Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik

Branded content, datastrategi og innovative digitale koncepter var blandt emnerne på den amerikanske udgave af Social Media Week, hvor førende mediehuse præsenterede og diskuterede fremtidens forretningsmodeller for journalistik.

Fremtidens journalistik havde en fremtrædende placering på agendaen, da den amerikanske udgave af den verdensomspændende konference Social Media Week løb af stablen på Manhattan i New York City i den sidste uge af februar. Simultant lagde København sammen med byer som Milano, Bangalore og Jakarta rammer til tilsvarende konferencer.

I New York City var indholdet ikke så snævert, som titlen antyder, for det var ikke kun sociale medier, der var i fokus, men digitale platforme som helhed, herunder brugerinvolvering og de udviklingsprocesser, der skal sikre, at medievirksomheder og organisationer kan være med i det konstant foranderlige digitale kapløb. 

I centrum var blandt andre avisen New York Times, der for længst har erkendt, at de sidder på en brændende platform. Deres strategi har i modsætning til en del af deres konkurrenter været at investere ressourcer i at eksperimentere med fremtidens forretningsmodeller, hvor kvalitet og brugerinvolvering er målet med teknologi som midlet. Tre strategier dannede rammen for de handlinger, som de udviklingsorienterede mediehuse har valgt at satse på. 

Branded Content

New York Times har eksperimenteret med, hvordan kvalitetsindhold og indtjening kan gå hånd i hånd. De har fundet en opskrift, der imødekommer den udfordring, som mange brands møder, nemlig at de er nødt til at gå fra traditionelle annoncer og reklamer til Thought Leadership, hvis de skal sikre sig en plads i de digitale brugeres bevidsthed. Der findes ikke et dækkende begreb på dansk, men det handler bl.a. om, at virksomheder ’sætter sig’ på de områder og markeder, som er vigtige for dem, ved at kommunikere dybest, mest intelligent og insisterende om emnerne. Virksomhederne ’ejer’ områderne, fordi de er de bedste til at tale om dem – ikke nødvendigvis, fordi deres produkter er de bedste. Thought leaders sætter standarder, der skaber innovation og nytænkning i deres egen branche.

Hver dag eksponeres den gennemsnitlige amerikanske forbruger for 5.000 reklamer, så der er ikke plads til mere støj, men derimod kun signal. Denne udfordring har New York Times bl.a. løst ved at tilbyde deres annoncører, at de kan sponsorere Branded Content. De kalder det for deres Brand Studio, hvor der udvikles digitale koncepter til at understøtte formidling og viral udbredelse af det valgte tema. 

[quote align="left" author=""]De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet[/quote]

Da den populære Netflix-serie “Orange is The New Black” lancerede en ny sæson, finansierede Netflix en artikelserie om kvindelige indsatte i USA, som et led i deres markedsføring. Dette gav ikke kun New York Times mulighed for at gå i dybden med et vigtigt samfundsemne, men skabte en ny kontekst til at gøre et tema relevant, hvor man samtidig kunne tjene penge.

Det samme gjorde sig gældende med modebrandet Cole Haan, da de skulle promovere deres nye ballerinasko, der var designet i samarbejde med balletdansere. Det blev til en artikel- og videoserie om, hvad det kræver at være balletdanser hos The New York Ballet.

Det er en afgørende pointe, at New York Times ikke går på kompromis med deres journalistiske tradition, for de brands, de samarbejder med, har ikke indflydelse på indholdet. Men Branded content gør det muligt at afsætte ressourcer til at eksperimentere med nye medieformer og kanaler som fra video og datavisualisering. 

Den digitale medievirksomhed Mashable bruger samme model. De benytter f.eks. hotelkæder som sponsorer for deres rejsesektion, en tendens, der bliver endnu lettere med video i fremtiden, hvor hvert indslag kan være sponsoreret.

Fra kvantitative til kvalitative data

Datastrategi var det andet helt store tema på Social Media Week, herunder om data er fremtiden for journalistik. New York Times understregede, at de er på en rejse, som handler om mere end antal klik og visninger. De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet. Kvalitative målinger registrerer f.eks., hvor længe en læser bliver på en side, de registrerer scroll-hastigheden som en indikation på om artiklen bliver læst eller blot skimmet og ikke mindst om læseren deler artiklen i sit netværk. 

