Turismen oser... af muligheder

Turismens måske allerstørste problem er, at selve ordet oser. Det oser af badebolde, softice og sommergrill. Af tykke amerikanere, som ikke kan finde vej.

Ikke at der er noget i vejen med noget af det. Men mit professionelle jeg har altid syntes, at alle disse billeder på vores nethinder, står i vejen for det store billede af turismen: Den vigtige turisme, som har strategisk betydning for Danmark, midt i tid, hvor vores vækst og velfærd er truet som aldrig før. Landbruget er tynget af sin egen gæld. Industrien har tabt mere end 100.000 jobs – mere end 25 pct. af sine arbejdspladser de sidste 10 år. Selv arbejdspladserne inden for danske styrkepositioner som green tech og life sciences er truet. Og endelig skal den offentlige sektor reduceres for at få bugt med statens voksende budgetunderskud.

Ingen er derfor længere i tvivl om, at vi som samfund skal finde nye veje til vækst og beskæftigelse, hvis vi selv skal få råd til at tage på ferie i fremtiden. Her kan turismen vise sig som et strategisk væksterhverv for Danmark.

På globalt plan er turismen et væksterhverv, som afspejler den stærkt stigende vækst og velstand i store dele af verden, og som i sig selv skaber store værdier på de destinationer, hvor man forstår at udnytte den nye rejseaktivitet. Det gælder f.eks. i byer som Singapore, Berlin, Barcelona, Valencia og såmænd også vores naboer i Göteborg.

Turismen har også den fordel, at den ikke kan outsources. Turismen er stedbunden, og det giver varige beskæftigelsesmuligheder til mennesker, der ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I Hovedstadens turisme er over 25 pct. af de ansatte nydanskere og over 2/3 er kortuddannede.

Derfor er det stærkt bekymrende, at dansk turisme som helhed har tabt markedsandel til landene omkring os i gennem de sidste 15 år. Og i grunden rigtig underligt, at vi som en lille åben økonomi, ikke for længst har formuleret en målrettet og offensiv turismepolitik.

For kan vi vende denne udvikling – eller blot opnå samme vækstrater som det øvrige Nordeuropa – må vi udnytte udviklings- og vækstpotentialet og satse på at tiltrække flere turister. Det vil øge valutaindtjeningen og skabe tusindvis af nye arbejdspladser i såvel storbyer som yderregionerne af Danmark.

Hvis vi formår at styrke Danmarks brand i udlandet, vil det have afsmittende effekt på mange andre dele af samfundsøkonomien og blandt andet gøre det lettere at tiltrække såvel kapital som kvalificeret arbejdskraft. Tilsvarende vil en investering i Danmarks position som mødedestination styrke os som vidennation, fordi vi i højere grad vil kunne tiltrække internationale kongresser og konferencer inden for uddannelse og forskning.

Der har alt for længe hersket et underlig erhvervspolitisk tomrum omkring turismeerhvervet. Måske fordi selve ordet oser? Måske skulle vi i stedet for turisme kalde det for ”besøgsindustrien”, ”netværkserhvervet”, ”velkomstbranchen” eller noget helt fjerde. Sikkert er det i hvert fald, at vi har brug for en ny forståelse af turismen som et nøgleerhverv for ny vækst og beskæftigelse i Danmark.