Tre trends der ændrer digital forretning

De virksomheder, der vinder det digitale kapløb, er dem, der er bedst til at opdage og udnytte mulighederne i tide. 

I år 2020 vil der være mere end 20 milliarder enheder, der er forbundet til internettet. Det kommer ikke kun til at forandre verden for forbrugerne, men også for organisationer, der skal transformeres til en digital forretning, hvor den digitale og fysiske verden smelter sammen. Internettet adskilte det virtuelle fra det fysiske, hvor smartphones og Internet of Things (IoT) smelter disse to verdener sammen. Vi er altid digitale i et fysisk rum, og det er i den kontekst, at det digitale potentiale skal findes og dyrkes. Digital forretning skaber en konvergens mellem mennesker, forretning og ting, der vil påvirke eller genopfinde eksisterende forretningsmodeller. Det er ikke kun traditionelle industrier, der bliver påvirket, men også virksomheder, der er født i den digitale æra.

Fra slow til fast tech-virksomhed

Der er tre tilgange til teknologi. Den første er dem, der bygger og skaber teknologien, som vi kender det fra Microsoft, Salesforce og et hav af mindre kendte spillere. Så er der dem, der køber teknologi, som f.eks. “slow tech”-virksomheder, der køber systemer og integrerer dem med deres eksisterende processer. Det kan være taxiselskabet, der ejer et stort antal biler og har ansat lønnede chauffører, som køber et dispatch-system til at optimere booking og overvågning af deres flåde af biler. Den sidste tilgang, som definerer digital forretning er de “fast tech”-virksomheder, der er bygget op omkring teknologi. Det er virksomheder som f.eks. Uber, der siden 2009 har formået at blive verdens største transportselskab. Uber stiller software, brugergrænseflade og dataintelligens til rådighed for selvstændige chauffører, der får 70 pct. af omsætningen og afleverer resten til Uber. De virksomheder, der er bygget på teknologi, har det til fælles, at deres primære aktiver er digitale, herunder data, brugergrænseflade, salgskanaler og nytænkte forretningsmodeller. Det gør dem ekstremt agile, når det gælder om at justere deres forretning til markedspotentialet. 

Digital Business ifølge Gartner

Analysefirmaet Gartner afholdt i begyndelsen af november deres årlige ITxpo Symposium i Barcelona, hvor agendaen stod på digital business. Nogle af de vigtigste tendenser var her algoritmeøkonomi og bi-modalitet, der handler om, hvordan virksomheder, der ønsker en digital transformation, må arbejde i to spor. En bimodal tilgang indebærer, at man i en modus står for den daglige drift af kerneforretning. Den anden modus kører ved siden af kerneforretningen og minder mere om strukturen i en startup. Denne del drives af et mindre, agilt team, der er sammensat af aktører fra virksomheden, eksterne stakeholders og folk med nye kompetencer, der kan udfordre virksomheden og sikre en udviklingshastighed, der svarer til den hastighed, markederne bevæger sig med. Hastighed er et nøgleord, for den traditionelle organisationsstruktur, hvor vi organiserer os i siloer, måler i siloer og belønner i siloer, er ikke kompatibel med hverken kundernes ønsker og behov eller markedsforandringerne. Skal virksomheder indhente deres digitale konkurrenter, er det de færreste af dem, der kan vente på en evolutionær udvikling af den eksisterende organisation. For selv om de fleste elsker at tale om forandring, er det de færreste, der reelt ønsker den. Det tager derfor lang tid at ændre en kultur i en organisation, fordi det på alle niveauer kræver nye kompetencer, et nyt mindset og et nyt narrativ.

[quote align="left" author=""] Vi skal være forberedte på at fejle mange gange, før vi finder løsningen[/quote]

Den digitale transformation er vanskelig på mange områder, men det er de menneskelige aspekter, der er den største udfordring. Organisationer er vant til at kunne forudsige udbyttet af en given udvikling, men med udviklingen af en digital forretning kender vi ikke udbyttet på forhånd. Derfor bliver de to udviklingsspor i den bimodale tilgang væsentlige, for lange, statiske og omkostningstunge udviklingsprojekter skal erstattes af korte, agile tiltag, der kræver mindre investeringer, fordi vi skal være forberedte på at fejle mange gange, før vi finder løsningen. Læringen er det vigtigste aktiv i denne agile udviklingsproces, for det er responsen fra markedet og kunderne, der skal gøre os klogere på næste skridt i udviklingen, så vi designer efter kundens behov og adfærd frem for efter organisationens eksisterende struktur og aktiver. 

Danske Bestseller har formået at udvikle startups ved siden af forretningen, f.eks. med deres B2B-app Neocles, der gør det muligt for producenter, leverandører og detailleddet at handle online frem for at skulle lave handler på messer og ved brug af vareprøver. Fordi det foregår digitalt, kan Bestseller se kundernes behov og adfærd og støtte op omkring salget ved f.eks. at foreslå andre kollektioner. Bestseller er også engageret i startuppen fashiontrade.com, som er en åben markedsplads for B2B-handel med modebrands. Markedspladsen indeholder ikke kun Bestsellers egne brands, hvilket giver den en ny forretningsmodel, der er langt mere skalerbar, end hvis de begrænsede det til deres egne mærker. 

