Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik

Branded content, datastrategi og innovative digitale koncepter var blandt emnerne på den amerikanske udgave af Social Media Week, hvor førende mediehuse præsenterede og diskuterede fremtidens forretningsmodeller for journalistik.

Fremtidens journalistik havde en fremtrædende placering på agendaen, da den amerikanske udgave af den verdensomspændende konference Social Media Week løb af stablen på Manhattan i New York City i den sidste uge af februar. Simultant lagde København sammen med byer som Milano, Bangalore og Jakarta rammer til tilsvarende konferencer.

I New York City var indholdet ikke så snævert, som titlen antyder, for det var ikke kun sociale medier, der var i fokus, men digitale platforme som helhed, herunder brugerinvolvering og de udviklingsprocesser, der skal sikre, at medievirksomheder og organisationer kan være med i det konstant foranderlige digitale kapløb. 

I centrum var blandt andre avisen New York Times, der for længst har erkendt, at de sidder på en brændende platform. Deres strategi har i modsætning til en del af deres konkurrenter været at investere ressourcer i at eksperimentere med fremtidens forretningsmodeller, hvor kvalitet og brugerinvolvering er målet med teknologi som midlet. Tre strategier dannede rammen for de handlinger, som de udviklingsorienterede mediehuse har valgt at satse på. 

Branded Content

New York Times har eksperimenteret med, hvordan kvalitetsindhold og indtjening kan gå hånd i hånd. De har fundet en opskrift, der imødekommer den udfordring, som mange brands møder, nemlig at de er nødt til at gå fra traditionelle annoncer og reklamer til Thought Leadership, hvis de skal sikre sig en plads i de digitale brugeres bevidsthed. Der findes ikke et dækkende begreb på dansk, men det handler bl.a. om, at virksomheder ’sætter sig’ på de områder og markeder, som er vigtige for dem, ved at kommunikere dybest, mest intelligent og insisterende om emnerne. Virksomhederne ’ejer’ områderne, fordi de er de bedste til at tale om dem – ikke nødvendigvis, fordi deres produkter er de bedste. Thought leaders sætter standarder, der skaber innovation og nytænkning i deres egen branche.

Hver dag eksponeres den gennemsnitlige amerikanske forbruger for 5.000 reklamer, så der er ikke plads til mere støj, men derimod kun signal. Denne udfordring har New York Times bl.a. løst ved at tilbyde deres annoncører, at de kan sponsorere Branded Content. De kalder det for deres Brand Studio, hvor der udvikles digitale koncepter til at understøtte formidling og viral udbredelse af det valgte tema. 

[quote align="left" author=""]De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet[/quote]

Da den populære Netflix-serie “Orange is The New Black” lancerede en ny sæson, finansierede Netflix en artikelserie om kvindelige indsatte i USA, som et led i deres markedsføring. Dette gav ikke kun New York Times mulighed for at gå i dybden med et vigtigt samfundsemne, men skabte en ny kontekst til at gøre et tema relevant, hvor man samtidig kunne tjene penge.

Det samme gjorde sig gældende med modebrandet Cole Haan, da de skulle promovere deres nye ballerinasko, der var designet i samarbejde med balletdansere. Det blev til en artikel- og videoserie om, hvad det kræver at være balletdanser hos The New York Ballet.

Det er en afgørende pointe, at New York Times ikke går på kompromis med deres journalistiske tradition, for de brands, de samarbejder med, har ikke indflydelse på indholdet. Men Branded content gør det muligt at afsætte ressourcer til at eksperimentere med nye medieformer og kanaler som fra video og datavisualisering. 

Den digitale medievirksomhed Mashable bruger samme model. De benytter f.eks. hotelkæder som sponsorer for deres rejsesektion, en tendens, der bliver endnu lettere med video i fremtiden, hvor hvert indslag kan være sponsoreret.

Fra kvantitative til kvalitative data

Datastrategi var det andet helt store tema på Social Media Week, herunder om data er fremtiden for journalistik. New York Times understregede, at de er på en rejse, som handler om mere end antal klik og visninger. De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet. Kvalitative målinger registrerer f.eks., hvor længe en læser bliver på en side, de registrerer scroll-hastigheden som en indikation på om artiklen bliver læst eller blot skimmet og ikke mindst om læseren deler artiklen i sit netværk. 

