Trump vs. Hillary: Verdens største tv-debat bliver verbal wrestling

Natten til tirsdag sendes den første præsidentdebat mellem Donald Trump og Hillary Clinton forud for det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Det bliver image vs. politik, og eksperter forventer en hård tone, beskidte angreb og flere seere end nogensinde.

Aldrig har to præsidentkandidater været mere forhadte. Aldrig har debatniveauet været lavere. Og aldrig før har underholdningsværdien – og dermed det forventede seertal – været højere. Der er med andre ord lagt op til den største politiske tv-debat nogensinde.

Natten til tirsdag kl. 3 dansk tid krydser Donald Trump og Hillary Clinton endelig klinger ansigt til ansigt. Se tekstboks. Det er den første af i alt tre officielle tv-debatter mellem Republikanernes og Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg den 8. november. Og det bliver ren wrestling, forventer Todd Graham, debatekspert på Southern Illinois University og en af CNN’s faste kommentatorer af de præsidentielle debatter.

Fakta om præsidentdebatten

”Præsidentdebatterne er jo vores Super Bowl (den årlige finale i amerikansk fodbold, red.) inden for debatsporten. Og lige præcis den her debat bliver den største nogensinde alene på grund af kandidaternes personligheder. De afskyr hinanden. De bliver personlige. De kommer til at kalde hinanden øgenavne. Det bliver en verbal wrestlingmatch,” siger han.

Og det skyldes først og fremmest reality-stjernen og forretningsmanden Donald Trump, der overraskende nok vandt republikanernes nominering i primærvalget ved nærmest at udradere sine modstandere med øgenavne og fornærmelser. Denne gang vil han formentlig forsøge at være mere rolig – i hvert fald til en start.

”Trump vil lægge roligt fra land. Men efter cirka 30 minutter vil han falde igennem på nogle af spørgsmålene, hvis moderatoren er skarp, og så vil han begynde at bruge sine barnlige taktikker. Husk på, at Trump er den første kandidat nogensinde, der har følt det nødvendigt at tale om størrelsen på sin egen penis i en amerikansk valgkamp,” siger Todd Graham med henvisning til en episode under primærvalget, hvor Trump svarede på spøgefulde rygter om, at hans små hænder var indikation for hans penisstørrelse. Det viser, mener Graham, at alle tidligere grænser for, hvad man kan sige i en valgkamp, er suspenderet, og det vil lokke flere seere til de tre debatter end nogensinde.

“Der var virkelig mange, der fulgte republikanernes debatter under primærvalget bare for at se, hvad Trump ville kalde sine modstandere. Og nu vil alle følge den her debat for at se, hvordan Hillary vil håndtere øgenavnene og fornærmelserne. Det er næppe et spørgsmål, om Trump vil kalde hende ‘crooked’, det er alene et spørgsmål om, hvor mange gange,” forventer Todd Graham med reference til øgenavnet ”Crooked Hillary” (uærlige Hillary, red.), som Trump konsekvent anvender om sin modstander i sine taler og tweets.

Også dansk-amerikanske Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, forventer en debat uden sidestykke:

”Det kan godt gå hen og blive beskidt. Trump er utilregnelig, fordi han har flere stemmer i hovedet, idet hans rådgivere er uenige om, hvordan han klarer sig bedst. På det seneste har vi set eksempler på, at han forsøger at optræde mere præsidentielt. Det viste besøget hos Mexicos præsident for nogle uger siden. Men så er der også dem, der siger, ’lad Trump være Trump’. Og det betyder altså oneliners, kække bemærkninger og stikpiller til modstanderen. Hans kernetilhængere vil elske, hvis Hillary bliver vred og sur. Så spørgsmålet er, hvad det er for en udgave af Trump, der møder op.”

Kontrasternes kamp

På mange måder er opgøret ’Trump vs. Hillary’ kontrasternes kamp. Mand vs. kvinde. Uerfaren vs. erfaren. Antielitær vs. elitær. Farverig vs. kedelig. Og hvor Trump har gjort det til sin mærkesag at tale dunder og kritisere fortidens politiske valg og overdrive tingenes reelle tilstand, hvad end det gælder kriminalitet, økonomi eller terror, så taler Hillary positivt om dagens USA, om Obamas politiske resultater og om en lysere fremtid.

Trump vs Hillary

| Forstør   Luk


”Det bliver en debat mellem fortiden og fremtiden,” mener Todd Graham.

”Trumps største styrke er uden tvivl, at han er virkelig god til at kritisere fortiden. Han har ikke selv specifikke politiske planer for fremtiden, så derfor peger han på fortiden og siger, at Obama og Clinton har ødelagt landet. Han vil pege på Libyen, Syrien og Irak og kritisere regeringen for fiaskoerne.”

De holdninger deler mange amerikanere langt hen ad vejen. De er heller ikke tilfredse med krigsindsatsen, de føler sig måske snydt økonomisk, og de er utrygge ved fremtiden. Og derfor får Trump en masse lette point hos publikum bare ved at kritisere fortiden. Som han selv har udtalt, kan han næppe gøre et dårligere job end Hillary, lige meget hvad han gør.

