Trump vs. Hillary: Verdens største tv-debat bliver verbal wrestling

Natten til tirsdag sendes den første præsidentdebat mellem Donald Trump og Hillary Clinton forud for det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Det bliver image vs. politik, og eksperter forventer en hård tone, beskidte angreb og flere seere end nogensinde.

Aldrig har to præsidentkandidater været mere forhadte. Aldrig har debatniveauet været lavere. Og aldrig før har underholdningsværdien – og dermed det forventede seertal – været højere. Der er med andre ord lagt op til den største politiske tv-debat nogensinde.

Natten til tirsdag kl. 3 dansk tid krydser Donald Trump og Hillary Clinton endelig klinger ansigt til ansigt. Se tekstboks. Det er den første af i alt tre officielle tv-debatter mellem Republikanernes og Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Og det bliver ren wrestling, forventer Todd Graham, debatekspert på Southern Illinois University og en af CNN’s faste kommentatorer af de præsidentielle debatter.

Fakta om præsidentdebatten

”Præsidentdebatterne er jo vores Super Bowl (den årlige finale i amerikansk fodbold, red.) inden for debatsporten. Og lige præcis den her debat bliver den største nogensinde alene på grund af kandidaternes personligheder. De afskyr hinanden. De bliver personlige. De kommer til at kalde hinanden øgenavne. Det bliver en verbal wrestlingmatch,” siger han.

Og det skyldes først og fremmest reality-stjernen og forretningsmanden Donald Trump, der overraskende nok vandt republikanernes nominering i primærvalget ved nærmest at udradere sine modstandere med øgenavne og fornærmelser. Denne gang vil han formentlig forsøge at være mere rolig – i hvert fald til en start.

”Trump vil lægge roligt fra land. Men efter cirka 30 minutter vil han falde igennem på nogle af spørgsmålene, hvis moderatoren er skarp, og så vil han begynde at bruge sine barnlige taktikker. Husk på, at Trump er den første kandidat nogensinde, der har følt det nødvendigt at tale om størrelsen på sin egen penis i en amerikansk valgkamp,” siger Todd Graham med henvisning til en episode under primærvalget, hvor Trump svarede på spøgefulde rygter om, at hans små hænder var indikation for hans penisstørrelse. Det viser, mener Graham, at alle tidligere grænser for, hvad man kan sige i en valgkamp, er suspenderet, og det vil lokke flere seere til de tre debatter end nogensinde.

“Der var virkelig mange, der fulgte republikanernes debatter under primærvalget bare for at se, hvad Trump ville kalde sine modstandere. Og nu vil alle følge den her debat for at se, hvordan Hillary vil håndtere øgenavnene og fornærmelserne. Det er næppe et spørgsmål, om Trump vil kalde hende ‘crooked’, det er alene et spørgsmål om, hvor mange gange,” forventer Todd Graham med reference til øgenavnet ”Crooked Hillary” (uærlige Hillary, red.), som Trump konsekvent anvender om sin modstander i sine taler og tweets.

Også dansk-amerikanske Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, forventer en debat uden sidestykke:

”Det kan godt gå hen og blive beskidt. Trump er utilregnelig, fordi han har flere stemmer i hovedet, idet hans rådgivere er uenige om, hvordan han klarer sig bedst. På det seneste har vi set eksempler på, at han forsøger at optræde mere præsidentielt. Det viste besøget hos Mexicos præsident for nogle uger siden. Men så er der også dem, der siger, ’lad Trump være Trump’. Og det betyder altså oneliners, kække bemærkninger og stikpiller til modstanderen. Hans kernetilhængere vil elske, hvis Hillary bliver vred og sur. Så spørgsmålet er, hvad det er for en udgave af Trump, der møder op.”

Kontrasternes kamp

På mange måder er opgøret ’Trump vs. Hillary’ kontrasternes kamp. Mand vs. kvinde. Uerfaren vs. erfaren. Antielitær vs. elitær. Farverig vs. kedelig. Og hvor Trump har gjort det til sin mærkesag at tale dunder og kritisere fortidens politiske valg og overdrive tingenes reelle tilstand, hvad end det gælder kriminalitet, økonomi eller terror, så taler Hillary positivt om dagens USA, om Obamas politiske resultater og om en lysere fremtid.

Trump vs Hillary

| Forstør   Luk


”Det bliver en debat mellem fortiden og fremtiden,” mener Todd Graham.

”Trumps største styrke er uden tvivl, at han er virkelig god til at kritisere fortiden. Han har ikke selv specifikke politiske planer for fremtiden, så derfor peger han på fortiden og siger, at Obama og Clinton har ødelagt landet. Han vil pege på Libyen, Syrien og Irak og kritisere regeringen for fiaskoerne.”

De holdninger deler mange amerikanere langt hen ad vejen. De er heller ikke tilfredse med krigsindsatsen, de føler sig måske snydt økonomisk, og de er utrygge ved fremtiden. Og derfor får Trump en masse lette point hos publikum bare ved at kritisere fortiden. Som han selv har udtalt, kan han næppe gøre et dårligere job end Hillary, lige meget hvad han gør.