Mashable har en on top of the trend-strategi, hvor de har udviklet algoritmer, der overvåger data til at udvælge emner, der er ved at trende. Denne strategi betyder, at deres journalister er klar med artiklerne, når temaerne reelt peaker.

Google og Financial Times er andre aktører, som også bevæger sig væk fra kvantitet og i stedet fakturerer deres annoncører for den tid brugerne bruger på at se deres reklamer frem for antallet af visninger.

Den udvikling er et tegn på en modning. I mange år har det handlet om at udvikle algoritmer og fokusere på SEO (Search Engine Optimization), men øget konkurrence om brugernes opmærksomhed har tvunget medier og annoncører til at lave indhold, som bliver set og delt. 

En start-up i forretningen

Det sidste fællestræk for de medier, der bærer den forandringsparate førertrøje, er, at de afsætter ressourcer til at eksperimentere med at skabe innovative digitale koncepter. Mange af de førende aviser i USA har oprettet deciderede teams, der opererer på forkant af forretningen og den teknologiske udvikling. New York Times har en R&D-afdeling, der konstant undersøger og udvikler digitale koncepter, som kan bruges til at understøtte artikelserier på lidt længere sigt. De fungerer i praksis som en start-up i selve forretningen, hvor fokus er på den længere horisont, og som giver en konstant indsprøjtning af viden og inspiration til de afdelinger, der skal koncentrere sig om det operationelle.

Det handler ikke kun om social, mobil eller digital, men om evnen til konstant at kende sine brugere og bruge teknologi til at nå dem, hvor de er, fysisk såvel som virtuelt – to verdener, der i stigende grad smelter sammen.

Selv om der er megen inspiration at hente fra de førende medier, skal hver avis dog finde den formel, der passer bedst til deres indhold og publikum, forklarede Pete Cashmore, stifter og direktør for Mashable. Selv henter han inspiration fra spirende teknologier og start-ups, der udvikler løsninger, som mediebranchen kan udnytte i deres kontekst.  

Washington Post åbnede i marts sidste år WPNYC, et kontor i New York, der arbejder med udvikling af teknologi og design. WPNYC’s mål er at adressere de udfordringer branchen står overfor fra læseroplevelsen over interne værktøjer og arbejdsgange og nok så væsentligt til kulturen. Organiseringen ligner mere en start-up end en typisk medieafdeling. Teamet består af personer, der arbejder inden for design, udvikling og strategi, samt af eksperter inden for brugeroplevelse, udvikling af prototyper og dataanalyse.

For otte siden var Financial Times pionerer, da de introducerede en metered paywall, som giver registrerede læsere udvalgte smagsprøver i form af adgang til tre gratis artikler om måneden – har man brug for mere, må man tegne et abonnement. Den model har i følge avisens regnskab for 2014 øget deres online-abonnementer med 21 pct. Financial Times har et samlet oplag på 720.000, hvoraf de digitale abonnementer nu udgør to-tredjedele. Netop nu er avisen ved at udrulle en ny model, der tilbyder læserne en måneds prøveabonnement for et symbolsk beløb. Financial Times beskriver det selv som en evolution af deres tidligere model, hvor de forsøger at skabe en vane, der siden skal føre til et abonnement. Deres nye model ventes at øge deres abonnementer med mellem 11-29 pct., sammenlignet med deres metered model.

På vej ind i en ny æra

Dette års Social Media Week i New York var et levende bevis på, at vi er ved at bevæge os ind i en ny æra af teknologi, hvor vi ikke blot indsamler kvantitative data, men i stedet ændrer fokus til at indsamle de rigtige data, der kan hjælpe med til at forstå læsernes behov og adfærd. Målet er fortsat at sikre indtjening, men uden at gå på kompromis med kvalitet og værdi. Brugerne drukner i nemme løsninger, hvor de tvinges til at se på grimme reklamer frem for på indhold, der fanger deres opmærksomhed.

Frugterne af de kortsigtede løsninger er for længst høstet – det er blevet tid til at tænke smartere.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kulinariske benspænd giver nytænkning Næste artikel Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.