Tryghed på falske præmisser?

Med sin kampagne ”Det Danmark du kender” har statsminister Helle Thorning-Schmidt kastet sig ud i en intens kamp om at blive den politiker, danskerne forbinder med tryghed. En kamp, hvor Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Venstres Lars løkke Rasmussen er de naturlige modstandere.

På forhånd ligger Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti mere end et mulehår foran. Siden partiets dannelse for snart 20 år siden har de sat lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og tryghed. Iscenesættelsen er blandt andet sket på en symbolsk baggrund af de rød- og hvidternede duge på et frokostbord med klassisk dansk smørrebrød.

[quote align="right" author=""]Afskærmer vi vores dialog ved at lade, som om vi kan finde trygheden i det, vi kender, gør vi os sårbare over for de forandringer, der hele tiden ændrer vores dagligdag.[/quote]

Helle Thorning-Schmidt fortsætter, hvor Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti slipper. I hendes kampagne finder vi trygheden i det nære, sammen med det lille barn eller sammen med en af vore ældre.

Endnu har Lars Løkke Rasmussen og Venstre ikke spillet ud, men Venstre er helt som statsministeren og Socialdemokraterne mere end opmærksomme på, at flere og flere vælgere føler sig utrygge.

Mandag Morgens meningsmåling viser, at utrygheden først og fremmest handler om arbejdsløshed og indvandring. Det er her, vælgerne vil have politikerne til at sætte ind.

Men hvordan kan politikernes indsats gøre vælgerne mere trygge i jobbet eller mere trygge over for indvandringen?
 

I STEDET FOR AT GIVE et svar på, hvordan man kan skabe reel tryghed for danskerne, flytter Helle Thorning-Schmidt fokus til den tryghed, vi kan finde i ”Det Danmark du kender” og i de nære relationer. Allerede nu kan vi se billeder af statsministeren sammen med små børn og ældre.

Men lige så meget Helle Thorning-Schmidt taler om tryghed, og lige så meget hun på den måde udfordrer Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen, lige så lidt kan de tre politikeres kamp om danskernes tryghed give os de rigtige svar på, hvordan danskernes utryghed adresseres bedst muligt.

Den kommende valgkamps intense fokus på tryghed i det kendte og det nære kan føre til utryghed efter valget. Uanset hvor meget varme, omsorg og tryghed vi kan finde i de nære relationer eller i det kendte, så er der ikke noget værn mod de forandringer, der præger vores hverdag i dag, i morgen og efter valget.

De forandringer kan selv ikke den bedste kampagne værne os imod.

Et lille eksempel viser afstanden mellem danskernes hverdag og kampagnens fokus.

Dagen efter Helle Thorning-Schmidt indledte sin kampagne, modtog 25 slagteriarbejdere på Danish Crowns slagteri i Herning deres afskedigelse. Kunderne havde søgt andre leverandører, der kunne levere billigere eller måske en helt anden type produkter.

Det arbejde, de 25 har udført gennem en årrække, er der ikke længere efterspørgsel efter. 

De 25 er ikke de eneste. 2014 har været året, hvor flere store kendte virksomheder har afskediget eller forberedt afskedigelser. Det gælder Tryg, det gælder Danske Bank, og det gælder SAS.

Det Danmark, medarbejderne i netop de virksomheder kender, ændrer sig med få dages varsel. De ved, at selv om de forsøger at skabe tryghed i de nære relationer, for deres børn og for deres ældre, så er der ikke den store tryghed for deres job.

Og det giver utryghed.
 

GENNEM REFORM PÅ reform af arbejdsmarkedspolitikken har Socialdemokraternes svar indtil nu været, at tryghed for jobbet kun kan skabes ved, at hver eneste dansker har de kvalifikationer og de kompetencer, der skal til for at klare udfordringerne på morgendagens arbejdsmarked, og altså ikke på det arbejdsmarked, vi kender.

Helt på samme måde giver det heller ikke reel tryghed at lade, som om indvandring ikke kan være et problem. Den mislykkede integration af store indvandrergrupper er en nærmest daglig påmindelse om, at det Danmark, vi kender, også er et Danmark, der ikke har været i stand til at løse en af de meget store udfordringer for det danske samfund.

Tænk, hvis en politiker stillede sig i spidsen for en diskussion om, hvad der skal til, for at det store flertal af indvandrere i morgen er integreret i det danske samfund og ikke er henvist til et liv på kontanthjælp.

Vi kan ikke fjerne usikkerheden på arbejdsmarkedet ved at undlade at tale om den, og vi kan ikke fjerne danskernes utryghed over for en indvandring, der ikke fungerer, ved at lade, som om løsningerne kan findes i det Danmark, du kender.

Den reelle tryghed finder vi ved at turde tale om, hvad der skal ændres eller forandres. Den tilgang til reel tryghed skal hele tiden indgå i samtalen om det samfund, vi ønsker at leve i, og det samfund, vi ønsker, vore børn skal vokse op i.
 

AFSKÆRMER VI VORES dialog ved at lade, som om vi kan finde trygheden i det, vi kender, gør vi os sårbare over for de forandringer, der hele tiden ændrer vores dagligdag.

De seneste års politiske diskussion giver ikke meget håb for, at vi blandt de tre toppolitikere kan finde en politisk leder, der tør tage diskussionen om danskernes utryghed, tør tage dialogen om, hvad der skal til for at løse de problemer, der skaber utrygheden, og aktivt være med til mindske utrygheden for danskerne på de områder, som de lige nu føler allermest presserende: arbejdsløsheden og indvandringen.

En kampagne, der viser en statsminister med et barn på armen, forbereder ikke danskerne på morgendagens udfordringer.

Statsministerens forsøg på at profilere sig som den, der bedst kan sikre danskernes tryghed i en skarp kamp med Thulesen Dahl og Løkke Rasmussen kan meget vel ende med at gøre hverdagen mere utryg efter valget.

Der er forskel på trygheden i det nære og den reelle tryghed, vi kan opleve i et samfund, der har forberedt sine borgere bedst muligt til at møde morgendagens udfordringer.

Investerer Helle Thorning-Schmidt, Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen i de kommende måneder deres politiske kapital i en diskussion om tryghed, og ender valgkampen som en kappestrid om, hvem der kan skabe mest tryghed, kan danskerne efter valget med rette føle sig bedraget.

Så vil valget handle om en tryghed, der skabes på falske præmisser. Det vil virkeligheden efter valget meget hurtigt vise.

Forrige artikel Socialdemokraterne – et helt almindeligt nationalromantisk parti Næste artikel Ny forskning afliver myte om indvandreres ledighed

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.