”Trump vil forsøge at holde sig til sine simple budskaber og bare gentage, at han er en stærk leder, at han er en god forhandler, og at han er en deal-maker. Og så vil han undgå at være konkret om sine fremtidsplaner,” siger Todd Graham.

Men det er også et åbent spørgsmål, hvor længe Trump kan blive ved med den taktik. Her godt en måned før valget begynder vælgerne at forlange mere konkrete planer for fremtiden fra Trump. Indtil videre har han undgået at være konkret, ved blot at sige, at han skam har planer, men at det er hemmelige planer. Det kan han næppe blive ved med.

”Han blev for nylig spurgt om, hvordan han vil besejre Islamisk Stat, fordi han påstår, at han ved mere om terrororganisationen end mange i militæret. Og så svarede han bare, at han har en plan, som han ikke kan fortælle noget om. Det samme sagde han i en diskussion om krigsveteraner, om Rusland og om den transatlantiske handelsaftale. Det hele er hemmelige planer, og på et tidspunkt bliver det bare for tydeligt for enhver, at han ikke har nogen planer for fremtiden,” siger Todd Graham.

Omvendt vil Hillary hellere tale om fremtiden end om fortiden. Clintons største styrke er, at hun har stor politisk erfaring, hun er velforberedt, og så har hun specifikke planer for, hvad hun vil politisk, understreger Graham og bliver suppleret af Derek Beach fra Aarhus Universitet:

”Hillary kommer med en politik, som er gennemtænkt, og som hun kan have klar fra dag ét. Hun har utrolig stor erfaring, og hun har en meget professionel organisation bag sig efter otte år med Obama i Det Hvide Hus. Og hvis du sammenligner med Trump, så har han indtil videre ikke præsenteret rigtige planer,” siger Derek Beach og opsummerer: ”Trump er image uden politik. Hillary er politik uden image.”

Upopulære løgnere

På ét punkt har kandidaterne dog meget til fælles: De er begge voldsomt upopulære. Trump og Hillary er de to mest forhadte præsidentkandidater nogensinde. Der er flere amerikanske vælgere med et negativt syn på kandidaterne end vælgere med et positivt syn på dem. Der er flere, der mener, de er utroværdige, end troværdige. Og der er et flertal, der mener, at det vil være direkte risikabelt at have dem siddende som Commander in Chief i Det Hvide Hus. Se figur 1.

”Det, som er så interessant denne gang, er, at vi har to historisk upopulære kandidater, som ligger forholdsvis tæt i meningsmålingerne. Men det er et rigtig godt spørgsmål, hvad det vil betyde. For de skal jo op mod hinanden, og det er især blandt hinandens fanskarer, at de er upopulære,” siger Derek Beach.

Løgnagtige og upopulære

Figur 1 | Forstør   Luk

Trump og Clinton er de to mest upopulære præsidentkandidater nogensinde blandt de amerikanske vælgere. De bliver begge set som overvejende uærlige, og for begge kandidater gælder det, at der er flere vælgere med et negativt end et positivt syn på dem.

Kilde: ABC News/Washington Post og New York Times/CBS News.

Todd Graham er enig. Og så peger han på, at begge kandidater også har den fælles udfordring, at deres popularitet daler, jo mere de taler. Det er en joker i en 90 minutter lang debat, hvor de er tvunget til at tale og svare på spørgsmål foran et publikum, der forventes at nærme sig de 100 millioner.

”Det er de to kandidater med de højeste upopularitetsmålinger nogensinde. Og når de taler, bliver folk derfor trætte af at lytte til dem. Jo mere de taler, jo vredere og mere modvillige bliver vælgerne. Jeg har faktisk aldrig set det her ved nogen præsidentkandidater før. Det er ret vildt,” siger Todd Graham.

Derfor mener Graham, der selv er mangeårig debatcoach for debatholdet på Southern Illinois University, som har vundet flere nationale debatmesterskaber, at begge kandidater burde overveje en taktik, hvor de taler så lidt som muligt.

”Hvis de vil have en chance for at vinde nogle af de vælgere, som stadig er i tvivl, så skal de tale så lidt som muligt, og i stedet lade den anden kandidat komme mere til orde.”

Det kan konkret ske ved, at debattøren afslutter sit svar på journalistens spørgsmål meget hurtigt og så selv stiller nogle nøje udvalgte spørgsmål direkte til sin modstander. Det er en taktik, som Todd Graham før har brugt med sit eget debathold, når modstanderne er ude på tynd is og gør mere skade på sig selv ved at argumentere videre. Og så er det en taktik, som også Mitt Romney havde held med under Republikanernes primærvalg i 2012.

”Da Romney brugte denne taktik, var det supereffektivt. Han fik virkelig sat pres på sine modstandere og tvang dem tilbage på hælene. For hvis modstanderne ikke svarer, fremstår de som modvillige, og som om de har noget at skjule.”

