Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik

Branded content, datastrategi og innovative digitale koncepter var blandt emnerne på den amerikanske udgave af Social Media Week, hvor førende mediehuse præsenterede og diskuterede fremtidens forretningsmodeller for journalistik.

Fremtidens journalistik havde en fremtrædende placering på agendaen, da den amerikanske udgave af den verdensomspændende konference Social Media Week løb af stablen på Manhattan i New York City i den sidste uge af februar. Simultant lagde København sammen med byer som Milano, Bangalore og Jakarta rammer til tilsvarende konferencer.

I New York City var indholdet ikke så snævert, som titlen antyder, for det var ikke kun sociale medier, der var i fokus, men digitale platforme som helhed, herunder brugerinvolvering og de udviklingsprocesser, der skal sikre, at medievirksomheder og organisationer kan være med i det konstant foranderlige digitale kapløb. 

I centrum var blandt andre avisen New York Times, der for længst har erkendt, at de sidder på en brændende platform. Deres strategi har i modsætning til en del af deres konkurrenter været at investere ressourcer i at eksperimentere med fremtidens forretningsmodeller, hvor kvalitet og brugerinvolvering er målet med teknologi som midlet. Tre strategier dannede rammen for de handlinger, som de udviklingsorienterede mediehuse har valgt at satse på. 

Branded Content

New York Times har eksperimenteret med, hvordan kvalitetsindhold og indtjening kan gå hånd i hånd. De har fundet en opskrift, der imødekommer den udfordring, som mange brands møder, nemlig at de er nødt til at gå fra traditionelle annoncer og reklamer til Thought Leadership, hvis de skal sikre sig en plads i de digitale brugeres bevidsthed. Der findes ikke et dækkende begreb på dansk, men det handler bl.a. om, at virksomheder ’sætter sig’ på de områder og markeder, som er vigtige for dem, ved at kommunikere dybest, mest intelligent og insisterende om emnerne. Virksomhederne ’ejer’ områderne, fordi de er de bedste til at tale om dem – ikke nødvendigvis, fordi deres produkter er de bedste. Thought leaders sætter standarder, der skaber innovation og nytænkning i deres egen branche.

Hver dag eksponeres den gennemsnitlige amerikanske forbruger for 5.000 reklamer, så der er ikke plads til mere støj, men derimod kun signal. Denne udfordring har New York Times bl.a. løst ved at tilbyde deres annoncører, at de kan sponsorere Branded Content. De kalder det for deres Brand Studio, hvor der udvikles digitale koncepter til at understøtte formidling og viral udbredelse af det valgte tema. 

[quote align="left" author=""]De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet[/quote]

Da den populære Netflix-serie “Orange is The New Black” lancerede en ny sæson, finansierede Netflix en artikelserie om kvindelige indsatte i USA, som et led i deres markedsføring. Dette gav ikke kun New York Times mulighed for at gå i dybden med et vigtigt samfundsemne, men skabte en ny kontekst til at gøre et tema relevant, hvor man samtidig kunne tjene penge.

Det samme gjorde sig gældende med modebrandet Cole Haan, da de skulle promovere deres nye ballerinasko, der var designet i samarbejde med balletdansere. Det blev til en artikel- og videoserie om, hvad det kræver at være balletdanser hos The New York Ballet.

Det er en afgørende pointe, at New York Times ikke går på kompromis med deres journalistiske tradition, for de brands, de samarbejder med, har ikke indflydelse på indholdet. Men Branded content gør det muligt at afsætte ressourcer til at eksperimentere med nye medieformer og kanaler som fra video og datavisualisering. 

Den digitale medievirksomhed Mashable bruger samme model. De benytter f.eks. hotelkæder som sponsorer for deres rejsesektion, en tendens, der bliver endnu lettere med video i fremtiden, hvor hvert indslag kan være sponsoreret.

Fra kvantitative til kvalitative data

Datastrategi var det andet helt store tema på Social Media Week, herunder om data er fremtiden for journalistik. New York Times understregede, at de er på en rejse, som handler om mere end antal klik og visninger. De fleste medier er enige om, at der er brug for nye målemetoder, som måler på kvalitet frem for kvantitet. Kvalitative målinger registrerer f.eks., hvor længe en læser bliver på en side, de registrerer scroll-hastigheden som en indikation på om artiklen bliver læst eller blot skimmet og ikke mindst om læseren deler artiklen i sit netværk. 

