TV: Tænketanke styrker den idépolitiske infrastruktur

Cepos, Cevea, Concito, Kraka, FOPA. I løbet af de seneste år har en række private politiske tænketanke set dagens lys, som har til formål at påvirke og komme med nye input til den politiske debat. Det har fået mange til at spørge, om vi nærmer os amerikanske tilstande i dansk politik.

Det spørgsmål er imidlertid stillet forkert,mener erhvervsforsker Martin Møller Rasmussen, som arbejder med ph.d.-projektet "Tænketankenes fremtidige rolle" på CBS i samarbejde med Mandag Morgen. I stedet bør man spørge, om Danmarks særlige idépolitiske infrastruktur generelt er up-to-date og gearet til at imødegå fremtidens komplekse udfordringer.

Se her indslaget med Martin Møller Rasmussen:

Spørgsmålet om Danmarks idépolitiske infrastruktur har han for nylig diskuteret i en række artikler i Kristeligt Dagblad og desuden blogget løbende om på MM Blog.

Læs også indlæggene Kan tænketanke gøre politik mindre forudsigelig? og 100 dage for tænketanken Kraka.

Siden 1970erne har den idépolitiske udvikling i Danmark været domineret af den såkaldte konsensusmaskine: Finansministeriet, arbejdsmarkedets parter og Det økonomiske råd. Det har der været god grund til, eftersom vi dengang stod over for et potentielt økonomisk kollaps pga. den enorme statsgæld, og vi derfor ikke har haft råd til "fikse idéer". Læs også: Vi er alle grækere.

Konsensusmaskinen har hidtil klaret det godt og haft en positiv effekt på den danske økonomi. Men spørgsmålet er, om der på længere sigt er tilstrækkelig politisk nytænkning til også at håndtere det 21. århundredes komplekse udfordringer. Her kan de private tænketanke ifølge Martin Møller Rasmussen spille en rolle som idépolitiske nytænkere.