”Trump vil forsøge at holde sig til sine simple budskaber og bare gentage, at han er en stærk leder, at han er en god forhandler, og at han er en deal-maker. Og så vil han undgå at være konkret om sine fremtidsplaner,” siger Todd Graham.

Men det er også et åbent spørgsmål, hvor længe Trump kan blive ved med den taktik. Her godt en måned før valget begynder vælgerne at forlange mere konkrete planer for fremtiden fra Trump. Indtil videre har han undgået at være konkret, ved blot at sige, at han skam har planer, men at det er hemmelige planer. Det kan han næppe blive ved med.

”Han blev for nylig spurgt om, hvordan han vil besejre Islamisk Stat, fordi han påstår, at han ved mere om terrororganisationen end mange i militæret. Og så svarede han bare, at han har en plan, som han ikke kan fortælle noget om. Det samme sagde han i en diskussion om krigsveteraner, om Rusland og om den transatlantiske handelsaftale. Det hele er hemmelige planer, og på et tidspunkt bliver det bare for tydeligt for enhver, at han ikke har nogen planer for fremtiden,” siger Todd Graham.

Omvendt vil Hillary hellere tale om fremtiden end om fortiden. Clintons største styrke er, at hun har stor politisk erfaring, hun er velforberedt, og så har hun specifikke planer for, hvad hun vil politisk, understreger Graham og bliver suppleret af Derek Beach fra Aarhus Universitet:

”Hillary kommer med en politik, som er gennemtænkt, og som hun kan have klar fra dag ét. Hun har utrolig stor erfaring, og hun har en meget professionel organisation bag sig efter otte år med Obama i Det Hvide Hus. Og hvis du sammenligner med Trump, så har han indtil videre ikke præsenteret rigtige planer,” siger Derek Beach og opsummerer: ”Trump er image uden politik. Hillary er politik uden image.”

Upopulære løgnere

På ét punkt har kandidaterne dog meget til fælles: De er begge voldsomt upopulære. Trump og Hillary er de to mest forhadte præsidentkandidater nogensinde. Der er flere amerikanske vælgere med et negativt syn på kandidaterne end vælgere med et positivt syn på dem. Der er flere, der mener, de er utroværdige, end troværdige. Og der er et flertal, der mener, at det vil være direkte risikabelt at have dem siddende som Commander in Chief i Det Hvide Hus. Se figur 1.

”Det, som er så interessant denne gang, er, at vi har to historisk upopulære kandidater, som ligger forholdsvis tæt i meningsmålingerne. Men det er et rigtig godt spørgsmål, hvad det vil betyde. For de skal jo op mod hinanden, og det er især blandt hinandens fanskarer, at de er upopulære,” siger Derek Beach.

Løgnagtige og upopulære

Figur 1 | Forstør   Luk

Trump og Clinton er de to mest upopulære præsidentkandidater nogensinde blandt de amerikanske vælgere. De bliver begge set som overvejende uærlige, og for begge kandidater gælder det, at der er flere vælgere med et negativt end et positivt syn på dem.

Kilde: ABC News/Washington Post og New York Times/CBS News.

Todd Graham er enig. Og så peger han på, at begge kandidater også har den fælles udfordring, at deres popularitet daler, jo mere de taler. Det er en joker i en 90 minutter lang debat, hvor de er tvunget til at tale og svare på spørgsmål foran et publikum, der forventes at nærme sig de 100 millioner.

”Det er de to kandidater med de højeste upopularitetsmålinger nogensinde. Og når de taler, bliver folk derfor trætte af at lytte til dem. Jo mere de taler, jo vredere og mere modvillige bliver vælgerne. Jeg har faktisk aldrig set det her ved nogen præsidentkandidater før. Det er ret vildt,” siger Todd Graham.

Derfor mener Graham, der selv er mangeårig debatcoach for debatholdet på Southern Illinois University, som har vundet flere nationale debatmesterskaber, at begge kandidater burde overveje en taktik, hvor de taler så lidt som muligt.

”Hvis de vil have en chance for at vinde nogle af de vælgere, som stadig er i tvivl, så skal de tale så lidt som muligt, og i stedet lade den anden kandidat komme mere til orde.”

Det kan konkret ske ved, at debattøren afslutter sit svar på journalistens spørgsmål meget hurtigt og så selv stiller nogle nøje udvalgte spørgsmål direkte til sin modstander. Det er en taktik, som Todd Graham før har brugt med sit eget debathold, når modstanderne er ude på tynd is og gør mere skade på sig selv ved at argumentere videre. Og så er det en taktik, som også Mitt Romney havde held med under Republikanernes primærvalg i 2012.

”Da Romney brugte denne taktik, var det supereffektivt. Han fik virkelig sat pres på sine modstandere og tvang dem tilbage på hælene. For hvis modstanderne ikke svarer, fremstår de som modvillige, og som om de har noget at skjule.”

