamfundet

“Som offentlige ledere har vi en forpligtelse til at se ud over vores egen institution. Vi har en platform, der rummer mange muligheder for at bidrage til lokalsamfundet og udvise noget social ansvarlighed.”

Sådan siger Elise Dittmann, der er leder af daginstitutionen Grønnebakken i Næstved. Hun understreger, at det sociale ansvar skal løftes på en måde, der hænger godt sammen med daginstitutionens pædagogiske opgave over for børnene.

Elise Dittmann samarbejder blandt andet med jobcenteret i Næstved Kommune om en praktikordning for socialt udsatte mødre, der bliver tilknyttet vuggestuen under deres graviditet, og som får mulighed for at sparre med pædagogerne både under og efter graviditeten. Og så har hun gennem årene haft ansatte, som på den ene eller den anden måde har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

“Jeg har f.eks. lige ansat en ung fyr fra Eritrea, der har boet på asylcenter meget af sit liv, og som ikke taler så godt dansk. Ham har jeg teamet op med en arbejdsløs murer, der tidligere har været sjakbajs. Sammen skal de løse nogle af de praktiske opgaver med bl.a. vedligeholdelse her i institutionen,” siger Elise Dittmann.

Hun har stærkt fokus på, at hendes medarbejdere hele tiden skal kunne se, hvor de samarbejder, som hun etablerer, giver mening for kerneopgaven. Derfor laver hun interessentanalyser, der skal klargøre for medarbejderne, hvad det er for et netværk af aktører, som spiller ind på daginstitutionens vilkår for at skabe gode børneliv, og som samtidig tydeliggør de muligheder, daginstitutionen har for at spille en positiv rolle i lokalsamfundet.

“Vi lærer børnene om tolerance, social ansvarlighed og inklusion ved selv at praktisere det i den måde, vi laver daginstitution på. Når vi laver de her lidt alternative samarbejdskonstellationer, så gør vi det altid med øje for, at det skal give mening i forhold til den pædagogiske kerneopgave,” understreger hun. Den tankegang er institutionens medarbejdere er helt med på.

“De står faktisk i kø for at varetage opgaven med at støtte de unge mødre. Det rammer jo lige ind i deres pædagogfaglighed at give unge mødre nogle gode værktøjer. Men det skal man som leder selvfølgelig være med til at skabe en fortælling om,” siger hun.

Forrige artikel Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab Næste artikel Lederens manddomsprøve – nu i skiver Lederens manddomsprøve – nu i skiver

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.