Algoritmeøkonomi

Den anden helt store overskrift fra Gartner er Algorithm Economy, som dækker over, at data i sig selv er uintelligente. Det, der skal skabe værdi, er i stedet de algoritmer, som leverer viden og handling. Algoritmer tager bedre beslutninger end mennesker, og man vil derfor hellere have en algoritme til at afgøre, om børsmægleren skal foretage en handel. Gartner kalder det The Second Machine Age – den anden maskinalder – og mener, at det er den største transformation siden den industrielle revolution. Det er denne transformation, der vil erstatte størstedelen af de rutineopgaver, vi foretager i dag. Gartner forudser f.eks., at advokater om få år kan erstattes af algoritmer, for hvis du kan koble jura med algoritmer, vil de kunne levere mange af de samme anbefalinger, som advokater tager en høj timeløn for i dag. Vi kender det allerede fra sundhedssektoren, hvor lægen ikke har samme mulighed for at kende til den nyeste forskning, medicin og vurdering af årsagen til symptomer som en kraftfuld computer, der kan lagre og analysere store mængder opdateret information på få sekunder.

[quote align="right" author=""]Algoritmer er valutaen i en digital forretning[/quote]

Den store forskel er, at vi inden for de seneste par år har fået udviklet cognitive computing, machine learning og kunstig intelligens, der alt sammen er med til at gøre maskiner i stand til at foretage intelligente handlinger. Når vi har vænnet os til selvkørende biler, vil vi finde det langt mere skræmmende at se en 18-årig, der kører bilen uden assistance, end en selvkørende bil, som konstant overvåger andre biler og vejene på nært og fjernt hold.

Algoritmer er dog ikke kun data. Opskriften på Coca-Cola er også en algoritme, og det samme var Apples marketingskampagne, der gjorde det cool at gå rundt med hvide høretelefoner og at vælge en Mac frem for en PC. Algoritmer er valutaen i en digital forretning, det er den viden og de handlinger, der er unikke for den enkelte organisation, og som potentielt kan sikre dem en førerposition på deres marked.

Internet of Things

Man kommer ikke uden om Internet of Things (IoT), når man taler om digital business, for selv om de to går hånd i hånd, er IoT meget mere end det. IoT er defineret af fysiske ting, der indeholder teknologi herunder sensorer, software og andre elektroniske enheder, som er forbundet til et internt eller eksternt netværk, der muliggør indsamling, behandling og udveksling af data. Alle industrier og alle forbrugere vil før snarere end siden blive påvirket af IoT, og det stiller krav til virksomheder, der skal finde ud af, hvordan de bliver konkurrencedygtige i en digital verden. Det gælder ikke kun traditionelle virksomheder men også digitale, der konstant må evaluere og udvikle deres fremtidige forretning for at kunne følge med udviklingen. 

Der vil typisk være to tilgange til IoT. Det ene scenarie er optimering af den interne drift, herunder indsamling af big data, energibesparelser og effektivisering af processer.

[quote align="left" author=""]Digital forretning adskiller sig fra e-handel ved integrationen af ting, mennesker og forretning [/quote]

Det andet scenarie, angår optimeringen af bruger- og købsoplevelsen. Det er CPH lufthavn et godt eksempel på, hvor de optimerer rejseglæde internt såvel som eksternt med IoT. Internt anvender de bl.a. big data til at fordele flyene effektivt, så passagerer ved mellemlanding ikke skal gå for langt til deres transit. Eksternt ønsker CPH at optimere købsoplevelsen i lufthavnens butikker, så der kommer relevante tilbud baseret på de rejsendes tidligere købsadfærd. Så næste gang du passerer Chanels stand, får du måske et godt tilbud eller tilbud om en gratis vareprøve. Hos Coop kan man snart scanne sine varer, mens man handler, enten ved hjælp af en håndscanner eller en mobil app. Fordelen er, at Coop kan registrere, hvad folk typisk køber og hjælpe med at huske dem på, hvad de mangler. 

Digital forretning adskiller sig fra e-handel ved integrationen af ting, mennesker og forretning og handler om at skabe nye forretningsområder ved at koble den fysiske og digitale verden sammen. Vi har været vant til, at mennesker var bindeledet mellem mellem “ting” i erhvervslivet. Nu gør IoT det muligt, at “ting” kan agere for sig selv, og derved skabes en ny rolle for virksomheden i relation til medarbejdere og kunder. Den teknologiske udvikling inden for IoT og 3D-print skaber nye digitale forretningsprocesser, -modeller og -situationer for alle industrier. De virksomheder, der vinder det digitale kapløb, bliver derfor dem, der er bedst til at opdage og udnytte mulighederne i tide. 

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel COP21 er blot starten, ikke målstregen Næste artikel Virtual reality vil ændre dit liv for altid
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.