Store svagheder

Hvor Trumps største styrke er hans evne til at kritisere, er hans svaghed altså, at han ikke selv har mange konkrete politiske planer. En anden mindst lige så stor svaghed er, at han også har en overdreven tiltro til sine egne debatevner. Men han er altså ikke en særlig god debattør, mener Todd Graham, og derfor risikerer Trump at komme til at plapre løs og skræmme flere vælgere væk, end han tiltrækker. Omvendt er Hillarys største svaghed, at hun er kedelig og ulidenskabelig. Folk orker ikke at høre hende tale.

”Mange mennesker bryder sig ikke om hende, fordi de ikke synes, hun er særlig menneskelig. Folk kan ikke relatere til hende, fordi hun er for robotagtig. Og så lyder hun ulidenskabelig, når hun taler. Hun taler langsomt og meget tydeligt, og jo længere hun taler, jo mere ulidenskabelig og kedelig lyder hun. Derfor hænder det, at hun tit bliver afbrudt, og så når hun ikke at levere sine afslutninger og punch-lines,” siger Todd Graham.

Eller som Derek Beach siger det: ”Hillarys svaghed er, at hun er Hillary.”

”Hun er den dygtig pige i klassen. Hun vil sikkert klare sig hæderligt i debatten faktuelt set; det gjorde hun jo sådan set også, da hun stod over for Obama i 2008. Der var hun fagligt meget dygtig, men hun var også kedelig, og det er hendes svaghed. Hun kan ikke rigtig engagere eller begejstre vælgerne,” siger Derek Beach.

Kæmper mod sofaen

Evnen til at engagere sofavælgerne bliver ellers helt afgørende ved dette valg. Netop fordi begge kandidater er så upopulære og forhadte hos hinandens vælgere, drejer det sig mest af alt for dem om at få deres egne potentielle vælgere op af sofaen.

”Der er ikke så mange svingvælgere. Vi er nede på 8-10 pct. Det er langt vigtigere, at kandidaterne vinder kampen mod sofaen,” siger Derek Beach.

I lang tid har Hillary været klart og komfortabelt foran Trump i meningsmålingerne. Men det har ændret sig markant på det sidste, bl.a. fordi flere meningsmålinger i stedet for at måle på holdningerne hos alle registrerede vælgere, nu kun måler på de vælgere, som sandsynligvis vil stemme, forklarer han. Derfor er kapløbet nu tættere end nogensinde. Se figur 2.

Kapløbet intensiveres

Figur 2 | Forstør   Luk

Clinton fører stadig kapløbet om at blive præsident, når man ser på gennemsnittet af de amerikanske meningsmålinger. Men Trump har indhentet meget den sidste måned.

Kilde: New York Times’ nationale gennemsnit for meningsmålinger, 2016.


”Det med at begejstre er en af Trumps store styrker. Det er måske et mindretal i befolkningen, der foretrækker ham som præsident, men han har virkelig formået at engagere en kernegruppe af vælgere, som normalt ikke ville stemme. Hans vælgere er meget engagerede,” siger Derek Beach.

Og mens Trump har en formidabel evne til at skabe entusiasme hos sine fans, kløjes Hillary i opgaven. Hvis man har et image som kedelig og umenneskelig, er det selvfølgeligt svært at skabe begejstring på samme måde, som Obama formåede ved de seneste to valg. Derfor forsøger Hillary også klogelig at få Obama til at hjælpe sig.

Men spørgsmålet er, om det er nok. I sidste uge var Obama ude med en løftet pegefinger og bemærkelsesværdigt hårde ord over for de afroamerikanske vælgere, der selv var en stor del af årsagen til, at han blev præsident.

”Jeg vil betragte det som en personlig fornærmelse, en fornærmelse af mit eftermæle, hvis denne gruppe vælgere tager paraderne ned og mislykkes med at aktivere sig selv ved dette valg,” sagde Obama og kom næsten til at lyde desperat.

Men selv hvis Obama sikrer Hillary opbakning fra de sorte vælgere, skal hun også have fat i de unge og i kvinderne fra middelklassen for at vinde. Og mens det kniber med at engagere de unge, der ellers bakkede bredt op om hendes demokratiske rival, Bernie Sanders, er kvinderne i middelklassen nok den vælgergruppe, Hillary selv har størst mulighed for at appellere til i de tre præsidentdebatter.

”Kvinderne er en oplagt målgruppe at appellere til i de her debatter, fordi det ser ud til at være et punkt, hvor republikanerne er sårbare. Det er også derfor, at Trump på det seneste har haft så travlt med – side om side med sin datter – at bejle til kvinderne. Begge kandidater kæmper om kvinderne, for det kan afgøre valget,” siger Derek Beach.

Forrige artikel Mærsks blågrønne omstilling er rettidig omhu Mærsks blågrønne omstilling er rettidig omhu Næste artikel Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.