Trump forsøger at splitte Europa

Donald Trumps hårde kritik og forsøg på at splitte europæerne vil styrke Tyskland og Frankrigs beslutsomhed i forhold at skabe et langt stærkere integreret EU.

Hvis nogen havde forestillet sig, at Donald Trump ville komme til et Europa med et budskab om fred, fordragelighed og sammenhold i den transatlantiske alliance, er de blevet slemt skuffede.

USA’s præsident benyttede torsdag sit besøg i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles til at skærpe den række af kritikpunkter af Amerikas europæiske allierede, som han fremførte under valgkampen, og som han siden ved flere lejligheder har fremført.

Trumps gentagelse af kritikken af Tysklands succesrige eksportindustrier tyder på, at den amerikanske præsident arbejder målrettet på at skabe splid blandt EU-landene. Det blev også bemærket i de europæiske hovedstæder, at Trump valgte ikke at nævne NATO’s såkaldte musketér-ed om, at et angreb på et NATO-land er et angreb på hele NATO.

Dette vækker bekymring – ikke mindst fordi europæerne under Trumps besøg i NATO- og EU-kontorerne i Bruxelles konstaterede, at man fortsat er uenige med Trump om, hvordan man skal håndtere forholdet til Rusland. De østeuropæiske NATO-lande er bekymrede over det stadigt mere autoritære russiske regime, hvilket NATO har reageret på ved – før Trumps tiltrædelse - at beslutte at flytte tropper til Baltikum og Østeuropa.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det før mødet klart, at man har forstået budskabet fra Trump om, at forsvarsbudgetterne skal øges. Og at NATO har behov for ’arbejdsro’. Da Løkke blev spurgte, om han føler sig tryg ved den amerikanske præsident, svarede han:

”Altså, jeg føler mig tryg ved USA. Og USA er også mere og andet end en præsident. USA er et demokrati, hvor præsidenten jo agerer politisk sammen med en kongres.”

Det er højst usædvanligt, at en dansk statsminister således relativiserer betydningen af den amerikanske præsidents person. Men Lars Løkke Rasmussens udtalelse er ganske repræsentativ for det billede, der står tilbage, efter at Donald Trump torsdag aften forlod Bruxelles for at rejse videre til G7-topmødet i Italien.

Europæerne er fortsat dybt bekymrede over den måde, hvorpå den amerikanske præsident håndterer forholdet til sine europæiske allierede. Det gælder både i forhold til NATO, til EU og i forholdet til udvalgte lande, først og fremmest Tyskland.

Indtrykket er, at Trump forsøger at skabe splid og dermed reelt undergraver sammenholdet i det EU, som netop har brug for at stå sammen på et tidspunkt, hvor Storbritannien har valgt at forlade EU.

Trumps udfald mod Tyskland og de tyske bilproducenter har vakt stor opsigt i tyske medier, selvom det ikke er første gang, den amerikanske præsident beklager sig over Tysklands store handelsoverskud. Udover at kritikken cementerer billedet af Trump som en ægte handelspolitisk protektionist, er den ubehagelig for Tyskland og kansler Angela Merkel, fordi den føder ind i en kritik, som også findes i Europa, hvor mange sydeuropæiske lande synes, at Tyskland burde øge sit hjemlige forbrug og således dæmpe sine store handelsoverskud.

Den europæiske utilfredshed blev ikke mindre af, at Trump og hans økonomiske toprådgivere under besøget i EU-Kommissionen angiveligt gav udtryk for, at de ønsker at indgå bilaterale handelsaftaler med EU-landene.

Dette er ikke alene barokt, fordi handelspolitikken ikke længere er et nationalt anliggende i Europa, men derimod et område som varetages kollektivt af EU. Tilgangen er også ubehagelig, fordi den understreger indtrykket af, at Trump-administration forsøger at splitte EU-landene, i stedet for – som sin forgænger Barack Obama – at opmuntre europæerne til at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.

Det korte af det lange er, at Trumps besøg i Bruxelles bekræftede, at Europa fremover skal leve med en amerikansk præsident, der skælder ud på sine europæiske allierede, og som synes at være mest optaget af at skabe indbyrdes splid mellem dem.

Konsekvensen vil uden tvivl blive den modsatte: At europæerne rykker tættere sammen bag den leder, de har mest tillid til, og at de vil følge hendes i hendes vision for, hvad EU bør gøre, når man ikke kan regne med USA: Stå tættere sammen, udvikle EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension og i det hele taget gøre Europa til en aktør, som USA, Rusland og Kina må tage alvorligt – også når det gælder militær magt.

Forrige artikel Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej Næste artikel Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.