Tro ikke den offentlige mening

Der er brug for selvjustits og åbenhed i meningsmålingbranchen, der alt for længe har levet godt af mediernes stigende brug af målinger.

Meningsmålinger måler ikke alene den offentlige mening. De skaber den også. Vi vil gerne være sammen med de sejrende holdninger, bekræftes i at være med på de rigtige meninger, og tabernes nedtur får ekstra styrke og fart med god hjælp fra medierne. Tag en perlerække af valgkampe og se blot på, hvor mange politiske substansspørgsmål et taber-parti får, når det først har udsigt til nedtur i meningsmålingerne. Så handler alle spørgsmål om, hvorfor vælgerne svigter, og hvad partilederen nu vil gøre ved det, mens partierne på optur får lov til at diskutere politik.

Der er gået inflation i meningsmålinger. Var det fødevarer, ville vi aldrig acceptere den manglende varedeklaration. Nu er det så holdninger og værdier, der måles. Så er der åbenbart frit spil. Og af konkurrencemæssige grunde kan vi ikke få indsigt i alle hemmelighederne bag de metoder og afvejninger, som meningsmåling-leverandørerne anvender.

I medierne er en ny meningsmåling altid godt stof. Enhver nyhedswebside har afstemninger om store og små samfundsspørgsmål dagligt. Enhver interesseorganisation ved, at skal man have et budskab slagkraftigt igennem i medierne, så skal man lancere det pakket ind i en meningsmåling, der ”framer” behovet for en indsats eller fremmer et bestemt synspunkt. Partierne laver målinger for at teste bestemte politiske holdninger og pejle sig frem til vælgernes præferencer og prioriteringer.

Brugen af webplatformen og internettet til alle mulige målinger har forsimplet vores stillingtagen til mange spørgsmål, og spørgeteknikken holder mange gange ikke for en nærmere prøve i forhold til at være uafhængig og uden ”bias”. Lige så nemt, som vi trykker ”like” på et tweet eller en kommentar på Facebook, så afgiver vi vores mening om store politiske spørgsmål via internettet sådan lige i frokostpausen. Afstemningerne på nettet kan i deltagerantal mange gange overgå de professionelle meningsmålinger med adskillige tusinder, men ingen ved til gengæld, hvem deltagerne er, og om resultatet er repræsentativt. Meningsmålinger om tillid og troværdighed ved vores politiske ledere, ministre m.v. er et mediehit, men hvad der ligger bag folks reaktioner, er helt op til fri leg for de politiske kommentatorer.

Seriøse meningsmålingsinstitutter blander sig med mindre seriøse, ikke-repræsentative og ikke-vægtede målinger med alt for få adspurgte, og medierne behandler ikke disse målinger med samme kritiske sans som det øvrige stof. Medierne har en tendens til at sige, at meningsmålingerne øger befolkningens interesse for en sag. Men amerikanske analyser tyder på, at når medierne har eksponeret et resultat af en meningsmåling stort, så har folk en tendens til at tænke, at så er den sag afgjort. Her er opfattelsen altså, at selv om meningsmålingerne skaber indtrykket af offentligt engagement i en sag, så giver de mange målinger faktisk et mindre aktivt og inkluderende demokrati.

Under objektivitetens banner opererer meningsmålingsinstitutterne som en slags videnskabelige medvirkende i den politiske proces. Deres chefer og talspersoner bruges til at tolke strømninger i vælgerhavet og særlige aversioner eller præferencer hos dem, der svarer på spørgeskemaer og telefonopkald. Men meningsmålingerne er også forretninger, og det synes stadig sværere for selv erfarne institutter at ramme en moderne vælgerbefolknings reaktionsmønstre i stemmeboksen – hvilke kan afspejle usynlige protestbølger og meget mindre partibundne og partiloyale stemninger – end tidligere.

Uanset hvad der ligger bag individuelle svar på uniforme spørgeskemaer, bliver disse svar, når det hele koges ned til et samlet undersøgelsesresultat, til et udsagn med folkelig autoritet. Så er det den offentlige mening. Der bliver skabt en falsk fornemmelse af præcision helt ned på decimaler af disse målinger, selv om usikkerhedsmarginen ofte er langt større end de forskelle, der eksponeres som væsentlige bevægelser.

Meningsmålinger kan være nyttige pejlemærker, hvis de ikke ophøjes til realiteter og entydige sandheder, som overflødiggør en sund demokratiske debat. Der er komplekse problemstillinger, som kræver nuancer og mere end et simpelt spørgeskema. Vi har brug for tre ting:

En markant selvjustits i meningsmålingbranchen. Nu har medierne for længst droppet at betragte sig selv som en loge, hvor man ikke taler dårligt om hinanden og om dårlig journalistik. Så burde branchen for meningsmålinger også selv rydde op og være offentligt kritiske over for dem, der ikke lever op til visse standarder. En åbenhed og gennemsigtighed i metoderne bag disse målinger, så vi som forbrugere kender varedeklarationen. Og endelig burde medierne indtage en mere kritisk holdning til de meningsmålinger, de vælger at formidle.

Forrige artikel Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier Næste artikel Oliekollaps truer finansgiganter Oliekollaps truer finansgiganter

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.