Mashable har en on top of the trend-strategi, hvor de har udviklet algoritmer, der overvåger data til at udvælge emner, der er ved at trende. Denne strategi betyder, at deres journalister er klar med artiklerne, når temaerne reelt peaker.

Google og Financial Times er andre aktører, som også bevæger sig væk fra kvantitet og i stedet fakturerer deres annoncører for den tid brugerne bruger på at se deres reklamer frem for antallet af visninger.

Den udvikling er et tegn på en modning. I mange år har det handlet om at udvikle algoritmer og fokusere på SEO (Search Engine Optimization), men øget konkurrence om brugernes opmærksomhed har tvunget medier og annoncører til at lave indhold, som bliver set og delt. 

En start-up i forretningen

Det sidste fællestræk for de medier, der bærer den forandringsparate førertrøje, er, at de afsætter ressourcer til at eksperimentere med at skabe innovative digitale koncepter. Mange af de førende aviser i USA har oprettet deciderede teams, der opererer på forkant af forretningen og den teknologiske udvikling. New York Times har en R&D-afdeling, der konstant undersøger og udvikler digitale koncepter, som kan bruges til at understøtte artikelserier på lidt længere sigt. De fungerer i praksis som en start-up i selve forretningen, hvor fokus er på den længere horisont, og som giver en konstant indsprøjtning af viden og inspiration til de afdelinger, der skal koncentrere sig om det operationelle.

Det handler ikke kun om social, mobil eller digital, men om evnen til konstant at kende sine brugere og bruge teknologi til at nå dem, hvor de er, fysisk såvel som virtuelt – to verdener, der i stigende grad smelter sammen.

Selv om der er megen inspiration at hente fra de førende medier, skal hver avis dog finde den formel, der passer bedst til deres indhold og publikum, forklarede Pete Cashmore, stifter og direktør for Mashable. Selv henter han inspiration fra spirende teknologier og start-ups, der udvikler løsninger, som mediebranchen kan udnytte i deres kontekst.  

Washington Post åbnede i marts sidste år WPNYC, et kontor i New York, der arbejder med udvikling af teknologi og design. WPNYC’s mål er at adressere de udfordringer branchen står overfor fra læseroplevelsen over interne værktøjer og arbejdsgange og nok så væsentligt til kulturen. Organiseringen ligner mere en start-up end en typisk medieafdeling. Teamet består af personer, der arbejder inden for design, udvikling og strategi, samt af eksperter inden for brugeroplevelse, udvikling af prototyper og dataanalyse.

For otte siden var Financial Times pionerer, da de introducerede en metered paywall, som giver registrerede læsere udvalgte smagsprøver i form af adgang til tre gratis artikler om måneden – har man brug for mere, må man tegne et abonnement. Den model har i følge avisens regnskab for 2014 øget deres online-abonnementer med 21 pct. Financial Times har et samlet oplag på 720.000, hvoraf de digitale abonnementer nu udgør to-tredjedele. Netop nu er avisen ved at udrulle en ny model, der tilbyder læserne en måneds prøveabonnement for et symbolsk beløb. Financial Times beskriver det selv som en evolution af deres tidligere model, hvor de forsøger at skabe en vane, der siden skal føre til et abonnement. Deres nye model ventes at øge deres abonnementer med mellem 11-29 pct., sammenlignet med deres metered model.

På vej ind i en ny æra

Dette års Social Media Week i New York var et levende bevis på, at vi er ved at bevæge os ind i en ny æra af teknologi, hvor vi ikke blot indsamler kvantitative data, men i stedet ændrer fokus til at indsamle de rigtige data, der kan hjælpe med til at forstå læsernes behov og adfærd. Målet er fortsat at sikre indtjening, men uden at gå på kompromis med kvalitet og værdi. Brugerne drukner i nemme løsninger, hvor de tvinges til at se på grimme reklamer frem for på indhold, der fanger deres opmærksomhed.

Frugterne af de kortsigtede løsninger er for længst høstet – det er blevet tid til at tænke smartere.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kulinariske benspænd giver nytænkning Næste artikel Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.