Trump forsøger at splitte Europa

Donald Trumps hårde kritik og forsøg på at splitte europæerne vil styrke Tyskland og Frankrigs beslutsomhed i forhold at skabe et langt stærkere integreret EU.

Hvis nogen havde forestillet sig, at Donald Trump ville komme til et Europa med et budskab om fred, fordragelighed og sammenhold i den transatlantiske alliance, er de blevet slemt skuffede.

USA’s præsident benyttede torsdag sit besøg i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles til at skærpe den række af kritikpunkter af Amerikas europæiske allierede, som han fremførte under valgkampen, og som han siden ved flere lejligheder har fremført.

Trumps gentagelse af kritikken af Tysklands succesrige eksportindustrier tyder på, at den amerikanske præsident arbejder målrettet på at skabe splid blandt EU-landene. Det blev også bemærket i de europæiske hovedstæder, at Trump valgte ikke at nævne NATO’s såkaldte musketér-ed om, at et angreb på et NATO-land er et angreb på hele NATO.

Dette vækker bekymring – ikke mindst fordi europæerne under Trumps besøg i NATO- og EU-kontorerne i Bruxelles konstaterede, at man fortsat er uenige med Trump om, hvordan man skal håndtere forholdet til Rusland. De østeuropæiske NATO-lande er bekymrede over det stadigt mere autoritære russiske regime, hvilket NATO har reageret på ved – før Trumps tiltrædelse - at beslutte at flytte tropper til Baltikum og Østeuropa.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det før mødet klart, at man har forstået budskabet fra Trump om, at forsvarsbudgetterne skal øges. Og at NATO har behov for ’arbejdsro’. Da Løkke blev spurgte, om han føler sig tryg ved den amerikanske præsident, svarede han:

”Altså, jeg føler mig tryg ved USA. Og USA er også mere og andet end en præsident. USA er et demokrati, hvor præsidenten jo agerer politisk sammen med en kongres.”

Det er højst usædvanligt, at en dansk statsminister således relativiserer betydningen af den amerikanske præsidents person. Men Lars Løkke Rasmussens udtalelse er ganske repræsentativ for det billede, der står tilbage, efter at Donald Trump torsdag aften forlod Bruxelles for at rejse videre til G7-topmødet i Italien.

Europæerne er fortsat dybt bekymrede over den måde, hvorpå den amerikanske præsident håndterer forholdet til sine europæiske allierede. Det gælder både i forhold til NATO, til EU og i forholdet til udvalgte lande, først og fremmest Tyskland.

Indtrykket er, at Trump forsøger at skabe splid og dermed reelt undergraver sammenholdet i det EU, som netop har brug for at stå sammen på et tidspunkt, hvor Storbritannien har valgt at forlade EU.

Trumps udfald mod Tyskland og de tyske bilproducenter har vakt stor opsigt i tyske medier, selvom det ikke er første gang, den amerikanske præsident beklager sig over Tysklands store handelsoverskud. Udover at kritikken cementerer billedet af Trump som en ægte handelspolitisk protektionist, er den ubehagelig for Tyskland og kansler Angela Merkel, fordi den føder ind i en kritik, som også findes i Europa, hvor mange sydeuropæiske lande synes, at Tyskland burde øge sit hjemlige forbrug og således dæmpe sine store handelsoverskud.

Den europæiske utilfredshed blev ikke mindre af, at Trump og hans økonomiske toprådgivere under besøget i EU-Kommissionen angiveligt gav udtryk for, at de ønsker at indgå bilaterale handelsaftaler med EU-landene.

Dette er ikke alene barokt, fordi handelspolitikken ikke længere er et nationalt anliggende i Europa, men derimod et område som varetages kollektivt af EU. Tilgangen er også ubehagelig, fordi den understreger indtrykket af, at Trump-administration forsøger at splitte EU-landene, i stedet for – som sin forgænger Barack Obama – at opmuntre europæerne til at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.

Det korte af det lange er, at Trumps besøg i Bruxelles bekræftede, at Europa fremover skal leve med en amerikansk præsident, der skælder ud på sine europæiske allierede, og som synes at være mest optaget af at skabe indbyrdes splid mellem dem.

Konsekvensen vil uden tvivl blive den modsatte: At europæerne rykker tættere sammen bag den leder, de har mest tillid til, og at de vil følge hendes i hendes vision for, hvad EU bør gøre, når man ikke kan regne med USA: Stå tættere sammen, udvikle EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension og i det hele taget gøre Europa til en aktør, som USA, Rusland og Kina må tage alvorligt – også når det gælder militær magt.

Forrige artikel Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej Næste artikel Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.