Store svagheder

Hvor Trumps største styrke er hans evne til at kritisere, er hans svaghed altså, at han ikke selv har mange konkrete politiske planer. En anden mindst lige så stor svaghed er, at han også har en overdreven tiltro til sine egne debatevner. Men han er altså ikke en særlig god debattør, mener Todd Graham, og derfor risikerer Trump at komme til at plapre løs og skræmme flere vælgere væk, end han tiltrækker. Omvendt er Hillarys største svaghed, at hun er kedelig og ulidenskabelig. Folk orker ikke at høre hende tale.

”Mange mennesker bryder sig ikke om hende, fordi de ikke synes, hun er særlig menneskelig. Folk kan ikke relatere til hende, fordi hun er for robotagtig. Og så lyder hun ulidenskabelig, når hun taler. Hun taler langsomt og meget tydeligt, og jo længere hun taler, jo mere ulidenskabelig og kedelig lyder hun. Derfor hænder det, at hun tit bliver afbrudt, og så når hun ikke at levere sine afslutninger og punch-lines,” siger Todd Graham.

Eller som Derek Beach siger det: ”Hillarys svaghed er, at hun er Hillary.”

”Hun er den dygtig pige i klassen. Hun vil sikkert klare sig hæderligt i debatten faktuelt set; det gjorde hun jo sådan set også, da hun stod over for Obama i 2008. Der var hun fagligt meget dygtig, men hun var også kedelig, og det er hendes svaghed. Hun kan ikke rigtig engagere eller begejstre vælgerne,” siger Derek Beach.

Kæmper mod sofaen

Evnen til at engagere sofavælgerne bliver ellers helt afgørende ved dette valg. Netop fordi begge kandidater er så upopulære og forhadte hos hinandens vælgere, drejer det sig mest af alt for dem om at få deres egne potentielle vælgere op af sofaen.

”Der er ikke så mange svingvælgere. Vi er nede på 8-10 pct. Det er langt vigtigere, at kandidaterne vinder kampen mod sofaen,” siger Derek Beach.

I lang tid har Hillary været klart og komfortabelt foran Trump i meningsmålingerne. Men det har ændret sig markant på det sidste, bl.a. fordi flere meningsmålinger i stedet for at måle på holdningerne hos alle registrerede vælgere, nu kun måler på de vælgere, som sandsynligvis vil stemme, forklarer han. Derfor er kapløbet nu tættere end nogensinde. Se figur 2.

Kapløbet intensiveres

Figur 2 | Forstør   Luk

Clinton fører stadig kapløbet om at blive præsident, når man ser på gennemsnittet af de amerikanske meningsmålinger. Men Trump har indhentet meget den sidste måned.

Kilde: New York Times’ nationale gennemsnit for meningsmålinger, 2016.


”Det med at begejstre er en af Trumps store styrker. Det er måske et mindretal i befolkningen, der foretrækker ham som præsident, men han har virkelig formået at engagere en kernegruppe af vælgere, som normalt ikke ville stemme. Hans vælgere er meget engagerede,” siger Derek Beach.

Og mens Trump har en formidabel evne til at skabe entusiasme hos sine fans, kløjes Hillary i opgaven. Hvis man har et image som kedelig og umenneskelig, er det selvfølgeligt svært at skabe begejstring på samme måde, som Obama formåede ved de seneste to valg. Derfor forsøger Hillary også klogelig at få Obama til at hjælpe sig.

Men spørgsmålet er, om det er nok. I sidste uge var Obama ude med en løftet pegefinger og bemærkelsesværdigt hårde ord over for de afroamerikanske vælgere, der selv var en stor del af årsagen til, at han blev præsident.

”Jeg vil betragte det som en personlig fornærmelse, en fornærmelse af mit eftermæle, hvis denne gruppe vælgere tager paraderne ned og mislykkes med at aktivere sig selv ved dette valg,” sagde Obama og kom næsten til at lyde desperat.

Men selv hvis Obama sikrer Hillary opbakning fra de sorte vælgere, skal hun også have fat i de unge og i kvinderne fra middelklassen for at vinde. Og mens det kniber med at engagere de unge, der ellers bakkede bredt op om hendes demokratiske rival, Bernie Sanders, er kvinderne i middelklassen nok den vælgergruppe, Hillary selv har størst mulighed for at appellere til i de tre præsidentdebatter.

”Kvinderne er en oplagt målgruppe at appellere til i de her debatter, fordi det ser ud til at være et punkt, hvor republikanerne er sårbare. Det er også derfor, at Trump på det seneste har haft så travlt med – side om side med sin datter – at bejle til kvinderne. Begge kandidater kæmper om kvinderne, for det kan afgøre valget,” siger Derek Beach.

Forrige artikel Mærsks blågrønne omstilling er rettidig omhu Mærsks blågrønne omstilling er rettidig omhu Næste artikel Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.