Tryghed på falske præmisser?

Med sin kampagne ”Det Danmark du kender” har statsminister Helle Thorning-Schmidt kastet sig ud i en intens kamp om at blive den politiker, danskerne forbinder med tryghed. En kamp, hvor Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Venstres Lars løkke Rasmussen er de naturlige modstandere.

På forhånd ligger Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti mere end et mulehår foran. Siden partiets dannelse for snart 20 år siden har de sat lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og tryghed. Iscenesættelsen er blandt andet sket på en symbolsk baggrund af de rød- og hvidternede duge på et frokostbord med klassisk dansk smørrebrød.

[quote align="right" author=""]Afskærmer vi vores dialog ved at lade, som om vi kan finde trygheden i det, vi kender, gør vi os sårbare over for de forandringer, der hele tiden ændrer vores dagligdag.[/quote]

Helle Thorning-Schmidt fortsætter, hvor Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti slipper. I hendes kampagne finder vi trygheden i det nære, sammen med det lille barn eller sammen med en af vore ældre.

Endnu har Lars Løkke Rasmussen og Venstre ikke spillet ud, men Venstre er helt som statsministeren og Socialdemokraterne mere end opmærksomme på, at flere og flere vælgere føler sig utrygge.

Mandag Morgens meningsmåling viser, at utrygheden først og fremmest handler om arbejdsløshed og indvandring. Det er her, vælgerne vil have politikerne til at sætte ind.

Men hvordan kan politikernes indsats gøre vælgerne mere trygge i jobbet eller mere trygge over for indvandringen?
 

I STEDET FOR AT GIVE et svar på, hvordan man kan skabe reel tryghed for danskerne, flytter Helle Thorning-Schmidt fokus til den tryghed, vi kan finde i ”Det Danmark du kender” og i de nære relationer. Allerede nu kan vi se billeder af statsministeren sammen med små børn og ældre.

Men lige så meget Helle Thorning-Schmidt taler om tryghed, og lige så meget hun på den måde udfordrer Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen, lige så lidt kan de tre politikeres kamp om danskernes tryghed give os de rigtige svar på, hvordan danskernes utryghed adresseres bedst muligt.

Den kommende valgkamps intense fokus på tryghed i det kendte og det nære kan føre til utryghed efter valget. Uanset hvor meget varme, omsorg og tryghed vi kan finde i de nære relationer eller i det kendte, så er der ikke noget værn mod de forandringer, der præger vores hverdag i dag, i morgen og efter valget.

De forandringer kan selv ikke den bedste kampagne værne os imod.

Et lille eksempel viser afstanden mellem danskernes hverdag og kampagnens fokus.

Dagen efter Helle Thorning-Schmidt indledte sin kampagne, modtog 25 slagteriarbejdere på Danish Crowns slagteri i Herning deres afskedigelse. Kunderne havde søgt andre leverandører, der kunne levere billigere eller måske en helt anden type produkter.

Det arbejde, de 25 har udført gennem en årrække, er der ikke længere efterspørgsel efter. 

De 25 er ikke de eneste. 2014 har været året, hvor flere store kendte virksomheder har afskediget eller forberedt afskedigelser. Det gælder Tryg, det gælder Danske Bank, og det gælder SAS.

Det Danmark, medarbejderne i netop de virksomheder kender, ændrer sig med få dages varsel. De ved, at selv om de forsøger at skabe tryghed i de nære relationer, for deres børn og for deres ældre, så er der ikke den store tryghed for deres job.

Og det giver utryghed.
 

GENNEM REFORM PÅ reform af arbejdsmarkedspolitikken har Socialdemokraternes svar indtil nu været, at tryghed for jobbet kun kan skabes ved, at hver eneste dansker har de kvalifikationer og de kompetencer, der skal til for at klare udfordringerne på morgendagens arbejdsmarked, og altså ikke på det arbejdsmarked, vi kender.

Helt på samme måde giver det heller ikke reel tryghed at lade, som om indvandring ikke kan være et problem. Den mislykkede integration af store indvandrergrupper er en nærmest daglig påmindelse om, at det Danmark, vi kender, også er et Danmark, der ikke har været i stand til at løse en af de meget store udfordringer for det danske samfund.

Tænk, hvis en politiker stillede sig i spidsen for en diskussion om, hvad der skal til, for at det store flertal af indvandrere i morgen er integreret i det danske samfund og ikke er henvist til et liv på kontanthjælp.

Vi kan ikke fjerne usikkerheden på arbejdsmarkedet ved at undlade at tale om den, og vi kan ikke fjerne danskernes utryghed over for en indvandring, der ikke fungerer, ved at lade, som om løsningerne kan findes i det Danmark, du kender.

Den reelle tryghed finder vi ved at turde tale om, hvad der skal ændres eller forandres. Den tilgang til reel tryghed skal hele tiden indgå i samtalen om det samfund, vi ønsker at leve i, og det samfund, vi ønsker, vore børn skal vokse op i.
 

AFSKÆRMER VI VORES dialog ved at lade, som om vi kan finde trygheden i det, vi kender, gør vi os sårbare over for de forandringer, der hele tiden ændrer vores dagligdag.

De seneste års politiske diskussion giver ikke meget håb for, at vi blandt de tre toppolitikere kan finde en politisk leder, der tør tage diskussionen om danskernes utryghed, tør tage dialogen om, hvad der skal til for at løse de problemer, der skaber utrygheden, og aktivt være med til mindske utrygheden for danskerne på de områder, som de lige nu føler allermest presserende: arbejdsløsheden og indvandringen.

En kampagne, der viser en statsminister med et barn på armen, forbereder ikke danskerne på morgendagens udfordringer.

Statsministerens forsøg på at profilere sig som den, der bedst kan sikre danskernes tryghed i en skarp kamp med Thulesen Dahl og Løkke Rasmussen kan meget vel ende med at gøre hverdagen mere utryg efter valget.

Der er forskel på trygheden i det nære og den reelle tryghed, vi kan opleve i et samfund, der har forberedt sine borgere bedst muligt til at møde morgendagens udfordringer.

Investerer Helle Thorning-Schmidt, Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen i de kommende måneder deres politiske kapital i en diskussion om tryghed, og ender valgkampen som en kappestrid om, hvem der kan skabe mest tryghed, kan danskerne efter valget med rette føle sig bedraget.

Så vil valget handle om en tryghed, der skabes på falske præmisser. Det vil virkeligheden efter valget meget hurtigt vise.

Forrige artikel Socialdemokraterne – et helt almindeligt nationalromantisk parti Næste artikel Ny forskning afliver myte om indvandreres ledighed

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.