Tyskland er problemet

Løsningen på den europæiske krise har længe heddet Tyskland. Men den økonomiske disciplin, som tyskerne prædiker, er dybt skadelig for Europa. Dydens smalle vej fører ikke til frugtbart samarbejde, men til misvækst og mistillid. Derfor skal vi holde op med at tænke som tyskere.

Det europæiske problembarn har haft mange navne i de sidste par år. Først hed det Irland, da landets gæld blev en belastning for finansielle nøglespillere på kontinentet. Så overgik den tvivlsomme ære til Grækenland, der beholdt den indtil det lykkedes Berlusconis Italien at tiltrække sig alverdens dårlige opmærksomhed. I de seneste uger er problembørnene myldret frem fra alle kanter. At Spanien øjensynlig er fanget i en lavvækstfælde har længe været åbenlyst, men hvem er egentlig rigtigt solide, når det kommer til regnskabets time?

Den europæiske løsning har derimod hele tiden været den samme. Den hed Tyskland. Tysklands økonomi var en Mercedes på dydens smalle vej. Man kunne kun føle med fru Merkel, når det nu igen-igen blev nødvendigt at trække portemonnæen frem for at hjælpe folk, der med vilje havde balanceret på kanten af fedtefadet. Det krævede store ord og høje stemmer i Forbundsdagen. Tyskerne har måttet mobilisere Den Store Europæiske Ansvars- og Solidaritetsfølelse. Det bliver naturligvis ikke lettere efterhånden som køen af betrængte naboer vokser udenfor.

Kun få på vore breddegrader har for alvor sat spørgsmålstegn ved den synsmåde. Ledende økonomiske kommentatorer som Paul Krugman og Financial Times økonomiske chefkommentator Martin Wolf har ganske vist i måneder advaret om, at den tyske optik var økonomisk gal og sandsynligvis politisk katastrofal. Anonyme topfolk i spillet omkring de såkaldte redningspakker har også ind i mellem ventileret, at Tyskland måske ikke var problemet, men så sandelig heller ikke en del af løsningen.

Det har dog kun været små mislyde i den dominerende tyske schlager. Men i sidste uge begyndte tonarten at skifte.

Det britiske magasin Economist, der ellers har ligget tæt på de tyske synspunkter, bebrejder i sin leder den tyske kansler for at nægte at se rækkevidden af markedspanikken i øjnene. Frygten for at mindske presset for økonomiske reformer i gældslandene, får tyskerne (og andre regeringer, der ”tænker tysk”) til at nægte den eneste mulige kur: at bede ECB om at påtage sig rollen som lender of last ressort. ”Det kan ikke forsætte meget længere. Uden et afgørende holdningsskift hos ECB og europæiske ledere, kan den fælles mønt bryde sammen i løbet af nogle uger,” forudser Economist.

Den kritik er også ved at blive synlig i danske medier. Politiken bringer eksempelvis i dag (30. november) en artikel under overskriften ”Tysklands skygge hviler over Europa”. Skulle nogen i farten overse det historiske hint, er artiklen illustreret med af to græske demonstranter, der er maskeret som Adolf og Angela.

Artiklen citerer dog også helt respektable Tysklandskritikere fra spanske El Pais og italienske La Republica til Luxembourgs regeringschef Jean-Claude Juncker. Og i Frankrig ulmer oprøret. Ifølge Jacques Attali, tidligere chef for den europæiske investeringsbank, vil den tyske holdning føre til ”kollektivt selvmord” for det europæiske projekt.

Få har haft så let ved at forstå Tyskland som vi i Danmark. Som ikke-euroland har vi selv skulle gøre det hårde arbejde med at sikre troværdighed omkring dansk økonomi, herunder navnlig de offentlige finanser. Det har været med til at give os en enestående disciplineret – og ret snæversynet – økonomisk-politisk debat. Stort set hele det økonomisk-politiske establishment marcherer kækt syngende langs den tyske stållineal mod fremtidens forjættede budgetligevægte. Danske medier er mere tyske end Merkel selv.

Men den disciplin, vi danskere har været nødt til at underkaste os, er dybt skadelig for Europa.  Dydens smalle vej fører ikke til frugtbart samarbejde, men til misvækst og mistillid.

Og mistilliden er gensidig. Det er ikke bare de tysksindede, der mister tillid til platuglerne nede syd på. I mange lande er overskrifter som Politikens ved at være hverdagskost. Frygten for Tysklands skygge vil vokse, med mindre tyskerne ikke udviser en langt mere udstrakt taktfølelse end den, der har kendetegnet tysk diplomati i den senere tid.

Det burde give anledning til at huske, hvad det egentlig var, vi skulle med euroen, nemlig at løse Det Tyske Problem. Den fælles mønt var betalingen til Frankrig og andre, der frygtede tysk dominans efter murens fald. Alle de svære ord i den første unionstraktat – den fra Maastricht – var dybest set et forsøg på at muliggøre denne afgørende politiske handel.

Her indgik i øvrigt også, at de stærke økonomier skulle kompensere andre, der ikke kunne forvente at høste de samme gevinster af den europæiske integrationsproces. Og ingen har som tyskerne tjent kassen: Tysk konkurrenceevne nyder godt af billig arbejdskraft fra Øst – og landene i eurozonen kan ikke længere forsvare sig ved at nedskrive deres valutaer over for marken som i gamle dage.

Hvis vi ender i en europæisk recession, får regeringens kickstart af økonomien næppe nogen fair chance. Hvis vi ender i det opløsningsscenario, som Economist og andre fremmaner, kan Danmark  også vinke farvel til den tryghed og indflydelse, vi har nydt godt af inden for rammen af det velfungerende EU. Et tysk (-fransk) forsøg på at fremtvinge et tættere mellemstatsligt samarbejde i eurokernen er måske bedre end ingenting, men ikke meget.

Derfor skal vi holde op med at tænke som tyskere – endsige legitimere den farlige tyske selvretfærdighed. Uanset hvor lidt man bryder sig om tanken i Udenrigsministeriet, har vi måske flere fælles interesser med andre, mindre lande på eurozonens rand end med den store nabo. Hvordan kan det komme til udtryk i den kritiske rolle som formandskabsland, der venter lige om lidt?  Er der et spillerum for offensive udspil til ændringer i eurokonstruktionen, der kan tilfredsstille noget af den traditionelle kritik fra Villy og svenskerne?

Regeringen har brug for en meget hurtigt arbejdende studiekreds.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Regeringen viser vejen til en tryg alderdom Næste artikel Hvorfor yde, når jeg kan nyde?

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør