Aldrig har to præsidentkandidater været mere forhadte. Aldrig har debatniveauet været lavere. Og aldrig før har underholdningsværdien – og dermed det forventede seertal – været højere. Der er med andre ord lagt op til den største politiske tv-debat nogensinde.

Natten til tirsdag kl. 3 dansk tid krydser Donald Trump og Hillary Clinton endelig klinger ansigt til ansigt. Se tekstboks. Det er den første af i alt tre officielle tv-debatter mellem Republikanernes og Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Og det bliver ren wrestling, forventer Todd Graham, debatekspert på Southern Illinois University og en af CNN’s faste kommentatorer af de præsidentielle debatter.

”Præsidentdebatterne er jo vores Super Bowl (den årlige finale i amerikansk fodbold, red.) inden for debatsporten. Og lige præcis den her debat bliver den største nogensinde alene på grund af kandidaternes personligheder. De afskyr hinanden. De bliver personlige. De kommer til at kalde hinanden øgenavne. Det bliver en verbal wrestlingmatch,” siger han.

Og det skyldes først og fremmest reality-stjernen og forretningsmanden Donald Trump, der overraskende nok vandt republikanernes nominering i primærvalget ved nærmest at udradere sine modstandere med øgenavne og fornærmelser. Denne gang vil han formentlig forsøge at være mere rolig – i hvert fald til en start.

”Trump vil lægge roligt fra land. Men efter cirka 30 minutter vil han falde igennem på nogle af spørgsmålene, hvis moderatoren er skarp, og så vil han begynde at bruge sine barnlige taktikker. Husk på, at Trump er den første kandidat nogensinde, der har følt det nødvendigt at tale om størrelsen på sin egen penis i en amerikansk valgkamp,” siger Todd Graham med henvisning til en episode under primærvalget, hvor Trump svarede på spøgefulde rygter om, at hans små hænder var indikation for hans penisstørrelse. Det viser, mener Graham, at alle tidligere grænser for, hvad man kan sige i en valgkamp, er suspenderet, og det vil lokke flere seere til de tre debatter end nogensinde.

“Der var virkelig mange, der fulgte republikanernes debatter under primærvalget bare for at se, hvad Trump ville kalde sine modstandere. Og nu vil alle følge den her debat for at se, hvordan Hillary vil håndtere øgenavnene og fornærmelserne. Det er næppe et spørgsmål, om Trump vil kalde hende ‘crooked’, det er alene et spørgsmål om, hvor mange gange,” forventer Todd Graham med reference til øgenavnet ”Crooked Hillary” (uærlige Hillary, red.), som Trump konsekvent anvender om sin modstander i sine taler og tweets.

Også dansk-amerikanske Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, forventer en debat uden sidestykke:

”Det kan godt gå hen og blive beskidt. Trump er utilregnelig, fordi han har flere stemmer i hovedet, idet hans rådgivere er uenige om, hvordan han klarer sig bedst. På det seneste har vi set eksempler på, at han forsøger at optræde mere præsidentielt. Det viste besøget hos Mexicos præsident for nogle uger siden. Men så er der også dem, der siger, ’lad Trump være Trump’. Og det betyder altså oneliners, kække bemærkninger og stikpiller til modstanderen. Hans kernetilhængere vil elske, hvis Hillary bliver vred og sur. Så spørgsmålet er, hvad det er for en udgave af Trump, der møder op.”

Kontrasternes kamp

På mange måder er opgøret ’Trump vs. Hillary’ kontrasternes kamp. Mand vs. kvinde. Uerfaren vs. erfaren. Antielitær vs. elitær. Farverig vs. kedelig. Og hvor Trump har gjort det til sin mærkesag at tale dunder og kritisere fortidens politiske valg og overdrive tingenes reelle tilstand, hvad end det gælder kriminalitet, økonomi eller terror, så taler Hillary positivt om dagens USA, om Obamas politiske resultater og om en lysere fremtid.

”Det bliver en debat mellem fortiden og fremtiden,” mener Todd Graham.

”Trumps største styrke er uden tvivl, at han er virkelig god til at kritisere fortiden. Han har ikke selv specifikke politiske planer for fremtiden, så derfor peger han på fortiden og siger, at Obama og Clinton har ødelagt landet. Han vil pege på Libyen, Syrien og Irak og kritisere regeringen for fiaskoerne.”

De holdninger deler mange amerikanere langt hen ad vejen. De er heller ikke tilfredse med krigsindsatsen, de føler sig måske snydt økonomisk, og de er utrygge ved fremtiden. Og derfor får Trump en masse lette point hos publikum bare ved at kritisere fortiden. Som han selv har udtalt, kan han næppe gøre et dårligere job end Hillary, lige meget hvad han gør.

”Trump vil forsøge at holde sig til sine simple budskaber og bare gentage, at han er en stærk leder, at han er en god forhandler, og at han er en deal-maker. Og så vil han undgå at være konkret om sine fremtidsplaner,” siger Todd Graham.

Men det er også et åbent spørgsmål, hvor længe Trump kan blive ved med den taktik. Her godt en måned før valget begynder vælgerne at forlange mere konkrete planer for fremtiden fra Trump. Indtil videre har han undgået at være konkret, ved blot at sige, at han skam har planer, men at det er hemmelige planer. Det kan han næppe blive ved med.

”Han blev for nylig spurgt om, hvordan han vil besejre Islamisk Stat, fordi han påstår, at han ved mere om terrororganisationen end mange i militæret. Og så svarede han bare, at han har en plan, som han ikke kan fortælle noget om. Det samme sagde han i en diskussion om krigsveteraner, om Rusland og om den transatlantiske handelsaftale. Det hele er hemmelige planer, og på et tidspunkt bliver det bare for tydeligt for enhver, at han ikke har nogen planer for fremtiden,” siger Todd Graham.

Omvendt vil Hillary hellere tale om fremtiden end om fortiden. Clintons største styrke er, at hun har stor politisk erfaring, hun er velforberedt, og så har hun specifikke planer for, hvad hun vil politisk, understreger Graham og bliver suppleret af Derek Beach fra Aarhus Universitet:

”Hillary kommer med en politik, som er gennemtænkt, og som hun kan have klar fra dag ét. Hun har utrolig stor erfaring, og hun har en meget professionel organisation bag sig efter otte år med Obama i Det Hvide Hus. Og hvis du sammenligner med Trump, så har han indtil videre ikke præsenteret rigtige planer,” siger Derek Beach og opsummerer: ”Trump er image uden politik. Hillary er politik uden image.”

Upopulære løgnere

På ét punkt har kandidaterne dog meget til fælles: De er begge voldsomt upopulære. Trump og Hillary er de to mest forhadte præsidentkandidater nogensinde. Der er flere amerikanske vælgere med et negativt syn på kandidaterne end vælgere med et positivt syn på dem. Der er flere, der mener, de er utroværdige, end troværdige. Og der er et flertal, der mener, at det vil være direkte risikabelt at have dem siddende som Commander in Chief i Det Hvide Hus. Se figur 1.

”Det, som er så interessant denne gang, er, at vi har to historisk upopulære kandidater, som ligger forholdsvis tæt i meningsmålingerne. Men det er et rigtig godt spørgsmål, hvad det vil betyde. For de skal jo op mod hinanden, og det er især blandt hinandens fanskarer, at de er upopulære,” siger Derek Beach.

Todd Graham er enig. Og så peger han på, at begge kandidater også har den fælles udfordring, at deres popularitet daler, jo mere de taler. Det er en joker i en 90 minutter lang debat, hvor de er tvunget til at tale og svare på spørgsmål foran et publikum, der forventes at nærme sig de 100 millioner.

”Det er de to kandidater med de højeste upopularitetsmålinger nogensinde. Og når de taler, bliver folk derfor trætte af at lytte til dem. Jo mere de taler, jo vredere og mere modvillige bliver vælgerne. Jeg har faktisk aldrig set det her ved nogen præsidentkandidater før. Det er ret vildt,” siger Todd Graham.

Derfor mener Graham, der selv er mangeårig debatcoach for debatholdet på Southern Illinois University, som har vundet flere nationale debatmesterskaber, at begge kandidater burde overveje en taktik, hvor de taler så lidt som muligt.

”Hvis de vil have en chance for at vinde nogle af de vælgere, som stadig er i tvivl, så skal de tale så lidt som muligt, og i stedet lade den anden kandidat komme mere til orde.”

Det kan konkret ske ved, at debattøren afslutter sit svar på journalistens spørgsmål meget hurtigt og så selv stiller nogle nøje udvalgte spørgsmål direkte til sin modstander. Det er en taktik, som Todd Graham før har brugt med sit eget debathold, når modstanderne er ude på tynd is og gør mere skade på sig selv ved at argumentere videre. Og så er det en taktik, som også Mitt Romney havde held med under Republikanernes primærvalg i 2012.

”Da Romney brugte denne taktik, var det supereffektivt. Han fik virkelig sat pres på sine modstandere og tvang dem tilbage på hælene. For hvis modstanderne ikke svarer, fremstår de som modvillige, og som om de har noget at skjule.”

Store svagheder

Hvor Trumps største styrke er hans evne til at kritisere, er hans svaghed altså, at han ikke selv har mange konkrete politiske planer. En anden mindst lige så stor svaghed er, at han også har en overdreven tiltro til sine egne debatevner. Men han er altså ikke en særlig god debattør, mener Todd Graham, og derfor risikerer Trump at komme til at plapre løs og skræmme flere vælgere væk, end han tiltrækker. Omvendt er Hillarys største svaghed, at hun er kedelig og ulidenskabelig. Folk orker ikke at høre hende tale.

”Mange mennesker bryder sig ikke om hende, fordi de ikke synes, hun er særlig menneskelig. Folk kan ikke relatere til hende, fordi hun er for robotagtig. Og så lyder hun ulidenskabelig, når hun taler. Hun taler langsomt og meget tydeligt, og jo længere hun taler, jo mere ulidenskabelig og kedelig lyder hun. Derfor hænder det, at hun tit bliver afbrudt, og så når hun ikke at levere sine afslutninger og punch-lines,” siger Todd Graham.

Eller som Derek Beach siger det: ”Hillarys svaghed er, at hun er Hillary.”

”Hun er den dygtig pige i klassen. Hun vil sikkert klare sig hæderligt i debatten faktuelt set; det gjorde hun jo sådan set også, da hun stod over for Obama i 2008. Der var hun fagligt meget dygtig, men hun var også kedelig, og det er hendes svaghed. Hun kan ikke rigtig engagere eller begejstre vælgerne,” siger Derek Beach.

Kæmper mod sofaen

Evnen til at engagere sofavælgerne bliver ellers helt afgørende ved dette valg. Netop fordi begge kandidater er så upopulære og forhadte hos hinandens vælgere, drejer det sig mest af alt for dem om at få deres egne potentielle vælgere op af sofaen.

”Der er ikke så mange svingvælgere. Vi er nede på 8-10 pct. Det er langt vigtigere, at kandidaterne vinder kampen mod sofaen,” siger Derek Beach.

I lang tid har Hillary været klart og komfortabelt foran Trump i meningsmålingerne. Men det har ændret sig markant på det sidste, bl.a. fordi flere meningsmålinger i stedet for at måle på holdningerne hos alle registrerede vælgere, nu kun måler på de vælgere, som sandsynligvis vil stemme, forklarer han. Derfor er kapløbet nu tættere end nogensinde. Se figur 2.

”Det med at begejstre er en af Trumps store styrker. Det er måske et mindretal i befolkningen, der foretrækker ham som præsident, men han har virkelig formået at engagere en kernegruppe af vælgere, som normalt ikke ville stemme. Hans vælgere er meget engagerede,” siger Derek Beach.

Og mens Trump har en formidabel evne til at skabe entusiasme hos sine fans, kløjes Hillary i opgaven. Hvis man har et image som kedelig og umenneskelig, er det selvfølgeligt svært at skabe begejstring på samme måde, som Obama formåede ved de seneste to valg. Derfor forsøger Hillary også klogelig at få Obama til at hjælpe sig.

Men spørgsmålet er, om det er nok. I sidste uge var Obama ude med en løftet pegefinger og bemærkelsesværdigt hårde ord over for de afroamerikanske vælgere, der selv var en stor del af årsagen til, at han blev præsident.

”Jeg vil betragte det som en personlig fornærmelse, en fornærmelse af mit eftermæle, hvis denne gruppe vælgere tager paraderne ned og mislykkes med at aktivere sig selv ved dette valg,” sagde Obama og kom næsten til at lyde desperat.

Men selv hvis Obama sikrer Hillary opbakning fra de sorte vælgere, skal hun også have fat i de unge og i kvinderne fra middelklassen for at vinde. Og mens det kniber med at engagere de unge, der ellers bakkede bredt op om hendes demokratiske rival, Bernie Sanders, er kvinderne i middelklassen nok den vælgergruppe, Hillary selv har størst mulighed for at appellere til i de tre præsidentdebatter.

”Kvinderne er en oplagt målgruppe at appellere til i de her debatter, fordi det ser ud til at være et punkt, hvor republikanerne er sårbare. Det er også derfor, at Trump på det seneste har haft så travlt med – side om side med sin datter – at bejle til kvinderne. Begge kandidater kæmper om kvinderne, for det kan afgøre valget,” siger Derek Beach.