Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion

EU-landene undergraver deres egne planer om at skabe en solidarisk energiunion, hvis Ruslands statslige gasselskab Gazprom får lov til at fordoble kapaciteten i den store Nord Stream-gasledning, der går fra det vestlige Rusland gennem Østersøen og dansk farvand til Nordtyskland. Sådan lyder kritikken fra europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, en række østeuropæiske stater og flere uafhængige eksperter. Selv den danske regering, der i 2009 gav tilladelse til Nord Stream I, erkender i dag, at det har geopolitiske konsekvenser, hvis man giver tilladelse til Nord Stream II til godt 60 milliarder kroner. ”Det er et spørgsmål, vi må tage op i EU,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Gazprom ejer Nord Stream sammen med tyske, hollandske og franske virksomheder, og den tyske regering fastholder indtil videre, at der er tale om et rent kommercielt projekt. Dermed er Tysklands kansler, Angela Merkel, ganske paradoksalt i færd med at styrke den russiske præsident Putins gasklemme på Europa. Et våben, han flere gang har brugt i forbindelse med Ukraine-konflikten. Danmarks afhængighed af russisk gas vokser i de kommende år.

Et trekløver bestående af den tidligere KGB-agent Vladimir Putin, en tidligere Stasiagent og en forhenværende forbundskansler er godt i gang med at undergrave Europas solidariske og bæredygtige fælles energipolitik og EU’s forsvar for Ukraines interesser i kampen mod det aggressive Rusland.

Og dét oven i købet med stiltiende accept fra den tyske regering i Berlin på et tidspunkt, hvor kansler Angela Merkel selv fører an i bestræbelserne på at tvinge Putin til at overholde international ret i striden om Ukraine. I Kreml glæder man sig derimod over, at man nu igen har haft held til at spille EU-landene ud imod hinanden, sådan som den russiske politiske ledelse har gjort det intensivt over de senere år gennem propaganda og økonomisk støtte til europæiske EU-modstandere som eksempelvis den franske Front National.

Sagen handler om den 1.224 kilometer lange gasrørledning Nord Stream, der løber fra det vestlige Rusland gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm til det nordlige Tyskland. Se figur 1. Det statsejede russiske gasselskab Gazprom har siden november 2011 været i stand til at sende 55 milliarder kubikmeter naturgas om året til Vesteuropa gennem den rørledning, som blandt andre Danmark og Sverige får mellem 40 og 45 pct. af deres naturgas fra.[graph title="Danmark er yderst i det russiske gasgreb" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/05/CKR_Fig01_Danmark-er-yderst-i-det-russiske-gasgreb1.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/05/CKR_Fig01_Danmark-er-yderst-i-det-russiske-gasgreb1.png" caption="Figur 1" text="Danmark er storkunde hos russiske Gazprom, der leverer naturgas til Vesteuropa gennem rørledningen Nord Stream fra det vestlige Rusland til Nordtyskland. Farvekoderne viser de enkelte landes afhængighed af russisk gas i en stresstest, som EU-Kommissionen og den europæiske sammenslutning af gasdistributionsselskaber gennemførte i 2014. Kortet er et tænkt scenarie, der viser, i hvor høj grad landene ville være blevet ramt i februar 2015, hvis det var kold vinter, og Rusland havde haft lukket for gassen i de seks forudgående måneder. Jo kraftigere farve, jo større sårbarhed. I Danmarks tilfælde ville det betyde, at man ville mangle 10 pct. af sit behov for naturgas. " ]Kilde: Energi.dk, ENTSOG, Nord Stream AG[/graph]

Login