Mashable har en on top of the trend-strategi, hvor de har udviklet algoritmer, der overvåger data til at udvælge emner, der er ved at trende. Denne strategi betyder, at deres journalister er klar med artiklerne, når temaerne reelt peaker.

Google og Financial Times er andre aktører, som også bevæger sig væk fra kvantitet og i stedet fakturerer deres annoncører for den tid brugerne bruger på at se deres reklamer frem for antallet af visninger.

Den udvikling er et tegn på en modning. I mange år har det handlet om at udvikle algoritmer og fokusere på SEO (Search Engine Optimization), men øget konkurrence om brugernes opmærksomhed har tvunget medier og annoncører til at lave indhold, som bliver set og delt. 

En start-up i forretningen

Det sidste fællestræk for de medier, der bærer den forandringsparate førertrøje, er, at de afsætter ressourcer til at eksperimentere med at skabe innovative digitale koncepter. Mange af de førende aviser i USA har oprettet deciderede teams, der opererer på forkant af forretningen og den teknologiske udvikling. New York Times har en R&D-afdeling, der konstant undersøger og udvikler digitale koncepter, som kan bruges til at understøtte artikelserier på lidt længere sigt. De fungerer i praksis som en start-up i selve forretningen, hvor fokus er på den længere horisont, og som giver en konstant indsprøjtning af viden og inspiration til de afdelinger, der skal koncentrere sig om det operationelle.

Det handler ikke kun om social, mobil eller digital, men om evnen til konstant at kende sine brugere og bruge teknologi til at nå dem, hvor de er, fysisk såvel som virtuelt – to verdener, der i stigende grad smelter sammen.

Selv om der er megen inspiration at hente fra de førende medier, skal hver avis dog finde den formel, der passer bedst til deres indhold og publikum, forklarede Pete Cashmore, stifter og direktør for Mashable. Selv henter han inspiration fra spirende teknologier og start-ups, der udvikler løsninger, som mediebranchen kan udnytte i deres kontekst.  

Washington Post åbnede i marts sidste år WPNYC, et kontor i New York, der arbejder med udvikling af teknologi og design. WPNYC’s mål er at adressere de udfordringer branchen står overfor fra læseroplevelsen over interne værktøjer og arbejdsgange og nok så væsentligt til kulturen. Organiseringen ligner mere en start-up end en typisk medieafdeling. Teamet består af personer, der arbejder inden for design, udvikling og strategi, samt af eksperter inden for brugeroplevelse, udvikling af prototyper og dataanalyse.

For otte siden var Financial Times pionerer, da de introducerede en metered paywall, som giver registrerede læsere udvalgte smagsprøver i form af adgang til tre gratis artikler om måneden – har man brug for mere, må man tegne et abonnement. Den model har i følge avisens regnskab for 2014 øget deres online-abonnementer med 21 pct. Financial Times har et samlet oplag på 720.000, hvoraf de digitale abonnementer nu udgør to-tredjedele. Netop nu er avisen ved at udrulle en ny model, der tilbyder læserne en måneds prøveabonnement for et symbolsk beløb. Financial Times beskriver det selv som en evolution af deres tidligere model, hvor de forsøger at skabe en vane, der siden skal føre til et abonnement. Deres nye model ventes at øge deres abonnementer med mellem 11-29 pct., sammenlignet med deres metered model.

På vej ind i en ny æra

Dette års Social Media Week i New York var et levende bevis på, at vi er ved at bevæge os ind i en ny æra af teknologi, hvor vi ikke blot indsamler kvantitative data, men i stedet ændrer fokus til at indsamle de rigtige data, der kan hjælpe med til at forstå læsernes behov og adfærd. Målet er fortsat at sikre indtjening, men uden at gå på kompromis med kvalitet og værdi. Brugerne drukner i nemme løsninger, hvor de tvinges til at se på grimme reklamer frem for på indhold, der fanger deres opmærksomhed.

Frugterne af de kortsigtede løsninger er for længst høstet – det er blevet tid til at tænke smartere.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kulinariske benspænd giver nytænkning Næste artikel Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.