Tre offentlige ledere i nye roller

Vi skal ikke tro at vi har alle svarene

Per Christensen er leder af Korsløkke Ungdomsskole i Odense Kommune. Han oplever, at hans ry som en åben samarbejdspartner er helt centralt for, at han kan etablere frugtbare samarbejder.

“Der er ingen, der gider samarbejde, hvis de føler, at de bliver spændt for en andens vogn. Jeg skal kunne gå ind til samarbejdet med ydmyghed og med den indstilling, at vi som offentlig organisation ikke ved det hele,” siger han.

Korsløkke Ungdomsskole samarbejder blandt andet med erhvervsskoler og arbejdsgiverorganisationer omkring 10. klasse. Startskuddet til ungdomsskolens fokus på eksternt samarbejde lød, da Odense Kommune stod over for store nedskæringer for ca. 10 år siden. Det satte gang i en proces, der for Per Christensen betød, at en af hans store ledelsesopgaver blev at vise politikere i Odense Kommune, at ungdomsskolen var villig til at gribe kommunens udfordringer, f.eks. med frafald på ungdomsuddannelserne.

“Der er kommet en ny dimension til min lederrolle, som handler om, at jeg skal være i stand til at gribe den slags dagsordener. Jeg skal simpelthen vise, at vi er relevant som partner i opgaven med at udvikle vores lokalsamfund, og at vi kan bidrage til at løse udfordringer, som egentlig ligger ud over en ungdomsskoles klassiske opgaveportefølje,” siger Per Christensen.

I sit samarbejde med arbejdsgiverforeninger og erhvervsskoler har Per Christensen været opmærksom på at sætte sig i sine samarbejdspartneres sted.

“Vi skal ikke være belærende, og vi skal gå ind i samarbejdet med åbenhed og forståelse for de udgangspunkter og behov, som vores samarbejdspartnere har," siger Per Christensen.

“Når vi f.eks. samarbejder med erhvervsskolerne, så handler det jo om, at vi har en fælles udfordring: 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. På ungdomsskolen vil vi gerne bidrage, uden at vi sådan skal komme og kloge os på, hvordan de gør tingene på erhvervsskolerne. Det er en indstilling, jeg som leder både skal bære ud af organisationen og indad i forhold til mine medarbejdere,” mener Per Christensen.

Kolding Kommune afgiver serve-retten

Birte Muhs er udviklingschef i Kolding Kommune. Hendes erfaring er, at når kommunen skal etablere samarbejde med virksomheder, så skal den godt nok sætte rammerne, men i øvrigt være meget åben over for de løsningsforslag, der kommer fra virksomhederne.

[quote align="right" author=""]Kommunens primære rolle i det her var at skabe rammerne – i helt bogstavelig forstand som at invitere indenfor og servere noget kaffe.[/quote]

“Jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor mange virksomheder der gerne vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer, Kolding har på beskæftigelses- og socialområdet,” siger hun.

Det gælder f.eks. på det meget konkrete niveau, hvor hoteller f.eks. laver mad til væresteder for unge eller virksomhedsledere tilbyder ledige træning i at gå til jobsamtale. Men det gælder også på det mere strategiske niveau, hvor nogle virksomheder f.eks. bidrager til at udvikle en strategi for iværksætteri i kommunen. 

Koldings samarbejde med virksomheder blev skudt i gang ved et møde, hvor lokale virksomheder blev præsenteret for kommunens udfordringer på beskæftigelsesområdet. Herefter blev virksomhederne opfordret til at byde ind på problemer, som de mente, de kunne bidrage til at løse.

“Kommunens primære rolle i det her var at skabe rammerne – i helt bogstavelig forstand som at invitere indenfor og servere noget kaffe. Vi gav noget input, men så stod det ellers virksomhederne ret frit for at byde ind med det, de havde lyst til. Det, tror jeg, er en vigtig årsag til, at samarbejdet har været så stor en succes,” mener Birte Muhs.

Jeg har et ansvar for lokalsamfundet

“Som offentlige ledere har vi en forpligtelse til at se ud over vores egen institution. Vi har en platform, der rummer mange muligheder for at bidrage til lokalsamfundet og udvise noget social ansvarlighed.”

Sådan siger Elise Dittmann, der er leder af daginstitutionen Grønnebakken i Næstved. Hun understreger, at det sociale ansvar skal løftes på en måde, der hænger godt sammen med daginstitutionens pædagogiske opgave over for børnene.

Elise Dittmann samarbejder blandt andet med jobcenteret i Næstved Kommune om en praktikordning for socialt udsatte mødre, der bliver tilknyttet vuggestuen under deres graviditet, og som får mulighed for at sparre med pædagogerne både under og efter graviditeten. Og så har hun gennem årene haft ansatte, som på den ene eller den anden måde har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

“Jeg har f.eks. lige ansat en ung fyr fra Eritrea, der har boet på asylcenter meget af sit liv, og som ikke taler så godt dansk. Ham har jeg teamet op med en arbejdsløs murer, der tidligere har været sjakbajs. Sammen skal de løse nogle af de praktiske opgaver med bl.a. vedligeholdelse her i institutionen,” siger Elise Dittmann.

Hun har stærkt fokus på, at hendes medarbejdere hele tiden skal kunne se, hvor de samarbejder, som hun etablerer, giver mening for kerneopgaven. Derfor laver hun interessentanalyser, der skal klargøre for medarbejderne, hvad det er for et netværk af aktører, som spiller ind på daginstitutionens vilkår for at skabe gode børneliv, og som samtidig tydeliggør de muligheder, daginstitutionen har for at spille en positiv rolle i lokalsamfundet.

“Vi lærer børnene om tolerance, social ansvarlighed og inklusion ved selv at praktisere det i den måde, vi laver daginstitution på. Når vi laver de her lidt alternative samarbejdskonstellationer, så gør vi det altid med øje for, at det skal give mening i forhold til den pædagogiske kerneopgave,” understreger hun. Den tankegang er institutionens medarbejdere er helt med på.

“De står faktisk i kø for at varetage opgaven med at støtte de unge mødre. Det rammer jo lige ind i deres pædagogfaglighed at give unge mødre nogle gode værktøjer. Men det skal man som leder selvfølgelig være med til at skabe en fortælling om,” siger hun.

Forrige artikel Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab Næste artikel Lederens manddomsprøve – nu i skiver Lederens manddomsprøve – nu i skiver

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.